STRUKTURSTATISTIK 2015

Transkript

1 27. JUNI 2016 STRUKTURSTATISTIK 2015 STRUKTURSTATISTIK 2015 Dette års StrukturStatistik er baseret på lønoplysninger for godt ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca , hvoraf godt er funktionærer og knap er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2015 følger samme metode som tidligere års StrukturStatistik. Dette års statistik adskiller sig dog fra de forudgående år ved at omfatte flere lønmodtagere. I forhold til statistikken for 2014 er det samlede antal lønmodtagere øget med 12,3 pct., og StrukturStatistik 2015 er dermed den bedst dækkende, som DA har udgivet til dato. Den primære forklaring på de ekstra lønmodtagere, som indgår i StrukturStatistik 2015, er, at virksomhederne, som deltager i statistikken, har gjort en stor indsats for at forbedre kvaliteten af indberetningerne til statistikken. Derudover er beskæftigelsen på det private arbejdsmarked vokset, og flere virksomheder har meldt sig ind i DA-organisationerne, herunder virksomhederne i Danske Ark, der meldte sig ind i DI i Kvalitetsforbedringerne af de indberettede data fordeler sig jævnt på lønmodtagergrupper, delbrancher og hovedarbejdsfunktioner, og forbedringerne har derved ikke betydet, at populationen for StrukturStatistik 2015 er anderledes sammensat end statistikken for Selvom fordelingen af populationerne for de to statistikker ligner hinanden, er det som altid vigtigt at være opmærksom på, at lønniveauerne afspejler den underliggende populations sammensætning, og lønniveauer i statistikker for forskellige år skal derfor sammenlignes med forsigtighed. Tema Denne udgave af StrukturStatistik har fokus på uddannelsesstatistik og implementeringen af ny uddannelsesnomenklatur. Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN) udgår og erstattes af DIS- CED-15. Ønsket om en bredere og mere dækkende uddannelsesstatistik er baggrunden for en. Temaafsnittet beskriver i hovedtræk egenskaberne ved den nye nomenklatur og konsekvenserne for DA s StrukturStatistik ved implementeringen af denne. FIGUR 1.1 ALM. LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, pct NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL tillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 92,8 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken og resten har en timefortjeneste, der er højere end 400 kr. FIGUR 1.2 REGIONALE LØNFORSKELLE, ALM. LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste tillæg pr. time -2,2-2,4-6,1-6,6 7,0

2 INDHOLD INDHOLD Strukturstatistik Statistikkens population... 3 Hovedresultater... 6 Udviklingen fra 2014 til Tema: Ny uddannelsesnomenklatur i DA Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit Lønbegreber Statistiske mål Almindelige lønmodtagere Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde Ikke-erhvervsrettede uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bacheloruddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d. og forskeruddannelser Overordnet ledelse Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Ledelse i øvrigt Medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge under 18 år Unge under 18 år DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation i DA. Virksomheder, der deltager i statistikken, har mulighed for at få adgang til NetStat Løn med egne statistikbearbejdede løntal, kønsopdelt lønstatistik og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation. Abonnement via DA Statistik salg@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.), Bodil Thøgersen, Michael Eliasen, Martin Jeppesen, Henrik Lynge Hansen og Tina Lykke Pedersen. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen

3 2. STATISTIKKENS POPULATION STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2015 er baseret på lønoplysninger for ansættelsesforhold på DA-området. Virksomhederne på DAområdet udgør knap halvdelen af beskæftigelsen på det private arbejdsmarked i Danmark. I statistikken for 2014 indgik ansættelsesforhold. Stigningen på over ansættelsesforhold, svarende til 12,3 pct., medfører at StrukturStatistik 2015 er den bedst dækkende DA StrukturStatistik til dato. Den større dækning skyldes primært, at de deltagende virksomheder har gjort en stor indsats for at forbedre kvaliteten af indberetningerne. Andre faktorer er en stigende beskæftigelse på det private arbejdsmarked og en tilgang til DA-organisationerne. Stigningen i ansættelsesforhold fra 2014 til 2015 har ikke ændret væsentligt på den relative fordeling på hverken lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner eller hovedbranche. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne bliver i statistikken opdelt i tre grupper, hhv. 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Opdelingen har baggrund i, at lønforholdene grundlæggende er forskellige for de tre grupper. I statistikken er der almindelige lønmodtagere, jf. tabel 2.1. Det svarer til 79,6 pct. af det samlede antal ansættelsesforhold i statistikken. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør 10,9 pct., mens elever og unge står for 9,5 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper efter ansættelsesvilkår, hhv. 1) funktionærer, 2) arbejdere, funktionærlignende og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder særlige bestemmelser om bl.a. fuld løn under sygdom, ferie og opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser og i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven såsom opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer TABEL 2.1 LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Arbejdere i øvrigt Tidløn* Akkordløn, bonus * Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Medarbejdere med særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt Anm.: *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform

4 2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 4 uden at være omfattet af funktionærloven. Hovedparten af arbejdere findes i gruppen arbejdere i øvrigt. Det fremgår af tabel 2.1, at lønmodtagere er funktionærer svarende til 40,2 pct. af statistikkens population. 9,5 pct. er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 50,3 pct. er arbejdere i øvrigt. Dermed er andelen af arbejdere steget med 2 pct.-point i forhold til sidste år. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidlønakkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabel 2.1, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager lønmodtagere (55,1 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overtidsbetaling udgør 41,5 pct., 3,0 pct. er akkord-/ bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. overvejende er provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for ca. 95 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistik Fra 2015 kategoriseres lønmodtagernes uddannelser efter en ny klassifikation, der benævnes DISCED-15, og som erstatter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Læs mere om DISCED-15 i temaafsnittet på side 22. Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere, ledere og medarbejdere med særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det af tabel 2.2, at 39,5 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse). Der er 35,8 pct. uden en egentlig erhvervsrettet uddannelse, hvoraf knap seks ud af ti har deltaget på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Andelen med korte-, mellemlange-, bachelor- eller lange videregående uddannelser udgør 19,6 pct. af de voksne lønmodtagere i Ph.d. og forskeruddannelser står for 0,3 pct. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 61,7 pct. af de TABEL 2.2 ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE Ialt Ikke erhvervsrettede uddannelser* Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor uddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d. og forskeruddannelser Uoplyst... ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde i landbrug Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarb Andet manuelt arbejde I alt Anm.: *Ikke erhvervsrettede uddannelser består af førskoleuddannelser, grundskole uddannelser, gymnasiale uddannelser, sprogkurser ved sprogcentre og erhvervsfaglige grundforløb.

5 2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 5 lønmodtagere, der udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) som minimum en mellemlang uddannelse, jf. tabel 2.2. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 73,4 pct. en erhvervsuddannelse. Arbejdsfunktion og branche Operatør-, monterings- og transportarbejde (27,6 pct.) og håndværkspræget arbejde (18,6 pct.) er de to største grupper af arbejdsfunktioner inden for fremstillingsvirksomhed, jf. tabel 2.3. Håndværkspræget arbejde er med 57,8 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed. 20,1 pct. af de ansatte i denne hovedbranche udfører andet manuelt arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv udfører primært serviceog salgsarbejde (28,7 pct.) eller andet manuelt arbejde som f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp (19,0 pct.), jf. tabel 2.3. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højest fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked FIGUR 2.1 ERHVERVSERFARING Procent af voksne Erhvervserfaring, år Det fremgår af figur 2.1, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 23,8 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 6,7 pct. har mere end 40 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere er 25,9 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 12,0 pct. er beskæftiget inden for byggeog anlægsvirksomhed og 61,8 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, jf. tabel 2.3. TABEL 2.3 ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-, monterings- og transportarbejde Andet manuelt arbejde Voksne i alt * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv

6 3. HOVEDRESULTATER HOVEDRESULTATER Dette afsnit beskriver lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det illustreres, hvordan timefortjenesten for voksne lønmodtagere varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives medarbejderomkostningernes sammensætning herunder øvrige medarbejderomkostninger. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved summariske mål som median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figur 3.1, at halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste tillæg pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 185,43 kr. og øvre kvartil på 302,95 kr. For alle lønmodtagere under ét er medianlønnen 234,25 kr. pr. time (markeret med den røde streg), og den gennemsnitlige timefortjeneste er 264,22 kr. (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til, at der er variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, regionale og branchevise lønforskelle samt betydning af erhvervserfaring. 5 FIGUR 3.1 ALLE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL BOKS 3.1 LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få høje eller lave lønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen får man et udtryk for variationen i lønforholdene. Figurerne er generelt skåret, så ikke alle høje lønninger er med. Udviklingen fortsætter således ud over den højest angivne værdi i det bagvedliggende data. Det vil altså sige, at figurerne viser det væsentlige, nemlig data omkring øvre og nedre kvartil tillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 83,4 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken og resten har en timefortjeneste, der er højere end 350 kr. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering og symboliserer, at gennemsnitstallet angiver balancepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance.

7 3. HOVEDRESULTATER SIDE 7 Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste tillæg) og lønstrukturen varierer grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere findes den hyppigst forekommende fortjeneste ved 220 kr. Medianlønnen er 231,73 kr., og den gennemsnitlige timefortjeneste er 252,62 kr, jf. figur 3.2. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 416,20 kr., jf. figur 3.3. Gruppen, som får kr. pr. time, udgøres fortrinsvist af ansatte med særligt ansvar inden for salgs- og servicearbejde. De udgør ca. 5,5 pct. af gruppen med ledere og medarbejder med særligt ansvar. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 101,52 kr. pr. time, mens den hyppigste fortjeneste er på 75 kr, jf. figur 3.4. Praktikanter og trainees vejer tungt i gennemsnitslønnen, da de typisk er højere lønnede end andre elever og unge. Medarbejderomkostningernes sammensætning I tabel 3.1 er medarbejderomkostningernes sammensætning vist for de tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det fremgår, at den altovervejende del af virksomhedernes medarbejderomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. FIGUR 3.3. LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af ansættelsesforhold, pct NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL tillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 94,4 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken og resten har en timefortjeneste, der er højere end 850 kr. Når man kigger på de samlede medarbejderomkostninger for alle lønmodtagere på DA-området under ét, udgør de i gennemsnit 277,54 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør de 426,59 kr. pr. time, mens de for almindelige lønmodtagere udgør 268,00 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør personalegoder 12,21 kr. pr. time (herunder beskatning af fri telefon og arbejdsgiverbetalt sundshedsforsikring), genetillæg udgør 1,78 kr. pr. time, og uregelmæssige betalinger udgør 14,34 kr. pr. time. For almindelige lønmodtagere udgør personalegoder 1,29 kr. pr. time, genetillæg 7,74 kr. pr. time og uregelmæssige betalinger 4,96 kr. pr. time FIGUR 3.2 ALMINDELIGE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL FIGUR 3.4 ELEVER OG UNGE Andel af ansættelsesforhold, pct NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL tillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 92,8 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken og resten har en timefortjeneste, der er højere end 400 kr tillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 87,4 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken og resten har en timefortjeneste, der er højere end 140 kr.

8 3. HOVEDRESULTATER SIDE 8 TABEL 3.1 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ALLE LØNMODTAGERE JOBSTATUS Medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger heraf Gene - tillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgs og SHbetalinger Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pen- sionsbidrag... heraf Lønmodtagers pensionsbidrag kr. pr. time Voksne i alt 290,64 7,78 6,89 275,97 7,88 37,03 2,85 6,30 20,92 200,86 11,95 Almindelige lønmodtagere 268,00 7,64 7,74 252,62 7,68 34,56 1,29 4,96 19,55 184,44 10,41 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 426,59 8,61 1,78 416,20 9,10 51,88 12,21 14,34 29,18 299,47 21,22 Elever og unge under 18 år i alt 96,06-10,32 4,87 101,52 2,52 12,53 0,12 0,80 3,71 81,86 1,85 Elever 103,12-23,72 2,16 124,68 4,64 14,66 0,18 1,47 6,52 97,24 3,25 Unge under 18 år 89,73 1,71 7,30 80,72 0,62 10,61 0,06 0,19 1,19 68,05 0,59 Alle 277,54 6,56 6,75 264,22 7,52 35,38 2,67 5,93 19,76 192,85 11,27 På grund af blandt andet refusioner fra offentlige kasser (AUB) udgør øvrige medarbejderomkostninger -23,72 kr. pr. time for elever. Medarbejderomkostningernes sammensætning for voksne for brancher, hovedarbejdsfunktioner, ansættelsesvilkår, regioner og uddannelser fremgår af tabel 3.3 på side Branche For voksne inden for fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste tillæg 299,08 kr., inden for byggeog anlægsvirksomhed er den 273,39 kr. og 264,20 kr. inden for serviceprægede erhverv. Ansættelsesvilkår Den gennemsnitlige timefortjeneste tillæg opgjort efter ansættelsesvilkår er størst for funktionærer med 336,70 kr. og mindst for øvrige arbejdere med 219,97 kr. FIGUR 3.5 REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste tillæg pr. time -7,9 For fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste tillæg højest inden for medicinalindustrien, hvor den er 429,52 kr. pr. time. Træ- og papirindustri ligger lavest med 257,41 kr. Inden for serviceprægede erhverv ligger detailhandel food lavest med 190,73 kr. pr. time, mens it-virksomhed ligger højest med 423,99 kr. pr. time. -2,4 8,3 Hovedarbejdsfunktion Opgjort efter hovedarbejdsfunktion er den gennemsnitlige timefortjeneste tillæg størst for ledelsesarbejde med 495,71 kr. og mindst for service- og salgsarbejde med 196,64 kr. pr. time. -3,1-7,9

9 3. HOVEDRESULTATER SIDE 9 Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste tillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figur 3.5. Lønforskellene varierer fra et niveau på 7,9 pct. under landsgennemsnittet i Region Sjælland og Region Nordjylland til et niveau på 8,3 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over, at erhvervsstrukturen ikke er ensartet, og at sammensætningen af arbejdsstyrken derfor er forskellig. Inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner er der store forskelle regionerne imellem, og det varierer hvilken region, der ligger længst under landsgennemsnittet. Dette kan ses af figurerne i de detaljerede tabelafsnit. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er baseret på uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsesniveauet. Lønmodtagere med ikke erhvervsrettede uddannelser har i gennemsnit en timefortjeneste tillæg på 194,45 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste tillæg på 443,79 kr, jf. tabel 3.3. Erhvervserfaring Lønmodtagernes timefortjeneste stiger i takt med, at de opnår større viden, erfaring og produktivitet. Lønmodtagere med kort erhvervserfaring har den mest markante stigning i timefortjenesten. Det ses af figur 3.6, at den største stigning sker i intervallet 0-4 år og op til intervallet 5-9 år. FIGUR 3.6 ERHVERVSERFARING, VOKSNE tillæg, kroner pr. time Erhvervserfaring, år FIGUR 3.7 FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE, VOKSNE Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Farverne i figur 3.6 illusterer lønspredningen. Den mørkegrå del af søjlerne illustrerer intervallet, hvor den midterste halvdel af lønningerne ligger. Den hvide streg angiver medianen. Den lysegrå del af søjlerne udvider fordelingen, så variationen i fortjenesten kan ses for 90 pct. af lønmodtagerne. Lønmodtagere med 0-4 års erhvervserfaring har for eksempel en medianfortjeneste på 181,21 kr., og halvdelen har en fortjeneste mellem 147,43 kr. og 238,40 kr. Udvides intervallet til at dække 90 pct. af lønmodtagerne, så varierer fortjenesten mellem 131,30 kr. og 348,11 kr. I takt med at erhvervserfaringen stiger, så stiger variationen i timefortjenesten også indtil intervallet år, hvorefter variationen er aftagende. FIGUR 3.8 FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE, VOKSNE Andel af ansættelsesforhold, pct NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL kr kr.

10 3. HOVEDRESULTATER SIDE 10 Helårsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk helårsfortjeneste. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2015 bortset fra på ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde mere end 37 timer pr. uge. Fuldtids helårsfortjeneste beregnes for arbejdsår uden tabte arbejdsdage som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesterne for forskellige lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner og hovedbrancher fremgår af tabel 3.2. Fordelingen for voksne fremgår af figur 3.7 og 3.8 på side 9. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end kr. Medianen er kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer har alt andet lige en lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør kr. og altså er godt kr. lavere end ved fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Der er endvidere flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste højere end kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør kr., og medianen er kr. TABEL 3.2 HELÅRSFORTJENESTE Fuldtids helårsfortjeneste Faktisk helårsfortjeneste VOKSNE Kr. pr. år LØNMODTAGERGRUPPER Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Alle ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer Arbejdere HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alm. kontor- og kundeservicearbejde Service- og salgsarbejde Arbejde inden for landbrug mv Håndværkspræget arbejde Operatør-,monterings- og transportarb Andet manuelt arbejde HOVEDBRANCHE Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv

11 3. HOVEDRESULTATER SIDE 11 Øvrige medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger er sammensat af flere delelementer. I tabel 3.4 på side 14 er de øvrige medarbejderomkostninger for voksne opdelt på seks hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale samt andre personaleomkostninger. Elementerne er beskrevet nærmere i boks 3.2. For voksne under ét udgør øvrige medarbejderomkostninger 7,78 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at de største dele af de øvrige medarbejderomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger og lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,20 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring f.eks. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvist lønsumsafgiften. Virksomhederne brugte 1,48 kr. pr. præsteret time på at uddanne og videreuddanne medarbejderne, og også her er der variationer mellem brancherne. I omkostningen indgår ikke arbejdstid brugt på uddannelse. Telekommunikation, bilhandel og -værksteder og ingeniørvirksomhed havde de største udgifter til uddannelse. Aftalebestemte omkostninger og refusioner bidrager med netto 0,67 kr. pr. præsteret time, hvoraf størstedelen kommer fra oplysnings- og uddannelsesfonde. Virksomhedernes øvrige medarbejderomkostninger er faldet med 0,10 kr. pr. præsteret time siden 2014, primært som følge af fald i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og finansieringsbidraget, samt fald i omkostninger til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring på den ene side, og på den anden side større refusion fra barselsfonde. Omvendt er omkostninger til uddannelse, rekruttering og oplysning- og uddannelsesfonde steget, mens løntilskud og refusioner i forbindelse med uddannelse er faldet. Standardberegnet timefortjeneste Lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste blev indført med StrukturStatistik Det er et lønbegreb, der bruges til at belyse den aftalte løn uafhængigt af fravær, og det minder derfor om direkte løn inkl. pension. Den primære forskel er, at standardberegnet timefortjeneste inkluderer genetillæg og ferietillæg, mens de begge indeholder pension, uregelmæssige betalinger og personalegoder. I tabel 3.5 på side 15 ses, at den standardberegnede timefortjeneste for voksne lønmodtagere er 233,83 kr. Den højeste værdi findes inden for medicinalindstri (357,19 kr.) og lavest blandt lønmodtagere inden for detailhandel food (166,96 kr.) BOKS 3.2 ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AUB og lønsumsafgiften. Beløbet fra offentlige kasser dækker over refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel, løntilskud og kursusgodtgørelser (VEU og SVU). Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

12 3. HOVEDRESULTATER SIDE 12 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Fremstillingsvirksomhed 316,57 9,51 7,99 299,08 9,82 40,86 3,03 6,87 23,22 215,18 14,54 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 294,05 11,11 13,33 269,61 9,54 38,32 2,79 2,29 22,42 194,22 12,89 Slagterier 294,37 11,50 10,69 272,18 9,54 43,47 1,54 2,42 22,11 193,12 12,29 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 293,92 10,96 14,34 268,62 9,54 36,35 3,27 2,24 22,54 194,64 13,12 Tekstil- og beklædningsindustri 275,94 8,88 3,87 263,19 8,17 36,36 3,48 5,52 18,99 190,70 11,67 Træ- og papirindustri 274,76 7,64 9,71 257,41 9,80 35,66 2,26 4,72 20,61 184,30 11,43 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 328,94 7,80 2,82 318,31 12,09 41,84 3,68 3,65 23,02 234,02 16,17 Kemisk, gummi- og plastindustri 348,74 10,53 7,28 330,93 10,47 43,64 3,50 9,14 27,58 236,48 15,69 Kemisk industri 353,97 8,58 8,69 336,70 9,71 43,77 3,33 8,15 29,15 242,07 17,08 Medicinalindustri 441,41 10,95 0,94 429,52 12,35 53,79 4,77 17,63 36,38 304,58 19,02 Plast- og gummiindustri 292,47 11,98 9,61 270,88 10,08 37,86 2,93 5,24 21,31 193,63 12,64 Sten-, ler- og glasindustri 292,57 9,14 11,19 272,24 7,77 39,29 2,67 4,27 21,63 196,52 12,53 Jern- og metalindustri 287,95 8,58 7,81 271,56 9,54 37,98 2,69 4,27 20,41 196,57 13,06 Maskin- og elektronikfremstilling 330,37 10,24 5,53 314,60 9,74 41,99 2,71 8,75 22,78 228,55 16,45 Elektronikfremstilling 337,97 11,28 2,98 323,71 9,59 42,49 3,10 7,35 21,23 239,94 18,33 Maskinfremstilling 326,94 9,77 6,68 310,49 9,80 41,77 2,53 9,39 23,48 223,41 15,61 Transportmiddelindustri 295,46 8,90 6,90 279,67 12,70 40,12 2,31 4,71 20,21 199,48 11,99 Anden fremstillingsvirksomhed 340,63 7,06 6,90 326,68 9,57 44,64 4,18 13,25 26,09 228,67 15,02 Fremstilling af møbler, legetøj 313,75 6,45 6,36 300,94 8,58 41,43 4,20 14,98 21,71 209,93 15,58 Forsyning 394,78 8,28 7,99 378,51 11,56 51,11 4,13 9,76 34,90 266,40 13,89 Bygge- og anlægsvirksomhed 287,00 8,41 5,19 273,39 6,97 38,28 2,61 8,19 20,95 196,38 11,77 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 281,66 8,54 4,23 268,89 6,87 37,23 2,28 8,99 20,30 193,21 11,58 Bygningsinstallation 298,61 8,13 7,30 283,18 7,18 40,57 3,35 6,45 22,37 203,26 12,16 Serviceprægede erhverv 277,54 6,70 6,64 264,20 7,07 34,71 2,81 5,56 19,69 194,21 10,62 Bilhandel og -værksteder 281,15 6,92 2,70 271,53 8,19 36,36 5,91 5,45 19,41 196,18 11,93 Engroshandel 339,66 8,45 3,77 327,43 8,70 42,15 7,33 8,67 24,40 235,99 15,64 Engroshandel med fødevarer 331,42 7,36 4,92 319,15 8,13 41,04 6,88 10,33 24,10 228,47 14,94 Engroshandel med it 366,10 11,71 4,60 349,80 9,82 45,37 6,77 10,45 25,70 251,54 17,02 Øvrig engroshandel 323,26 6,51 1,95 314,80 8,23 40,27 8,27 5,50 23,49 228,83 15,04 Detailhandel 209,57 1,47 7,98 200,12 6,39 25,94 1,38 3,21 13,53 149,62 7,28 Detailhandel food 201,39-0,15 10,81 190,73 6,04 24,88 1,33 2,71 12,60 143,11 6,76 Detailhandel nonfood 218,31 3,20 4,95 210,15 6,77 27,07 1,43 3,75 14,53 156,58 7,84 Hotel- og restaurationsvirksomhed 213,14 6,05 4,22 202,87 2,91 24,92 0,91 2,32 13,21 158,62 7,15 Transportvirksomhed 281,89 8,11 8,75 265,03 7,61 35,45 2,14 4,94 24,98 189,42 8,11 Godstransport 267,46 6,60 9,52 251,34 7,43 33,56 1,84 3,53 23,09 181,41 7,88 Persontransport 294,25 13,14 8,89 272,22 8,24 36,68 0,98 4,76 27,06 194,35 8,82 Telekommunikation 352,38 7,97 3,39 341,03 7,51 45,53 6,44 14,68 33,28 232,44 8,25... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag

13 3. HOVEDRESULTATER SIDE 13 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING FORTSAT VOKSNE BRANCHER FORTSAT Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Forretningsservice 303,53 6,62 6,64 290,27 6,82 38,25 2,21 7,27 19,66 215,97 12,90 It-virksomhed 433,13 8,14 1,00 423,99 12,22 53,70 2,91 11,09 32,55 311,39 21,12 Finansiel service 294,34 7,22 3,34 283,79 6,39 37,32 3,96 4,16 18,23 213,74 12,09 Liberale erhverv 386,52 6,56 2,77 377,18 9,91 49,31 3,89 17,42 22,59 273,86 18,40 Ingeniør virksomhed 388,01 10,15 1,44 376,42 10,35 48,35 2,91 12,74 27,68 274,17 20,18 Vikarbureauer og arbejdsformidling 220,74 4,67 16,96 199,11 2,23 26,99 0,16 0,72 10,98 158,05 5,39 Operationel service 232,17 5,32 6,56 220,29 5,00 30,11 1,69 2,64 16,58 164,26 8,83 Andre serviceprægede erhverv 269,13 13,77 7,29 248,08 7,39 33,76 1,20 3,33 17,80 184,65 9,22 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 505,86 9,36 0,79 495,71 9,63 61,01 18,87 20,34 33,54 352,35 26,08 Højt kvalifikationsniveau 408,81 9,49 2,70 396,62 10,27 50,52 3,98 12,79 28,79 290,18 20,54 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 336,22 9,10 2,66 324,46 9,02 42,00 5,50 7,36 25,48 234,85 14,56 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 252,99 7,33 3,26 242,39 7,24 31,79 1,26 3,26 20,52 178,08 8,25 Service- og salgsarbejde 210,60 4,36 9,59 196,64 5,07 25,55 1,20 2,20 12,90 149,66 6,63 Arbejde inden for landbrug 237,83 7,55 4,40 225,87 8,39 35,13 0,42 4,14 15,61 162,12 8,16 Håndværkspræget arbejde 270,78 8,02 8,13 254,63 8,29 36,63 0,65 6,01 20,47 182,54 10,78 Operatør-, monterings- og transportarb. 255,09 9,22 13,89 231,98 9,22 33,94 0,26 3,69 19,26 165,46 9,68 Andet manuelt arbejde 225,09 6,86 8,92 209,31 5,87 30,08 0,28 3,00 15,65 154,32 8,10 ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer 347,61 8,05 2,86 336,70 9,28 43,16 5,67 9,08 25,11 244,22 16,05 Arbejdere 240,33 7,54 10,45 222,34 6,65 31,62 0,36 3,84 17,22 162,57 8,33 Funktionærlignende 251,58 7,67 10,46 233,46 7,17 30,42 0,74 3,49 19,84 171,33 7,35 Øvrige 237,93 7,51 10,44 219,97 6,54 31,88 0,28 3,91 16,66 160,71 8,54 REGIONALT Region Hovedstaden 312,48 7,84 5,75 298,89 7,93 39,18 3,32 7,44 22,63 218,23 12,66 Region Sjælland 269,69 7,66 7,92 254,12 7,26 34,43 2,50 4,44 19,10 186,28 10,14 Region Syddanmark 282,67 7,88 7,39 267,40 7,99 36,39 2,76 6,62 20,47 193,05 11,95 Region Midtjylland 284,61 7,61 7,53 269,47 7,93 36,48 2,77 5,81 20,39 196,02 12,10 Region Nordjylland 269,13 7,91 6,98 254,24 7,97 35,07 2,00 4,61 19,17 185,32 10,91 UDDANNELSE Ikke erhvervsrettede uddannelser 208,26 5,11 8,70 194,45 3,73 25,50 1,07 2,76 11,80 149,55 5,94 Erhvervsfaglige uddannelser 280,38 7,96 7,13 265,28 8,26 36,35 2,49 5,40 20,81 191,84 11,23 Arbejdsmarkedsuddannelser, AMU 256,71 7,81 9,36 239,54 8,06 33,40 1,33 4,27 19,58 172,75 9,58 Korte videregående uddannelser, KVU 329,07 8,60 3,51 316,96 8,98 41,08 5,25 6,89 24,58 230,05 14,85 Mellemlange videregående uddannelser, MVU 400,81 9,22 4,14 387,44 9,12 49,13 6,81 11,67 27,80 282,77 20,45 Bacheloruddannelser, BACH 306,26 7,53 4,09 294,65 7,19 37,84 4,06 7,64 20,38 217,52 12,55 Lange videregående uddannelser, LVU 454,21 9,02 1,41 443,79 11,06 56,12 7,30 17,73 31,76 319,77 23,92... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag Ph.d. og forskeruddannelser 511,60 10,01 0,64 500,95 12,05 62,71 5,68 20,33 37,84 362,34 27,71

14 3. HOVEDRESULTATER SIDE 14 TABEL 3.4 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Lovpligtige Aftalebestemte Uddannelse Fratrædelsesgodtgørelse- og Indbetalt Refusion Indbetalt Refusion jubilæumsgratiale BRANCHER kr. pr. time Andre omkostninger Råstofudvinding mv. 1,69 2,89 2,77 0,72 0,09 1,45 0,74 7,82 12,21 Slagterier 1,89 1,77 2,27 1,28 0,07 1,10 1,21 5,59 11,50 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 1,71 3,82 2,94 1,16 0,03 1,78 0,52 6,70 10,96 Tekstil- og beklædningsindustri 1,68 2,89 2,56 0,88 0,45 1,07 0,30 5,72 8,88 Træ- og papirindustri 1,73 4,11 2,84 1,38 0,37 0,95 0,34 4,87 7,64 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 1,74 3,47 1,45 0,71 0,27 2,14 0,80 4,72 7,80 Kemisk industri 1,69 4,14 1,60 0,70 0,21 1,92 1,16 5,84 8,58 Medicinalindustri 1,72 4,18 1,50 0,24 0,12 0,64 4,03 7,13 10,95 Plast- og gummiindustri 1,74 4,05 2,64 0,98 0,07 2,24 0,58 7,91 11,98 Sten-, ler- og glasindustri 1,71 2,42 3,08 0,81 0,18 1,11 0,39 4,63 9,14 Jern- og metalindustri 1,74 3,53 2,78 0,95 0,15 0,84 0,64 5,30 8,58 Elektronikfremstilling 1,71 4,29 1,92 0,56 0,08 2,32 1,47 7,67 11,28 Maskinfremstilling 1,70 3,60 2,21 0,83 0,19 1,51 0,77 6,54 9,77 Fremstilling af transportmidler 1,76 4,09 2,36 0,79 0,06 0,82 0,32 7,00 8,90 Anden fremstillingsvirksomhed 1,70 3,90 1,88 0,67 0,18 0,57 1,20 4,51 6,45 Forsyning 1,66 3,66 1,29 0,94 0,11 2,54 0,87 4,75 8,28 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 1,69 2,74 2,98 0,74 0,28 1,21 0,12 4,82 8,54 Bygningsinstallation 1,68 2,80 3,13 0,86 0,15 1,12 0,20 4,08 8,13 Bilhandel og -værksteder 1,67 4,94 1,88 0,81 0,14 2,70 0,74 4,21 6,92 Engroshandel med fødevarer 1,69 4,55 1,13 0,47 0,18 1,84 1,31 5,64 7,36 Engroshandel med it 1,70 2,51 1,60 0,69 0,14 2,41 2,27 5,67 11,71 Øvrig engroshandel 1,70 4,44 1,72 0,65 0,21 1,66 0,96 4,47 6,51 Detailhandel food 1,49 5,92 0,93 0,58 0,03 1,13 0,35 1,32-0,15 Detailhandel nonfood 1,76 6,48 0,89 0,63 0,23 1,24 0,29 5,11 3,20 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1,65 4,09 1,52 0,69 0,22 1,29 0,20 5,00 6,05 Godstransport 1,69 3,78 2,92 0,85 0,16 0,73 0,72 3,64 6,60 Persontransport 9,06 5,26 3,32 0,78 0,21 1,43 0,79 3,23 13,14 Telekommunikation 1,71 3,98 1,13 1,53 0,03 2,80 2,19 2,61 7,97 It virksomhed 1,72 2,49 1,38 0,34 0,11 2,19 2,85 2,26 8,14 Finansiel service 1,69 3,78 1,46 0,74 0,18 1,57 0,52 5,21 7,22 Liberale erhverv 1,71 4,63 0,24 0,35 0,23 1,11 0,82 7,19 6,56 Ingeniør virksomhed 1,71 3,01 1,09 0,46 0,16 2,67 1,18 6,21 10,15 Vikarbureauer og arbejdsformidling 1,69 0,76 0,81 0,63 0,06 0,32 0,05 1,97 4,67 Operationel service 1,69 3,84 2,55 0,77 0,11 0,75 0,35 3,17 5,32 Andre serviceprægede erhverv 5,97 4,02 2,10 0,60 0,04 1,06 0,41 7,69 13,77 Alle 2,35 4,55 2,06 0,82 0,15 1,48 0,71 5,06 7,78 I alt

15 3. HOVEDRESULTATER SIDE 15 TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE VOKSNE VOKSNE BRANCHER Kr. pr. time BRANCHER FORTSAT Kr. pr. time Fremstillingsvirksomhed 251,96 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 230,69 Slagterier 229,59 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 231,12 Tekstil- og beklædningsindustri 220,71 Træ- og papirindustri 216,55 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 261,78 Kemisk, gummi- og plastindustri 278,76 Kemisk industri 285,99 Medicinalindustri 357,19 Plast- og gummiindustri 228,71 Sten-, ler- og glasindustri 231,59 Jern- og metalindustri 228,15 Maskin- og elektronikfremstilling 264,32 Elektronikfremstilling 270,65 Maskinfremstilling 261,46 Fremstilling af transportmidler 230,23 Anden fremstillingsvirksomhed 274,84 Fremstilling af møbler, legetøj 252,63 Forsyning 319,58 Bygge- og anlægsvirksomhed 230,77 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 226,29 Bygningsinstallation 240,51 Serviceprægede erhverv 224,79 Bilhandel og -værksteder 226,71 Engroshandel 275,32 Engroshandel med fødevarer 269,81 Engroshandel med it 293,67 Øvrig engroshandel 263,74 Detailhandel 172,26 Detailhandel food 166,96 Detailhandel nonfood 177,91 Hotel- og restaurationsvirksomhed 175,51 Transportvirksomhed 224,60 Godstransport 213,45 Persontransport 229,58 Telekommunikation 288,25 Forretningsservice 247,96 It-virksomhed 352,73 Finansiel service 239,47 Liberale erhverv 316,60 Ingeniør virksomhed 314,07 Vikarbureauer og arbejdsformidling 183,04 Operationel service 189,45 Andre serviceprægede erhverv 211,48 Alle 233,83 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 418,02 Højt kvalifikationsniveau 332,83 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 271,59 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 203,64 Service- og salgsarbejde 172,06 Arbejde inden for landbrug mv. 187,30 Håndværkspræget arbejde 214,90 Operatør-,monterings- og transportarb. 197,49 Andet manuelt arbejde 179,62

16 4. UDVIKLINGEN FRA 2014 TIL 2015 UDVIKLINGEN FRA 2014 TIL 2015 Siden 2014 er den gennemsnitlige timefortjeneste tillæg for voksne steget med 1,9 pct., jf. figur 4.1 og tabel 4.1 på næste side. Lønudviklingen, målt via StrukturStatistikken, er herved tiltaget med 0,7 pct.-point på et år. medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. inkl. pension medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom og/eller ferie-, fritvalg- og SH-betaling. Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger tillæg steg ligeledes med 1,9 pct. for voksne fra 2014 til 2015, jf. tabel 4.3. Dette afspejler bl.a. et fald i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og finansieringsbidraget, samt fald i omkostninger til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring på den ene side, og på den anden side større refusion fra barselsfonde. Omvendt er omkostninger til uddannelse, rekruttering og oplysning- og uddannelsesfonde steget, mens løntilskud og refusioner i forbindelse med uddannelse er faldet, jf. side 11. FIGUR 4.1 ÅRLIG ÆNDRING, VOKSNE Procent 5 Medarbejderomkostninger tillæg 4 Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figur 4.2. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således et fald på 0,1 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdedel havde stigninger på 7 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 2 pct tillæg Fire stigningstakter Hvis antallet af ansættelsesforhold tillader det, er der i de detaljerede tabelafsnit vist fire stigningstakter for gennemsnitslønnen og medianlønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Ændringen i direkte løn inkl. pension var 1,6 pct. i 2015 for alle tid- og fastlønnede, hvilket er mindre end en i fortjenesten tillæg på 1,9 pct., jf. tabel 4.1. I de detaljerede tabelafsnit er det ofte tilfældet, at fortjenesten og den direkte løn inkl. pension ikke stiger lige meget. Det skyldes, at der er tale om to forskellige lønbegreber, og stigningstakterne bliver derfor forskellige. tillæg FIGUR 4.2 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL i fortjenste, pr. time, procent

17 4. UDVIKLINGEN FRA 2014 TIL 2015 SIDE 17 Udover opgørelse pr. time er udviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg endvidere opgjort pr. måned. I lighed med fortjeneste pr. time er alle betalinger til lønmodtageren medregnet bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværs- eller ferie-, fritvalgs- og SH-betalinger. For alle tid- og fastlønnede steg fortjenesten tillæg pr. måned med gennemsnitligt 1,6 pct. fra 2014 til For fastlønnede alene udgjorde stigningen 2,1 pct., jf. tabel 4.1. Detaljerede opdelinger Timefortjenesten tillæg steg med 2,5 pct. for funktionærer og med 1,8 pct. for arbejdere fra 2014 til Tilsvarende steg virksomhedernes medarbejderomkostninger tillæg med hhv. 2,5 pct. og 1,7 pct. Stigningstakterne varierer betydeligt mellem brancher og hovedarbejdsfunktioner. Som anført i metodebeskrivelsen på side 21 afspejles er i populationens sammensætning i stigningstakterne. Blandt hovedbrancherne havde fremstillingsvirksomhed under ét en stigning i fortjenesten tillæg på 1,9 pct. fra 2014 til I bygge- og anlægsvirksomhed samt serviceprægede erhverv steg fortjenesten tillæg med 2,0 pct., jf. tabel 4.4 på næste side. TABEL 4.1 DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER 2015 ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE Procent Alle tid- og fastlønnede tillæg pr. time 1,9 inkl. pension pr. time 1,6 Tid- og fastlønnede, samlet månedsløn tillæg 1,6 Fastlønnede, samlet månedsløn tillæg 2,1 Blandt de mere detaljerede brancher oplevede ansatte inden for bl.a. telekommunikation de højeste gennemsnitlige stigninger i fortjenesten tillæg i Inden for hovedarbejdsfunktioner opnåede ansatte med mellemhøjt kvalifikationsniveau og andet manuelt arbejde den højeste stigning i fortjenesten i 2015 (2,4 pct.), mens ansatte som beskæftigede sig med service- og salgsarbejde samt operatør-, monterings- og transportarb. havde den mindste stigning i fortjenesten i 2015 (1,6 pct.), jf. tabel 4.4. Opdelingen på regioner viser, at den højeste stigningstakt i 2015 var at finde i Region Nordjylland med 2,2 pct., mens ansatte i Region Sjælland oplevede den mindste stigning i fortjenesten i 2015 med 1,5 pct., jf. tabel 4.4. TABEL 4.2 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 ' Funktionærer 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 3,3 1,7 2,3 1,7 1,7 2,5 Arbejdere 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 1,3 1,1 1,4 1,1 0,9 1,8 Alle 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2 1,9 TABEL 4.3 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES MEDARBEJDEROMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 ' Funktionærer 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 3,4 1,8 2,6 1,8 1,6 2,5 Arbejdere 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 1,3 1,2 1,8 1,3 0,8 1,7 Alle 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7 2,8 1,3 2,3 1,6 1,1 1,9

18 4. UDVIKLINGEN FRA 2014 TIL 2015 SIDE 18 TABEL 4.4 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING ÅRLIG ÆNDRING I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER Procent Fremstillingsvirksomhed 4,6 3,8 3,2 1,9 2,4 1,6 1,6 1,9 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,1 3,3 1,2 1,5 1,5 1,1 0,8 2,3 Slagterier 4,2 3,4 0,5 1,1 1,1 0,9 1,5 1,2 Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,0 3,3 1,8 1,7 1,8 1,2 0,1 2,5 Tekstil- og beklædningsindustri 5,7 4,4 3,7 1,9 2,7-0,5 2,1 1,7 Træ- og papirindustri 3,9 3,0 1,9 1,8 1,1 1,9 0,5 0,2 Grafisk industri 2,6 3,1-0,2 1,7 1,4 0,9 1,6 1,9 Kemisk-, gummi- og plastindustri 4,9 3,9 4,5 0,8 2,7 2,3 0,9 0,9 Kemisk industri 5,1 4,1 2,8 1,7 1,6 2,6 1,3-0,4 Medicinalindustri 3,6 1,8 7,8 0,7 4,4 5,6 0,5 3,3 Plast- og gummiindustri 4,9 3,1 1,7-0,1 1,9 1,6 0,6 0,9 Sten-, ler- og glasindustri 3,7 3,9 2,8 1,8 1,7 0,4 2,3 2,0 Jern- og metalindustri 4,3 4,0 2,5 1,6 2,3 1,1 1,1 2,0 Maskin- og elektronikindustri 5,3 3,6 5,2 2,6 3,3 2,5 2,3 2,2 Elektronikfremstilling 5,0 3,2 6,0 3,3 3,2 2,3 2,3 2,1 Maskinfremstilling 5,4 3,8 4,8 2,1 3,3 2,7 2,3 2,3 Transportmiddelindustri 3,5 3,1 1,5 1,4 3,3 2,7 1,1 1,7 Anden fremstillingsvirksomhed 5,5 4,2 4,2 2,2 2,8 2,0 2,7 2,6 Fremstilling af møbler, legetøj 5,9 4,2 4,1 1,3 2,4 1,2 3,1 2,9 Forsyning 2,1 3,5 5,7 3,2 2,4 2,0 2,4 1,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 4,0 1,8 1,1 0,3 1,2 1,3 1,3 2,0 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation 3,8 1,4 0,8 0,2 1,2 1,4 1,4 2,0 Bygningsinstallation 4,7 2,6 1,8 0,4 1,2 1,2 1,2 2,0 Serviceprægede erhverv 4,7 2,6 2,9 0,9 1,8 1,3 1,0 2,0 Bilhandel og -værksteder 4,3 2,9 2,1 1,2 1,8 1,5 1,6 0,8 Engroshandel 4,7 2,6 4,0 1,7 2,2 1,1 1,1 2,4 Engroshandel med fødevarer 4,3 2,3 5,7 2,8 1,7 1,1 1,2 1,9 Engroshandel med it 4,5 2,0 2,5 1,3 2,4 0,7 0,8 3,0 Øvrig engroshandel 4,9 3,2 4,1 0,9 2,4 1,7 1,4 2,2 Detailhandel 4,1 2,8 2,8 0,2 1,4 1,1 0,5 2,0 Detailhandel food 4,3 2,8 2,8 0,5 2,3 1,2 0,5 2,0 Detailhandel nonfood 3,2 3,0 2,5 0,2 0,9 0,8 0,3 1,4 Hotel- og restaurationsvirksomhed 3,0 4,3 0,8 2,5 2,6 0,7 0,9 1,2 Transportvirksomhed 4,6 2,4 3,2 1,3 1,6 1,0 1,6 1,5 Godstransport 5,9 2,7 4,0 2,0 2,2 1,0 1,5 1,3 Persontransport -1,2 0,8 2,4 2,3 0,1 1,0 0,6 1,3 Telekommunikation 3,5 2,6 1,9 0,4 1,4 3,0 0,7 4,4 Forretningsservice mv. 5,2 2,6 4,0 0,8 1,9 1,8 1,2 2,2 It virksomhed 7,9 1,5 3,3 2,6 2,8 2,3 2,9 0,6 Finansiel service 4,5 1,7 1,1 1,8 3,2 1,4 0,9 1,7 Liberale erhverv 4,7 2,9 2,9 1,7 1,8 0,7 0,8 2,8 Ingeniørvirksomhed 3,3 2,5 2,6 2,6 2,3 1,5 1,4 2,3 Vikarbureauer og arbejdsformideling 4,3 2,3-0,1 0,8 2,3 2,6 1,3 2,2 Operationel service 3,9 2,6 2,0 0,9 1,2 1,9 1,6 2,1 Andre serviceprægede erhverv 4,2 2,8 2,7 1,3 1,4 0,3 1,1 1,9 Hele DA 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2 1,9