25. mødedag, onsdag den 26. november 2008.

Transkript

1 25. mødedag, onsdag den 26. november Dagsordenens punkt 134 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre gældende boligsikringsregler således, at beregningsrundlaget fremover bliver aktuel forventet skattepligtig indkomst, og derudover, at den nedre indkomstgrænse hæves fra de nuværende kr. (Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu er vi nået frem til punkt 134. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre gældende boligsikringsregler således, at beregningsrundlaget fremover bliver aktuel forventet skattepligtig indkomst, og derudover, at den nedre indkomstgrænse hæves fra de nuværende kr. Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, vil fremsætte sit forslag. Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. De nugældende boligsikringsregler foreskriver, at kommunerne i forbindelse med en ansøgning om boligsikringsydelse som hovedregel skal tage udgangspunkt i husstandens samlede skattepligtige indkomst i det nærmest forudgående slutlignede indkomstår. For eksempel benyttes den skattepligtige indkomst for år 2003, som beregningsgrundlag for boligsikringsåret For boligsikringsåret 2008, benyttes den skattepligtige indkomst for år 2005 osv. De nugældende regler foreskriver også, at hvis der i forhold til den skattepligtige indkomst i det forudgående slutlignede indkomstår er sket en væsentlig ændring i husstandens indkomst, beregnes boligsikringen på grundlag af den forventede skattepligtige indkomst. Det er tilfældet ved stigning og nedgang i indkomsten. D.v.s. at hvis der i løbet af boligsikringsåret sker væsentlig og varig nedgang i indkomsten, kan boligsikring omberegnes ud fra husstandens aktuelle forventede skattepligtige indkomst, f.eks. ved permanent reduktion af husstandssammensætningen, ved overgang fra lønindtægt til pension eller lignende, på grund af dødsfald, påbegyndelse af længerevarende uddannelse eller skilsmisse. De nugældende regler foreskriver endvidere, at der skal være tale om varig nedgang i indkomsten. Arbejdsløshed betragtes mærkeligt nok i denne forbindelse ikke som værende varig, hvorfor boligsikring ikke kan omberegnes på grund af arbejdsløshed. 1

2 Den daglige administration af de skitserede regler varetages af kommunerne, med en hjelmet mulighed for at der kan klages til Det Sociale Ankenævn over de afgørelser kommunen har truffet efter Landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger. De nugældende regler som skitseret ovenfor er imidlertid uhensigtsmæssige, idet kommunerne trods mulighed herfor ikke altid foretager en omberegning. Alt for ofte tager kommunerne i dag udgangspunkt i husstandens samlede skattepligtige indkomst i det nærmest forudgående slutlignede indkomstår, hvilket i praksis rammer SIK s medlemmer på laveste mindstelønssatser samt de studerende. Dette bør ændres således, at beregningsgrundlaget fremover altid bør være aktuel forventet skattepligtig indkomst. Derved vil det blive sværere for kommunerne at tage udgangspunkt i det nærmest forudgående slutlignede indkomstår og man vil derved altid kunne sikre, at lavindkomstgrupperne fremover får den boligsikringsydelse de har retskrav på. Som nævnt kan kommunernes boligsikringsafgørelser påklages til Det Sociale Ankenævn. Det er imidlertid også offentligt erkendt, at sagsbehandlingstiden i Det Sociale Ankenævn i øjeblikket er 2 år og hvor klager omkring tvangsfjernelse af børn har første prioritet, mens øvrige klager behandles i den rækkefølge de indkommer. I forhold til lavindkomstgrupperne som har fået uberettiget afslag på en boligsikringsydelse er dette klart grotesk og utilfredsstillende, idet de i værste fald derved vil skulle vente i op til 3 til 4 år før de kan få den boligsikringsydelse de egentlig har krav på. Til illustration af ovennævnte er vedlagt en kopi af en klage til Det Sociale Ankenævn samt svaret derfra pr. 5. august 2008, begge naturligvis i anonymiseret form. Det foreslås endvidere, at den nedre indkomstgrænse i forhold til en boligsikringsydelse hæves fra de nuværende kr. således, at også lavindkomstgrupperne derved vil kunne tilgodeses. Med ovennævnte begrundelser skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit henstille til, at Landstingets partier og øvrige medlemmer tilslutter sig beslutningsforslaget, for alene derved vil lavind-komstgrupperne kunne tilgodeses hvad angår en retmæssig tildeling af en boligsikringsydelse. Vi siger tak forslagsstiller Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, så er det landsstyremedlem for familier og sundhed, der besvarer forslaget. Naja Petersen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Indledningsvis vil jeg gerne takke Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit for forslaget. 2

3 Da det ligger landsstyret meget på sinde at forbedre levevilkårene for lavindkomstgrupperne, er vi som udgangspunkt positivt indstillet over for Johan Lund Olsens forslag om at ændre beregningsgrundlaget for boligsikring og at hæve indkomstgrænsen for at modtage ydelsen. I det hele taget er Landsstyret altid interesseret i tiltag, der kan give de medborgere, som lever under trange økonomiske kår, bedre leveforhold. Imidlertid må Landsstyret først undersøge, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have at hæve den nuværende nedre indkomstgrænse på kr., før det besluttes, om den nedre indkomstgrænse skal hæves. I den forbindelse har Landsstyret nedsat en arbejdsgruppe, der skal gennemgå boligsikringsområdet systematisk i løbet af vinteren 2008/2009 og undersøge, hvorvidt der skal foretages en ændring i tildelingen af boligsikring for at forbedre vilkårene for lejere med lave indkomster med børn, uddannelsessøgende og pensionister. Samtidig skal den nuværende nedre beløbsgrænse på kr. for at modtage boligsikring tages op til revurdering. Det er meningen, at arbejdsgruppen også skal se på administrationen af boligsikringsområdet, herunder kommunernes praksis, når de beregner boligsikringsydelsen. I lighed med Johan Lund Olsen mener Landsstyret, at ydelsen, så vidt dette er muligt, skal beregnes ud fra modtagerens faktiske indkomst. Landsstyret er enig med Johan Lund Olsen i, at det kan forekomme uhensigtsmæssigt, når arbejdsløshed aldrig regnes for en varig indkomstnedgang, og Landsstyret vil derfor se på, hvorvidt der er behov for, at arbejdsløshed i visse tilfælde kan medføre en ændring af beregningsgrundlaget for boligsikringen. Med hensyn til sagsbehandlingstiden hos det Sociale Ankenævn har Styrelsen for Råd og Nævn oplyst, at sagsbehandlingstiden for øjeblikket er på op imod 24 måneder. Dette skyldes især personalemangel, men sekretariatet arbejder dog til stadighed på at effektivisere sagsgangen i nævnet. Landsstyret deler i høj grad Johan Lund Olsens bekymring over de lange sagsbehandlingstider. På baggrund af overstående indstiller Landsstyret, at beslutningsforslaget i sin nuværende form ikke imødekommes. Vi siger tak til landsstyremedlem for familier og sundhed. Den første ordfører for partierne, der kommer med fremlæg om forslaget er Per Rosing-Petersen, Siumut. 3

4 Per Rosing-Petersen, Siumuts ordfører. Til Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsens beslutningsforslag skal Siumut komme med følgende kommentar. Da Landsstyret i forvejen har nedsat en arbejdsgruppe for at afhjælpe situationen om boligsikring, vil Siumut indstille forslaget til forkastelse. Per Rosing-Petersen, Siumut, tak. Den næste er Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. I forbindelse med igangværende tiltag i vort samfund hører huslejeændringerne. Vi i Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at alle borgere skal være i stand til at kunne betale deres husleje. Dermed vil vi undgå, at smide folk ud fra deres lejemål. Hensigten med Johan L. Olsen, Inuit Ataqatigiits forslag er, at forbedre måden at give tilskud på til folk med mellem og lavestindkomster samt andre som er økonomisk trængte. Vi tilslutter os forslaget fra Johan L. Olsen. Efter at have undersøgt sagen hos vedrørende departement samt blandt brugerne har vi bemærket, at nyordningen har haft negative følger for dele af befolkningen. Dem vi tænker på er, pensionister og andre tilskudsmodtagere samt studerende. Da det slet ikke er hensigten med den nye ordning, har vi i denne sal flere gange gjort opmærksom på problemet. Vi kan ikke være med til igen at ramme denne befolkningsgruppe. Som eksempel vil dagligedagen blive markant forværret, hvis man eksempelvis forhøjer huslejen med kr. For at løse denne skævhed vil Inuit Ataqatigiit anmode Landsstyret om at ændre den gældende tilskudsordningen vedr. huslejer. Inuit Ataqatigiit skal anmode om, at sløjfe huslejetilskudsordningen, som har været gældende under det sidste skatteår. Det er vigtigt, at tage udgangspunkt i tilskudsansøgerens nuværende livsvilkår. Derfor er det overordentligt vigtigt at ændre ordningen således, at vedkommende personer, som uforskyldt er havnet i problemer kan hjælpes. Endvidere mener Inuit Ataqatigiit, at hustandsantal som udgangspunkt skal genvurderes. 4

5 Tilslut henstiller vi forslaget til behandling i Familieudvalget med henblik på at forhøje minimusgrænse for indkomster i.f.m. huslejetilskud. Vi siger tak til ordføreren for Inuit Ataqatigiit, Olga P. Berthelsen, og den næste er Atassuts ordfører Knud Kristiansen. Knud Kristiansen, Atassuts ordfører. Inuit Ataqatigiits Landstingsmedlem Johan Lund Olsen fremkommer her med et forslag med to forskellige indhold. Det første drejer sig om et forslag om at beregningsgrundlaget for boligsikring fremover bliver aktuel forventet skattepligtig indkomst. Det andet forslag er at den nedre indkomstgrænse hæves fra de nuværende kr. Vi har fra ATASSUT med interesse drøftet de to forslag og vurderet forslagene, hvad angår det første forslag, nemlig at beregningsgrundlaget for boligsikring fremover bliver aktuel forventet skattepligtig indkomst, er det vores vurdering af problematikken bør søges løst, og at forslagert derfor bør undersøges nøjere. Det andet forslag, nemlig at den nedre indkomstgrænse hæves fra de nuværende kr., føler vi at der ikke er tilstrækkelige dokumentationer for at der kan træffes en beslutning, derfor ser vi gerne at der iværksættes undersøgelse af mulige konsekvenser, såfremt den nedre grænse skal ændres som foreslået. Med disse korte bemærkninger skal vi fra ATASSUT indstille til at den første del af forslaget bliver sendt til Landstingets Familieudvalg for nærmere belysning og vi skal tilkendegive at vi tager Landsstyrets svar til efterretning hvad angår det andet del af forslaget. Knud Kristiansen, Atassut, tak. Den næste er Demokraternes ordfører, Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører. 5

6 Efter pensionsreformen er der mange ældre som er kommet i klemme mht. boligsikringen. Derfor glæder Demokraterne sig over Johan Lund Olsens forslag. Demokraterne mener at det er nødvendigt med ændring af beregningsgrundlaget for boligsikring. Samtidig med at nedre indkomstgrænse på kr. ønskes revurderet. Det er glædeligt at se at Landsstyret skriver man har nedsat en arbejdsgruppe som skal gennemgå og undersøge boligsikringsområdet under vinteren 2008/2009. Derfor er det også vigtigt at pkt 134 bliver taget med i gruppens arbejde. Derudover vil Demokraterne pointere vigtigheden af at der hurtigst muligt rettes op i det Sociale Ankenævns personale mangel. Ved denne lange sagsbehandlingstid går det dobbelt ud over de personer som nuværende boligsikringsordning rammer. Demokraterne anbefaler at Johan Lund Olsens forslag bliver en del af arbejdsgruppens grundlag for det videre arbejde. Til sidst vil Demokraterne spørge Landsstyret om det så er muligt at få arbejdsgruppens anbefalinger at se til FM09, så det videre arbejde med at ændre boligsikringsordningen om muligt kan gøres færdig til EM09? Det sagde Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti med støtte samt fuld forståelse kommentere Landstingsmedlem Johan Lund Olsen s forslag således: For det første, hævelse af den nuværende indkomstgrænse på kr. er yderst nødvendig, idet Kattusseqatigiit Parti mener, at beregningsgrundlag for fastsættelse af boligsikring bør ske sideløbende med og i henhold til inflationen. Ligeledes mener vi, at det nuværende beregningsgrundlag for fastsættelse af boligsikring, der beror på årsopgørelse, ikke er i overensstemmelse med realiteterne. 6

7 Idet vi gang på gang hører om den omfattende behov for støtte, specielt hos fiskere og fangere, lønmodtagere i henhold til SIK og det offentliges forhandlinger, ikke mindst studerende, folkepensionister, førtidspensionister, enker og enkemænd samt folk, der er kommet økonomisk sakket agterud pga. sygdom eller fraskilte enlige, hvis årsindkomst er faldet markant. Hvorfor vi mener der snarligt bør sikres smidig rettelse af boligsikring for familier, især når ovennævnte forhold er gældende. Vi er klar over, at mange familier, dels kan have vanskeligheder ved at betale huslejen, hvor endda det værste, hvor massevis af familier må stå til udsættelse fra boligen, kan ske, også forårsaget af arbejdsløshed. Vi vil derfor atter fremstille vores spørgsmål til Landsstyret ved denne efterårssamling, der dog stadig er ubesvaret, på grundlag af henvendelse til alle partierne fra et par med barn, der er ude af stand til at betale for huslejen, idet den ene er studerende og den anden ramt af arbejdsløsheden, hvorfor følgende er velegnet som eksempel: Det er følgende spørgsmål til Landsstyret: 1. Kan det virkelig være rigtigt, at nogle af uddannelsessøgende/elever under uddannelse, som har børn og har en samlever med én, som ikke har uddannelse og som er ramt af arbejdsløshed - ikke kan opnå hjælp fra det offentlige grundet, at de er under uddannelse? 2. Kan det virkelig være rigtigt, det offentlige ikke kan yde hjælp til de uddannelsessøgende, som har svært ved at opfylde det daglige underhold for børn? 3. Med hvilen lov eller forordning forhindres de uddannelsessøgende/elever under uddannelse, som i forvejen har en samlever, der ikke er under uddannelse og som er ramt af arbejdsløsheden - at opnå offentlig hjælp? 4. Kan det virkelig være rigtigt, at de uddannelsessøgendes børn ikke har de fornødne midler til dagligdagen i henhold til ovennævnte ikke kan opnå hjælp fra det offentlige? 7

8 5. Kan det virkelig være rigtigt, at de uddannelsessøgende/elever under uddannelse med ægtefælle/ samlever, som nævnt ovenfor - blot får frataget deres bolig, grundet manglende økonomiske midler? 6. Kan det virkelig være rigtigt, at landsstyret blot kan acceptere, at uddannelsessøgende/elever under uddannelse med ægtefælle/samlever som ovennævnte - blive nødt til at droppe eller overveje at droppe deres uddannelse - grundet manglende hjælp fra de offentlige? 7. Hvad kan Landsstyre gøre for at hjælpe førnævnte uddannelsessøgende? ( Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. ) Begrundelse: Lige nu er vi bekendt med, at mindst 2 elever med børn i én by er ved at få frataget deres bolig pga. manglende indbetaling på huslejen. Det har fra deres kommune blot fået besked på, at de ikke kan opnå økonomisk hjælp, fordi de netop er under uddannelse. Endvidere har disse uddannelsessøgende, som ikke har økonomiske midler til at forsørge deres børn har søgt de offentlige om hjælp, men har blot fået det samme svar som ovennævnte. Vi ved, at der er børn blandt uddannelsessøgende, som også skal forsørges og vi ved også, at flere uddannelsessøgende har samlevere/ægtefælle, som ikke har en uddannelse. Derfor ved vi, at det indimellem ikke er nemt at finde et arbejde til den uddannelsessøgendes samlever/ægtefælle. Når sådanne forhold taler for ender det ofte med, at én af de uddannelsessøgende dropper ud af uddannelsessystemet. Derfor kan vi fra Kattusseqatigiit Parti ikke acceptere, at de uddannelsessøgende med ægtefælle og børn, som rammes af arbejdsløshed blot nægtes hjælp fra de offentlige. Vi ønsker om et hurtigt svar og i henhold til forvaltningslovens bestemmelser.. Vi kan forestille os hvilke strabadser familierne må komme i møde, såfremt ovenstående forhold gør sig gældende og især når der er tale om flere børn. Idet vi har forstået, at det endda bliver vanskeligt at skaffe mad til børnene. 8

9 Den pågældende familie har, op til flere gange, fået meddelt, at kommunen ikke kan yde støtte, idet samleveren er en studerende. Vi har alle ønske om, at flest mulige uddanner sig, med henblik på fremtiden i længere sigt samt for at opnå flest mulige uddannede arbejdskraft i landet. Dog må forholdene være helt kritiske, når studerende med børn, hvis samlever rammes af arbejdsløshed, ikke kan modtage støtte. Vi kræver derfor hermed snarest irettesættelse fra Kattusseqatigiit Parti. Med dette eksempel samt fuld støtte til forslaget, indstiller vi sagen til behandling i relevant udvalg inden anden behandling. Også tak til dig Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste taler er Ane Marie Schmidt Hansen, løsgænger. Ane Marie Schmidt Hansen, Løsgænger. Tak. Jeg har følgende kommentarer til det interessante forslag fra Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit. Jeg giver forslagsstilleren i, at den i dag gældende boligsikring trænger til en reform. Det er netop den lov, der i dag rammer mest de, der har en tilfredsstillende indkomst, og ikke mindst for de, der har en lav indkomst. Den må man finde en løsning på i den nærmeste fremtid. Sådan som forslagsstilleren understregede, at boligsikringen i dag bliver beregnet således. For eksempel: Når man søger om boligsikring for 2008, skal man tage sin skattepligtige indkomst for Sådan en fremgangsmåde er den i dag med til at ramme økonomien meget på levevilkårene. De kunne jo være, at man har haft en god indkomst i 2005, men hvis man 2008 er blevet arbejdsløs eller på grund af sygdom, ikke har haft meget lidt indkomst, men alligevel tager får man boligsikring ud fra sine indkomster fra Det mener jeg bestemt bør rettes op på, idet vi som bekendt ved, at selv om man har haft et godt arbejde, kan vi til hver en tid rammes af sygdom, og vi ved også, at man kan blive skilt, haft en længerevarende uddannelse, fået førtidspension, fået alderspension og blevet efterladt ved døden, der gør, at der er kommet ændringer i ens indkomst. Og sådan som forholdene er, at det er nødvendigt, at man får boligsikring ud fra den indkomst, der gælder på nuværende tidspunkt. 9

10 Derudover er jeg enig i Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiits forslag om, at den nedre indkomstgrænse på kroner for at få boligsikring skal forhøjes. Med disse korte bemærkninger vil jeg anbefale, at sagen bliver grundigt behandlet i udvalget for familier inden det kommer for 2. behandling. Tak. Vi siger tak til løsgænger Ane Marie Schmidt Hansen. Jeg kan forstå, at et massivt flertal ønsker og anbefaler, at forslaget bliver udvalgsbehandlet. Det vil sige, at sagen skal videre til udvalget for familier og sundhed. Men nu vil forslagsstilleren Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, besvare eller vurdere indlæggene. Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Tak til ærede mødeleder. Jeg skal ikke tale i lang tid, det bliver kun kort. Men først vil jeg tak for den klare opbakning, hvor man har vist god forståelse for mit forslag. Når jeg starter med den sidste, Ane Marie Schmidt Hansen, mange tak for din forståelse og din klare støtte til forslaget. Jeg vil også sige hjerteligt tak til formanden for Kattusseqatigiits formand Anthon Frederiksen, for hans store forståelse for og støtte til forslaget. Jeg naturligvis også rette min tak til ordføreren for Demokraterne, Astrid Fleischer Rex. De vurderer også forslaget som interessant og med forståelse. Ikke mindst tak til medlemmet af udvalget for boliger og infrastruktur Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit, som jeg vil takke hjerteligt for hendes støtte. Det er dog lidt mærkeligt med landsstyret, der på den ene side støtter forslaget lidt, og sagde afslutningsvist: Landsstyret skal anbefale, at der på baggrund af ovennævnte, at beslutningsforslaget ikke bliver godkendt i sin nuværende form. Dette er meget uforståeligt. Landsstyret sagde i deres indlæg, på baggrund af forslaget, og som påpegede som i problem i mit forslag, som de også selv nævnte som et problem. 10

11 Derfor er meget mærkeligt, og det også beklageligt og skuffende, at de anbefaler, at mit fremlagte forslag ikke skulle godkendes. Jeg vil også rette min skuffelse over for Siumuts ordfører Per Rosing-Petersen. Problemet her er realistisk. Det er jo således, at hvis men overstiger den nedre grænse med bare 1 krone, så kan man ikke opnå boligsikring. Uddannelsessøgende, pensionister og andre familier, hvis bare de overstiger de kroner med bare 1 krone. Derfor havde jeg ellers sat mine klare forhåbninger højt fra Siumut partiets side, idet problemet er realistisk, og at de havde god forståelse for mit forslag, og havde håbet, at de i det mindste ville har støttet det. Men det var desværre ikke tilfældet, og det er både mærkeligt og skuffende. Jeg vil sige tak til Atassuts ordfører. De ønsker, at dette interessante forslag bliver behandlet i udvalget for familier, og jeg håber, at det bliver behandlet i udvalget for familier, og med visioner og med resultatorienteret vil arbejde for de ting, som jeg gerne vil opnå. Til allersidst sagde landsstyret, at de har etableret en speciel arbejdsgruppe, hvilket naturligvis er glædeligt, men man kan ikke bare droppe dette forslag på grund af det. Det burde også behandles i udvalget. Det er også meget tydeligt, at et massivt flertal ønsker dette. Derfor vil jeg til allersidst kun sige dette, som Demokraternes ordfører, Astrid Fleischer Rex anbefalede. Og det er, at mit forslag skal indlemmes i det arbejde i den arbejdsgruppe, som landsstyret har etableret. Derfor er det meget anbefalingsværdigt, for hvis det ikke bliver tilfældet, så vil de ting, som jeg har påpeget heller ikke blive til noget. Det ønsker jeg meget, at det ikke sker. Tak. Tak til forslagsstilleren Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Landsstyremedlemmet for familier og sundhed har bedt om ordet igen. Naja Petersen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Atassut. 11

12 Ja tak. Først til spørgsmålene fra partiernes ordførere. Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne spurgte i sit indlæg, om landsstyret vil fremkomme med en redegørelse inden Landstingets møde er til Landstingets samling til vinter i Dertil vil jeg svare, ja. Landsstyret fremkommer med en undersøgelse, hvor der kommer en redegørelse til Landstingets, undskyld det er til forårssamling, som den igangværende arbejdsgruppen har lave undersøgelser af. Det er til jeres orientering fra mig. Jeg kan se, at Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat flere spørgsmål. Jeres 36-spørgsmål er ved at blive oversat nu. Når de er oversat vil de blive udsendt. Men jeg kan ved denne lejlighed ikke undgå at nævne, at uddannelsessøgende i lighed med andre også får boligsikring. At de har denne mulighed. Ligeledes har samlevere til uddannelsessøgende, der er arbejdsløse eller mangler arbejde, også har mulighed for at få hjælp fra det offentlige. Det vil sige, at hvis samleveren er under uddannelse, kan samleveren ud fra dennes indtægter søge om tilskud fra direktoratet, og deri er det naturligvis et lovkrav, at hvis samleveren ikke har arbejde, skal være registreret som arbejdssøgende, hvis denne skal have mulighed for at få hjælp fra de offentlige. Således sker beregningerne, hvor man inkluderer samtlige udgifter og med udgangspunkt i størrelsen af børn i familien, hvor man beregner, hvor mange man skal have i livsfornødenheder, således de har mulighed for at få tilskud fra det offentlige. Jeg skal dog lige understrege, hvis begge er under uddannelse, at de begge ikke bliver registreret som arbejdssøgende. Derfor kan de ikke få direkte støtte fra det offentlige, idet de ikke er arbejdssøgende. Men de kan på lighed med andre naturligvis få boligsikring i forbindelse med deres uddannelse. Jeg synes ikke det er mærkeligt, at forslagsstilleren Johan Lund Olsen, at vi samtidig med at støtter forslaget også lød som om, vi vil forkaste forslaget. Det er i landsstyrets interesse, at undersøgelserne bliver bedre, og således arbejde for, at levevilkårene i samfundet bliver bedre. Derfor har vi forståelse for, at du foreslår, at den nedre indkomstgrænse på kroner bliver forhøjet. Vores budskab er, at vi har god forståelse for, at du foreslår en forhøjelse af den nedre grænse, men det er vigtigt for landsstyret, at der skal grundige undersøgelser om de økonomiske 12

13 konsekvenser, og at de naturligvis bliver undersøgt grundigt, hvorfor vi har etableret en arbejdsgruppe, med det mål, at der kommer et omhyggeligt arbejde og ordning. Denne arbejdsgruppe har vi oprettet med virkning af Tak. Det var landsstyremedlemmet for familie og sundhed. Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen Berthelsen har bedt om ordet for anden gang. Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Jeg vil først stille et spørgsmål til landsstyret, hvordan det forestiller sig, hvordan man vil løse problemet med den meget lange ventetid på servicen i klagernævnet på grund af personalemangel? De med mellemindkomster, og som forslagsstiller Johan Lund Olsen selv nævnte det om de , at man ikke kan få boligsikring, hvis man overstiger dem med bare 1 krone, idet vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, der bør findes en løsning på det. Hvis jeg ikke husker forkert, er det meget længe siden, at der blev lavet en løsning, og det er meget nødvendigt nu, ikke mindst når man tænker på, hvis det har været på grund af økonomien, idet det er meget nødvendigt med at få en ordning på det, som vi ser det fra Inuit Ataqatigiit. Hvis man er enlig, og for eksempel tjener eller måske , men at man har tre børn, så er levevilkårene meget hårde for disse. Det ved vi alle, og det ved landsstyret. Men vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt, at man gør noget ved det. Vi vil meget gerne høre, hvad landsstyret agter at gøre i den retning. Ikke mindst når man tænker på, hvilke krav vi vil stille fra Landstinget i løbet af de kommende år for at tage initiativer, og vi har i Landstinget også behov for, hvad de har at sige, at vi skal have nogle mål, således vi undgår, at man kommer med unødvendige forslag her i salen. Derfor har stort behov for at høre, at landsstyret kommer med, hvad de forestiller sig af mål. Vi mener også, at det er uacceptabelt, at studerende, der er samlevende, at de ikke kan få hjælp fra socialforvaltningen. De har lige så meget rettigheder som alle andre mennesker, der ikke er under uddannelse. De har også behov for at få hjælp, når man tænker på folks rettigheder, og det er meget 13

14 nødvendigt, at man gør noget fra politisk side. Vi håber også, at landsstyret fremkommer med deres visioner. Med hensyn til forslagsstilleren Johan Lund Olsens forslag om, at grænsen skal være kroner, er vi fra Inuit Ataqatigiit forbavset over og synes det mærkeligt, at Atassut i deres svar ikke vil støtte forslaget, på grund af, at de i forbindelse med debatten af forslagene punkt 124 og 94, stærkt kommenterede, hvor meget grænsen på kroner gav så store problemer for forskellige grupper som pensionister, førtidspensionister. Derfor kan vi ikke forstå, hvorfor disse skal hjælpes her, fordi vi vil sætte grænsen op for at give dem muligheder i vores forslag, og så kan vi ikke forstå, hvorfor Atassut er imod dette forslag. Vi håber, at de vil forklare det så vil kan forstå det. Tak. Tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Den næste, der har ordet for anden gang er Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja. Landsstyremedlemmet for familier bekræftede heldigvis i sit svar, at det ikke er korrekt, at påstanden om, uddannelsessøgende med samlever ikke kan få hjælp. Det glæder mig. Det ville også være mærkeligt, hvis enhver, også uddannelsessøgende, selv om de har samlever med en uddannelsessøgende får det svar, at de ikke kan få hjælp, hvis de får problemer. Det er meget dårligt. Heldigvis forstår jeg nu, at det selvfølgelig ikke er sådan, og burde ikke være det. Vi mener alle, at det er meget vigtigt, at børn ikke skal lide af sult, og skal prioriteres med god opdragelse i al almindelighed. I disse år opfordrer vi unge til at få en uddannelse. Især har Piareersarfiit for øjeblikket travlt, og i denne forbindelse må vi huske på, at det mest er de mere voksne, der allerede har stiftet familie med børn, at de bliver opfordret til at tage en uddannelse. Vi skal huske på, at hvis vi skal opfordre dem, at vi må være forbered på, at de i forbindelse med forringelse af indkomster, at det offentlige kan give tilskud, og fordi det vil være nødvendigt. Når der kommer noget i vejen, såsom sygdom eller pludselig ulykke, at familiernes økonomi bliver forringet fra dag til dag, der har skyld i det, så må vi huske på, at det er meget svært og hårdt for nogle mennesker at kunne få offentlig hjælp. 14

15 Selv folk, der pludselig får behov, der henvender sig gang på gang til kommunerne sociale forvaltninger, til tider ikke opnår noget. Når de henvender sig til det offentlige, fordi de ikke har noget til den pågældende dag, får de at vide, at de ikke kan få noget i den nærmeste tid. Derfor er der meget, der skal rettes op på, også med hensyn til for eksempel fiskere og fangere, der i dag anses som selvstændig erhvervsdrivende. Vi ved blandt andet, at familier, der ernærer sig som fiskere til tider har meget lave indkomster, blandt andet på grund af de dårlige erhvervsmuligheder. Alle ved, at disse mennesker på grund af, at de er ramt af uheld, for eksempel med brækket ben eller arm, at de ikke kan få hjælp fra det offentlige, hvilket er meget forbløffende. Selv om de har børn. Så kan de ikke få hjælp fra det offentlige, fordi de er fiskere. Jeg håber, at udvalget vil tage sådanne forhold med under dets behandling. Vi må jo betragte samfundet som helhed, også med hensyn til offentlig hjælp, idet det er meget nødvendigt, at der komme en ordning på det. Derfor glæder det mig, at flertallet i Landstinget anbefaler, at denne sag bliver udvalgsbehandlet, og jeg ønsker jer god arbejdslyst. Tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste taler er Agathe Fontain, uden for Inuit Ataqatigiits ordfører. Agathe Fontain, udenfor partiets ordfører, Inuit Ataqatigiit. Grunden til, at landsstyret afviser forslaget er med henvisning til, at de har nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave undersøgelser, men vi fik ikke noget at vide om, hvilke kommissorium denne arbejdsgruppe har. Du nævnte kun de økonomiske grænser, men ikke et ord om, hvor mange det drejer sig om. Derfor er det ikke nok med at forkaste sagen med den begrundelse alene. Hvis man allerede nu kunne sige, hvilke kommissorium der er, og hvilket arbejder, der skal være, så kunne det måske være tydeligt, hvilke grundlag, der er til at afvise sagen. Johan Lund Olsens forslag om grænsen på , hvor man tænker på enhver, der får folkepension, førtidspension, uddannelsessøgende med samlever eller de, der ikke er under uddannelse, familier med mellemindkomster, ved vi, at de har det meget svært, og vi kan ud fra beregninger se, at de med mellemindkomst, og som ikke kan få tilskud, der er dårligere stillet end de, der tjener min- 15

16 dre end de , hvor de har mere til rådighed efter de har betalt alle udgifter, og når vi beregner det, har de, der tjener mindre end de har mere til rådighed. De har fået mere, og de med mellemindkomst, der ikke kan få boligsikring, har fået mindre råd. Derfor er der ikke sat en grænse til viderebehandling med over de , og derfor kunne Johan Lund Olsens forslag sagtens blive henvist til arbejdsgruppen til behandling, og ikke bare bruge det som en afvisning. Tak. Tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Det var så Dagsordenens punkt 134. Nå, undskyld, men landsstyremedlem for familier og sundhed har bedt om ordet igen. Naja Petersen, landsstyremedlem for familier og sundhed, Atassut. Det skal være ret kort. Jeg siger tak til Olga Poulsens spørgsmål. Disse kan naturligvis besvares skriftligt. Også med hensyn til spørgsmålet fra Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, så vil arbejdsgruppens kommissorium og hvad de skal beskæftige sig med blive sendt til udvalget for familier og sundhed. Tak. Således er Dagsordenens punkt 134 færdig. Nu er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. For anden gang. Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører. Jeg glemte at trykke mig ind. Jeg troede ellers, at landsstyremedlemmet for familier ville nævne fangere og fiskere, der ikke kan få offentlig hjælp. Men for flere år siden fik vi det forklaret ved at invitere nogen fra det man i dag kalder departementet. Man sagde, at hvis fangeren har søgt om arbejde, kunne han naturligvis få hjælp, men vi har hørt, at der i løbet af disse år, kunne hustruen ikke få hjælp. Men vi fandt ud af, at hun kan få noget gennem loven. Hvis jeg var gift med en fanger og søgte om hjælp, så har rettigheder til at få hjælp. Tak. Det vil blive behandlet i udvalget for familier. Det næste der er til debat er Dagsordenens punkt