BUDGET 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE TÅRNBY KOMMUNE

Transkript

1 BUDGET 2011 BUDGETBERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 2 Generelle bemærkninger 3 Beskæftigelsesområdet 8 Teknik- og miljøområdet 11 Børne- og kulturområdet 14 Sundheds- og omsorgsområdet 17 TÅRNBY KOMMUNE

2 Forord FORORD Budgetberetningens formål er at præsentere budgetforhold i kommunen på en enkel og forståelig måde. Budgetberetningen er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Budget 2011 og omfatter hovedbudskaberne i budgettet. Inden for de forskellige serviceområder beskrives således en række igangværende og nye temaer, som vil præge de kommunale aktiviteter i For at få balance i budgettet, har det været nødvendigt at sætte skatten op med 0,4 % -point fra 23,1 til 23,5 %. Der skal dog gøres opmærksom på, at skatten sidst blev sat ned med 0,2%-point i 2009, som et vigtigt bidrag til at sikre overholdelsen af den kollektive aftale mellem regeringen og kommunerne vedr. skattestop. Det vedtagne budget indeholder endvidere anlægsudgifter for 86,7 mill kr. God fornøjelse med Budgetberetning 2011! Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 2

3 Generelle bemærkninger Indledning Budgetberetning 2011 indeholder en overordnet gennemgang af følgende: budgettets hovedpunkter, driftsbudgettet, anlægsbudgettet og finansieringsforhold. Herefter følger en beskrivelse af en række udvalgte aktiviteter inden for de enkelte sektorområder. Budgettets hovedpunkter Kommunalbestyrelsen skal før hvert budgetår vedtage et årsbudget senest den 15. oktober. Budgetarbejdet foregår over en meget lang periode og er en af Kommunalbestyrelsens store opgaver. De politiske udvalg hjulpet af forvaltningerne deltager særdeles aktivt i dette arbejde. Budgettet undergår to politiske behandlinger i Kommunalbestyrelsen. Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i en politisk vedtaget arbejds- og tidsplan for årets budgetarbejde. Budgettet indeholder driftsudgifter på 2.768,1 mill. kr. og anlægsudgifter på 86,7 mill. kr. I lighed med tidligere år har Regeringen givet kommunerne mulighed for at vælge mellem statsgarantiordning eller selvbudgettering for så vidt angår udskrivningsgrundlaget samt tilskud og udligning. Tilskuds- og udligningssystemet er forbundet med mange usikkerhedsmomenter ikke mindst set i relation til den økonomiske krise. Der er derfor - udfra en samlet vurdering - valgt statsgarantiordning for De finansielle forudsætninger, der ligger bag Budget 2011 er i hovedtræk: Forhøjelse af udskrivningsprocenten med 0,4 %-point til 23,5 fastholdelse af grundskyldspromillen på 24,0, fastholdelse af dækningsafgiften, som pålignes erhvervsejendomme og offentlige ejendomme m.v., ingen teknisk prisfremskrivning, lønfremskrivning på 1,8 % fra , samt opnåelse af balance uden kassetræk. 3

4 Generelle bemærkninger Hovedoversigt (mill. kr.) Udgift Indtægt Drift 2.768,1 656,7 Anlæg 86,7 12,9 Renter 0,6 22,6 Balanceforskydninger 49,1 2,8 Afdrag på lån - 0,0 Tilskud og udligning 73,9 566,6 Forbrug af likvide aktiver 0,0 0,0 Momsregulering 0,8 0,0 Personlig indkomstskat 0, ,9 Selskabsskat 0,0 43,7 Grundskyld 0,0 203,7 Anden skat på fast ejendom 0,0 43,3 Balance 2.979, ,2 Bemærkninger til hovedoversigt Som det fremgår af hovedoversigten udgør bruttodriftsudgifterne 2.768,1 mill. kr. (nettodriftsudgifter 2.111,4 mill. kr.), og er langt den største udgiftspost med 92,9 %. Anlægsudgifterne beløber sig til 86,7 mill. kr. (nettoanlægsudgifter 73,8 mill. kr.) svarende til 2,9 %. 4

5 Generelle bemærkninger Bruttodriftsudgifter Bruttodriftsudgifterne på 2.768,1 mill. kr. fordeler sig procentvis på forskellige sektorområder jf. den autoriserede ministerielle inddeling på hovedkonti således som anført i nedenstående figur: Autoriseret inddeling af Bruttodriftsudgifter i ,9% 3,1% 1,5% 2,1% Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder 18,4% Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur 4,9% Sundhedsområdet 61,1% Sociale opgaver og beskæfttigelse Administration Kommunens egen fordeling på de respektive politiske udvalg af de samme bruttodriftsudgifter - i alt ,1 mill. kr. ser sådan ud: Egen udvalgsopdeling af Bruttodriftsudgifter i 2011 Økonomiudvalget 33,5% 11,3% 13,9% Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget 3,2% 0,5% Beredskabskommisionen Børne- og Skoleudvalget 4,5% 33,0% Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget 5

6 Generelle bemærkninger Anlægsudgifter Bruttoanlægsbudgettet udgør 86,7 mill. kr., hvilket stort set svarer til niveauet i Af større poster kan nævnes: Ekstraordinær ejendomsvedligeholdelse (17,2 mill. kr.) Jordoprensning Den blå Planet (10,0 mill. kr.) Færdiggørelse af kommunalt serviceareal ifm. etablering af almennyttige plejeboliger (9,3 mill. kr.) Udskiftning af vejbelysningsmaster (7,0 mill. kr.) Naturfagslokaler (6,0 mill. kr.) Hertil kommer en lang række vedligeholdelses- og renoveringsarbejder på kommunale bygninger (skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg mv.) samt diverse anlæg ifm. de kommunale veje. Renter Renteudgifterne er meget beskedne og udgør 0,6 mill. kr. Renteindtægterne er budgetteret til 22,6 mill. kr. Finansieringen kan i hovedtræk beskrives således: Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningsordningerne giver en nettoindtægt på 491,9 mill. kr. inkl. refusion af moms. De samlede skatter udgør i alt netto 1.717,6 mil. kr. Personlig indkomstskat Den største skattepost er personskatterne (forskudsskatterne), som i alt indbringer 1.426,9 mill. kr. Landsgennemsnittet for den personlige udskrivningsprocent er uændret 24,9. Kommunen har til trods for en skattestigning på 0,4 %-point til 23,5 landets 5. laveste personskatteudskrivning! Selskabsskatter giver et nettoprovenu på 43,7 mill. kr. Ejendomsskatter Grundskyldspromillen fastholdes uændret på 24,00. Til sammenligning er landsgennemsnittet 26,05. Grundskyldsprovenuet udgør således 203,7 mill. kr., og i dækningsafgifter opkræves der 43,3 mill. kr. 6

7 Generelle bemærkninger Personale Kommunens vigtigste aktiv til løsning af arbejdsopgaver er personalet, og personaleomkostningerne udgør da også en væsentlig del af kommunens udgifter. Opgaverne og kravene til kvalitet og effektivitet i den kommunale opgaveløsning er fortsat stigende. Kompetenceudvikling er derfor et vigtigt redskab, som medvirker til at kommunens medarbejdere til stadighed kan matche disse krav. Kompetenceudvikling medvirker også til at skabe den nødvendige mobilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. I forbindelse med de årlige vurderings- og udviklingssamtaler, aftales det med den enkelte medarbejder, hvilken uddannelse og kompetenceudvikling, der er ønskelig/nødvendig. Med henblik på at fastholde og rekruttere kvalificerede og stabile medarbejdere har Kommunalbestyrelsen indført personalegoder i form af frikort til svømmehal/skøjtehal, gavekort til biograf samt tilbud om fitness, massage og sundhedstjek. IT Digital forvaltning kan defineres som, en forbedret og mere effektiv løsning af opgaver gennem anvendelse af informationsteknologi til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Kommunen lever op til kravene om Nem adgang til det offentlige på nettet, der var i forbindelse med Edag3 pr. 1. november 2010 og ser nu frem mod at opfylde Globaliseringsrådets hovedvision for 2012 om at borgerne oplever en effektiv digital service med udgangspunkt i deres behov. De kommende års udfordringer kræver generelt, at indførelsen af digitale løsninger udnyttes til at understøtte moderniseringen af arbejdsgange og serviceydelser. Udviklingen af nye løsninger vil blandt andet ske i samarbejde med Kombit A/S, som er et ikke-finansielt aktieselskab, som er 100 % ejet af KL. Der vil derfor bl.a. blive arbejdet med at tilbyde kommunens borgere endnu flere selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside 7

8 Beskæftigelsesområdet Generelt På beskæftigelsesområdet er der budgetteret med bruttoudgifter på i alt 384,6 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 180,3 mill. kr. Udgifterne og indtægterne fordeler sig således: Drift Udgift Indtægt (mill. kr.) Jobcenter 63,8 43,3 Kontantydelser 230,3 111,2 Forsikrede ledige 90,5 25,8 I alt 384,6 180,3 Beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesindsatsen i kommunen varetages politisk af Arbejdsmarkedsog Beskæftigelsesudvalget via Arbejdsmarkedsforvaltningen. Administration og udførelse af opgaverne på arbejdsmarkedsområdet er lovgivningsmæssigt delt mellem Ydelsescenteret, som varetager beregninger og udbetalinger af ydelser, og Jobcentret, som varetager opfølgning og iværksættelse af foranstaltninger for den enkelte borger. Som led i Finanslov 2009 overtog kommunerne fra 1. august 2009 beskæftigelsesindsatsen for ledige dagpengemodtagere. Kommunerne overtog derfor fra 1. januar 2010 finansieringen af dagpengene, aktiveringsydelse og midlerne til den beskæftigelsesfremmende indsats for de forsikrede ledige. De forsikrede ledige bevarer deres hidtidige rettigheder og pligter og A-kasserne beholder deres hidtidige opgaver. Ydelsescenteret Ydelsescenteret varetager beregningen og udbetalingen af diverse ydelser såsom kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, enkeltydelser og revalideringsydelse. Derudover varetages beregningen og udbetalingen af syge- og barselsdagpenge samt fleksydelse. Jobcentret Den overordnede målsætning for indsatsen i Jobcentret er, at alle tiltag er beskæftigelsesrettede og at lovgivningens frister for rettidig sagsbehandling overholdes. Jobcenter Tårnby vil ved hver borgerhenvendelse have fokus på formidling af jobs og vejledning i forhold til arbejdsmarkedet. Jobcenter Tårnby har fokus på reglerne om rettidighed. Af den grund 8

9 Beskæftigelsesområdet er aktiveringsområdet også i 2011 opprioriteret og Jobcentrets sagsgange og procedurer gennemgås. Virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft forventes også i 2011 at falde, dog i et mindre omfang end i For 2010 vil faldet ifølge Finansministeriets prognose medføre en stigning i ledigheden fra 3,6 % i 2009 til 4,2 % af arbejdsstyrken som helhed og målt ultimo året. Under lavkonjunkturen modtager Jobcenter Tårnby flere nyledige. Fokus vil være på aktivering og rettidighed i ledighedsforløbet. Samtidig vil Jobcentret fastholde indsatsen i forhold til personer på kanten af arbejdsmarkedet. De strategiske målsætninger for den virksomhedsrettede indsats i 2011 tager udgangspunkt i "At hjælpe dem der ikke kan selv", og her tænkes på såvel borgere som virksomheder. På grund af det stadig faldende udbud af jobs skal den virksomhedsrettede indsats også i 2011 have sit fokus på at skabe åbninger for formidling af jobs på særlige vilkår, lave jobtræning, praktikker samt voksenlærlingeaftaler. Som noget nyt arbejdes der med virksomhedscentre, hvor private og offentlige virksomheder i et partnerskab med Jobcentret etablerer praktikpladser for ledige, der har brug for en hjælpende hånd for at kvalificere sig til et fremtidigt job. Projekt Plyssen Ledige, der umiddelbart har vanskeligt ved selv at finde et job, kan henvises til jobsøgningsforløb i Jobcentrets aktiveringsprojekt Plyssen. Plyssen er ombygget til at kunne huse pc- og internetbaseret undervisning i målrettet jobsøgning. De ledige informeres på Plyssen om deres rettigheder og pligter og deltager i målrettede forløb med fokus på jobsøgning og formidling af ledige stillinger på det ordinære arbejdsmarked. Herudover indeholder Plyssen et køkken/rengøringsprojekt, et cykelværksted og et træværksted. Disse aktiveringstilbud er rettet mod ledige, som opkvalificeres med henblik på at søge job inden for køkken-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Hensigten med værkstedsaktiviteten er også, at Plyssen skal fungere som servicetilbud for kommunens institutioner. De ledige unge I 2010 blev der vedtaget nye regler om en fremrykket aktiveringsindsats for unge. Målet for ungeindsatsen i Jobcentret er at nedbringe antallet af unge under 30 år på kontanthjælp og dagpenge gennem rådgivning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. I ungeindsatsen satses der også i 2011 på at få alle arbejdsmarkedsparate unge ind på arbejdsmarkedet. Dette vil Jobcentret søge at opfylde ved at tilbyde de unge målrettede uddannelsesforløb f.eks. via voksenlærlingeordningen, som kan føre frem til, at de unge kan få en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er etableret et samarbejde med kommunens Ungdomsuddannelsesvejledning (UU), som fortsat udbygges. 9

10 Beskæftigelsesområdet Sygedagpenge Målet er, at den sygemeldte skal kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter endt sygeforløb. Jobcentret giver råd og vejledning til sygemeldte og deres arbejdsgivere og arbejder for, at den sygemeldte helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. Fra 1. juli 2009 har sygedagpengemodtagere også haft mulighed for at deltage i uddannelses- og vejledningsaktiviteter undervejs i sygdomsforløbet. Tilbuddet, som er gratis for deltagerne, skal medvirke til at afkorte sygeforløbet og forebygge, at den syge mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontakten til de sygemeldte sker i form af individuelle samtaler. De sygemeldte som er delvist tilbage i arbejde, eller i aktivering, kontaktes telefonisk eller digitalt. Fra 2010 er der endvidere mulighed for, at Jobcentret benytter anden aktør i sygeopfølgningen. Målsætningen for Jobcentrets indsats er, at alle tiltag skal være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Arbejdsløshedsdagpenge Jobcentret søger også i 2011 med "hurtig i gang" indsatsen, at være hurtig til at vejlede og henvise nytilkomne ledige til foreliggende jobmuligheder. Det betyder, at alle arbejdsmarkedsparate ledige dagpenge- eller kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere, der henvender sig i Jobcentret, så vidt muligt pålægges at søge job i jobnet.dk. For de forsikredes vedkommende, med elektronisk underretning til a-kassen. Der ydes derudover støtte og service i forhold til jobsøgning, udarbejdelse af CV mv. i Jobcentrets selvbetjeningsområde. 10

11 Teknik- og miljøområdet Generelt På Teknik- og Miljøområdet er der budgetteret med bruttodriftsudgifter på i alt 89,9 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 44,5 mill. kr. Udgifterne og indtægterne fordeler sig således: Drift Udgift Indtægt (mill. kr.) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1,4 0,1 Affaldshåndtering (tidl. Renovation m.v.) 40,2 40,0 Trafik og infrastruktur 48,3 4,4 I alt 89,9 44,5 Natur og Miljø Lovområderne omfatter særligt miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven og lov om kemiske stoffer og produkter. Kommunens vision for området er, at kommunens naturområder opfattes som et attraktivt gode med mulighed for bynære natur- og friluftsoplevelser, og at miljøindsatsen i kommunen er et fælles ansvar, hvor kommunen sammen med virksomheder og borgere arbejder for et bæredygtigt miljø til gavn for alle med særligt fokus på Beskyttelse af jord og grundvand Klima og ressourceforbrug En grønnere og mere mangfoldig kommune. Miljømålsloven foreskriver, at der udarbejdes indsatsplaner for vandområdet, samt den nationalt beskyttede natur i de såkaldte Natura2000 områder(saltholm og Vestamager). På baggrund af indsatsplanerne udarbejder kommunen særlige handleplaner for at opfylde indsatsplanernes målsætninger. Der er øget fokus på registreringen og forvaltningen af beskyttet natur, herunder revurdering af alle tidligere udpegede naturområder beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, der siger, at der ikke må foretages ændring i tilstande af følgende områder: Naturlige søer med areal over 100 m², vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Derudover er der fokus på registrering af nye områder som f.eks. Peberholm. Der skal udføres miljøtilsyn på kommunens virksomheder herunder også tilsyn på lufthavnens virksomheder og kommunens få landbrugsejendomme. Der skal desuden udarbejdes VVM-redegørelse for landdigeprojektet. 11

12 Teknik- og miljøområdet Affaldshåndtering Der er kommet ny lovgivning samt nye regler på affaldsområdet. Dette har betydet ændringer i bl.a. affaldsgebyrer og opkrævning heraf samt betaling til Amagerforbrænding for drift af genbrugspladser. Affaldsgebyr Affaldsgebyrerne er ændret. Udgifter til kommunens affaldsordninger skal fra 2011 fordeles/opkræves dels på husholdninger og erhverv, dels på de enkelte ordninger. Fordeling skal ske på baggrund af de faktiske indtægter og udgifter. Samtidigt skal virksomheder fra 2010 betale særskilt for adgang til de kommunale genbrugspladser efter national fastlagt fordelingsnøgle. Erhvervsaffaldsgebyrer skal opkræves på baggrund af CVR-registreret efter en særlig model. Hele den tidligere gebyrstruktur er dermed ændret. Betaling til Amagerforbrænding for drift af genbrugspladser Fra 2011 skal alle udgifter for drift af Genbrugspladser betales direkte af kommunerne. Kommunens genbrugspladser på Kirstinehøj og Vægtergangen drives af I/S Amagerforbrænding, hvorfor Amagerforbrænding opkræver udgifterne af kommunen. Samtidig har lovbestemt opdeling af I/S Amagerforbrænding i en genbrugsvirksomhed og en forbrændingsvirksomhed, samt ændrede fordeling af omkostningerne mellem Amagerforbrændings ejerkommuner, øget kommunens direkte udgifter til drift af genbrugspladser. Som følge af ovenstående, samt den nyligt indførte indsamlingsordning for pap, er renovationsgebyret steget for såvel borgere som de fleste virksomheder. For en gennemsnitsborger i parcelhus med en ugentlig posetømning stiger gebyret fra kr (2010) til kr (2011). Gebyret for erhvervsvirksomheder afhænger af tømningsordning og virksomhedstype. Prisen på en ugentlig tømning af en 660 l minicontainer stiger fra kr ,25 (2010) til kr (2011). Derudover kommer fra 2011 betaling på mellem kr og kr for virksomhedens adgang til benyttelse af kommunens genbrugspladser. Der er tidligere opkrævet miljøafgift svarende til kr. 137,50 (2010) pr. million kroner i ejendomsværdi. Denne afgift er i forbindelse med omlægningen bortfaldet. Der er budgetteret med en samlet driftsudgift til affaldsordninger på 40,2 mill. kr. og en indtægt på 40,0 mill. kr. Tårnby Kommune har den 1. april 2008 indgået kontrakt med Marius Pedersen A/S om afhentning af affald i kommunen. Kommunen sikrer, at bortskaffelse af affald fra husstande og virksomheder i kommunen sker på en måde, hvor miljøet ikke belastes således, at fremtidens generationers vilkår ikke forringes. Herunder er der krav til en høj hygiejnisk standard og et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der følges op på de i affaldsplanen opstillede aktiviteter, og det er Tårnby Kommunes vision, at borgere, virksomheder og institutioner oplever, at affaldssystemet fungerer godt, nemt og fleksibelt, samt at de kender og forstår kravene til den enkeltes indsats. Trafik og infrastruktur Der er øget fokus på forbedring af trafiksikkerheden på de kommunale veje. Til anlægsarbejder er der afsat et rådighedsbeløb på 16,0 mill. kr. 12

13 Teknik- og miljøområdet Disse anlægsarbejder omfatter anskaffelse af biler, slidlagsarbejder på kommunale veje, færdigudskiftning af vejbelysning på kommunale- og private fællesveje, samt renovering af kommunevejenes afløbssystemer. Der foretages yderligere tilstandsvurderinger af afløbsledningerne, hvorefter en prioriteret rækkefølge udarbejdes. Den efterfølgende renovering foretages herefter. Der er afsat 18,6 mill. kr. til finansiering af den kollektive busdrift i kommunen. Servicebussen linje 875 nedlægges, og der omlægges/nedjusteres på 30, 35 og 36. Busserne drives af Movia for kommunerne i Hovedstadsregionen. Trafik- og infrastruktur Anlæg (mill. kr.) Anskaffelse af biler 2,8 Slidlagsarbejder på kommunale veje Trafiksanering, Øst 4,0 1,0 Færdigudskiftning af vejbelysningsmaster 7,0 Renovering af kommunevejenes afløbssystem 1,2 Beredskabskommissionen Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på de fleste kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn af brandhaner Eftersyn af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse Kurser i 1. hjælp for kommunens ansatte 13

14 Børne- og kulturområdet Generelt Børne- og kulturområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.040,6 mill. kr. og indtægter på 168,7 mill. kr. og et anlægsbudget på 24,9 mill. kr. Driftsudgifter (mill. kr.) Opdelt på serviceområder Udgifter Indtægter Børne- og Skoleudvalget: Almindelig undervisning 262,4 9,7 Specialundervisning og rådgivning 85,7 6,7 Serviceydelser til skoleområdet 18,7 4,8 Skolefritidsordninger 23,9 7,7 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 48,3 1,8 Daginstitutioner og klubber 382,9 107,9 Udsatte børn og unge Børnehandicap 41,4 51,4 3,8 10,8 Kultur- og Fritidsudvalget: Rekreative områder 8,6 0,0 Fritidsfaciliteter 36,4 1,2 Havne 6,3 6,3 Folkebiblioteker 33,7 1,0 Kultur 23,0 6,3 Fritidsaktiviteter 17,8 0,7 I alt 1.040,6 168,7 Anlæg (mill. kr.) Udgifter Børne- og Skoleudvalget: 13,2 Kultur- og Fritidsudvalget: 11,7 I alt 24,9 På folkeskoleområdet planlægges det kommende skoleår i løbet af foråret med udgangspunkt i et godkendt antal lærerstillinger. Tildelingen af timer til undervisning sker på grundlag af elevtallet i kommunens skoler pr. 1. februar, der fastlåses og fremrulles og samtidig danner baggrund for tildeling af driftsmidler til undervisning m.m. Den enkelte skolebestyrelse har mulighed for at anvende tildelte ressourcer på grundlag af egne prioriteringer. Der er i overensstemmelse med folkeskoleloven pr. 1. august 2005 gennemført frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser. Kommunalbestyrelsen har dog besluttet, at der ikke må optages elever fra andre kommuner og andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Kommunens borgere går forud for andre borgere. 14

15 Børne- og kulturområdet Skole Klassetrin Elevtal - heraf specialkl. elever Lærerstillinger*) Bh.kl.- stillinger Skolefritidsordningspladser**) Korsvejens Skole Bh-kl. 9.kl ,887 2,975 - Løjtegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,327 5,084 - Nordregårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,873 3,206 - Pilegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,788 6,271 - Skelgårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,676 6, Tårnbygårdsskolen (specialskole) Bh-kl. 4.kl ,700 0, Kastrupgårdskolen Bh-kl. 9.kl ,391 3, spec. SFO klubpladser Skottegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,228 3, Ungdomsskolen 10. kl , specialtilbud klubpladser I alt ,050 30,719 Elevtallene er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar Elevtallet for 10. kl. er i alt 170, og tilpasset den nye skolestruktur gældende pr. 1. august 2010, herunder oprettelse af Tårnbygårdsskolen (specialskole). Antallet af lærerstillinger samt bh. kl. stillinger er opgjort i august 2010 baseret på planlægningen af skoleåret 2010/11. *) Lærerstillinger omfatter faste lærere med undervisning af klasse omregnet til fuldtidsstillinger. **) Normtal for SFO følger samme normering som de kommunale fritidshjem. Nyt undervisningsforsøg på Pilegårdsskolen Profillinjer i udskolingen Fra skoleåret 2011/2012 opretter Pilegårdsskolen fire profillinjer, som eleverne i 6. klasse skal vælge sig ind på til 7. klasse. Det betyder, at eleverne vil starte i fire nye klasser, når de starter i 7. klasse. Det er ikke endeligt besluttet, hvilke fire profiler der vil blive tilbudt eleverne, men emnerne kunne være: Det internationale Medier Sundhed og bevægelse Kultur og samfund Science. Projektet gennemføres frem for alt med ønsket om at øge elevernes motivation og engagement i en meget vigtig fase af deres skoleliv. Det er skolens opgave at skabe de bedste rammer for børnenes faglige og sociale trivsel. Når eleverne kommer i udskolingen, oplever de en større faglig udfordring, der kræver energi, lyst og vilje hos den enkelte for at få det optimale udbytte af undervisningen. Med oprettelse af profillinjerne er det målet at skabe motivation hos eleverne, øge sammenhæng og forståelse for de forskellige fag, højne det faglige niveau og lade eleverne finde sammen med 15

16 Børne- og kulturområdet klassekammerater om faglige udfordringer og oplevelser. Alt i alt at få skabt ekstra fagligt liv i udskolingen samtidig med at fagmålene opfyldes i alle fag. Skolens klasselærere vil yde hjælp og rådgivning til elever og forældre ligesom kommunens faglige konsulenter også er inddraget i arbejdet. Ny indretning af Hovedbiblioteket I hvert af årene er der til renovering af Hovedbiblioteket på Kamillevej afsat 1,5 mill. kr. Den bygningsmæssige renovering omfatter bl. a. el, kabling, gulv, varme, ventilation, låsesystemer, inventar, mødelokaler og indgangspartier inkl. skiltning. Bibliotekernes indhold og funktion har ændret sig meget i de 25 år Hovedbiblioteket har eksisteret. Renoveringen af Hovedbiblioteket skal derfor ske koordineret med en nyindretning. Perspektivet vil være en indretning med udgangspunkt i 2 hovedområder: Oplevelser i stueetagen Et stort livligt område for børn og deres forældre, romaner for store børn og voksne, musik, computerspil for alle aldre, minibiograf kaldet Boxen, et pc-undervisningsområde og et areal beregnet til forskellige udstillinger. Rotunden er arkitektonisk opgraderet som bibliotekets centrale møde-, være- og aktivitetssted. Viden på 1. sal Et mere roligt område med henblik på fordybelse og koncentration. Her findes faglitteratur for store børn og voksne i en stringent opstilling, et loungeområde med mulighed for at læse aviser og tidsskrifter, et stort antal studiearbejdspladser og Stads- og lokalarkiv. Magasinet i kælderetagen er nu åbent for borgerne. I 2011 arbejdes med at optimere og færdiggøre den fysiske indretning. Det er i denne sammenhæng planen at Hovedbibliotekets mødesektion skal renoveres, ligesom der vil blive arbejdet med udvikling af organisation og betjeningsformer, således at borgerne får så stort udbytte af de nye rammer som muligt. 16

17 Sundheds- og omsorgsområdet Generelt Områdets kerneopgaver omfatter: Ældreomsorg herunder social pension og boligstøtte Handicap- og psykiatri for voksne Hjælpemidler og genoptræning Sundhed, forebyggelse samt sygesikring. Herudover varetager forvaltningen tildeling af økonomiske ydelser såsom familieydelser, boligstøtte m.v. Der er afsat netto 744,0 mill. kr. Disse fordeler sig således: Fordeling af budget 2011 (netto) Sundhedsordninger og genoptræning 19% Boligstøtte 3% Førtidspension 16% Hjælpemidler 4% Sociale formål og omsorgsarbejder 1% Voksenhandicap 20% Plejehjem, daghjem m.v. 22% Hjemmehjælp og primærsygepleje 15% Kommunens forventede demografiske udvikling i de årige ses i nedenstående graf år år Som det ses vil der i de kommende år blive flere borgere mellem 65 til 90 år i kommunen. Dette vil alt andet lige bevirke, at flere også vil have behov for hjælp eksempelvis i form af hjemmehjælpsydelser. 17

18 Sundheds- og omsorgsområdet Ældreomsorg Frit leverandørvalg på hjemmehjælp Borgere i eget hjem, der er bevilget hjemmehjælp til praktiske opgaver og/eller personlig pleje, kan frit vælge, om opgaven skal udføres af den kommunale hjemmepleje eller af private leverandører. I kommunen er der pr. oktober 2010 følgende godkendte leverandører: Den kommunale Hjemmepleje til personlig pleje og praktisk bistand Konceptservice til personlig pleje og praktisk bistand Din Pleje til personlig pleje og praktisk bistand Tryghedsplejen til personlig pleje og praktisk hjælp SuperVare til indkøb Egebjerg Købmandsgård til indkøb Intervare til indkøb Multi Indkøb til indkøb Delfin Vask til varetagelse af vask udenfor hjemmet Berendsen til varetagelse af vask udenfor hjemmet Frederiksberg Vaskecenter til varetagelse af vask udenfor hjemmet Plejehjem m.v. Det er et mål for kommunen, at kunne tilbyde de borgere, som ikke længere kan bo hjemme optagelse i en plejebolig. Kommunen har 5 plejehjem med i alt 310 pladser inklusiv midlertidige plejeboliger som aflastningsboliger, genoptræningspladser m.m. Pladserne er fordelt på plejehjemmene Pyrus Alle, Irlandsvej, Tårnbygård, Travbanehuset og Ugandavej. Der etableres medio 2011 et nyt plejecenter på Randkløve Alle. Plejecentret vil indeholde 55 boliger som lejes ud gennem et almennyttigt boligselskab, og derved adskille sig fra de 5 øvrige plejehjem. Beboerne skal dog fortsat på dette plejecenter visiteres til en plads på Plejecenter Tagenshus, på samme måde som til de øvrige plejehjem. Borgere har frit valg indenfor plejehjemsområdet. Derfor kan borgere uanset kommune vælge hvilket som helst plejehjem. Det kræves dog at borgeren er visiteret til plejehjem i såvel bopælskommunen som tilflytningskommunen. Det betyder også, at borgere fra andre kommuner kan bosætte sig på et af kommunens plejehjem. Plejeboliggarantien trådte i kraft pr. 1. januar Kommunen er således forpligtet til at tilbyde en plejebolig til visiterede borgere senest 2 måneder efter optagelse på en generel venteliste. Ønsker visiterede borgere en specifik plejebolig, træder plejeboliggarantien ud af kraft. I forbindelse med plejehjemmene Travbanehuset og Irlandsvej er der foruden plejeboliger også tilknyttet daghjemsfunktion. Hensigten med daghjem er blandt andet at udsætte optagelse i plejebolig ved at tilbyde henholdsvis træning og vedligeholdelse af færdigheder i dagtimerne samt aflastning af evt. pårørende i hjemmet. 18

19 Sundheds- og omsorgsområdet Førtidspension Kommunen arbejder målrettet på at nedbringe antallet af borgere, der modtager førtidspension. Det gøres primært ved at fokusere på en tidlig indsats overfor sygemeldte og på mulighederne for etablering af fleksjobs. På den måde mister borgerne ikke kontakten til arbejdsmarkedet. Udvikling i antal sager om førtidspension M/H FØP Alm/Alm. Forh. Nye Føp Hvor der tidligere blev tilkendt førtidspension, hvis borgeren mistede en del eller hele sin arbejdsevne, er kommunen i dag fokuseret på at udnytte enhver resterende arbejdsevne og tilkende borgeren fleksjob. Selvom borgeren har varige begrænsninger i sin arbejdsevne, kan der være tilstrækkelige ressourcer i behold til, at borgeren kan få et arbejde eventuelt med kommunalt tilskud til lønnen. Før der i dag tilkendes førtidspension skal alle muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet have været afprøvet. Sundhed og forebyggelse Sundhedsudgifter Siden Kommunalreformen i 2007 har kommunerne medfinansieret sundhedsvæsenet på indlæggelser, ambulante besøg m.v. Sammenlignet med de andre kommuner i regionen lå kommunen tidligere i det højeste lag set i forhold til udgifter pr. indbygger. Den seneste sammenligning af udgifter for 2009 viser imidlertid, at for hvad angår indlæggelser, ambulante besøg og genoptræning har billedet ændret sig således, at kommunen nu er at finde på gennemsnittet for Region Hovedstaden. Alligevel skal det imidlertid bemærkes, at kommunens udgifter fra Regnskab 2008 til Regnskab 2009 steg med 15,8 %. Denne stigning i udgifterne har efterfølgende fået stor indvirkning på kommunens budget for

20 Sundheds- og omsorgsområdet Tandplejen Tandplejen giver alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen adgang til forebyggende og behandlende tandpleje. Alternativt kan disse børn og unge få tilskud til tandpleje på en anden kommunes tandpleje eller i en privat tandlægepraksis. Endvidere tilbydes omsorgstandpleje til personer der kun vanskeligt kan benytte de eksisterende tandplejetilbud. Kommunen har også ansvaret for specialtandpleje, der er et specialiseret tandplejetilbud til blandt andet sindslidende og psykisk udviklingshæmmede, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. 20