ADHD. Attention Deficit Hyperactivity Disorder

Transkript

1 M e d l e m s b l a d n r. 1 3 j a n u a r ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder n o r d s j æ l l a n d s l o k a l a f d e l i n g

2 Indhold Årsberetning 5 Barn anbragt - her er der støtte 7 Medlemmerne mener 11 Oversigt 13 Nye forældregrupper 15 Foredrag om kost og adhd 17 Generalforsamling 17 Søskendekursus 19 Forældrekursus 21 Gode råd mellem os 23

3 Årsberetning 2008 Foråret 2008 var meget aktivt i nordsjællands lokalafdeling. Året begyndte med et forældrekursus. Der var overvældende tilslutning og det var svært at nå rundt om alle spørgsmål, i løbet af den lørdag som kurset varede. Derfor besluttede vi at aldersopdele forældrekurserne fremover, så forældre til mindre børn 0-12 år og forældre til børn og 12 år holder kursus hver for sig. I februar holdt vi et meget velbesøgt bedsteforældrekursus. Generalforsamlingen i marts måned var derimod ikke særlig velbesøgt og Ane Marie Erenbjerg som skulle ha holdt foredrag i forbindelse med generalforsamlingen, måtte desværre melde afbud. Alligevel havde vi en god generalforsamling, fik talt om en masse og vi fik flere nye ansigter ind i bestyrelsen. Vi har derfor været mange aktive bestyrelsesmedlemmer i I marts havde vi en bowlingtur med efterfølgende frokost. Det var en hyggelig tur. Dog fik vi den erfaring, at vi skal have børnebander ved alle bowlingbaner og vi sammensætter bowlingholdene på forhånd, så flere familier sættes sammen. På den måde vil man få bedre mulighed til at snakke med nogle af de andre deltagere. Allerede i maj holdt vi så de første aldersopdelte forældrekurser for nydiagnostiserede forældre. Selvom der var færre deltagere og selvom de var aldersopdelte, så måtte der alligevel et opfølgningskursus til det ene hold, for at nå at få talt om det hele. Sideløbende med arrangementer og kurser har vi udgivet medlemsbladet som du sidder med i hånden nu og vi har holdt bestyrelsesmøder. Vi er mange i bestyrelsen nu og vi har brugt noget tid på at tale om hvad vi egentlig vil med adhd-lokalforeningen (udover hvad der står i forretningsordenen). Derfor har vi holdt nogle strategimøder, hvor vi har talt meget om værdier og mål for arbejdet i bestyrelsen. Det er også en af grundene til, at vi i efteråret ikke har fået nået så mange aktiviteter. Det skulle vi gerne råde bod på i Der er mange engagerede og energiske kræfter i bestyrelsen, så lur mig om der ikke sker en masse i En planlagt tur i begyndelsen af januar 2009 til Nyruphus måtte vi desværre aflyse pga. for ringe tilmelding. Senere i januar 2009 starter vi nye forældregrupper op igen, se omtale her i bladet. 5 I slutningen af marts startede vi de første forældregrupper op. Fire grupper blev startet op med mere eller mindre hjælp fra bestyrelsesmedlemmer. Nogle af grupperne fungerer stadig og de har, så vidt vides, meget fornøjelse af at mødes. I 2008 har vi ikke holdt temadage for fagfolk. Det håber jeg også er noget af det vi har kræfter og mulighed for i 2009 og fremover. Formand for ADHD-nordsjælland Liselotte

4 Her er der støtte at hente! En støtteperson til dig der har et anbragt barn med ADHD Lige meget hvor ressource stærk man er som forældre til et barn med ADHD, kan man være nødt til på et tidspunkt at lade sit barn anbringe uden for hjemmet. Og selv om forældre til handicappede børn har mange kræfter og gå på mod, så kan man som forældre føle sig nødsaget til, at vælge en anbringelse, både for barnets og familiens skyld. Her er det vigtigt at kende sine rettigheder, så man kan få den støtte der er behov for. Når børn anbringes uden for hjemmet, opstår der et kolossalt tomrum. Sorgen, savnet og tabet fylder og har pludselig plads til at fylde. Her kan man have brug for en støtteperson, siger støtteperson Line Albech Larsen. Venner og familie kan også være en stor hjælp, og de magter ofte at være der for familien langt hen af vejen, men der kan opstå situationer hvor deres støtte ikke er nok, og dette kan opleves som meget pinefuldt. Forældrene kan komme til at mangle en, der kan lytte til dem, anerkende dem og støtte dem i situationen. Jeg kan huske en mor, som fortalte mig om, hvordan hendes bedste veninde blev helt fjern i blikket, når hun talte om sin handicappede søn og om hvordan venskabet gled ud. Denne mor havde brug for et sted, hvor det var okay at tale om sine følelser og hvor hun kunne blive rummet. En støtteperson-ordning var det rette for hende i en lang periode, siger støtteperson Mikkeline Houman. Som støtteperson, giver det vældig meget mening at stille sig til rådighed for forældre, at være den som kan rumme alle de tanker og følelser der er i forhold til barnet. At være den støtte som giver forældrene plads til at fortælle igen og igen, samt græde og grine for det er der heldigvis også plads til i støtte arbejdet, siger Line Albech Larsen. En støtteordning kan være rigtig god, fordi forældrene får et forum, hvor det er helt okay at tale om det anbragte barn, hvor de kan føle sig som gode nok forældre og hvor de kan få luftet ud, så der også bliver plads til andet, eller andre søskende, venner og familie, siger Mikkeline Houman. Hvad siger Serviceloven? Ifølge serviceloven, 54 har alle forældre ret til en støtteperson, når deres barn er anbragt uden for hjemmet og er under 18 år. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller 7 >>> fortsættes næste side

5 >>> fortsat fra forrige side 9 den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 8, og 58 og 60. Se også vejledning pkt Sammenfatning af vejledningen En støtteperson skal lytte til dig som forælder, støtte dig i den svære situation, det er at være forælder til et anbragt barn. En støtteperson kan være med til at styrke forældresamarbejdet, således at der bliver en større gensidig respekt, mellem kommune, anbringelsessted og forældre. Støttepersonen kan være med til at styrke forældrene i deres forældrerolle, så de oplever at de stadigvæk har stor betydning i børnenes liv, selv om de er anbragt. til det offentlige system, samt give bistand til forberedelse og evaluering af møder i forvaltningen eller på anbringelsesstedet. Støttepersonen skal kunne rumme forældrenes følelser og frustrationer i forhold til anbringelsessted og kommune. Forældre er velkommen til at ringe med spørgsmål eller hvis I ønsker en støtteperson, kontakt: FAMILIESPIN på telefon Eller se vores hjemmeside på: Indlæg skrevet af støttepersonerne Mikkeline Houman og Line Albech Larsen. Støttepersonen skal give forældrene med- og modspil i forhold til situationen og støttepersonen skal ligeledes hjælpe forældrene med udredning af spørgsmål, læse og forstå skriftligt materiale i forhold

6 11 Medlemmerne mener Har du noget på hjertet, så skriv til os. Vi vil meget gerne høre medlemmernes meninger og erfaringer med dette og hint. Eller du kan fortælle din og din families historie omkring ADHD til gavn for andre medlemmer.

7 13 Oversigt over arrangementer og kurser Medlemmer af foreningen er velkomne til at deltage i kurser og arrangementer i andre lokalafdelinger. Se > lokalafdelinger Nye forældregrupper >>> tirsdag 20. januar 2009 > se side 15 Kost og ADHD >>> søndag 1. marts 2009 > se side 17 Generalforsamling >>> søndag 1. marts 2009 > se side 17 Søskendekursus >>> marts 2009 > se side 19 Forældrekursus >>> 30. april - 2. maj 2009 > se side 21

8 Opstart af nye forældregrupper 20. januar 2009 kl ca I Kommunikationscentret, Skansevej 2D, 3400 Hillerød. Ring på dørstoplen plan 3 til højre. Har du også lyst til at snakke med andre forældre til børn med adhd, så tilbyder bestyrelsen at koordinere henvendelserne og sammensætte grupper. 15 Tanken er, at alle der er interesseret i at være med i en forældregruppe, mødes. Det er uanset alderen på jeres barn med adhd. Efter en kort introduktion vil vi gå ud i de grupper, som vi mener er de mest hensigtsmæssige, og det er primært inddeling efter børnenes/de unges alder. Vi regner med at der kan opstartes ca. 4 grupper med ca. 5 i hver gruppe. Aldermæssigt går det fra børn på 5 år til voksne børn med adhd. Et medlem af bestyrelsen vil være med til at starte gruppen op og være med til det første evt. de førte to møder efter opstartsmødet. Herefter er det meningen at grupperne skal være selvkørende. Det er også gruppen selv der bestemmer hvor ofte I skal ses, om det skal være aften, eftermiddag, weekend eller om børnene skal med eller ej, osv. Det er vigtigt, at der bliver bestemt en dato for næste møde hver gang I ses. Vi står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål efter at bestyrelsesmedlemmet er trådt ud af forældregruppen. Hvis du gerne vil med i en gruppe men ikke kan komme den 20.1, så ring og giv besked. Tilmelding senest den 19. januar på mail: nordsjaelland@adhd.dk eller på telefon Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at ringe. Vi serverer en kop kaffe/te og en småkage.

9 Foredrag om kost og adhd + generalforsamling Birgitte Flensholt, er bla. kostkonsulent, ernærings- og husholdnings økonom og har mange års erfaring i kostvejledning og supervision. Vi tror ikke, at man via kosten kan helbrede ADHD, men alle børn reagerer på den mad de spiser og for især de hyperaktive børn er det vigtigt at vide hvad fx. sukker i kosten gør ved børnene. Se mere om foredragsholderen på 17 Et foredrag, der giver viden, inspiration og idéer til at ændre vaner I forbindelse med foredraget af Birgitte Flensholt holder vi den årlige generalforsamling med valg til bestyrelsen. Mød op og få indflydelse på lokalforeningens aktiviteter. Hvis du vil vide mere om bestyrelsens arbejde, så kontakt Liselotte på telefon i dagtimerne på hverdage. Dato Søndag den 1. marts 2009 kl Sted Hvem kan deltage Pris Servering Kommunikationscentret, Skansevej 2D, 4800 Hillerød. Ring på plan 3 til højre ved indgangen. Alle voksne medlemmer af foreningen 50 kr. pr. deltager, som betales ved indgangen Der vil blive en let servering Tilmedling På mail til nordsjaelland@adhd.dk eller tlf (dagtimer på hverdage). Bindende tilmelding efter Tilmeldingsfrist 20. februar 2009

10 Søskendekursus Weekenden den marts 2009 på Holmen i København I MUTATIO tror vi på at samarbejde i familien giver størst udbytte. Derfor er dette kursus for både søskende og forældre for derved at styrke fællesskabet. Har du lyst til at give din søster/bror en enkeltbillet til månen? - specielt børnedelen Hvordan støtter vi vores søskende bedst? - specielt voksendelen Søskende til børn med særlige behov kan føle sig udenfor og snydt for opmærksomhed, de kan tilpasse sig situationen, blive den lille hjælper eller den umulige for at få opmærksomhed. Jalousien kan nage overfor den søster/bror, som synes at få alt fra forældrene og overfor kammerater, der synes at have alt. Ønsket om at være enebarn kan følges af dårlig samvittighed. Der kan opstå drillerier i skolen på grund af en bror eller søster. En måde at gøre det lettere at være søskende til et barn med særlige behov er, at give dem den mulighed, at være sammen med andre i lignende situation. Emner vi kommer ind på i både børnedelen og voksendelen: > Ansvar specielt voksendelen > Alle følelser er tilladte > Skyld og skam > Personlige grænser, områder > Passe på MIG specielt børnedelen Kursusformen Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere f.eks. Hvordan opleves det, at have en søster eller bror med særlige behov - og efterfølgende dialog og debat mellem kursusdeltagerne. Der vil være øvelser i små grupper, samarbejde mellem barn og forældre samt mulighed for at skabe socialt netværk. Derudover vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for. Information, tilmelding og ansøgningsskema til kommunen se hjemmesiden: Hvis du har spørgsmål kan du kontakte os på telefon: Hanne eller Lone

11 Forældrekursus til nydiagnosticerede Weekenden den 30. april 2. maj 2009 på Holmen i København Kurset henvender til forældre, der har et barn, der har fået stillet diagnosen ADHD indenfor det sidste 1/2-1 år. I MUTATIO tror vi på at samarbejde i familien giver størst udbytte. Vi anbefaler at begge forældre deltager. At være forældre til et barn med ADHD, giver hverdagen mange udfordringer. F.eks. håndtering af konflikter og en følelse af ikke at gøre det godt nok, at have de rette redskaber. Det kan være vanskeligt at opleve og erfare, hvordan vores børn ikke bliver mødt rigtigt og derved ofte oplever nederlag. Kursusformen Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere - og efterfølgende dialog, debat samt gruppearbejde. Du får kendskab til og øvelse i at anvende effektive værktøjer og metoder, der kan støtte din hverdag. Du vil komme til at beskæftige dig med egen forståelse, egne reaktioner samt udveksling af viden og erfaring. Derudover vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for. Desuden danner kurset rammen for mulighed for at skabe socialt netværk. 21 Med fokus på alt det som lykkedes vil I gennem dette kursus få styrket de sider, jeres familie også rummer. Vi arbejder med, hvordan i som forældre kan hjælpe og støtte barnet og jer selv til at hverdagen bliver mere overskuelig. Emner vi bl.a. kommer ind på: > Alle følelser er tilladte. > Familiehistorie hvad er vi gode til? > Hvad ønsker vi skal være anderledes? > Hvad betyder diagnosen/bogstaverne? > Hvad kan jeg selv gøre? > Hvor kan jeg hente hjælp? Information, tilmelding og ansøgningsskema til kommunen se hjemmesiden: Hvis du har spørgsmål kan du kontakte os på telefon: Hanne eller Lone

12 Gode råd mellem os En ny side i det lokale medlemsblad med gode råd, der kan gøre hverdagen lidt lettere. Har du nogle gode idéer og råd, som du vil dele med andre, så mail dem til nordsjaelland@adhd.dk Denne gang har vi valgt at de gode råd har specielt focus på søskende. > Husk på, at søskende er medbehandlere, så de har brug for at I tager ansvar fra dem og de får lov til at være børn. 23 > Husk, at søskende ikke nødvendigvis har ADHD de kan godt kopiere adfærd. > Søskende fortæller at de har brug for et sted de kan kalde deres eget f.eks. deres værelse de bruger det som HELLE > Lav et skilt sammen med søskende som viser tydeligt Jeg vil have fred Velkommen ind og sæt skiltet på døren til det værelse bror eller søster har. Skiltet skal gerne være i let genkendelige farver, så barnet med adhd let kan kende skiltet. > Planlæg en tid eller aktivitet sammen med søskende uden adhd. De har brug for tid alene sammen med en eller begge forældre. Også selvom det bare er en halv time engang imellem. > For at mindske vanskeligheder omkring computerspil lav en liste med tider for alle børn der bruger computeren. Brug gerne signaturer eller farver, så det listen/skemaet er nemt at overskue.