Vækst, udvikling & kvalitet. EUC Nordvestsjælland, strategi
|
|
- Gregers Bjerregaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vækst, udvikling & kvalitet EUC Nordvestsjælland, strategi
2 Indhold Indledning... 3 Vækst... 4 Udvikling... 5 Kvalitet... 6 Skolens pædagogiske grundlag... 7 Erhvervsuddannelserne... 8 De erhvervsgymnasiale uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelserne Strategiske handlinger... 14
3 Indledning En offensiv strategi om vækst, udvikling & kvalitet Med strategiplanen Vækst, udvikling & kvalitet vælger EUC Nordvestsjælland en offensiv strategi for de kommende år. Med et politisk ønske om flere i uddannelse, og færre i gymnasiet og flere på erhvervsuddannelserne, går EUC Nordvestsjælland aktivt ind i en proces, hvor alle vore uddannelsesområder, 10. klasse, EUD, EUX, erhvervsgymnasiet (HHX og HTX), praktikcenter samt arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles målrettet med fokus på vækst, udvikling og kvalitet. Vi ønsker at øge vores markedsandel i Nordvestsjælland på uddannelsesområdet, og dermed fastholde positionen som den største aktør på ungdomsuddannelsesområdet i Nordvestsjælland. Vi arbejder derfor med en dobbelt strategi om både at styrke de enkelte uddannelser og samtidigt at styrke samarbejdet med vore naturlige samarbejdspartnere såsom folkeskoler, kommuner, faglige organisationer mv. Vi ønsker at være proaktive, opsøgende og involverende, hvad angår udbredelse af viden om skolens kerneaktiviteter og ydelser. Det omfatter også udviklingen af nye uddannelser og samarbejde omkring uddannelsesaktiviteter, som styrer mod at sikre erhvervslivet kvalificeret arbejdskraft til tiden. Arbejdsmarkedet er i stigende grad globaliseret. Dét skal vi, som moderne uddannelsesinstitution, kunne håndtere både hvad angår de lokale elevers kompetencer, men også de krav det stiller i form af at kunne levere kurser og uddannelse til andre end dansktalende. På det internationale område skal vi byde ind hvor det passer med vores uddannelsesfokus. Et større udsyn vil såvel styrke elevernes talent, deres studiekompetencer samt øge deres erhvervskompetence på et globaliseret arbejdsmarked. Endelig skal vi kunne sikre den nødvendige kompetenceudvikling for ikke-dansktalende medarbejdere på arbejdsmarkedet. 3
4 Vækst Vækst er forudsætningen for bedre uddannelser i fremtiden Antallet af årselever ved EUC Nordvestsjælland er de senere år faldet, og er i dag under 2000, hvilket samlet set gør det vanskeligere at tilbyde en bred vifte af uddannelser, og udnytte synergieffekter og stordriftsfordele i organisationen. Det er derfor en forudsætning, for fortsat at kunne tilbyde en bred vifte af uddannelser, at antallet af årselever øges således at organisationens indtægter stiger. Dette synes særligt vanskeligt af to årsager: For det første betyder den demografiske udvikling i de kommende år, at der bliver færre unge og for det andet vil kommende adgangskrav til gymnasiet ikke kun påvirke antallet af gymnasieelever ved de almene gymnasier, men også på EUC Nordvestsjællands to egne gymnasier. Strategien for vækst på skolens enkelte uddannelsesområder vil adskille sig, idet faldet i antallet af årselever særligt synes at påvirke erhvervsuddannelserne i højere grad end gymnasieuddannelserne. Samtidig vil vækst i arbejdsmarkedsuddannelserne ikke nødvendigvis bidrage økonomisk positivt, da indtægten pr. kursist på dette område ikke nødvendigvis modsvarer de reelle omkostninger i sin nuværende form. At øge antallet af årselever kræver derfor en offensiv strategi, der involverer vigtige samarbejdspartnere således at EUC Nordvestsjælland fremadrettet tager en større andel af unge i en ungdomsårsgang. Dette kan samtidig medføre, at muligheden for at etablere nye uddannelser kan indgå i de strategiske overvejelser for at opnå målet om vækst. Tilsvarende vil fokus på omkostningerne ved skolens samlede drift indgå og skolens samlede bygningsmasse og udnyttelse af denne vil blive evalueret. 4
5 Udvikling Vedvarende udvikling af vore uddannelser, medarbejdernes faglige kompetencer og vores undervisningspraksis Det er målet, at alle skolens uddannelsesområder kontinuerligt gennemgår en udviklingsproces, der vedvarende bidrager til, at vore uddannelser uddanner bedst muligt til fremtidige behov. Erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser har en særlig forpligtelse til hele tiden at matche nuværende og kommende behov på det danske arbejdsmarked. Dette kræver, at vore medarbejdere hele tiden har de rigtige kompetencer, således at faglig viden og undervisningspraksis understøtter dette mål. Derfor er en koordineret efter-/ videreuddannelse af vore medarbejdere, der stiller krav til deres faglige og pædagogiske kompetencer samt deres evne til samarbejde, afgørende. Udvikling skal samtidig sikre et godt studiemiljø, hvor rammerne for læring er optimale for den enkelte. Dette sikrer trivsel, fastholdelse og højere gennemførelse. Arbejdet med trivsel er et centralt omdrejningspunkt i skolens udvikling. Skolens samlede trivsel omhandler både eleverne og medarbejderne og omfatter således både skolens undervisningsmiljø og arbejdsmiljø. Et godt undervisningsmiljø bidrager til en bedre trivsel, øget læring og godt kammeratskab. Det gode arbejdsmiljø bidrager til et godt samarbejde og skaber fleksible rammer for arbejdsopgaverne. 5
6 Kvalitet Øget kvalitet forudsætter gode evalueringsmetoder og en styrkelse af evalueringskulturen Vi ønsker at tilbyde uddannelser og kurser af høj kvalitet på alle vore uddannelsesområder. Det er derfor afgørende for os, at vore uddannelser er af høj faglig kvalitet og at vore elever og kursister efterfølgende kan anvende faglige kundskaber i samspil med andre, således at det danske arbejdsmarked fremadrettet fortsat er konkurrencedygtigt i et globalt arbejdsmarked. Kvaliteten i vore uddannelser skal være et væsentligt argument hos den enkelte, når denne skal vælge uddannelsessted, og efterfølgende vælger os. Samtidig stilles der store krav til kvaliteten af vores uddannelser, både fra vores aftagere og fra lovgiverside. Vores elever og kursister skal have bedre erhvervs- og studiekompetencer, og det stiller en række skarpe krav til EUC Nordvestsjælland. For at leve op til såvel interne som eksterne mål er det derfor afgørende, at vi vægter udviklingen og implementeringen af evalueringsmetoder og styrkelse af evalueringskulturen højt. Det er en forudsætning for at kunne levere uddannelser af høj kvalitet, at resultaterne er målbare og sammenlignelige og at de erkendelser resultaterne giver os anvendes fremadrettet i organisationen. For os er det derfor vigtigt, at yde høj kvalitet, - både i det vi leverer internt og i de ydelser vi leverer i fællesskab med eksterne samarbejdspartnere. 6
7 Skolens pædagogiske grundlag Det fælles udgangspunkt for hele organisationen læring defineret som en indholds-, interaktions-, deltager-, feedback- og meningsorienteret proces. Her tilegner den lærerende sig viden og forståelse, anvender viden og udvikler færdigheder, kombinerer handlekompetencer og mestrer kreativitet. Den lærerende er begrebet for skolens elever og kursister. Skolen har fokus på følgende fire hovedområder: Via et fælles pædagogisk udgangspunkt for hele organisationen, på tværs af alle uddannelsesområder og under hensyn til elevernes og kursisternes forskellighed, arbejdes der for at give den enkelte det bedst mulige uddannelsesforløb. I skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er Differentiering Evalueringsfaglighed Klasseledelse Lærerfaglighed Disse hovedområder er grundlæggende principper for undervisningen i og på tværs af EUC Nordvestsjællands uddannelser og afdelinger. 7
8 Erhvervsuddannelserne Ny erhvervsuddannelsesreform åbner muligheder Med den nye EUD-reform ændres erhvervsuddannelserne helt grundlæggende. De fire nye indgange samt indførelsen af grundforløb 1 og 2 skal samlet set styrke erhvervsuddannelserne, så disse fortsat er af høj kvalitet, udvikles og at en større andel af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse end det er tilfældet i dag. For at sikre såvel vækst, udvikling og høj kvalitet i erhvervsuddannelserne skal der iværksættes et fælles og reflekteret arbejde med synlige læringsmål, evaluering og justering sættes der fokus på at sikre læreprocesser, undervisningsdifferentiering og sammenhæng i undervisningen. Indhold, metoder, organisering, materialer og tid er i centrum for lærerens undervisningsekspertise, professionelle overvejelser og klasseledelse. Differentieret undervisning involverer den lærerende aktivt i egne læringsmål og tilbyder forskellige tilgange til dét, der skal læres. Den lærerendes forsatte udvikling og uddannelse bygger på studiekompetence, herunder faglige-, 8
9 personlige- og sociale kompetencer. Skolen vægter inddragelse af pædagogisk IT i udvikling af undervisningsmetode og materiale. Med inddragelse af pædagogisk IT udvikles mere fleksible undervisningsmaterialer, der understøtter undervisningsdifferentiering og synlige læringsmål. Som en del af det samlede kompetenceløft skal lærerne i virksomhedspraktik for at kvalificere undervisningsmateriale til helhedsorienteret og praksisnær undervisning. Skolens lærere har fokus på undervisningsmateriale, hvor virkelighedsnære og tidstro erhvervscases indgår. Skolen har fokus på en stærkere kobling mellem skoledel og erhverv samt skoledel og praktikdel. Dette kommer til udtryk gennem en styrket dialog med virksomhederne og organisationer, hvor skolen vil iværksætte en række aktiviteter. Den styrkede dialog skal medvirke til en mere helhedsorienteret oplevelse i undervisningen, hvor der fremstår en tydeligere sammenhæng mellem skoledel og praktikdel. Skolen kobler ligeledes synlige læringsmål med erhvervscases, hvor teori omsættes til læring gennem praksisnær erhvervsrettet undervisning. Skolens lærere inden for erhvervsuddannelsesområdet skal kompetenceudvikles i form af et erhvervspædagogisk kompetenceløft på 10 ECTS point. Udvikling i EUD elevtal EUC Nordvestsjælland Årselever Nyoptag Afbrudt uddannelse
10 De erhvervsgymnasiale uddannelser Udsigt til forestående gymnasiereform erhvervsgymnasier i perioden Mens der på folkeskole- og erhvervsuddannelsesområdet allerede er indført nye uddannelsesreformer, så er dette endnu ikke tilfældet på gymnasieområdet. Det er dog sandsynligt, at en kommende gymnasiereform er forestående og at indholdet af denne bl.a. vil omfatte adgangskrav samt begrænsning af gymnasiernes muligheder for at holde antallet af studieretninger på et nuværende niveau. Dertil kommer det politiske ønske om dels, at færre elever i fremtiden skal vælge gymnasiet og flere en erhvervsuddannelse og dels at disse færre gymnasieelever overvejende skal findes i det almene gymnasium (STX). Det er således ikke intentionen, at erhvervsgymnasiet med sine uddannelser HHX og HTX, skal have færre elever, forudsat at disse opfylder kommende adgangskrav. Med det seneste regeringsudspil på gymnasieområdet Gymnasier til fremtiden, december 2014 samt forventninger til udfaldet af de forestående gymnasieforhandlinger, formuleres der derfor fire indsatsområder for EUC Nordvestsjællands to 1. Styrkelse af erhvervsgymnasiets særlige profil Erhvervsgymnasiet har med sine særlige kernefag såsom virksomhedsøkonomi og bioteknologi en naturlig kobling til erhvervslivet og en lang række organisationer, og uddannelserne skal derfor afspejle dette forhold i endnu højere grad i fremtiden, end det er tilfældet i dag. Det er intentionen, at en tydeligere erhvervsgymnasial profil, hvor fagene indgår i samspil med erhvervslivet, tilrettelægges anvendelsesorienteret og praksisnært både vil understøtte målet om vækst, udvikling og kvalitet i uddannelserne. 2. Toning af studieretninger, studieretningsteam og skolens sociale liv Vore gymnasier skal i højere grad end i dag tilrettelægge undervisningen i de enkelte fag, så disse understøtter elevernes valg af studieretninger, hvorved det faglige indhold på flerfagligt og tværfagligt bidrager til et sammenhængende gymnasieforløb. Gymnasiernes studieretningsteam skal derfor styrkes og forpligtes i dette mål. Udover målet om at dette bidrager til et kvalitetsløft i uddannelserne, så skal denne sammenhæng endvidere bidrage til en endnu bedre trivsel og studiemiljø. Trivsel og studiemiljø skal samtidig udvikles via en række af andre faglige og sociale arrangementer såsom lectiecaféer, elevarrangementer, studieture mv. 3. Inklusion, løfteevne og gennemførelse Vore gymnasier skal have en pædagogisk inkluderende praksis, hvor gymnasieegnede elever uanset om disse har særlige forhold for at gennemføre uddannelserne inkluderes i skolens faglige og sociale liv. Samtidig skal gymnasierne arbejde målrettet med at mindske betydningen af elevernes socioøkonomi- 10
11 ske baggrund målt på gennemførelse og karaktergennemsnit. Endelig skal gymnasierne generelt nedbringe frafald, højne antallet af elever der gennemfører gymnasieforløbet, således at målet om at flere gymnasieelever påbegynder en videregående uddannelse kan nås. 4. Evalueringskultur, pædagogisk praksis og digitalisering Gymnasierne skal udvikle en evidensbaseret evalueringskultur, der sikrer den enkelte udfordres mest muligt gennem en målrettet pædagogisk praksis. En af vejene til at nå dette mål sker gennem øget digitalisering af undervisningen, standardisering af gymnasiernes evaluering af undervisningen samt digitalisering af administrative arbejdsgange. Udvikling i søgetal til HHX og HTX HHX Kalundborg HTX Kalundborg HHX Slotshaven HTX Slotshaven
12 Arbejdsmarkedsuddannelserne På vej mod AMU i plus AMU-området står ikke som EUD og Gymnasieområdet over for en stor indholdsreform. Ændringerne på AMU er i højere grad præget af justeringer af rammerne omkring efteruddannelse. Der er således åbnet muligheder for en mere fleksibel tilrettelæggelse af AMU, samt mulighed for at gennemføre AMU uden for almindelig arbejdstid og som fjernundervisning. Eksempelvis er taksten for virksomhedsforlagte hold også øget, så flere kurser kan gennemføres på deltagernes egen arbejdsplads. Der er en klar forventning om at skolerne udnytter de mere fleksible rammer og udbyder e-læring, weekend eller aftenkurser i højere grad end hidtil. Den altoverskyggende udfordring på AMU er imidlertid økonomien. I september 2014 blev igangsat en proces der skal sænke omkostningerne på AMU. Processen, der er døbt AMUi+, løber frem til udgangen af regnskabsåret 2016, og har som mål at skolens AMU-aktiviteter udviser et driftsoverskud. AMUi+ er en forudsætning for at skolen kan have en vækst i AMU. Uden en succesfuld gennemførelse af AMUi+, vil en øget AMU-aktivitet blot betyde et stigende driftsunderskud. Den pædagogiske udvikling på AMU kræver både et internt fokus og en stor opmærksomhed på det globaliserede arbejdsmarked. Internt er der fokus på differentiering og evaluering af undervisningskvalitet. Den meget nære relation og transfer til kursisternes jobsituation, er 12
13 en stadig indsats, der løbende underbygges f.eks. via brancherelevant erhvervspraktik for lærere. Et mere globaliseret arbejdsmarked, stiller nye krav til skolen og til AMU. Det er således i dag ikke sikkert at medarbejdere på f.eks. større byggeprojekter taler og forstår dansk. Ikke desto mindre skal de stadig opfylde danske krav til godkendelser og certifikater, hvorfor AMU står med en stadig større kursistgruppe, der ikke har sproglige forudsætninger til at følge et AMUkursus på dansk. For at imødekomme denne gruppe, kræver det forbedrede sprogkundskaber hos den enkelte lærer. Fremover skal hun eller han både kunne gennemføre undervisningen som lave understøttende forklaringer til én kursist på f.eks. engelsk. AMU Antallet af årselever AMU EUC Nordvestsjælland
14 Strategiske handlinger Konkrete indsatsområder De strategiske handlinger er de konkrete initiativer EUC Nordvestsjælland skal gennemføre i perioden Disse er grupperet efter strategiplanens tre hovedområder vækst, udvikling og kvalitet Vækst: Branding alle driftsområder har egen identitet ultimo 2016 Antallet af årselever skal øges med 2 % årligt Nye uddannelser mindst en ny uddannelse i 2018 Nye gymnasiale studieretninger 2 nye HHX, 2 nye HTX Nye kursusområder mindst 2 nye områder årligt EUX 60 elever starter i 2016, 80 i 2017 og 100 i 2018 Udvikling: Pædagogisk udvikling det iværksættes mindst 2-4 projekter årligt i perioden. Halvdelen af projekterne skal omhandle pædagogisk IT Kompetenceløft halvdelen af undervisere på EUD-området kompetenceløftes med 10 ETCS i erhvervspædagogik indenfor perioden. Medarbejdernes fremmedsprogskompetencer i engelsk øges gennem etablering af internt kursusforløb Undervisningsmiljø forbedring på 2 % gennemsnitligt i perioden 2016 afventer dog Ministeriets retningslinjer på området Arbejdsmiljø fremgang i forhold til nuværende niveau på de udvalgte områder (MTU 2015): Jobkrav og indflydelse (tabel 4), kollegialt samarbejde (tabel 5) Det internationale samarbejde øges med 2 nye projekter eller tiltag årligt Samarbejdet med grundskoler, erhvervsliv, organisationer, videregående uddannelsesinstitutioner eller andre offentlige partnere øges med 5 nye projekter, partnerskaber eller tiltag årligt Udvikling af praktikcenter praktikcentret kobles direkte til uddannelserne måles på gennemførelse EUX - etableres som selvstændige afdelinger med egen identitet LEAN der iværksættes rationaliseringer på alle områder i organisationen på 2,5 % årligt med udgangspunkt i resultatet af årsregnskabet 2015 Der udvikles kommunikationsstrategi (intern/ekstern), designmanual og markedsføringsstrategi. Disse skal være baseret på analyser Kvalitet: Evalueringsmetoder APV, MTU, ETU gennemføres med samme digitale platform indenfor respektive uddannelsesområder. I perioden udvikles evalueringsredskaber til undervisningsområdet, og disse kobles til lokalløn Standardiseringer - der iværksættes 1 projekt i hvert uddannelsesområde samt administrationen i perioden med fokus på standardisering pr. år. Digitalisering udvikling af pædagogisk IT. Samkørsel mellem EASY og Lectio måles via kompetenceudvikling. Udvikling af nøgledata i organisationen. Inklusion, løfteevne og gennemførelse følger Ministeriets retningslinjer og målfastsættelse på området. 14
Vækst, udvikling & kvalitet. EUC Nordvestsjælland, strategi
Vækst, udvikling & kvalitet EUC Nordvestsjælland, strategi 2015 2018 Indhold Indledning... 3 Vækst... 4 Udvikling... 5 Kvalitet... 6 Skolens pædagogiske grundlag... 7 Erhvervsuddannelserne... 8 De erhvervsgymnasiale
Læs mere1.1 Praktiske oplysninger
1.1 Praktiske oplysninger EUC Nordvestsjælland er en kombinationsskole med gymnasiale, erhvervs- og efteruddannelser. Skolen har 5 adresser i Holbæk, Kalundborg og Avdebo. Hovedadressen er: Absalonsvej
Læs mereSTRATEGI Version
STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede
Læs mereKvalitetsløft og OK Side 1
Kvalitetsløft og OK 13 Side 1 Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal
Læs mereIndsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016
Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereEvaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.
Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereMIO-møde tirsdag
MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereResultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard
Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt for
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereRoskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020
Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020 I de seneste år er der sket meget inden for uddannelsessektoren med implementeringen af store reformer, planlægningen af nye og med bortfald af aktiviteter,
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereKvalitetsløft som led i OK 13
Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereMÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 Side 1 Bestyrelsens vurdering af målopfyldelse af de enkelte mål. Basisramme 2017: 1. Flere elever
Læs mereAalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.
Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale
Læs mereAftale om resultatkontrakt
Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for EUC Lillebælt og skolens direktør, Lars Middelboe (LMH), for perioden 1. januar 2017 til 31. december
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereResultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard
Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt for
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereKvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler
Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede
Læs mereOmprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Læs mereStrategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling
Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereDirektørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14
Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse
Læs mereBilag B: Konkrete indsatsområder for Aalborg Handelsskole i skoleåret 2017/2018
Bilag B: Konkrete for Aalborg Handelsskole i skoleåret 2017/2018 Basisrammens 1. Overholdelse af skolens budget for 2017 Overholdelse af det budget for skolen, som bestyrelsen har godkendt, er væsentligt
Læs mereResultatlønskontrakt mellem
Resultatlønskontrakt mellem Tage Andersen Navn og cpr-nummer og Bestyrelsesformand Søren Sørensen Nærmeste leder Resultatlønskontrakten gælder for skoleåret 2015/2016 og skal være underskrevet senest den
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereResultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013
Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen
Læs mereVirksomhedsplan 2011
Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplanen giver et overblik over, hvilke områder skolen vil være særlig opmærksom på i 2011. Virksomhedsplanens formål er, at være et internt styringsredskab, hvor særlige
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereAftale om resultatløn mellem bestyrelsen på EUC Sjælland og direktør John Norman for finansåret 2018
Næstved den 23. november 2017 Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen på EUC Sjælland og direktør John Norman for finansåret 2018 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereStatus på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereOVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]
Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereNOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt
NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereOpgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C
Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte
Læs mereHvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.
Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereUdfordringerne for erhvervsskolerne. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler
Udfordringerne for erhvervsskolerne Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler Dagens tekst Hvad er erhvervsskolerne Opgaver Organisering Erhvervsskolernes uddannelser EUD E-GYM VEU Nogle af de store spørgsmål
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereAFTALE OM RESULTATLØN 2017/2018 MELLEM BESTYRELSEN PETER AMSTRUP
AFTALE OM RESULTATLØN 2017/2018 MELLEM BESTYRELSEN OG PETER AMSTRUP Indsatsområder 2017/2018: Basisramme: Indsatsområde Det økonomiske indsatsområde Kvalitet og Det gode Arbejdsmiljø Indsatsområdets resultatmål,
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.
Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mere10. klasse på NEXT NEXT Juni Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser
10. klasse på NEXT NEXT 2020 Juni 2017 Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser Indgangen til hele paletten af ungdomsuddannelser - 10. klasse på NEXT Uddannelse Den teknologiske udvikling betyder,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereSTRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereEfter bemyndigelse fra skolens bestyrelse, er målene i resultatlønskontrakten vurderet, drøftet og godkendt i skolens formandsskab.
Fredericia den 20. februar 2019 Afrapportering af målene i resultatkontrakten mellem bestyrelsen på EUC Lillebælt og direktør Lars Middelboe for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. Resultatvurderingen
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG
ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT
Læs mereIndividuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for perioden 1/8 31/
Individuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for perioden 1/8 31/12 2016 Hjemmel og deltagere i forhandlingen Bestyrelsesformand Jette Kammer Jensen, næstformand Lars Falsig og direktør
Læs mereSTRATEGI Udfordringerne i perioden
For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereHerning, den 19. september Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med gymnasiereformen
1 - Ansøgning til Region Midt om udbud af 2-årig HF.pd Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg Herning, den 19. september 2016 Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med
Læs mereBAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Læs mere