FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
|
|
- Sandra Ipsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse og lavere tilvækst, og der var ingen effekt på sundhed. INSTITUTION: FORFATTER. VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO & CATHRINE SAUER UDGIVET: 16. JUNI 2012 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Fermenteret rapskage fermenteret af Fermentationsexperts A/S blev afprøvet til smågrise i vækstperioden 9-30 kg. Produktionsværdien var 7 % lavere, hvis smågrisene fik 15 % fermenteret rapsprodukt i foderet i forhold til kontrolgruppen (15 % sojaskrå), og 9 % lavere i forhold til gruppen, der fik 11 % almindelig rapskage i foderet. Der var ikke forskel i produktionsværdien mellem kontrolgruppen og gruppen, der fik rapskage i foderet. Grisene, der fik fermenteret rapsprodukt i foderet havde en lavere tilvækst og en ringere foderudnyttelse. For at kunne betale for denne nedgang i produktivitet ved brug af fermenteret raps i foderet skulle foderblandingen være 11 kr. billigere pr. 100 FEsv. Der kan være flere forklaringer, f.eks.: Der er blevet dannet nedbrydningsprodukter fra glucosinolater i rapsen, der har haft negativ effekt på grisenes vækst. Den oplyste fordøjelighed af råprotein på 85 % for det fermenterede rapsprodukt var sat for højt, hvorved der blev iblandet for lidt frie aminosyrer i foderblandingen. Normalt regnes med en 1
2 fordøjelighed i rapskage, der er 76 % (9 procentenheder lavere). Hvis de dårlige produktionsresultater alene skal forklares ved fordøjelighed af råprotein skal råproteinfordøjeligheden i det fermenterede rapsprodukt sættes lavere end 76 %. En kombination af ovenstående. Hvis der skal opnås samme produktionsværdi som kontrolgruppen skal foderprisen være 11 kr. lavere pr. 100 FEsv når der anvendes 15 % fermenteret rapsprodukt i foderet. Rapskagen blev som nævnt fermenteret af Fermentationsexperts A/S. Det fermenterede rapsprodukt indeholdt ud over rapskage også kartoffelskræller, melasse og klid. Målet med at fermentere rapskagen var at forøge fordøjeligheden af protein og energi, samt eventuelt at reducere indholdet af glucosinolater. I det fermenterede rapsprodukt var glucosinolatindholdet i rapsen reduceret, men det vides ikke, hvorvidt det skyldes fermentering, enzymatisk omdannelse via myrosinase eller varmebeskadigelse under tørring efter fermentering (en ekstra varmebehandling). Hvis glucosinolaterne er omdannet via varmebehandlingen eller myrosinase er der dannet skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne, men hvorvidt glucosinolaterne som følge af fermenteringsprocessen også er omdannet til nogle stoffer, der er skadelige for grisen, vides ikke. TILSKUD Projektet har fået tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for FødevareErhverv samt Videncenter for Svineproduktion og Svineafgiftsfonden. Projekt ID: DSP/09/10/52 Journal nr.: Baggrund Rapskage er et biprodukt fra udvinding af rapsolie. Rapsbiprodukter er et billigt alternativ til fx sojaskrå, sojaproteinkoncentrat og fiskemel til smågrise. Der kan spares 2-10 kr. pr. 100 kg smågrisefoder ved at bruge rapsbiprodukter i de mængder, der maximalt anbefales i dag. Besparelsen stiger med stigende iblanding. Videncenter for Svineproduktion gennemførte i perioden to afprøvninger med raps til smågrise [1],[2]. Disse afprøvninger har vist, at smågrisene helt fra fravænning og indtil 30 kg godt kan vokse optimalt, og uden negativ effekt på sundheden, på op til 15 % rapskage i foderet. I nogle af de rapsbiprodukter, der har været anvendt i smågriseforsøgene, har der været et højt indhold af intakte glucosinolater uden, at det har medført væsentlige negative konsekvenser for smågrisenes produktivitet, på trods af en øget vægt af skjoldbruskkirtel og lever hos både smågrise og rotter [2], [4]. Fermentering af raps har været diskuteret gennem flere år, og hævdes at kunne reducere indholdet af glucosinolater samt øge fordøjeligheden af råprotein og fosfor. Desuden hævdes det, at 2
3 fermenteringen øger fordøjeligheden af fibre og giver et højt indhold af mælkesyre. Det er derfor relevant at undersøge, om fermentering af raps kan medføre en målbar reduktion af glucosinolater og/eller en målbar øgning af proteinfordøjeligheden. Formålet med afprøvningen var at teste, om fermentering forbedrer kvaliteten af raps som foder til smågrise (dvs. øger fordøjeligheden af næringsstoffer og reducerer indholdet af glucosinolater), primært målt på produktiviteten og sekundært målt på sundheden. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i smågrisestaldene på Forsøgsstation Grønhøj. Grisene blev indsat ved fravænning med en gennemsnitlig indsættelsesvægt på 7,1 kg. Alle grise fik den samme fravænningsblanding. Når grisene i stien nåede en gennemsnitsvægt på ca. 9 kg, gik de over til forsøgsfoderet. I gennemsnit vejede grisene ved overgang til forsøgsfoderet 9,3 kg. Grisene blev udvejet af forsøget, når stien i gennemsnit nåede over 30 kg eller senest 6 uger indsættelse i smågrisestalden. Ved afgang vejede grisene i gennemsnit 29,8 kg. Der blev indsat 44 gentagelser (stier) og i alt ca. 560 grise i hver gruppe. Blandingerne blev optimeret således, at der var det samme bidrag af rapsprotein i blandingerne med rapsprodukter (blandingerne fremgår af appendiks 2). Der indgik tre grupper i forsøget (forsøgsdesign fremgår af tabel 1). Tabel 1. Forsøgsdesign Gruppe Foder Kontrol 15 % fermenteret rapsprodukt inkl. podemateriale 11 % alm. rapskage Foder Foderets sammensætning fremgår af appendiks 2. De pelleterede foderblandinger blev produceret af Danish Agro og foderet til de tre grupper blev produceret på samme dag for at sikre, at samme råvarepartier blev anvendt i alle tre blandinger. Rapskagen, der blev anvendt til gruppe 2 og 3, var et parti raps fra Scanola med et glucosinolatindhold på 20,8 µmol/gram. Partiet blev delt i to, hvorefter den ene halvdel blev fermenteret af Fermentationsexperts A/S. Begge rapsprodukter (almindelig og fermenteret) blev analyseret før brug, og de aktuelle næringsstofværdier blev anvendt i foderoptimeringen (appendiks 1). Fordøjeligheden i fermenteret raps er ifølge Fermentationsexperts A/S højere end i traditionel raps. For traditionel rapskage blev anvendt en fordøjelighed for råprotein på 76 % og for fermenteret raps 85 %. Grisene blev fodret efter ædelyst. Alle grise fik tildelt dyrlægeordineret zink (2500 ppm) de første 14 dage efter fravænning. Forsøgsfoderblandingerne blev optimeret med et indhold af fordøjeligt protein under normen for at kunne teste en eventuel forskel i fordøjelighed af de fermenterede rapsprodukter (fordøjeligt råprotein på 133 g/fesv og fordøjeligt lysin på 9,0 g/fesv). 3
4 Fermentering af raps Den fermenterede raps blev fremstillet efter følgende procedure: 1. Hele processen køres batchvis. 2. Der blev taget et forsøgsrapsparti rapskage fra Scanola på ca. 5 tons (hvilket er et lille parti i forhold til den størrelse partier, der normalt fermenteres). 3. Rapskage blev blandet med klid, sojamelasse, mælkesyrebakterier og kartoffelskræller, vand m.m. i en kvægfoderblandevogn (se blandeforhold i tabel 2). 4. Den blandede vare blev kørt på separat lager, "stampet sammen med gummiged" og overdækket med plast. 5. Forsøgspartiet blev oplagret for sig selv. 6. Lagertid 7 dage. Partiet blev herefter sækket op i bigbags og kørt til tørring med Spin Flash Tøring. Tabel 2. Sammensætning af fermenteret rapsprodukt. Råvarer Andel i podemateriale Andel i fermenteret raps Melasse 40,0 40,0 Vand 26,7 Kartoffelskræller, Danika 33,3 Klid - 10,0 Rapskage - 50,0 Tørstof 29,0 64,1 Indholdet af glucosinolater i rapsprodukter og foder blev analyseret på KU-LIFE, Institut for Grundvidenskab og Miljø, og indholdet af bakterier og organiske syrer i rapsprodukter og foder blev analyseret af Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet (Nuria Canibe). Registreringer I afprøvningsperioden blev følgende registreret: tilvækst, foderforbrug, sygdomsbehandlinger og udtagne grise. Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved overgang til forsøgsfoderet og ved forsøgets afslutning. Foderet blev vejet og registreret ved hver tildeling med computerstyret foderanlæg. Produktionsværdi Produktionsværdien (PV), der blev beregnet for forsøgsperioden, blev baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2006 september 2011): Prisen for en 7 kg s gris: 193 kr. pr. gris ± 9,47 kr./kg 4
5 Prisen for en 30 kg s gris: 331 kr. pr. gris 5,72 kr. pr. kg (25-30)/ +5,41 kr. pr. kg (30-40 kg) Fravænningsfoder: 3,06 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 1,77 kr. pr. FEsv Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag er beregnet ud fra (tilvækstværdi-foderomkostninger)/foderdage. o Tilvækstværdien er beregnet ud fra grisenes tilvækst i kg x værdi af et kg tilvækst. Der indgik ens foderpris i alle tre grupper. o Antallet af foderdage er det antal dage, den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Statistik Produktionsværdien blev analyseret med vægt ved indgang til forsøg som co-variat. I modellen indgik følgende variable: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren PROC MIXED. To hold måtte udgå grundet registreringsfejl. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for 3 parvise sammenligninger (kontrol og gruppe 2 og 3 mod hinanden) med en Bonferroni t-test. Sundhed blev analyseret som sekundære parametre med proceduren PROC GENMOD. Resultater og diskussion Foder Det deklarerede indhold af næringsstoffer og analyseresultater for foderet fremgår af appendiks 3. Der var generelt god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer. Dog blev der fundet et lidt lavere indhold af beregnet fordøjeligt råprotein end beregnet i optimeringen (gruppe 1; 7 %, gruppe 2; 5 %, og gruppe 3; 5 %) (tabel 3). Tabel 3. Beregnet indhold af fordøjeligt råprotein og lysin i foderblandinger. Forventet Analyseret og beregnet Gruppe 1,2,3 Gruppe 1. Kontrol Gruppe 2. Fermenteret Gruppe 3. Rapskage rapsprodukt FEsv Råprotein, g ford./fesv Lysin,g std. ford./fesv 9,0 8,9 9,0 8,9 5
6 Raps og rapsprodukter Indholdet af glucosinolater i rapsen der blev anvendt til produktion af det fermenterede raps og som rapskage i gruppe 3, var 20,8 μmol/g (tabel 4). Indholdet af glucosinolater i det fermenterede produkt var væsentligt lavere end i rapskagen. Omregnet til ren rapstørstof var glucosinolatindholdet halveret i det fermenterede rapsprodukt og indholdet af 4 hydroxy- glucobrassicin var ca. en tredjedel af det oprindelige niveau i rapskagen (tabel 4). Disse forskelle imellem de to rapsprodukter kunne genfindes i foderblandingerne. Reduktionen i det totale indhold af glucosinolater i den fermenterede raps kan skyldes: Fermentering Varmebehandlingen ved tørring Nedbrydning via myrosinase Hvorvidt der er dannet skadelige nedbrydningsprodukter som følge af fermenteringen vides ikke, men de nedbrydningsprodukter, der fremkommer som følge af varmebehandling eller nedbrydning af myrosinase, er skadelige for grisen. Selvom rapskagen har været varmebehandlet ved olieudvindingsprocessen kan der godt være lidt myrosinaseaktivitet tilbage. Ved tilsætning af vand og en temperaturstigning som følge af fermenteringen, er betingelserne for enzymatisk nedbrydning af glucosinolater optimale. Det lavere indhold af 4-hydroxy-glucobrassicin indikerer, at der er sket en varmebeskadigelse under tørringsprocessen efter fermenteringen. Tabel 4. Indhold af glucosinolater (μmol/g i rapsprodukter (5 prøver) og foder (1 prøve).* Gruppe 2. Fermenteret rapsprodukt (15 Gruppe 3. Rapskage (11 % i foder) % i foder) Glucosinolater i råvare 6,1 20,8 4-hydroxy-glucobrassicin i råvare 0,6 2,9 Glucosinolater i ren rapstørstof 9,8 23,5 4 hydroxy-glucobrassicin i rapstørstof 0,9 3,2 Glucosinolater i foder 0,7 1,7 4-hydroxy-glucobrassicin i foder 0,02 0,01 * rapsprodukterne blev analyseret på 2 laboratorier. Fermenteringen af rapsen medførte, at det endelige produkt indeholdt 5,6 % mælkesyre. Der var 0,6 % mælkesyre i foderblandingen til gruppe 2 (tabel 5). 6
7 Tabel 5. Indhold af organiske syrer (mmol/kg) og mikrobiologisk sammensætning (LOG cfu/g) i fermenteret raps. Gruppe 2. Fermenteret raps Gruppe 3. Rapskage Myresyre % 0,02 0 Eddikesyre % 0,4 0 Propionsyre % - 0 Mælkesyre % 5,6 0 Ethanol % 2,2 0,2 Enterobakterier LOG cfu/g 10 <3 0 Mælkesyrebakterier LOG cfu/g 10 4,8 0 Gær LOG cfu/g 10 3,6 0 Skimmel LOG cfu/g 10 3,9 0 Clostridium perfringens LOG cfu/g 10 3,2 0 Sundhed Der var ikke forskel i dødelighed eller antallet af diarrébehandlinger grupperne imellem. I gennemsnit døde 0,3 % af grisene og 3,6 % blev sat i sygesti i perioden efter mellemvejning. Der blev behandlet 1,0 dag pr. gris i gennemsnit i perioden efter mellemvejning. Produktivitet Vægten af grisene i de tre grupper var ens ved overgang til forsøgsfoderet. Grise fodret med fermenteret raps havde en signifikant lavere produktionsværdi (-7 %) i forhold til kontrolgruppen og en 9 % lavere produktionsværdi end gruppen, der fik almindelig rapskage i foderet ved samme foderpris. Produktionsværdien var lavere som følge af en lavere daglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse, men der var ikke forskel i foderoptagelsen imellem de 3 grupper (tabel 6). Der var ikke forskel i mellem kontrolgruppen og gruppen der fik rapskage, svarende til resultaterne fra tidligere afprøvninger med rapskage til smågrise [1], [2]. 7
8 Tabel 6. Produktionsresultater og -værdi af smågrise fodret med forskellige rapsprodukter (9,3-29,8 kg). Gruppe Foder Kontrol Fermenteret rapsprodukt Alm. rapskage Afgangsvægt, kg 29,1 28,9 29,4 Antal grise Antal hold Produktionsresultater Foderoptagelse FEsv/dag 1,04 1,02 1,03 Daglig tilvækst g 531 a 509 b 533 a Foderudnyttelse FEsv/kg 1,96 a 2,00 b 1,94 a Produktionsværdi Kr. pr. gris/dag 1,32 a 1,22 b 1,35 a Indeks, ens foderpris a, b Værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige p<0,05. Mindste sikre forskel var 5 indekspoint. produktionsværdi. Den ringere produktivitet kan skyldes: at fordøjeligheden af protein i den fermenterede raps var sat for højt dannelse af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater vha. myrosinase varmebehandlingen, der kan have medført dannelse af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater, en ringere fordøjelighed af lysin som følge af varmebehandling. Den primære årsag til den reducerede produktivitet er formentlig den lavere fordøjelighed af råprotein og aminosyrer end oplyst. Beregninger viser, at fordøjeligheden af fermenteret raps formentlig ligger under værdien for rapskage. Da det ikke er muligt at få oplyst prisen på fermenteret rapsprodukt kan det ikke lade sig gøre at beregne den aktuelle produktionsværdi, men den pris, der kan betales for foderet til de 3 grupper for at opnå samme produktionsværdi er for Gruppe 1 (kontrol): 2,00 kr./fesv Gruppe 2 (fermenteret raps): 1,89 kr./fesv Gruppe 3 (rapskage): 2,03 kr./fesv. Dette svarer til, at blandingen med fermenteret raps skal være 11 kr. billigere pr. 100 FEsv sammenlignet med kontrolblandingen for at opnå den samme produktionsøkonomi beregnet med 5 års prissæt (september september 2011). 8
9 Konklusion Grisene, der fik fermenteret rapsprodukt i foderblandingen, havde en signifikant lavere produktionsværdi (-7 %) i forhold til kontrolgruppen og en 9 % lavere produktionsværdi i forhold til grisene, der fik rapskage i foderet i vækstperioden ca kg. Hvis der skal opnås samme produktionsværdi skal foderprisen være 11 kr. lavere pr. 100 FEsv, hvis der anvendes 15 % fermenteret rapsprodukt i foderet. Den mest sandsynlige forklaring på dette er, at der er anvendt en fordøjelighed for proteinet på den fermenterede rapskage, der var for høj, samt dannelsen af skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolater. Produktionsværdien var ens mellem grise, der fik kontrolfoder og foder med rapskage. 9
10 Referencer [1] Maribo, H. (2010): Smågrisefoder tilsat 15 % rapskage eller skrå. Meddelelse nr. 890, Videncenter for Svineproduktion. [2] Maribo, H. (2012): Rapskage til smågrise forskellig procesbehandling og sort. Meddelelse nr. 949, Videncenter for Svineproduktion. [3] Schone, F., F. Tischendorf, M. Leitrer, H. Hartung,& I Bargholz (2001) Effects of Rapeseedpress cake glucosinolates and iodine on the performance, the thyroidgland and the liver vitamin A status in pigs. Archives of Anim. Nutr. Vol 55:4, pp [4] Jensen, S.K Quality demands for present and future optimal nutritional value of rapeseed for feed purposes. In: Proceedings 13 th International Rapeseed Congress. June , Prague Congress Center, Czech Republic. Plenary lecture, ISBN , 1532pp. Deltagere Tekniker Per Mark Hagelskjær, Videncenter for Svineproduktion Statistikere Jens Vinther & Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:
11 Appendiks 1 Analyseret indhold af næringsstoffer og glucosinolater i de anvendte rapsprodukter (gennemsnit af 8 analyser) Råvare Enhed Fermenteret Alm. rapskage rapsprodukt FEsv Pr. 100 kg 93,7 92,7 Råprotein % af varen 28,7 29,4 Råfedt % af varen 10,4 11,2 Aske % af varen 6,2 6,2 Vand % af varen 8,8 12,2 Træstof % af varen 11,7 11,5 EFOS 77,8 79,9 EFOSi 60,8 60,6 Calcium g/kg 6,04 6,38 Fosfor g/kg 10,95 8,61 Lysin % af råprotein g/kg 5,00 14,35 5,37 15,79 Methionin % af råprotein g/kg 1,69 4,85 1,78 5,23 Cystin % af råprotein g/kg 1,97 5,65 2,16 6,35 Threonin % af råprotein g/kg 3,90 11,19 4,09 12,02 Tryptofan % af råprotein g/kg 1,12 3,21 1,27 3,73 Isoleucin % af råprotein g/kg 3,37 9,67 3,90 11,47 Leucin % af råprotein g/kg 6,15 17,65 7,10 20,87 Histidin % af råprotein g/kg 2,43 6,97 2,79 8,20 Fenylalanin % af råprotein g/kg 3,50 10,05 4,00 11,76 Tyrosin % af råprotein g/kg 2,63 7,55 3,02 8,88 Valin % af råprotein g/kg 4,52 12,97 5,19 15,26 11
12 Appendiks 2 Råvaresammensætning af foderblandinger (%) Gruppe Hvede 58,8 50,2 49,5 Byg 15,0 15,0 15,0 Rapskage ,7 Fermenteret rapsprodukt - 15,0 - Sojaskrå, afskallet 15,9 9,5 12,0 Kartoffelprotein 2,0 2,0 2,0 Hvedeklid - - 2,1 Melasse, sukkerroe 1,0 1,0 1,0 Fodersalt 0,4 0,4 0,4 Kridt 1,6 1,6 1,6 Monocalcium fosfat 1,3 1,0 1,1 Ronozyme NP 0,015 0,015 0,015 Lysin 0,38 0,36 0,34 Treonin 0,09 0,07 0,06 Methionin 0,10 0,07 0,08 Tryptofan 0,03 0,04 0,03 Benzoesyre 1,0 1,0 1,0 Vitaminforblanding 0,4 0,4 0,4 Microgrits (farvestof) 0,05 0,05-12
13 Appendiks 3 Analyseret indhold af næringsstoffer i smågriseblandinger (gennemsnit af 10 analyser) Gruppe Kontrol Fermenteret raps Rapskage Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv/100 kg 110,0 111,0 110,0 110,3 110,0 110,7 Råprotein, % 17,6 16,0 17,4 16,5 17,7 16,8 Råfedt, % 3,4 3,8 5,2 5,6 5,3 6,0 Vand % 13,4 14,1 12,7 14,2 13,1 14,4 Calcium, g/kg 9,7 8,5 9,7 9,3 9,7 8,9 Fosfor, g/kg 6,2 5,8 6,5 6,1 6,4 6,1 Lysin, g/kg 11,1 11,0 11,2 11,1 11,4 11,3 Methionin, g/kg 3,5 3,3 3,5 3,3 3,6 3,3 Cystin, g/kg 3,0 2,9 3,3 3,1 3,4 3,2 Methionin+cystin g/kg 6,5 6,2 6,8 6,4 7,0 6,5 Threonin, g/kg 6,9 6,7 7,1 6,9 7,2 7,0 Isoleucin g/kg 6,7 6,3 6,7 6,3 6,9 6,5 Leucin g/kg 12,4 11,6 12,5 11,7 12,7 12,2 Histidin g/kg 4,0 3,8 4,2 3,8 4,2 4,0 Fenylalanin g/kg 7,4 7,6 7,4 7,4 7,6 7,8 Tyrosin g/kg 5,8 5,6 5,8 5,9 5,9 5,6 Fenylalanin + tyrosin g/kg 13,2 13,2 13,2 13,3 13,5 13,4 Valin g/kg 7,9 7,4 8,3 7,7 8,4 8,0 Asparginsyre g/kg - 14,4-13,6-14,5 Serin g/kg - 7,8-7,7-8,0 Glutaminsyre g/kg - 32,6-31,4-32,4 Prolin g/kg - 10,9-11,3-11,2 Glycin g/kg - 6,8-7,3-7,4 Alanin g/kg - 6,6-7,0-7,1 Arginin g/kg - 9,5-9,4-9,9 Fytase
14 Indhold af fordøjeligt råprotein og aminosyrer I blandingerne, beregnet ud fra analyseret indhold Gruppe Råprotein Lysin 8,85 8,97 8,89 Methionin 2,69 2,73 2,72 Met+Cys 4,87 5,09 5,06 Treonin 5,29 5,39 5,34 Tryptofan 2,52 1,98 1,97 Isoleucin 4,86 4,84 4,94 Leucin 9,01 9,11 9,24 Histidin 2,95 3,01 3,08 Fenylalanin 5,98 5,88 6,02 Fen+tyrosin 10,33 10,39 10,27 Valin 5,65 5,84 5,92 14
ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereGrisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mereTO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereRAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT
RAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT MEDDELELSE NR. 949 Traditionel rapskage kan bruges med 8 pct. i fravænningsfoder og 15 pct. i smågrisefoder, uden at det påvirker produktiviteten
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereHØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE
HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:
Læs mereRaps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk
Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu!
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereIDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE
IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereFordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereREDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ
Nr. 1175 Udgivet 11. september 219 REDUCERET PROTEIN TIL FRAVÆNNEDE GRISE KAN REDUCERE DIARRÉ SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: NIELS J. KJELDSEN, JULIE C. LYNEGAARD 1 OG JULIE
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereSammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.
MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereAlternativer til Zink oxid
Alternativer til Zink oxid Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, 20.November, 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereKonjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin
VSP. NYT VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konjunkturafhængigt aminosyreindhold til slagtesvin Af projektmedarbejder Ole Jessen og seniorprojektleder Niels Morten Sloth Med den kraftige stigning i sojaprisen
Læs mereBENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER
BENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1156 Tilsætning af benzoesyre i en dosering på 0,5 % eller 1 % af tørfoderet reducerede nedbrydning af frie aminosyrer i vådfoder.
Læs mereALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereAminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN
ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.
Læs mereAlternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner
Læs mereEffekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin
Effekt af og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Sider: 21 Type: Meddelelse Nr. 488 Forfatter: Pedersen, Anni Øyan
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereFermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.
MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
Støttet af: AMINOSYRETAB I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1150 Tilsatte frie aminosyrer, lysin og treonin, tabes helt eller delvist ved fermentering i rørstrengene i almindelige vådfodringsanlæg. Tilsætning af
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES ØVet, 29.Jan, 2019 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk
Læs mereSOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER
SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereAlternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereAMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER
Støttet af: AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER MEDDELELSE NR. 1135 Dosisresponsforsøg med lysin, methionin og treonin ved et lavt og et højt proteinniveau, hvor maksimal produktivitet
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mere