Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Plastik- og Brystkirurgisk omfatter et sengeafsnit, Plastikkirurgisk ambulatorium, Brystklinikken og Patienthotellerne. Sengeafsnittet ligger i tilknytning til OPI Syd og Plastikkirurgisk ambulatorium. Afdelingen fordeler sig fysisk på flere matrikler, herunder Nørrebrogade (NBG) og Tage Hansens Gade (THG). Afdelingen er den del af Mave-Barn-Centret. I afdelingen foretages forundersøgelser i forbindelse med udredning, pleje og behandling af patienter, der er omfattet af kræftpakkeforløb for modermærkekræft, brystkræft og mundhulecancer. Endvidere udredes for benigne sygdomme i bryst og der modtages et mindre antal akutte patienter. Det kan eksempelvis være patienter, der har fået komplikationer til deres operation som blødning eller infektion. I sengeafdelingen er der plads til 13 indlagte patienter og der gøres brug af senge på Patienthotellet på NBG. I afdelingen er ansat læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretærer og servicemedarbejdere. Der afholdes dagligt mono- og tværfaglige konferencer. Afdelingen stiler mod at sikre optimale og sammenhængende forløb for patienterne. Der er blandt personalet en høj faglig standard og der lægges vægt på at sikre kvalitet i patientforløbene. Afdelingen stiler mod at sikre optimale og sammenhængende forløb for patienterne. I afdelingen er ansat to kliniske vejledere, en praktikvejleder og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Der modtages lægestuderende, lægesekretærelever, social- og sundhedsassistentelever i sidste del af uddannelsen samt sygeplejestuderende på flere semestre. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har sammen med afdelingsledelsen det overordnede ansvar for den kliniske undervisning i afdelingen. I de enkelte afsnit varetager de kliniske vejledere sammen med den uddannelsesansvarlige tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og har ansvar for den enkelte studerende. Den kliniske undervisning varetages i tæt samarbejde med afdelingens øvrige sygeplejersker. Afdelingen hjemmeside: 2/7

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Plastikkirurgisk sengeafdeling og ambulatorium behandler både medfødte og erhvervede lidelser. Det kan være medfødte misdannelser og det kan være lidelser, der er opstået efter for eksempel et ulykkestilfælde, behandling af kræftsygdom eller anden kirurgisk behandling. Ca. 90 % af de udførte behandlinger er kræftrelaterede. Mange kvinder i sengeafdelingen kommer til brystrekonstruktion i forbindelse med brystkræft. Andre kommer til korrektion af overskydende hud efter massivt vægttab, hypertrofia mamma og decubitus. De fleste patienter er i alderen år. Da det er en kirurgisk afdeling er en stor del af sygeplejen koncentreret om præoperativ og postoperativ sygepleje og bevæger sig indenfor felterne grundlæggende, kompleks og instrumentel sygepleje. Behovet for hjælp kan være meget varieret fra patient til patient, og hos en del af patienterne er der behov for meget grundlæggende sygepleje, udover mange vejlednings- og informationsopgaver, der skal tilpasses den enkelte patient. I Brystklinikken behandles maligne og benigne sygdomme i brystet. Brystkræft er omfattet af kræftpakkeforløb. Af benigne sygdomme ses eksempelvis gynækomasti, abcesser og fibroadenomer. Patienterne starter ofte deres forløb i Plastikkirurgisk ambulatorium eller Brystklinikken og indlægges siden til operation. Patienterne kommer efter operationen til opfølgning i Plastikkirurgisk ambulatorium og Brystklinikken. Tværprofessionelt samarbejdes der med kirurger, anæstesilæger, fysioterapeuter, sekretærer og bioanalytikere. Tværprofessionelt samarbejdes der med primær sundhedstjeneste og øvrige hospitaler. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Du skal på 6. semester arbejde med selvstændig professionsudøvelse, mono- og tværprofessionelt samarbejde og samarbejde i og på tværs af sektorer. Som del af dette skal du arbejde med klinisk lederskab og beslutningstagen samt prioritering og ansvar i udøvelse af sygepleje i et foranderligt sundhedsvæsen. Under de kliniske studier i afdelingen vil du få muligheder for at: anvende klinisk beslutningstagen i mødet med patient og pårørende i stabile, komplekse og akutte situationer anvende teknologier f.eks. telefonisk patientkonsultation og dokumentation i elektronisk patientjournal anvende klinisk lederskab i sikring af det optimale patientforløb samarbejde på tværs af faggrupper (læger, fysioterapeuter og sekretærer) samarbejde tværsektorielt (med samarbejdsafdelinger og primær sektor) arbejde med identifikation af behov for udvikling af sygepleje og implementering af disse arbejde med kvalitetssikring og patientsikkerhed arbejde med inddragelse af patient og pårørende 3/7

4 arbejde med situationsbestemt kommunikation til den enkelte patient/pårørende Plejen af patienterne i afdelingen kræver ofte stor faglig viden og handlekompetence indenfor både instrumentel og ekspressiv sygepleje. Kompleksiteten i de indlagte patienters sygeplejeproblemer varierer meget. En del af patienterne har sår, hudtransplantater eller er blevet rekonstrueret med lapplastik, som bliver observeret af sygeplejersker. Nogle patienter er i vid udstrækning fysisk selvhjulpne. Hos dem består den væsentligste del af sygeplejen af observation, information, vejledning og psykisk pleje. Andre patienter er sengeliggende har derfor udover observation, information, vejledning og psykisk pleje brug for megen fysisk pleje. Sygeplejen i afdelingen spænder derfor fra den enkle grundlæggende sygepleje til den meget komplekse sygepleje og viser sig f.eks. indenfor følgende temaer: hygiejne i en kirurgisk afdeling ernæring og væskebalance respiration, cirkulation og temperaturmåling udskillelse af affaldsstoffer personlig hygiejne indlæggelsessamtale præoperativ forberedelse modtagelse af patient fra observationsafdelingen postoperative observationer lejring og mobilisering søvn og hvile den smertepåvirkede patient samarbejde med pårørende planlægning af udskrivelse samarbejde med primær sektor og samarbejdsafdelinger Af mere komplekse problemområder indenfor sygeplejen kan nævnes: pleje af patienter med mundhulecancer pleje af patienter med større mammarekonstruktioner sufficient ernæring til patient med ernæringssonde at få en malign sygdom mestring af ændret udseende sårpleje Plastikkirurgisk ambulatorium I ambulatoriet består sygeplejen hovedsagligt af observation, information og vejledning af patienter og pårørende i forbindelse med ambulante forundersøgelser og ambulant behandling. Enkelte sygeplejersker med delegeret ansvar er ansvarlige for patienter, der kommer til behandling af sår. Her er sygeplejerskens opgave at vurdere, planlægge, udføre og dokumentere behandlingen. 4/7

5 Brystklinikken I Brystklinikken behandles patienter med benigne og maligne sygdomme i brystet. Som i Plastikkirurgisk ambulatorium består sygeplejen i Brystklinikken hovedsagligt at observation, information og vejledning af patienter og pårørende i forbindelse med ambulante forundersøgelser ledende til operation og/eller ambulant behandling. Patientforløbene er organiseret således, at patienterne kommer til biopsisvar og forundersøgelse i Brystklinikken. Patienterne indlægges som oftest på operationsdagen og går efterfølgende hjem samme dag. Enkelte patienter har brug for postoperativ indlæggelse på Patienthotellet (THG) eller på sengeafsnit i nærmeste sengeafdeling, f.eks. grundet konkurrerende lidelser som fx hjertesygdom eller i tilfælde af patienten ikke er i stand til at tage vare på sig selv på Patienthotellet. Efter udskrivelsen har patienterne i en eller anden grad et kontrolforløb i Brystklinikken. Metoder i klinisk praksis I klinisk undervisning på 6. semester vil du få mulighed for at arbejde med metoder til kvalitetssikring, -udvikling og teknologiske løsninger herunder kvalitetsudvikling i klinisk lederskab under hensyntagen til standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen Ernæringsscreening Trykskadescreening TOKS NRS KRAM E-læringsprogrammer Elektronisk patientjournal Model for praktisk færdighedsudøvelse Kliniske retningslinjer (nationale og lokale) Refleksions metoder: Sygeplejekonferencer med henblik på faglig udvikling. Mono- og tværfaglig undervisning. Tværfaglige morgenkonferencer hvor relevante patienter diskuteres med henblik på vidensdeling og faglig sparring. Pædagogisk refleksionsmodel. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende 5/7

6 Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. 30 ECTS point = sider i alt (20 ugers forløb) 15 ECTS point = sider i alt (10 ugers forløb) På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Plastik- og brystkirurgisk afdeling opgiver i et 20 ugers forløb: sider og i et 10 ugers forløb sider. Den studerende opgiver i et 20 ugers forløb: sider og i et 10 ugers forløb sider. Samlet pensum skal foreligge senest 2 uger før afslutning af klinikforløbet. Vær opmærksom på, at er skal indgå en forskningsartikel i pensum. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 6/7

7 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravene af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7