Tørklædet er ikke et religiøst symbol eller en demokratisk ret, men derimod en pligt fra Allah. Hizb ut-tahrir - Danmark

Transkript

1 Tørklædet er ikke et religiøst symbol eller en demokratisk ret, men derimod en pligt fra Allah Hizb ut-tahrir - Danmark

2 Tørklædet er ikke et religiøst symbol eller en demokratisk ret, men derimod en pligt fra Allah 18. Jumada al-oula 1429 e. H e. Kr. Hizb ut-tahrir - Danmark 2

3 I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige Efter en polemik, der varede uger, besluttede den danske regering d e. Kr. at vedtage en lov, der forbyder tørklædet for dommere i de danske domstole. Regeringens beslutning satte kronen på værket, som bestod i en mediemæssig hetz, anført af (det regeringsloyale) Dansk Folkeparti imod tørklædet, samt omstødte Domstolsstyrelsen beslutning om at tillade dommere at bære tørklædet, fordi der ikke var lovmæssigt belæg for at forbyde en dommer i at bære tørklæde i retssalen. I de forrige uger havde vi bevidnet en aggressiv kappestrid mellem de forskellige danske partier, fra regeringen og 3

4 oppositionen, om at angribe tørklædet og kræve et forbud. Efter at det konstruerede problem pludselig omhandlede muslimske dommere (som ikke eksisterer), trådte en række ministre, politikere og partiordførere frem og krævede udvidelsen af tørklædeforbuddet, så det omfatter domsmænd, nævninge, anklagere og forsvarere, dernæst politifolk og soldater, derefter lærere, sygeplejersker og læger, og så hjemmeplejen og børnehavepædagoger, og dernæst alle offentligt ansatte Nogle af fortalerne for et tørklædeforbud skjuler ikke at deres holdning til tørklædet skyldes deres antiislamiske og antimuslimske politik, og at de er inspireret af Frankrig og Tyrkiet. Ligeledes skjuler de ikke at et tørklædeforbud vil gavne integrationen af muslimerne i samfundet. 4

5 Smædekampagnen mod den islamiske påklædning (khimar og jilbab, tørklæde og kåbe) forløb ifølge den sædvanlige fremgangsmåde i de vestlige demokratiske stater, især overfor muslimer: en konstrueret politisk polemik, efterfulgt af en mediemæssig smædekampagne, der problematiserer sagen i samfundet, så der herom dannes en offentlig mening, der danner grundlag for politiske krav. Derfor nedsættes der herefter et udvalg, der fremsætter lovforslag, som vedtages af et demokratisk flertal. Således gik det. Præcis som Frankrig gjorde i 2003 e. Kr., da det vedtog en demokratisk lov, hvormed det forbød muslimske piger i at bære tørklæder i skolerne for at bevare de sekulære værdier i den franske republik! 5

6 Den danske regerings beslutning om tørklædeforbud betragtes som en juridisk præcedens, der er den første af sin art, og et ondt varsel, som baner vejen for efterfølgende lovgivninger, der undertrykker muslimerne med henblik på at integrere dem i Vestens værdier og dens fordærvede levemåde ifølge politikken Bliv integreret eller rejs. I de forrige to årtier fulgte de danske regeringer en politik, der støttede sig til bekæmpelsen af tørklædet og et lokalt tørklædeforbud på de lokale samfundsinstitutioner, i stedet for et centralt tørklædeforbud via lovgivninger. Det danske regime, politikere og medieapparater plejede at tilskynde uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og retssystemet til at indføre tørklædeforbud, for derigennem at aflede muslimerne fra Islam, efterlevelsen af de 6

7 islamiske love samt for at forulempe dem i deres tilværelse. Derfor foretog uddannelsesinstitutionerne og massemedierne adskillige forsøg på at vildlede muslimerne, bortlede dem fra Islam og forvrænge dens love. I disse forsøg anvendte de forskellige fremgangsmåder: Den ene gang påstår de, at tørklædet ikke befales af Qur anen. En anden gang henter de fatwaer udstedt af lærde, der har solgt deres Deen (Islam) til en billig pris, hvor de tillader fjernelse af tørklædet under nødvendighed. Og andre fatwaer, der forpligter lydighed til en menneskeskabt lov, selv når den strider imod Allahs (swt) love. En tredje gang påstår de, at anvendelsen af den islamiske påklædning (tørklæde og kåbe) er sundhedsskadelig. Før og efter dette påstår de, at de muslimske kvinder og piger 7

8 tvinges til at bære tørklædet, til trods for at den sanselige virkelighed og uvildige europæiske og danske undersøgelser, tydeligt gendriver denne påstand. Men disse forsøg slog totalt fejl. De stødte på muslimernes tiltagende bevidsthed om deres Deen (Islam) og deres fastholdelse af Allahs befalinger, ligesom de stødte på en tilstrømning af kvinder og piger, af dansk afstamning, til Islam og deres efterlevelse af den islamiske påklædning. Derfor kom turen til tvangsog tyrannilove, og hermed erklærede den vestlige kultur endnu en gang konkurs og afmagt over for at kunne overbevise gennem argumentation og ræsonnement. Tvangs- og tyrannilovene erklærer ligeledes kulturens fiasko i forvrængningen og manipulationen, trods hvad den vestlige 8

9 kulturs fortalere besidder af enorme ressourcer i form af bl.a. uddannelsesinstitutioner, massemedier og kulturinstitutioner, som muslimernes børn i Vesten har været underlagt påvirkning af generation efter generation. Den vestlige kultur formåede ikke at overvinde de islamiske tanker og værdier i de muslimske kvinders sind og sjæle. Den viste derimod afmagt over for at kunne vinde de muslimske kvinder til fordel for sin fordærvede livsstil, som lider af mangel på åndelige, moralske og menneskelige værdier. En livsstil, som består i en nøgenhedskultur og tilbehør Hvorledes skulle den vestlige kultur kunne overbevise muslimerne, når virkeligheden vidner på den ulykke og elendighed, som denne kultur har påført kvinden under påskuddet af ligestilling og kvindefrigørelse, samt 9

10 legaliseringen af kvindeudnyttelsen kommercielt og socialt, og nedværdigelsen og krænkelsen af kvindens værdighed! Oh Muslimer! Tørklædet er ikke et religiøst symbol, og kan ikke ligestilles med kors og kalot eller andre symboler fra falske, forvanskede religioner. Dette skyldes, at Islam ikke er en åndelig, gejstlig religion i henhold til den vestlige forestilling om religion. Islam er derimod en komplet mabda (ideologi), der bygger på en rationel verdensanskuelse, hvorfra der udspringer et omfattende system for alle livets anliggender. Den islamiske aqidah (verdensanskuelse) bygger på intellektet i forbindelse med iman, dvs. overbevisning om Allahs eksistens, miraklet Qur anen og Muhammads (saaws) profetskab. De 10

11 metafysiske spørgsmål, som den islamiske aqidah indbefatter, såsom iman på Dommedagen, Genoplivelsen, Paradiset og Helvedet, er anført i Qur anen og Sunnah (overleveringer fra Profeten) i entydige, absolutte tekster, hvis fundament er blevet bekræftet gennem det rationelle, utvivlsomme bevis. Den islamiske aqidah bygger derfor ikke på myter og overtro, opfundet af gejstligheden, som det var tilfældet med Kirkens præsteskab i Middelalderens Europa. Desuden appellerer den islamiske aqidah til menneskets intellekt i alle tider og steder, uanset race og køn. Ligeledes behandler Islams love menneskets natur og organiserer alle dets forhold gennem lovgivninger og systemer, der omfatter individets, statens og samfundets anliggender. De juridiske tekster i Qur anen 11

12 og Sunnah indbefatter omfattende love og behandlinger, der er almengyldige til alle tider og steder. Hvis det skulle være rigtigt at adskille kristendommen fra det jordiske livs anliggender, og dermed fra politik, stat og samfund, da kristendommen udelukkende er spirituel, bygger på en følelsesmæssig tro og ikke indeholder systemer og lovgivninger til det jordiske liv, så er det uladsiggørligt at drage en analogi mellem kristendommen og Islam eller sammenligne Islam med denne, grundet den totale forskel mellem Islam og andre religioner, ideologier og systemer. Tørklædet er heller ikke en demokratisk ret, og det er forkert at stille krav om at bære tørklæde som om den var en demokratisk ret, der tildeles af en given myndighed, når den vil, hvor den vil, og 12

13 fratages af den, når den vil, hvor den vil. Dette skyldes, at demokratiet er et folkestyre, idet det giver mennesker retten til lovgivning, ikke Allah (swt). Således udøver folket lovgivning gennem den lovgivende myndighed (parlamentet) ifølge flertallet. Den lovgivende myndighed udøver dermed lovliggørelse og ulovliggørelse i henhold til lovgiverflertallets lyster, eller lysterne hos mindretallet blandt befolkningen. Således bliver lovene vedtaget og erstattet ifølge lysterne og interesserne. Betragtningen af tørklædet som en demokratisk ret gør, at Allahs love hviler i deres legitimitet på folks lyster. Ligeledes gør dette Allahs love til genstand for vindblæst, afhængigt af folks lyster og interesser, heriblandt lovgivere og kapitalister, samt genstand for forandring og erstatning i takt med tid og 13

14 sted. Hvad de lovliggjorde i går af rettigheder, har de i dag forbudt. Og hvad de i går anså som en forbrydelse og perversitet, har de i dag legaliseret og godkendt. Og så fremdeles. Af denne grund er det yderst farligt at lade efterlevelsen af Allahs påbud og forbud hvile på folks lovgivninger og lyster. Allah (swt) siger: ات بع و ا م ا ا ن ز ل ا لي كم من ر ب كم و لا ت ت بعو ا م ن د و نه ا و ل ي ا ء Følg det, som er åbenbaret jer fra jeres Herre, og følg ikke andre awliya (allierede) end Ham. (OQM. Al-A raf 7: 3) Oh Muslimer i Vesten! Det vestlige angreb mod tørklædet er en del af krigen mod Islam, som Vesten fører 14

15 i muslimernes lande ved hjælp af sine agenter blandt regenterne. Vestlige kolonistater forsøger derigennem at forhindre tilbagevenden af Islam til den islamiske ummahs (nationens) liv i en retsindig Khilafah-stat, der oprejser og forener ummah, samt befrier denne fra Vestens hegemoni og kolonialisme. Ligeledes fører vestlige regeringer en kamp mod Islam i deres lande, hvor de tilsigter muslimernes levemåde, bevidsthed og identitet, og efterstræber at isolere dem fra deres ummah og dens sager, samt at forhindre Islams udbredelse blandt folk. Trosfriheden, religionsfriheden, den personlige frihed og ytringsfriheden, som Vesten skvadrer og skvadronerer om og har inkluderet i sine grundlove, var ikke ment for muslimerne. 15

16 Vesten har ikke vedtaget disse friheder for muslimerne, og havde dem heller ikke som målgruppe med disse. Disse friheder er opstået i den vestlige tanke og lovgivning som behandling til den daværende strid mellem trossamfund og kristne sekter under Kirkestyret og kongernes tyranni i Europa. Da disse friheder blev nedskrevet i de vestlige grundlove, i Danmark og andre lande, var der ikke en synlig muslimsk tilstedeværelse i disse samfund. Da muslimernes tilstedeværelse i de vestlige lande blev synlig, og deres bevidsthed om Islam og efterlevelsen af den blev fremtrædende, og vesterlændinge strømmede i tusindvis for at bekende sig til Islam, begyndte de vestlige stater at genoverveje disse friheder og demokratiske rettigheder, som grundloven sikrer for borgerne. De 16

17 vestlige stater ændrede nogle af disse, satte andre ude af kraft og modificerede deres lovgivninger i principper og detaljer, hvilket fremhævede falskheden af de vestlige idéer og lovgivninger, og demonstrerede deres svaghed, forvirring og ustabilitet, samt afslørede deres uformåenhed og ugyldighed for menneskene. Følgende er et af de paradokser, som påviser dette. De demokratiske kapitalistiske systemer i Vesten oplever omfattende privatiseringspolitikker og liberalistiske forandringer i individets og samfundets anliggender, samt minimering og begrænsning af statens indgreb på arbejdsmarkedet, de sociale forhold, sundhed uddannelsesinstitutioner m.m. Til gengæld foretager de vestlige regeringer 17

18 indgreb i ethvert af muslimernes anliggender, og vedtager de strammeste love for at underkue dem: i deres moskeer og foreninger, i deres skoler og undervisning, i deres salah (bøn) og sawm (faste), i deres familieforhold og ægteskab og børneopdragelse, i deres mad og påklædning De vestlige regeringer dikterer endda for muslimerne hvordan de skal forstå Allahs Bog Qur anen og Profetens Sunnah, med henblik på at bortlede dem fra Allahs (swt) Shari ah og Profetens (saaws) retledning. Disse regeringer er stadig i fuld gang med at omforme og modificere lovgivningen for at realisere integrationspolitikken og assimileringen af muslimerne i den vestlige kultur for at destruere deres identitet. 18

19 Den danske regering har, i stil med Frankrig, manipuleret med sin beslutning. Den anførte ikke et forbud mod det islamiske tørklæde, men anførte et forbud mod religiøse symboler, for at bevare figenbladet, der skal tildække det demokratiske systems skavanker og diskriminerende, uretfærdige lovgivninger i forhold til muslimerne. Sagen har intet at gøre med religiøse symboler. Den har heller ikke noget med dommernes påklædning og neutralitet at gøre. Sagen handler derimod om Islam, og om de islamiske love, tanker og værdier. De tilsigtede er muslimerne og deres levemåde, den muslimske familie og de muslimske kvinder. Dette bekræftes af en tale, som den danske statsminister holdt den 8/6/2007 e. Kr., om integrationspolitikken, hvor han blev 19

20 citeret af avisen Jyllands Posten for at sige: Hvis du integrerer en mand, så integrerer du kun manden. Men hvis du derimod integrerer kvinden, så bliver hele familien integreret. Oh Muslimer i Danmark! Tørklædet er en forpligtelse fra Allah (swt), hvori Han (swt) siger: ي ا ا ي ه ا الن بي قل ل ا ز و ا جك و ب ن ات ك و نس ا ء ا لم و م نين ي د نين ع لي هن م ن ج لا بي ب هن ذل ك ا د ن ى ا ن ي ع ر فن ف لا ي و ذي ن Oh Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber (jilbab) tæt sammen om og over sig. Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. (OQM. Al-Ahzab 33: 59) 20

21 Han (swt) siger også: و قل ل لم و م ن ات ي غ ض ض ن م ن ا ب ص ا ره ن و ي ح ف ظن فر وج ه ن ظه ر م ا ا لا زين ت ه ن ي ب د ي ن و لا بخ م ره ن و لي ض رب ن م ن ه ا ع لى ج ي و ب ه ن Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke, og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække (khimar) sammen om deres bryster. (OQM. Al- Nur 24: 31) I kraft heraf repræsenterer den islamiske kvindepåklædning høje islamiske værdier, både åndelige, moralske og menneskelige. Den legemliggør, ligesom andre islamiske love, muslimernes efterlevelse af Allahs 21

22 påbud og forbud, samt deres tilbedelse af Allah alene. Shari ah forpligter muslimen til at adlyde Allah (swt) og Hans Sendebud (saaws). Samtidig gjorde Islam lydighed til andre haram (forbudt), i fald muslimen befales til at være ulydig mod Allah (swt). Allahs Sendebud (saaws) sagde: «لا طاع ة ل م خ لو ق ف ي م ع ص ي ة ا لخال ق «Der er ingen lydighed overfor nogen skabning i forbindelse med ulydighed mod Skaberen. (Berettet af Ahmad). Dermed er der ingen lydighed eller værdi for nogen lovgivning eller ordre, der strider mod Allahs Shari ah, og gør det, der er halal (lovligt) til haram (ulovligt), eller det, der er haram til halal. Uanset fra hvilken myndighed, den udstedes, og 22

23 uanset fra hvilken part den kommer fra. (Det, som Muhammad fastlagde som halal, er halal indtil Dommedagen. Og det, som Muhammad fastlagde som haram, er haram indtil Dommedagen). Til trods for, at Islam tillod for kvinden at bestride dommerembedet, så har Shari ah forpligtet muslimerne, mænd såvel kvinder, til at dømme og regere med shari ah-love, samt at gøre Shari ah til dommer og henvende sig til denne i alle deres livs anliggender. Allahs (swt) siger: و ا ن اح كم ب ي ن ه م بم ا ا نز ل االله و لا ت ت بع ا ه و ا ء ه م و اح ذر ه م ا ن ي فت ن وك ع ن ب ع ض م ا ا نز ل االله ا لي ك 23

24 Og reger du da blandt dem efter det, som Allah har åbenbaret, og følg ikke deres lyster, men tag dig i agt for dem, så de ikke fører dig på afveje i en del af det, som Allah har åbenbaret dig (OQM. Al-Ma idah 5: 49) Allah (swt) siger også: ف لا و ر ب ك لا ي و م ن و ن ح ت ى ي ح كم وك ف يم ا ش ج ر ب ي ن ه م ثم لا ي جد و ا ف ي ا ن فس هم ح ر ج ا م م ا قض ي ت و ي س لم و ا ت س ل يم ا Men nej, ved din Herre, de har ikke iman førend de gør dig til dommer i (alt), hvad de strides om, og så ikke finder nogen uvilje i deres sjæle mod det, du afgør, men underkaster sig fuldstændigt (OQM. Al-Nisa 4: 65) 24

25 Ligeledes har Islam forbudt muslimerne at dømme eller regere med andet end Allahs lov. Allah (swt) siger: و م ن لم ي ح كم بم ا ا نز ل االله ف ا و لي ك ه م ا ل كاف ر و ن Og de, der ikke regerer efter det, som Allah har åbenbaret, er da de vantro (OQM. Al-Ma idah 5: 44) Iman på Islam nødvendiggør for muslimen at forholde sig til shari ah-lovene, og at styre alle sine handlinger ifølge Allahs påbud og forbud med henblik på at opnå Allahs velbehag. Uanset om folk imødekommer dette eller afviser og modarbejder det. Og uanset om folk accepterer det eller forbyder og bekæmper det. 25

26 Vi i Hizb ut-tahrir Danmark appellerer til jer om at holde fast i Allahs (swt) reb (Islam), om at stå standhaftigt fast på Hans Shari ah, og om at efterstræbe den rene og klare forståelse af Islam og efterlevelsen af dens love med bevidsthed, udholdenhed og med de sandfærdige troendes stolthed. Væk fra de fordærvede vestlige opfattelser, og væk fra de vildledte og vildledende fatwaer. Vi appellerer ligeledes til jer om at bære den islamiske da wah (kald) med os, gennem den intellektuelle og politiske metode, hvor vi tager Allahs Sendebud (saaws) som forbillede, ved at studere, forstå og efterleve Islam, samt bære den islamiske da wah for etableringen af det islamiske system i en retsindig Khilafah-stat i muslimernes lande; en magtfuld stat, der 26

27 implementerer Allahs lov, afholder Islams fjender fra deres overgreb, og afskaffer uretfærdigheden mod og undertrykkelsen af muslimerne i hele verden. ا ن ه ذا له و ا ل فو ز ا لع ظ يم. ل م ث ل ه ذا ف لي ع م ل ا لع ام لو ن Dette er visselig det mægtige triumf. Lad da dem, der arbejder, arbejde for magen til dette (OQM. Al-Saffat 37: 60-61) 18. Jumada al-oula 1429 e. H e. Kr. Hizb ut-tahrir Danmark 27

28 28