Sportsskoler for børn og unge med et handicap

Transkript

1 Kulturministeriets Administrationscenter HC Andersens Boulevard København V Vedr. Udviklingspuljen Børn og unge i bevægelse Foto: Jørn Erik Simonsen Afsluttende evaluering af Dansk Handicap Idræts-Forbund s projekt: Sportsskoler for børn og unge med et handicap

2 Indhold: Målsætninger for projektet Side 2 Hvordan er en typisk dag på sportsskole? Side 3 1. projektets overordnede organisering Side 3 2. Evaluering af i hvilken grad projektets målsætning blev opfyldt Side gennemførsel af sportsskoler Side etablering af idrætstilbud Side 5 3. Perspektivering og implementering i Dansk Handicap Idræts-Forbund Side 6 Bilag Fotos: Jørn Erik Simonsen Målsætninger for projekt Sportsskoler for børn og unge med handicap: Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) havde to overordnede målsætninger med projektet: 1. At gennemføre henholdsvis 6, 8 og 10 sportsskoler i sommerferierne 2005, 2006 og 2007 af 3-5 dages varighed i samarbejde mellem fritidsinstitutioner for børn og unge med handicap og idrætsforeninger for handicappede. 2. I forlængelse heraf at få etableret 20 ugentlige idrætstilbud i samarbejde med fritidsinstitutioner og idrætsforeninger. Projektmidlerne er bevilget fra Kulturministeriets udviklingspulje Børn og unge i bevægelse. Projektperioden blev efter ansøgning forlænget med et år, og forløb således fra Det samlede regnskab fremgår af bilag 2.

3 Sportsskoler for børn og unge med et handicap Hvordan er en typisk dag på sportsskole? Foto: Jørn Erik Simonsen Alle børn og instruktører samles kort kl. 10. Der er en lille gruppe kørestolsbrugere og mange udviklingshæmmede. Den yngste er 8 år og den ældste er 16. Flere af børnene kender instruktørerne fra sidste år og efter et fælles godmorgen mødes alle med sit hold på den idræt, som den enkelte har valgt at dyrke i hele ugen. Fodboldholdet trækker i støvlerne, fylder vandflasken og går ud. Gymnasterne går ind i salen ved siden af og el-hockeyspillerne får fart på i den store hal. Der er masser af aktivitet i de næste par timer med masser af sjov og succesoplevelser. Vi spiser vore madpakker sammen ved frokosttid og snakker. Om eftermiddagen er der fælles aktiviteter, hvor deltagerne er sammen på tværs af hold og handicap. En dag skal vi bowle, en anden dag prøve forskellige andre idrætter. Kl er alle trætte og vi skilles med et vi ses i morgen. Den sidste dag er alle forældrene inviteret til opvisning. 1. Projektets overordnede organisering Overordnet styregruppe: DHIF nedsatte i 2005 en overordnet styregruppe bestående af DHIF s breddechef, 2 af DHIF s idrætskonsulenter samt en politiker med ansvar for børn og unge i DHIF s breddeudvalg. Styregruppen har haft administrative og koordinerende opgaver, som fx udvikling af koncept, økonomistyring, udformning af invitationsmateriale, mv. Styregruppen har også været ansvarlig for evaluering og erfaringsopsamling i hele forløbet både i forhold til produktet og processen. Dette har resulteret i justeringer af koncept og sikret iværksættelse af nye handlingstiltag undervejs i projektet. Lokale planlægningsgrupper: Den enkelte planlægningsgruppe har været sammensat af DHIF s lokale idrætskonsulent som tovholder og lokale samarbejdspartnere enten fra handicapidrætsforeninger, handicap-idrætssamvirker eller SFO er. De lokale planlægningsgruppers opgave har været at arrangere og afvikle den lokale sportsskole og være ansvarlig for det opfølgende arbejde i forbindelse med opstart af idrætstilbud. Organiseringsmodellerne og dermed de enkelte parters involvering har været afhængige af lokale forhold og dermed forskellige fra sted til sted.

4 2. Evaluering af i hvilken grad projektets målsætninger blev opfyldt. Denne del er inddelt i 2 afsnit, hvor de to overordnede målsætninger bliver evalueret hver for sig i forhold til i hvilken grad det lykkedes og med særlig fokus på, hvilke faktorer der har været afgørende og væsentlige for det. 2.1 Gennemførsel af sportsskoler. Som det fremgår af bilag 1 blev der afholdt 5 sportsskoler i 2005, og 8 i 2006, 2007 og Målet om 10 sportsskoler blev således ikke nået, men til gengæld voksede deltagerantallet i perioden fra 213 børn og unge i 2005 til 413 i En fordobling på fire år, hvad der må siges at være mere end tilfredsstillende. Af de 413 børn og unge i 2008 er kun ca. 1/3 idrætsaktive i foreningsregi. Så sportsskolen er et sommerferietilbud til allerede aktive børn og unge, men samtidig og især et tilbud til en stor gruppe nye handicappede børn og unge i idrætsmæssig sammenhæng. Det fremgår endvidere af bilag 1, at den overvejende del af deltagerne på sportsskolen er børn og unge med et udviklingshandicap, svarende til 74 % i 2008, og at vi i ringe grad har fat i de fysisk handicappede børn og unge. De udgør kun 11 % i Årsagen til det lave antal fysisk handicappede (kan) skyldes flere faktorer: - Der er forholdsvis færre børn og unge med et fysisk eller synshandicap - Fysisk handicappede og synshandicappede har meget forskelligt funktionsniveau i forhold til hvilke idrætter, de kan dyrke. - Gruppen går ikke i samme grad som de udviklingshæmmede børn og unge i specialskolernes SFO er, som vi har haft et tæt samarbejde med omkring sportsskolerne. På den baggrund vurderer vi at sportsskolen ikke er det rigtige eller det bedste sommerferietilbud til de fysisk handicappede og synshandicappede, og at man, hvis man ønsker at nå dem, bør udvikle separate tilbud. Kvalitet Det er vores vurdering, at sportsskolerne har været et tilbud af en høj kvalitet, som har været efterspurgt af målgruppen. Den vurdering baserer vi dels på det støt stigende deltagerantal, dels på det faktum at børnene kommer igen år efter år, og især på mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger fra både deltagere, forældre og pædagoger, der langt overvejende har været positive. At man som handicappet kan komme på sportsskole i sommerferien det er stort, virkelig stort! Det er slet ikke sjovt, hvis man som handicappet blot kan se til, når ens søskende tager af sted på fodboldskole eller håndboldskole i sommerferien, mens man selv bare skal være hjemme, så det her er bare så godt. (Jyske Vestkysten, 4. juli 2007 Handicap ingen hindring) Vi har arbejdet meget med sportsskolernes idrætslige og pædagogiske kvalitet, bl.a. ved at fokusere på følgende ting på de enkelte sportsskoler: - Vi har sørget for at have gode idrætsfaciliteter og bevidst haft fokus på at skabe gode sociale rammer. Dette er sket bl.a. ved at samle deltagerne på hold efter alder og handicap, hvor børnene kan få fælles sociale relationer og lære hinanden at kende. - Vi har rekrutteret kompetente instruktører til idrætterne. Instruktørerne spiller en helt afgørende rolle for sportsskolens succes, og vi har i løbet af projektperioden desuden udviklet et kursustilbud til dem. - Vi har tilpasset idrætterne til de deltagere der kom på sportsskolen. Vi har haft en høj grad af fleksibilitet, som er nødvendig for at børnene får succes med udfordringerne i idrætten.

5 Partnerskaber Som det fremgår af bilag 1 har SFO erne været en meget betydningsfuld samarbejdspart i forhold til rekruttering af deltagere til selve sportsskolen. Over 70 % af deltagerne er rekrutteret gennem dem. SFO ernes involvering på selve sportsskolen har været afhængig af lokale aftaler, spændende fra kørselsordning til prioritering af direkte deltagelse sammen med børnene på sportsskolen. For deltagernes forældre har det givet tryghed i hvert fald det første år deres barn deltager, og det har samtidig fungeret som en vigtig transportløsning. Deltagerne kommer fra et forholdsvist stort geografisk område. I forhold til afvikling af selve sportsskolen har det til tider været svært for de professionelle pædagoger at overlade ansvaret for børnene, til de frivillige idrætsinstruktører. Men da skolerne bygger på ideen om først og fremmest at tilbyde idræt af høj kvalitet, har DHIF s idrætskonsulenter løbende arbejdet med at etablere en klar rollefordeling på sportsskolen mellem de frivillige idrætsinstruktører, som ansvarlige for idrætterne og aktiviteterne og pædagogerne, som kun fungerer som personlige og praktiske hjælpere til børnene. Forældrene har flere steder og været med som personlig hjælper og støtte for deres eget barn og har også haft betydning for rekrutteringen til sportsskolerne. De har agiteret for sportsskolen på forældremøder, opfordret via mund til mund, mv. De lokale handicapidrætsforeninger har bidraget med instruktører, deltaget i planlægningsgrupper, mv. Idrætskonsulenterne har gennem projektet arbejdet for at opkvalificere idrætsforeningerne til i højere grad at overtage styringen af planlægningen. Det har enkelte steder kunne lade sig gøre, men de fleste steder har det vist sig, at foreningerne ikke har været stærke nok til at varetage hele opgaven. 2.2 Etablering af idrætstilbud. Et af målene med sportsskolerne, har været at få etableret en række idrætstilbud i samarbejde med fritidsinstitutioner og idrætsforeninger, i forlængelse af selve skolerne. Her er der blevet etableret 11 nye varige idrætstilbud i projektperioden. Desuden er et par tilbud i støbeskeen på nuværende tidspunkt, og et par tilbud er forsøgt opstartet, men har måttet lukke på grund af for lille tilslutning. At det er lykkedes at etablere de 11 idrætstilbud, hænger sammen med, at der i forlængelse af de enkelte/lokale sportsskoler er opstået forskellige modeller og dermed partnerskaber i arbejdet med at opstarte nye idrætstilbud lokalt. De deler sig overordnet i 4 modeller : - Sportsskolen har inspireret og tændt personalet på nogle SFO er til i samarbejde med lokale idrætsforeninger at starte idrætstilbud op. Sportsskolen har sået nogle frø har overbevist om -, at børn med et handicap sagtens kan dyrke idræt, hvis idrætten tilpasses til deres funktionsniveau. - Aktive (ressourcestærke) forældre er blevet inspireret af deres egne børns positive oplevelser med idrætten på sportsskolen har taget initiativ til at starte et lokalt idrætstilbud op i samarbejde med handicapidrætskonsulenten og/eller en lokal handicapidrætsforening og/ eller SFO. - Lokale handicapidrætsforeninger har startet nye tilbud op ud fra de umiddelbare behov og ønsker, som sportsskolen har vist. Dette er ofte sket i samarbejde med den lokale handicapidrætskonsulent. Sportsskolen har også givet nogle instruktører mulig-

6 hed for at afprøve nye idrætter og dermed mod på at etablere dem som varige tilbud. - Den lokale handicapidrætskonsulent har ud fra interessen fra sportsskoledeltagerne taget initiativ til at etablere nye tilbud i samarbejde med lokal idrætsforening og evt. SFO eller forældre afhængigt af lokale forhold. Udover de nyetablerede tilbud har sportsskolerne haft nogle positive sidegevinster. Det er efterfølgende lykkedes at rekruttere nye kompetente instruktører til handicapidrætsforeningerne, ved at give dem en positiv oplevelse på sportsskolen. Desuden er flere børn efter sportsskolen startet i de eksisterende idrætstilbud i foreningerne. Barrierer for etablering af idrætstilbud Det oprindelige mål har været at etablere 20 nye idrætstilbud i perioden, og 11 velfungerende tilbud er således et stykke fra det ønskede. Nogle af de barrierer, der har gjort at det ikke har været muligt at nå målet, har været: - Vi har erfaret, at den enkelte sportsskole deltagermæssigt skal have en vis størrelse, for at der kan samles nok børn/unge til et nyt idrætstilbud i fritiden. - De børn, der interesserer sig for en enkelt idræt, kan risikere at bo for spredt til, at det er realistisk at samle dem til et varigt ugentligt tilbud. Transporten bliver dermed et problem for forældrene. Nogle steder kan SFO en afhjælpe dette, men kun hvis alle kommer fra den samme SFO. - Det er en langvarig proces at skabe en vedvarende interesse for idræt, derfor er langt de fleste nye idrætstilbud først blevet etableret i anden halvdel af projektforløbet. Mange steder er der blevet sået nogle frø hos både forældre, børn, SFO er og idrætsforeninger, som ikke er spiret endnu. - Få steder er der i forvejen gode idrætstilbud til børn og unge, og de er derfor begyndt at gå til idræt i eksisterende tilbud. Der er stadig en stor mangel på kvalificerede idrætstilbud for børn og unge med handicap rundt omkring i Danmark, og erfaringer med sportsskolerne viser, at det er en farbar vej i forhold til at etablere nye varige idrætstilbud. Men vi må også erkende, at det er en langvarig og krævende proces, da idræt for netop denne målgruppe er særligt ressourcekrævende, og at målet om at etablere 20 idrætstilbud nok var for optimistisk sat. 3. Perspektivering og implementering i Dansk Handicap Idræts-Forbund. Det er lykkedes for DHIF at skabe et kvalitativt godt Sportsskoletilbud i sommerferien 8 steder i landet og på den måde give børn og unge med et handicap et tilbud som andre børn (uden handicap) også har. Det er især et godt tilbud til børn og unge med et udviklingshandicap. Det er samtidig lykkedes for os at vise børn, forældre og SFO personale, at børn og unge med et handicap sagtens kan dyrke idræt og mestre det, hvis idrætten bliver tilpasset til deres funktionsniveau. At skabe den erkendelse er vigtigt, hvis handicappede børn skal have mulighed for at dyrke idræt i det daglige, med alle de fordele med hensyn til glæde, socialt samvær, sundhed, mv., der følger med. Vi har afprøvet forskellige samarbejdsmodeller mellem DHIF, idrætsforeninger og offentlige instanser, primært specialskolernes SFO er og forældre, og det er lykkedes at skabe netværk og partnerskaber på tværs. Dette har gjort det muligt at etablere en række nye varige idrætstilbud, og er en væsentlig forudsætning for, at det på længere sigt skal lykkes at etablere endnu flere.

7 Men vi er også blevet meget bevidste om, at det er væsentligt dyrere at arrangere en sportsskole for børn og unge med handicap end for ikke-handicappede børn. Det skyldes bl.a. øgede udgifter til den højere instruktørnormering, som børn og unge med et handicap kræver, samt højere udgifter til faciliteter pr. deltager, da deltagerantallet som regel er lavere i de enkelte idrætter. Hvis DHIF skal kunne tilbyde sportsskoler på samme økonomiske niveau som fx en fodboldskole, som andre ikke-handicappede børn/unge deltager i, vil det kræve en ekstern finansiering. Ellers må man forvente at deltagerprisen bliver ca. dobbelt så høj, som ved sportsskoler for ikke-handicappede. DHIF er meget interesseret i at fortsætte og udvide initiativet med sportsskolerne og implementere det i DHIF. Vi har erfaret, at det er et godt tilbud til især børn og unge med et udviklingshandicap, hvor de får de samme muligheder som raske børn og unge. Vi vil dermed også være med til at inspirere andre til at starte regelmæssige idrætstilbud op, og desuden tage initiativet til at opstarte nye idrætstilbud, hvis behovet er der. DHIF er indstillet på stadig at bruge de nødvendige idrætskonsulentressourcer i arbejdet, men vil også fortsat arbejde på at en stadig større del af driften på den enkelte sportsskole overgår til andre parter. I vores erkendelse af, at Sportsskolen ikke er det bedste tilbud til fysisk handicappede børn har DHIF en intention om at udvikle og afprøve et nyt tiltag - en sportscamp på landsplan for synshandicappede og fysisk handicappede unge, for at kunne give dem et tilbud i sommerferien. Vi har endvidere som intention at indlede et samarbejde med et specialforbund (fx DBU) ang. udvikling og afprøvning af en sportsskole i en enkelt idræt. Vi ser både de eksisterende sportsskoler og de nye tiltag som et stort skridt på vejen til at opfylde DHIF s vision om, at børn og unge med et handicap skal have de samme muligheder for at deltage i idrætsaktiviteter i deres fritid som raske børn og unge. Medlemmerne i Styregruppen Idrætskonsulent Marianne Hornbæk Jensen Idrætskonsulent Grethe Schøler Pedersen Medlem af Breddeudvalget Alfred Spanggaard Breddechef Søren Jul Kristensen Dansk Handicap Idræts-Forbund 19. december 2008 Foto: Jørn Erik Simonsen