Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet Jesper Christensen (A) bestilte på BUU-mødet d. 22. maj under punktet vedr. afrapportering af den tværgående ungestrategi - et notat om gennemførelsesprocenten i ungdomsuddannelsessystemet i København i lyset af den nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det ønskedes belyst, hvorledes udviklingen ser ud gennem de seneste 5 år kommunalt og nationalt - og hvad er kønsfordelingen mv.? Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Søren Hegnby Dette notat belyser udviklingen i antallet af unge, der gennem de seneste 5 år - kommunalt og nationalt - har gennemført en ungdomsuddannelse. Gennemførelse målt via Profilmodellen for årgang Ministeriet for Børn og Unge (MBU) har udviklet en profilmodel til monitorering af den nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig over de kommende 25 år. er den årgang, som afslutter 9. kl. i. De nyeste tal fra MBUs profilmodel, som dækker årgang for de københavnske grundskoler, forudsiger, at 88 pct. forventes at få mindst én ungdomsuddannelse i løbet af de kommende 25 år. Tallet er udtryk for en fremgang ift. tidligere årgange, om end København dog stadig er den næstdårligst præsterende kommune i landet kun Ishøj har svagere resultater. Den konkrete fremgang de seneste fem år i København er 9 procentpoint, fra 79 pct. i til 88 pct. i. På landsplan er fremgangen på 6 procent-point, fra 86 pct. i til 92 pct. i. Nedenfor er vist de københavnske resultater i profilmodellen i forhold til Sammenligning med resten af landet, 6-byerne og de 10 dårligst præsterende kommuner Kønsfordeling Herkomst og køn Ungdom Gyldenløvesgade København V Mobil sh@buf.kk.dk

2 Sammenligning mellem København og hele landet Andele af en ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse København 79% 80% 83% 86% 88% Landsplan 86% 86% 88% 91% 92% Sammenligning mellem 6-byerne Andele af ungdomsårgang - for 6-byerne, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse Bynavn Udvikling fra til Esbjerg 88% 87% 89% 92% 92% 5% København 79% 80% 83% 86% 88% 8% Odense 87% 86% 87% 90% 90% 4% Randers 85% 85% 88% 91% 93% 7% Aalborg 87% 86% 88% 92% 93% 6% Århus 86% 86% 88% 90% 91% 5% Landsplan 85,7% 86,0% 88,4% 91,2% 92,1% 6% Sammenligning mellem de 10 dårligst præsterende kommuner Udvikling fra til Glostrup 84% 88% 89% 90% 90% 7% Hvidovre 83% 84% 87% 89% 90% 8% Gribskov 83% 84% 87% 89% 90% 7% Halsnæs 84% 83% 88% 92% 90% 6% Fanø 87% 83% 89% 90% 90% 3% Høje-Taastrup 82% 82% 85% 88% 90% 8% Albertslund 83% 84% 86% 89% 89% 6% Brøndby 78% 81% 84% 87% 89% 11% København 79% 80% 83% 86% 88% 8% Ishøj 79% 79% 80% 85% 87% 7% Kønsfordeling Andele af ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse, fordelt på køn Drenge Piger Total København 84% 92% 88% Landsplan 90% 94% 92% Side 2 af 5

3 Fordeling på herkomst og køn for hovedstadsregionen og hele landet Andele af en ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse Region H* - Dansk herkomst Drenge 83% 84% 87% 90% 91% Piger 90% 90% 92% 94% 94% Total 87% 87% 89% 92% 93% Drenge 65% 65% 71% 75% 77% Udenlandsk Piger 84% 86% 88% 90% 90% herkomst Total 74% 76% 79% 83% 84% Danmark Dansk herkomst Drenge 83% 83% 87% 90% 91% Piger 91% 91% 92% 94% 95% Total 87% 87% 89% 92% 93% Drenge 67% 69% 74% 78% 80% Udenlandsk Piger 84% 86% 88% 90% 91% herkomst Total 75% 77% 81% 84% 86% *Bemærk at tallene vedrører Region Hovedstaden - oplysningerne findes pt ikke på kommuneniveau Forvaltningens kommentarer til de københavnske resultater I evalueringen af Ungepakke 2 (Ministeriet for Børn og Undervisning) blev det undersøgt, hvorvidt og i hvilket omfang de socio-økonomiske forhold i kommunerne har en betydning for effekten af de initiativer, som implementeres med Ungepakke 2 i relation til gruppen af årige. For at undersøge dette blev kommunerne opdelt i tre grupper efter socioøkonomisk belastning. De 98 kommuner er inddelt i forhold til det socioøkonomiske indeks, så de 25 % mest belastede kommuner er i gruppen høj, og de 25 % mindst belastede er i gruppe lav, mens de resterende 50 % er i gruppen middel. De højt socioøkonomisk belastede kommuner omfatter eksempelvis de store byer København, Odense og Aarhus. Evalueringen konstaterer endvidere som generel tendens, at Ungepakke 2 havde størst effekt i kommunerne i kategorierne middel og lav socio-økonomisk belastning. Side 3 af 5

4 SFI konstaterer i Veje til Ungdomsuddannelse (), at Københavns Kommune præsterer på forventeligt niveau, givet befolkningens socio-økonomiske forudsætninger. Praktikpladsproblematikken Der er en klar sammenhæng mellem erhvervsuddannelsernes attraktivitet og muligheden for at få en praktikplads som en del af uddannelsen. Etableringen af flere praktikpladser forventes derfor at medføre at flere starter på og gennemfører en erhvervsuddannelse. Forvaltningen har derfor valgt at videreformidle en aktuel analyse over praktikpladssituationen. Analysen 1 viser, at jyske virksomheder er langt bedre til at tage lærlinge end sjællandske virksomheder. I Jylland tager omkring hver tredje virksomhed lærlinge, mens det kun er omkring hver fjerde virksomhed flere steder på Sjælland, jf. tabel 12. Tabel Kommuner hvor flest og færrest virksomheder tager lærlinge Kommune Pct. Kommune Pct. Hørsholm 20,3% Rebild 39,2% Brøndby 21,1% Ringkøbing-Skjern 37,7% Vallensbæk 21,9% Hedensted 37,1% København 22,1% Holstebro 36,2% Albertslund 22,4% Hjørring 36,2% Fredensborg 24,2% Brønderslev 36,1% Greve 24,3% Varde 35,8% Furesø 24,5% Billund 35,7% Syddjurs 24,6% Vesthimmerslands 35,3% Gentofte 24,7% Faaborg-Midt 35,2% Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige månedlige praktikpladsmangel i og for alle indgange. Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken fra UVM (hentet 2. maj 2013) samt egne beregninger. Siden er praktikpladsmanglen, når man ser på elever, der hverken har skolepraktikplads eller virksomhedsplads, mere end fordoblet. I Københavnsområdet er praktikpladsmanglen steget endnu mere. Mere end 30 procent af de manglende praktikpladser i var blandt unge bosat i Københavns by eller omegn, jf. tabel 12. Tabel Gennemsnitlig månedlig praktikpladsmangel på landsdele Ændring Antal pers. Pct. Andele Københavns by ,5% 9,3% 18,1% Københavns omegn ,8% 11,8% 14,8% Østsjælland ,6% 4,6% 3,8% Nordsjælland ,6% 5,3% 5,7% 1 Side 4 af 5

5 Vest- og Sydsjælland (incl. Bornholm) ,3% 14,0% 10,1% Fyn ,6% 10,5% 7,8% Sydjylland ,3% 8,1% 8,8% Vestjylland ,9% 6,4% 6,0% Nordjylland ,4% 14,3% 11,0% Østjylland ,6% 15,2% 12,8% Total ,5% 100,0% 100,0% Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013). Side 5 af 5