AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed
|
|
- Agnete Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljøstyrelsen Vedr. bestillingen: Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed Miljøstyrelsen har i bestilling dateret d. 28. juni 2017 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at udarbejde et notat, der behandler græsbaseret proteinkoncentrats betydning for fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed. Nedenfor følger den endelige besvarelse i form at et notat, der er udarbejdet af seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Notatet er fagfællebedømt af Post doc Lene Stødkilde fra samme institut. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser Opgaven er en sammenlægning af tre opgaver i arbejdsprogrammet for Husdyrproduktion 2017, henholdsvis nr 15, 16 og 20 under indsatsområdet Foder og ernæring. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: Klaus.Horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Venlig hilsen Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, 22. november 2017 Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed Udarbejdet af seniorforsker Søren Krogh Jensen tlf Post doc Lene Stødkilde har forestået kvalitetssikringen af notatet. Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Aarhus Universitet har de sidste 5 år udført forskning indenfor bioraffinering af biomasse. Et af fokusområderne er udvinding af grøn protein fra græsmarksafgrøder som kløver, lucerne og græsser. Grøn protein er her defineret som den del af græsmarksplanterne, der efter skruepresning, hvor planten separeres i pulp og juice, kan udfældes fra juicen enten ved varmebehandling ved 80 C eller efter ph justering til ph 4. Processen giver således 3 fraktioner, pulp, grøn protein og brunsaft (brunsaft er den del af juicen, der bliver tilbage efter udfældning af det grønne protein). Pulpen har allerede i fodringsforsøg med køer vist sit potentiale som et værdifuldt fodermiddel til drøvtyggere (Damborg et al., 2017a), mens det grønne protein har potentiale som proteinkilde til énmavede dyr. Bioraffineringsprocessen Græs, kløver og lucerne høstes med almindeligt græshøsterudstyr og separeres i pulp og juice i en simpel dobbelt skruepresse. Mellem 50 og 70 % af TS og % af proteinet vil blive tilbageholdt i pulpen, mens resten ender i juicefraktionen. Ved varmefældning eller efter ph justering og efterfølgende centrifugering fremkommer det grønne protein som en pasta, der indeholder % af plantens totale TS og % af plantens totale protein, mens det resterende TS og kvælstof (hovedsagligt non-protein nitrogen (NPN) findes i brunsaften (Damborg et al., 2017b). Nylige forsøg (Stødkilde et al. upubliceret) har vist at op til 70 % af plantens protein kan presses ud i juicen, hvilket i praksis svarer til planternes indhold af opløseligt protein. Med disse fordelingsforhold er det derfor klart at både pulp og udfældet protein skal udnyttes effektivt som foder for at såvel den ressourcemæssige økonomi og den pengemæssige økonomi kan hænge sammen. Kemisk sammensætning af pulp, udfældet protein og brunsaft For at optimere udnyttelsen af de enkelte fraktioner mest muligt er et grundigt kendskab til den kemiske sammensætning af de enkelte fraktioner afgørende.
3 Tabel 1. Kemisk sammensætning af rødkløver og almindelig rajgræs, plante og pulp (Damborg et al., 2016) Planteart Fraktion Tørstof Råprotein Aske NDF 1 ADF 2 ADL 3 g/kg Rødkløver Hel plante Pulp Almindelig rajgræs Hel plante Pulp ) Neutrale Detergent Fibre; 2) Acid Detergent Fibre; 3) Acid Detergent Lignin Pulpen som fremkommer ved presningen er karakteriseret ved et højere TS indhold, uændret råproteinindhold, et lavere askeindhold og et højere indhold af fiberkomponenter (NDF, ADF og ADL). Sammensætningen af det udfældede protein varierer afhængigt af udgangsmaterialets protein- og TS indhold, samt presnings- og udfældningsteknikkens effektivitet. I tabel 2 er den kemiske sammensætning vist af de to partier, der er anvendt i fordøjelighedsforsøget med ileumfistulerede grise. Begge partier er fremstillet på Pilotanlægget i L-38 i juni Tabel 2. Kemisk sammensætning af rødkløver og almindelig rajgræs, udfældet protein (Stødkilde et al., 2017) Planteart Tørstof Råprotein Aske Fedt Energi Stivelse S-NSP 1 I-NSP 2 Cellulose K-lignin 3 TDF 4 g/100 g TS MJ/kg DM g/100 g TS Rødkløver 98,6 33,0 23,0 12,5 18,3 10,88 1,9 7,3 3,3 14,8 27,0 Almindelig rajgræs 97,8 33,3 20,1 12,1 19,1 1,44 1,7 7,9 3,2 17,3 29,6 1) Soluble Non Starch Polysaccharides; 2) Insoluble Non Starch Polysaccharides 3) Klason ligning; 4) Total Dietary Fibre Begge partier er kendetegnet ved et moderat proteinindhold og et højt indhold af aske og fibre, herunder lignin. Højt indhold af aske og fibre især I-NSP og lignin er ikke ønskeligt i svinefoder, da fordøjeligheden og energiværdien af disse er tæt på 0. I et andet forsøg i laboratorieskala er der opnået en bedre kvalitet af det udfældede protein i forhold til proteinindhold og indholdet af uopløselige fibre og lignin, som det fremgår af tabel 3.
4 Tabel 3. Kemisk sammensætning af rødkløver, almindelig rajgræs og lucerne, udfældet protein (Stødkilde et al., 2017) Planteart Råprotein Fedt LMW CHO 1 S-NSP 2 I-NSP 3 K-lignin 4 g/100 g TS Rødkløver 35,9 12,5 25,0 2,7 3,9 8,9 Almindelig rajgræs 45,8 12,1 13,8 1,4 6,1 6,3 Lucerne 33,3 14,6 15,3 5,9 8,1 8,4 1) Low Molecular Weight Carbohydrates; DP < 10 2) Soluble Non Starch Polysaccharides; 3) Insoluble Non Starch Polysaccharides 4) Klason ligning Fordøjelighedsforsøg med rotter og grise I laboratorieskalaforsøg er der opnået proteinindhold i det udfældede protein i området % og flere af disse proteinprodukter er blevet testet for fordøjelighed af protein i fordøjelighedsforsøg med rotter, hvor der er opnået proteinfordøjeligheder i området %. Sammenhængen mellem proteinindhold i det udfældede protein og proteinets fordøjelighed kan beskrives ved hjælp af logaritmefunktionen: Y(Proteinets fordøjelighed (%)) = 20,5 x ln(proteinindhold (%)) + 7,4; R 2 = 0,88. Tilsvarende kan tørstoffets fordøjelighed i det udfældede protein beskrives ved følgende logaritmefunktion: Y(Tørstoffets fordøjelighed (%)) = 34,6 x ln(proteinindhold (%)) 54,8; R 2 = 0,87. Det står således meget klart at proteinindholdet i det udfældede protein er en altafgørende faktor for såvel proteinets som tørstoffets (energiens) fordøjelighed. Disse forhold skal tages i betragtning når der nedenfor gennemgås resultater fra det første og hidtil eneste fordøjelighedsforsøg med udfældet protein til ileumfistulerede grise, hvor standardiseret ileal aminosyrefordøjelighed af protein ekstraheret fra grøn biomasse i pilotanlægget bestemmes. Frysetørret proteinekstrakt fra rajgræs og rødkløver er testet sammen med en kvælstof-fri diæt til bestemmelse af endogent kvælstof-tab. Diæterne havde proteinkoncentraterne som eneste proteinkilde, og produkterne udgjorde 30 % af diæten. Forsøget blev gennemført som et 2 x 2 faktorielt forsøg med 2 rajgræsfraktioner og 2 rødkløverfraktioner. Den relativt høje inklusion af produktet gav ikke anledning til problemer med ædelysten i forsøget. Grisene vil således gerne æde det grønne proteinkoncentrat selvom proteinindholdet er forholdsvist lavt og fiber, lignin og askeindholdet er højt. Den ileale (tyndtarm) fordøjelighed af de individuelle aminosyrer er vist i tabel 4.
5 Tabel 4. Ileal fordøjelighed af essentielle aminosyrer fra grøn proteinkoncentrat af henholdsvis rødkløver og rajgræs. Til sammenligning er den ileale fordøjelighed af sojaskrå angivet (Stødkilde et al. Upubliceret). Rajgræs Rødkløver Sojaskrå 1 Procent fordøjet af indtag Arg His Ile Leu Lys Met Phe Thr Trp Val Soyaskrå, solventekstraheret (NRC 2012) Det fremgår af tabel 4 at den ileale fordøjelighed af de to grønne proteinekstrakter ligger omkring 20 % enheder lavere end de tilsvarende værdier for soyaskrå. Sammenlignes disse resultater direkte med soyaskrå kan det grønne protein ikke konkurrere med soyaskrå ud fra en ernæringsmæssig vinkel, men før denne konklusion drages skal det kraftigt pointeres at proteinindholdet i det grønne protein anvendt i fordøjelighedsforsøget til grise var meget lavt (33 %) altså næsten 20 % enheder lavere end for det anvendte sojaskrå. Rotteforsøgene viste netop at fordøjeligheden af proteinet steg med 1% enhed for hver gang proteinindholdet stiger med 1% enhed. På baggrund af laboratorieskala-ekstraktion og fordøjelighedsforsøg med rotter kan vi således konkludere at fordøjeligheder på niveau med sojaskrå kan opnås, blot ekstraktionsprocessen har en effektivitet, der giver proteinindhold i det grønne proteinekstrakt på omkring 50 %. Denne forventning understreges af et produktionsforsøg med kyllinger, som blev gennemført i GUDP projektet MultiPlant her i sommeren 2017, hvor 4 hold á 160 økologiske kyllinger blev tildelt 0, 8, 16 eller 24 % grøn protein med 33 % proteinindhold i foderet fra en alder på dage. Kyllingerne på iblanding 8 % voksede lige så godt som kontrolholdet, men kyllingerne på den højeste iblanding voksede signifikant mindre end kyllingerne på kontrolholdet. Resultaterne fra dette forsøg er endnu ikke endeligt opgjort, men resultaterne tyder på at kyllingerne i lighed med grisene gerne æder foderet. Sammenfattende kan fodringsforsøgene opgøres til at laboratorieskalaproduktionen og rotteforsøgene udført på laboratorieskalaprodukter viser, at både høje proteinindhold i proteinproduktet kan opnås, og at et højt proteinindhold er afgørende for en høj fordøjelighed. Effekten på gyllekvalitet på klima og kvælstofeffekter Effekten af græsprotein på gyllekvalitet og dens effekt på klima og kvælstofudledning kan sammenfattes meget kort til at det i meget høj grad vil følge fordøjeligheden af kvælstoffet (proteinet) og udnyttelsen af det fordøjede protein i dyrene. Af både produktionsmæssige, velfærdsmæssige, økonomiske og også miljømæssige grunde ønskes en så høj fordøjelighed af
6 protein og så høj en udnyttelse af det fordøjede protein som muligt. Så de forhold, der betinger en positiv effekt på gyllekvalitet og klima er også de forhold, der i forvejen forsøges optimeret bedst muligt. Forventninger i forhold til dyresundhed, smag og farve i slutprodukterne Med baggrund i det nuværende vidensniveau er det vanskeligt at beskrive forventninger til dyresundhed som følge af fodring med græsbaseret proteinkoncentrat. I de fodringsforsøg vi har gennemført og på baggrund af de litteratursøgninger, der er foretaget er der ikke grund til at forvente de store negative effekter af at fodre med proteinkoncentrater af grøn protein. I regi af Biovalue er der blevet fremstillet oligosaccharider fra pulpen og disse kan via mikrobiel omsætning i grisegødning producere flygtige fede syrer, som man normalt tillægger positiv betydning for tarmsundhed, men disse data stammer kun fra endnu ikke publicerede in-vitro forsøg. Vedrørende smag, så er der ældre studier med grise, som viser at fodring med grøn protein ikke medfører afsmag, men alene baseret på analysedata skal man være opmærksom på at det grønne proteins indhold af umættede fedtsyrer vil bevirke, at man skal have fokus på at foderets iodtalsprodukt ikke overstiger 70 for at undgå at spækket bliver for blødt og kødet for nemt bliver harsk. Hos svin er der ikke grund til at frygte gulfarvning eller anden farvning af spækket som følge af fodring med grøn protein, da grise tilhøre gruppen af white fat animals, dvs. de absorberer ikke carotenoider og andre pigmenter. I modsætning til grise, så reagerede kyllingerne helt som forventet på fodring med græsbaseret protein, da græssets indhold af carotenoider overføres til kyllingernes fedt med en tydelig dosiseffekt af den stigende iblanding med grøn protein. En effekt, som anses for at være positiv hos kyllinger. Sammenfattende konklusion Der er ingen tvivl om at proteinkoncentrater af græsmarksafgrøder besidder et potentiale til at dække behovet for lokalt produceret protein. For nuværende forholder det sig dog sådan at de umiddelbart største gevinster ligger i dyrkningssegmentet, hvor der kan opnås høje udbytter af både protein og tørstof ved en samtidig meget lav miljøpåvirkning sammenlignet med andre proteinrige afgrøder. Den ernæringsmæssige værdi af de fremstillede proteinprodukter fra græs, kløver og lucerne, der er undersøgt i forsøg med grise og kyllinger er for nuværende desværre % enheder for lavt i protein i forhold til at kan leve op til en kvalitet, der svarer til almindelig soyaskrå. Det er således afgørende at processen optimeres så proteinindholdet og det samlede proteinudbytte forbedres for at det grønne protein kan blive konkurrencedygtigt. Litteratur Stødkilde, L. Damborg, VK, Jørgensen, H, Lærke, HN & Jensen, SK White clover fractions as protein source for monogastrics - Dry matter digestibility and Protein Digestibility-Corrected Amino Acid Scores. Journal of the Science of Food and Agriculture, 2017.
7 Stødkilde-Jørgensen, L, Kragbæk,VD, Jørgensen, HJ, Lærke, HN & Jensen, SK Digestibilities of green biomass fractions in monogastrics. Abstract from Protein for life, Ede, Holland. Kragbæk, VD, Stødkilde-Jørgensen, L, Jensen, SK & Weisbjerg, MR Characterisation of protein and fibre in pulp after biorefining of red clover and perennial ryegrass. Proceedings of the 26th General Meeting of the European Grassland Federation: The multiple role of grassland in the European bioeconomy. red. / M. Höglind; A.K. Bakken; K.A. Hovstad; E. Kallioniemi; H. Riley; H. Steinhamn; L. Østrem. Wageningen Academic Publishers, s Damborg, VK, Jensen, SK & Weisbjerg, MR. 2017a.Value of pulp from green protein extraction of grass clover as forage for dairy cows. Journal of Dairy Science Volume 100, Supplement 2, 96. Damborg, VK, Stødkilde, L, Adamsen, APS & Jensen, SK. 2017b. Amino acid composition and mass balances of screw-pressed fractions from forages. (Manuscript).
8 Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed Baggrund for bestillingen: Udarbejdet af seniorforsker Søren Krogh Jensen Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab tlf Det Nationale Bioøkonomipanel (DNB) har i september 2015 peget på en række potentialer for værdikæder baseret på grøn biomasse ( Advisory boardet for cirkulær økonomi har i juni 2017 lanceret deres anbefalinger, der bl.a. fokuserer på at fremme bioraffinering samt etablering af værdikæder for landbrugsafgrøder, der udnytter fotosyntesen bedre ( MFVM har en stor interesse i at understøtte disse værdikæder og ønsker løbende at være orienteret om udviklingen indenfor de forskellige led af kæderne. Parterne bag PSO-aftalen er blevet enige om at afsætte otte mio. kroner til bygningen af et pilotanlæg til grøn bioraffinering, der kan lave kløver og græs om til foderprotein, grøntfoder og biogas. Formålet med pilotanlægget er at kvalificere, optimere og demonstrere teknologien med henblik på at kunne nedbringe teknologiprisen og skabe et markedstræk efter landbrugsafgrøder med positiv klima- og miljøeffekt ( Det er vigtigt i den forbindelse af have viden om emner såsom græsbaseret proteinkoncentrats betydning for fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed. Opgaven Det forventes, at der udarbejdes et kort notat (ca. 5 sider), der behandler disse tre forhold: 1) Analyse af data fra hidtidige fodringsforsøg af fodereffektivitet af græsbaseret proteinkoncentrat sammenlignet med proteiner fra kornafgrøder og soja (på rotter og grise), samt en beskrivelse af kommende forsøg og vurdering af optimeringspotentialerne. 2) Beskrivelse af fodersammensætningens betydning for gyllekvalitet. Vurdering af forventede ændringer i klima- og kvælstofeffekter, der knytter sig til gylle fra grise og køer, der er produceret med øget anvendelse af græsbaseret proteinkoncentrat. Hvilke konsekvenser (om nogen?) har fodersammensætning for klimapåvirkning og miljøbelastning af vandmiljøet? 3) Beskrivelse af forventninger ift. dyresundhed ved fodring med græsbaseret proteinkoncentrat. Hvad vides om, hvorledes svinediæter med forskellig grad af græsbaseret proteinkoncentrat påvirker dyresundheden og evt. behovet for antibiotika? Er der viden om evt. sideeffekter i form af fx ændret smag eller farve i slutprodukterne? Er der planlagt yderligere forsøg på dette område?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs merePROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
Læs mereBornholmske Ø-grise fodret på lokalt protein
Bornholmske Ø-grise fodret på lokalt protein Bioraffinering af grøn biomasse Grundlag for mærkevareproduktion af grsiekød. Lokale arbejdspladser og produkter via bioraffinering af lokale planteprodukter
Læs mereGrønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs merePerspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.
Perspektiver, udfordringer og muligheder i grøn bioraffinering Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. september 2018 Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger Proteiner
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereForskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs merePROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER AGROBIOLOG DANSK INSEKT NETVÆRK, 24. MAJ 218 DISPOSITION Baggrund Hvorfor har vi brug for alternative proteinkilder? Hvorfor er den lille melorm
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereKan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Knud Erik Bach Knudsen Professor Department of Animal Science knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Baggrund Udfordringerne mht til proteinforsyning
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereBIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt
Læs merePROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereProteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet
Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereMUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereTEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS
overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereBIORAFFINERET GRÆSPROTEIN TIL ØKOLOGISKE HUSDYR Vurdering af foderprodukter fra bioraffinering til svin, fjerkær og kvæg
BIORAFFINERET GRÆSPROTEIN TIL ØKOLOGISKE HUSDYR Vurdering af foderprodukter fra bioraffinering til svin, fjerkær og kvæg Vurdering af foderprodukter fra bioraffinering til svin, fjerkræ og kvæg er udgivet
Læs mereNye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen
Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereSynergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion
Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Biogas2020 Skandinaviens Biogaskonference, 8/11-2017, Skive Indlæg ved Thorkild Qvist Frandsen, Teknologisk Institut Disposition Hvorfor raffinering
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereTørring og formaling af plantemateriale
Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Læs mereKarakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 26, 2018 Karakteristik af trædepudeforandringer hos økologiske og konventionelle slagtekyllinger Riber, A. B. ; Rangstrup-Christensen, L.; Hansen, Mette Sif; Hinrichsen,
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereBioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES
Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein
Læs mereBIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereBetydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver
Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Rasmus Dahl-Lassen Københavns Universitet, PLEN INBIOM Seminar 17-09-18
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereHvidtfeldt: Forsøg med græsprotein i svinefoder en succes
Dagens presseklip: Aarhus Universitet - Overblik - Infomedia Insight http://insight.infomedia.dk/mo/8454 Page 1 of 9 18-03-2019 AU - Generelt Hvidtfeldt: Forsøg med græsprotein i svinefoder en succes Effektivt
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs merePotentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?
Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug? Uffe Jørgensen Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder
Læs mereDe danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereMERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?
MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereTest af metanpotentiale
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Test af metanpotentiale Måling af akkumuleret metanproduktion ved mesofil
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs mereRapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller
21. november 2017 Rapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller Som et led i gennemførelsen af forsknings- og udviklingsprojektet OrganoFinery 1 er gennemført en test
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs merePerspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Læs mereKyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereFlere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mere