Bemærkninger til foreslåede ændringer af vejloven lovforslagets 1

Transkript

1 Bemærkninger til lovforslag om ændring af vejloven og lov om private fællesveje Frederiksberg Kommune fremsender hermed sine bemærkninger til høringen over lovforslag til ændring af vejloven og lov om privat fællesvej. Bemærkninger til foreslåede ændringer af vejloven lovforslagets 1 I lovforslaget nr. 2 indsættes en definition af administrationstillæg. Det er fint, at dette defineres her. Lovforslagets nr. 3. medfører, at vejlovens kapitel om vejbidrag bortfalder. Hermed mister kommunen mulighed for at opkræve vejbidrag ved anlæg og udvidelse af offentlige veje. Dette bør der tages højde for ved vurderingen af lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det er ikke dokumenteret i lovforslaget, at bestemmelserne i praksis anvendes meget lidt og derfor ikke har økonomisk betydning for kommunerne. Lovforslagets nr. 4. Vejloven definerer i dag i 49, stk pkt. 72, stk. 2, 2. pkt., 78, stk. 3, 2. pkt. og 79, stk. 4, 2. pkt., hvornår kommuner og Vejdirektoratet (i 49, stk pkt. 72, stk. 2, 2. pkt.) og for Vejdirektoratet ( 78, stk. 3, 2. pkt. og 79, stk. 4, 2. pkt.) i hvilke situationer, der kan opkræves administrationsbidrag. Det vil være hensigtsmæssigt, at der i disse bestemmelser henvises til den nye 3, nr. 12. Det bemærkes herudover, at det virker mærkværdigt, at det alene er Vejdirektoratet, der kan opkræve administrationsudgifter efter 78, stk. 3, 2. pkt. og 79, stk. 4, 2. pkt. Kommunerne må formodes at bruge lige så meget tid og nok mere henset til det større antal km kommunevej i forhold til statsvej. Det foreslås, at kommunerne sidestilles med Vejdirektoratet i den henseende, og vi går naturligvis ud fra, at det er en fejl, det ikke er medtaget i lovforslaget. Hvis kommunerne ikke er tænkt sidestillet med Vejdirektoratet i den henseende, bør det meget tydeligt af bemærkningerne til lovforslagets nr. 2 i 2. og 3. afsnit, fremgå, at der ved vejmyndighed både forstås kommune og Vejdirektoratet, ved 49, stk pkt. 72, stk. 2, 2. pkt. mens 78, stk. 3, 2. pkt. og 79, stk. 4, 2. pkt., alene omfatter Vejdirektoratet. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændringer i nr. 5, 6 og 7. Lovforslagets nr. 8 medfører en ny forpligtelse for kommunerne i forbindelse med nedklassificering af veje til privat fællesvej eller privat vej at meddele sine planer til ejerne af de ejendomme, der vil blive direkte berørt af planerne om nedklassificering. Frederiksberg Kommune finder naturligvis, at dette er et fint forslag, men forslaget medfører også en ny ressourcemæssig forpligtelse for kommunerne ved nedklassificering af veje. Det fremgår således også af de almindelige bemærkninger til lovforslaget under , at det foreslåede krav om direkte orientering af de berørt borger supplerer det allerede gældende krav. nr. 9. Det bemærkes dog, at vejmyndighedens høringsforpligtelse som noget nyt udvides til også at omfatte nedklassificering eller strækninger heraf til privat vej. Dette medfører et øget ressourceforbrug hos vejmyndigheden Lovforslagets nr. 10 medfører forpligtelse til kommuner de første 10 år efter en nedklassificering af en vej forlods at afholde udgifter til både påbudte og løbende vedligehold samt vintervedligehold og renhold m.v. Det er med tilfredshed, at det i bemærkningerne til lovforslaget under de økonomiske konsekvenser for kommunerne fremgår, at dette vil medfører øgede udgifter for kommuner. Det er bør imidlertid fremgå, at det er anseelige udgifter i forhold til retstilstanden i dag.

2 nr. 11, men skal dog ikke udlade at oplyse, at det er noget nyt, at vejmyndigheden skal udfærdige en tilstandsrapport i forbindelse med ekspropriation, hvis offentlig vejareal efter ekspropriation opretholdes som privat fællesvej eller privat fællesvej. Hermed lægges der med lovforslaget yderligere en byrde over på vejmyndighederne. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændring i nr. 12. Bemærkninger til foreslåede ændringer af lov om private fællesveje lovforslagets 2 Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændring i nr. 1 og 2. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændring i nr. 3. Lovforslagets nr. 4 giver ikke anledning til bemærkninger fra Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændring i nr. 5. nr. 6. Det kan dog undre, at lovgiver ikke også på dette punkt finder, at der er behov for at en beskyttelse af grundejeren, da kommunen jo, når vejen er anlagt bliver vejmyndighed. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændring i nr Lovforslagets nr. 10 giver ikke anledning til bemærkninger fra Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets nr. 11. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændring i nr. 12 og 13. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets foreslåede ændring i nr. 14. Lovforslagets nr. 15 er ny og medfører en forpligtelse for kommunerne til at træffe bestemmelse om at en konkret eller fremtidig vedligeholdelse udføres af en grundejerforening eller et vejlaug, herunder hvad der er omfattet af afgørelsen, hvordan vejen fremadrettet skal vedligeholdes, udgiftsfordeling m.v. Det er et fint forslag og i tråd med bestemmelserne i øvrigt i 55 Kommunen vil i denne situation ligesom med øvrige sager efter 55 have et øget ressourceforbrug til dels høring, dels behandling af indsigelser, udarbejdelse af vedligeholdelsesplan, udgiftsfordeling m.v. Det ville være hensigtsmæssigt og rimeligt, hvis kommunen kunne få dækket sine udgifter hertil med en bestemmelse herom i lovforslagets nr. 29 om affattelse af 99b. Hertil kommer, at kommunen uanset bestemmelsen fortsat efter loven er vejmyndighed, og at kommunen trods bestemmelsen fortsat har tilsynsforpligtelse på de private fællesveje. Kommunen er dermed fortsat også efter loven forpligtet til løbende at vurdere vejene og deres tilstand. Det fremgår ikke af bestemmelsen eller bemærkningerne til lovforslaget, hvordan der forelægges dokumentation for at der rent faktisk er 2/3 af fordelingsbyrden, der ønsker dette, om kommunen har en efterprøvningsforpligtelse heraf, eller hvorvidt kommunerne som vejmyndighed skal foretage høring forinden afgørelsen af alle tilgrænsende grundejere. lovforslagets nr. 16 omfatter en ny affattelse af privatvejslovens 56. I stk. 5, sidste pkt. anføres Er dokumentationen ikke fremlagt inden udløb af den fastsatte frist, foranlediger vejmyndigheden at forholdene fysisk lovliggøres for de forpligtigedes regning. Hverken selve bestemmelsen eller bemærkningerne til bestemmelsen indeholder en beskrivelse af, hvilken fysik lovliggørelse der f.eks. tænkes på, og hvis en lovliggørelse koster uforholdsmæssig meget, om kommunen så efter bestemmelsen alligevel er forpligtet til en fysisk lovliggørelse for de forpligtedes regning. Det bør beskrives.

3 I de almindelige bemærkninger til bestemmelsen pr nævnes i 4. afsnit at de offentligretlige tilladelser kan give anledning til frustration, da tilladelsen ikke tager stilling til og vejmyndigheden skal tage stilling til ansøgninger, som muligvis ikke udnyttes. Vi under os noget over bemærkningerne, idet vi altid sikrer os, at vejeejers eller 2/3 af grundejerne, eller grundejerforeningen har sagt ok hertil. Hermed sættes også en kortere frist for tilladelsens udnyttelse nr. 17. Bestemmelsen rejser dog det spørgsmål, hvem der skal give klagevejledning. Typisk indhenter vejmyndigheden politiets godkendelse, og meddeler samlet tilbage til ansøgeren. Det bør tydeligere af lovforslaget fremgå, hvils det er kommunen, som skal give klagevejledning. Dette kan evt. blot fremgå af bemærkningerne til bestemmelsen. Frederiksberg Kommune går i øvrigt ud fra, at det der kan påklages kun er retlige spørgsmål. Lovforslagets 18 er ny og omfatter muligheden for, at der på private fællesveje kan indrettes parkeringspladser og parkeringsordninger uden vejmyndighedens godkendelse, men med politiets godkendelse for at undgå usikker afmærkning og unødvendige retssager. Generelt må forslaget forventes at kunne medføre et meget broget billede for bilister m.h.t. forskelligartede parkeringsregler, som de vil skulle forholde sig til, og således ikke bidrage til en øget fornemmelse af retssikkerhed for disse. Herudover vil forslaget medføre en række nye problemstillinger, hvor det forekommer uafklaret, hvordan det i praksis skal håndteres. Det fremgår således ikke om det er vejejer, som jo ejer vejen, eller det er de til vejen tilgrænsende matrikelejere, der kan foretage etablering af parkeringspladser og ordninger. Herudover tager lovforslaget ikke stilling til, hvordan de enkelte beboeres ønsker på en privat fællesvej skal vurderes i forhold til hinanden? Hvem skal tage stilling hertil? Endvidere tager lovforslaget ikke stilling til, hvordan der skal tages der højde for evt. parkeringskrav i lokalplaner mv. for de forskellige områder? I lovforslaget bruges en række nye begreber, som der mangler definition af. Hvad forstås ved vejretsaftaler, jf. bemærkningen til bestemmelsen 5. afsnit? I lovforslaget nævnes særligt køretøj og særlige personer, jf. 57a, stk. 1, uden dette er defineret - Hvad er et særligt køretøj? Og hvad er særlige personer? Og hvad forstås ved bestemte køretøjer med lovligt ærinde, jf. stk. 5. Hvad der bestemte køretøjer? og hvad er et lovligt ærinde? Politiet skal godkende den konkrete afmærkning af parkeringspladser og afmærkning af private parkeringsordninger, men skal politiet også føre tilsyn med, at dette udføres korrekt på stedet, eller hvem er tiltænkt denne opgave? Hvem skal sikre sig, at eventuel vejafmærkning vedligeholdes? Hvilke muligheder har kommunen for at fjerne/ændre ulovlige parkeringspladser? Hvordan sikres det i det hele taget, at der bliver indhentet tilladelse?. I dag har kommuner hånd i hanke med, de ansøgninger som kommer ind i forhold til etablering af parkeringsbåse på private fællesveje, og der føres også tilsyn med, at de etableres lovligt. Kommunerne skal fortsat kunne foretage færdselsregulerende tiltag på vejene. Hvordan skal kommunen stille sig, hvis etablerede parkeringspladser er til hinder for de færdselsregulerende tiltag? Da færdselsloven fortsat er gældende på private fællesveje, og politiet og kommunerne derfor fortsat vil kunne udstede parkeringsafgifter efter lovens 28 og 29, vil forslaget medføre, at bilisterne bliver ringere stillet. De skal forholde sig til flere sæt af regler og vil kunne få en parkeringsafgift fra både politiet, kommunen og et privat p-selskab. Det er vores erfaring, at mange private parkeringsselskaber ikke kender meget til færdselsloven, Hvilke muligheder har kommunen for at fjerne/ændre ulovlige parkeringsordninger?

4 Forslaget må forventes at medføre mange nye skilte for private parkeringsselskaber. Hvordan skal beboerne på en privat fællesvej evt. kompenseres ved optagelse til en kommunal vej. De vil jo muligvis miste indtægter og særligt attraktive parkeringsforhold? Forslaget giver kommunerne træffe beslutning om etablering af handicappladser på de private fællesveje, ligesom der kan klages over kommunens afgørelse. Dette må derfor også betyde, at kommunens beslutning skal sendes til en bredere kreds end vejejeren. Dette gøres der ikke op med i lovforslaget det er heller ikke klart, hvem der kan klage. Forslaget medfører rigtig mange uafklarede spørgsmål, og Frederiksberg Kommune er på ingen måde overbevist om, at dette tiltag er til gavn for nogen. nr. 19 og 20. Dog pålægger bestemmelsen som noget nyt en frist for kommunerne til at udføre de trafikdæmpende foranstaltninger men også, at kommunerne afholder udgifterne til en afsluttende trafiktælling, og der med en ny administrativ byrde for kommunerne. Dokumentation kunne måske fremlægges på anden vis. Lovforslagets nr. 21 er ny og medfører en ny forpligtelse for kommunerne til at optage private fællesveje som betjener offentlige institutioner som kommuneveje. Forslaget medfører endvidere, at kommunen i en række tilfælde som noget nyt vil skulle afholde udgifter til trafiktællinger. Frederiksberg Kommune går ud fra, at der tages højde for disse øgede udgifter for kommunerne. Lovforslagets nr. 22 er ny, men giver ikke Frederiksberg Kommune anledning til bemærkninger. Lovforslagets nr. 23 og 24 er nye. Som Frederiksberg Kommune læser forslaget, er intentionen med bestemmelserne at sikre kvalitetsniveauet på retablering af de gravninger, der udføres på de private fællesveje hæves, så de private fællesveje efterlades i den samme tilstand som de havde, inden gravearbejdet blev udført. Det kan ingen være i mod. Lovforslagets bestemmelser er imidlertid meget uklare i sit indhold. Forud for en gravetilladelse skal kommunerne indhente oplysninger om det udlagte vejareals tilstand. Det fremgår ikke, hvem kommunen skal indhente oplysningerne fra er det vejejeren, ledningsejeren eller de tilgrænsende grundejere det bør simpelthen præciseret i lovforslaget særligt hvis kommunerne nu bliver erstatningsansvarlige. Hertil kommer, at det bør præciseres i hvilken form, det skal dokumenteres f.eks. fotodokumentation, komprimeringstest ved en ekspert udtalelse, ved syn og skøn. Kommunen går ud fra, at det er ledningsejeren altså den der skal grave, som skal sende oplysningerne. Oplagt vil det også være, at dette skal ske sammen med ansøgningen. Men det kan jo også være hos vejejeren eller de vedligeholdelsespligtige grundejere, som jo bedst selv kender deres vej, og som bør vide, hvordan den er opbygget og med hvilke materialer. Og så må de jo stå inde for, at oplysningerne er korrekte. Men det bør altså præciseres. Hvem er det lovgiver mener kommunerne skal indhente oplysninger om vejens tilstand fra.? Og hvad hvis der ikke mellem vejejeren eller de vedligeholdelsespligtige grundejere og ledningsejeren er enighed om det udlagte vejareals tilstand, hvad skal kommunens så lægge til grund, hvem skal kommunen give medhold? Det bør også afklares, hvad der menes med det udlagte vejareal er det det areal, der skal graves i? eller er det et større areal?

5 Det bør videre afklares, om det vil være et sagligt vilkår for kommunen, at give en entreprenør afslag, på grund af kommunens dokumenterede erfaringer med kvaliteten af den pågældende entreprenørs arbejde, for at begrænse grundejernes gener og kommunens risiko for erstatningskrav og dermed forsinke arbejdet. Det bør det i hvert fald være. Frederiksberg Kommune skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at typisk, når der graves på en privat fællesvej, så er arbejdet sat i gang af tilgrænsende grundejere på vejen, f.eks. fordi der skal indlægges fjernvarme, internet, repareres rør mv. Det er altså de tilgrænsende grundejere, som også er de vedligeholdelsesforpligtede, som ofte foranlediger gravearbejdet eller som har en interesse i, at dette udføres. Imidlertid og på trods af, at arbejderne typisk sættes i gang af tilgrænsende grundejere på vejen, finder lovgiver, at kommunen skal gøres direkte ansvarlige over for de vedligeholdelsesforpligtede for eventuelle tab som følgende af manglende tilsyn med opgravning og mangelfuld retablering. Sådan som det fremgår af selve lovteksten kan erstatningskravet opfattes som et objektivt ansvar. Det er vel næppe tiltænkt. Bemærkningerne til bestemmelsen siger vel også nærmest, at der skal være udvist culpøs handling. Men det er altså ikke klart, og det bør præciseret. Det er ikke rimeligt at stille kommunerne i en usikker retsposition. Lovgiver bør beskrive kommunernes omfang af tilsyn, således at hvis kommunen, har udført sit tilsyn på den anførte måde, at der ikke kan pålægges et erstatningsansvar. Det bør også beskrives i hvilken form kommunens tilsyn skal dokumenteres. Lovgiver anfører ikke, hvor lang tid kommunen kan gøres ansvarlig i forhold til sit tilsyn. Det bør beskrives Det bør herudover beskrives, hvorledes kommunen skal sikre sig, at gravningerne er tilstrækkelig retableret. Hvad skal kommunerne kræve af ledningsejerne og dennes entreprenører i form af dokumentation, kan kommunen f.eks. som et lovligt krav kræve af ledningsejeren, at arbejderne inden færdigmelding gennemgås af en syns- og skønsmand, der udarbejder en rapport over arbejderne. Lovgiver anfører ikke, hvor lang tid kommunen kan gøres ansvarlig for retableringer. Det bemærkes i den forbindelse, at graveaktøren kun er ansvarlig for sit arbejde i 2 år fra færdigmelding. Frederiksberg Kommunen oplever endvidere, at der engang imellem bliver igangsat gravearbejder både på offentlige og private fællesveje, som der ikke ansøges om tilladelse til. Disse arbejder kan kommunen ikke gøres ansvarlige for. I bemærkningerne anføres, at spørgsmålet om, der kan gøres erstatningskrav over for kommunen afgøres ved dansk rets almindelige erstatningsregel og henhører derfor under domstolene. Det fremgår ikke hvem der skal anlægge retssagen. Kommunen går ud fra, at det er vejejeren/tilgrænsende ejere. Forslaget medfører en voldsom ressourcestigning ikke alene hos kommunerne i form af tilsyn og dokumentation, men også hos ledningsejerne og også hos vejejeren. Et bemærkes i den forbindelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis ministeren benytter sin hjemmel til at kommunerne kan opkræve betaling gravetilladelser, så kommunerne kan få dækket sine udgifter herved. Samlet set er et vigtigt spørgsmål - kan kommunen blive erstatningspligtig, hvis kommunen har overholdt alle sine forpligtelser, og ledningsejeren har overhold alle faglige normer og retningslinjer for retablering af gravninger. Lovforslagets nr. 25 og 26 giver ikke anledning til bemærkninger fra Frederiksberg Kommunes side. Lovforslagets nr. 27 er ny, men giver ikke anledning til bemærkninger fra Frederiksberg Kommunes side ud over et spørgsmål om, at kommunen vel også kan indbringe uenigheden lige netop i denne situation. Lovforslagets nr. 28 giver ikke anledning til bemærkninger fra Frederiksberg Kommunes side.

6 Lovforslagets nr. 29 giver i stk. 1 mulighed for, at kommune kan få dækket samtlige sine udgifter ved administration af visse bestemmelser i loven, mens stk. 2 for øvrige bestemmelser i loven begrænser kommunerne mulighed for at opkræve samtlige udgifter til alene at udgøre 30 pct. af den samlede udgift til vejarbejder. Dette er en indskrænkning i forhold til lovgivningen i dag, hvor alle udgifter også de, der ligger udover de 30 pct. kan kræves dækket. Kommunerne vil desuden kunne påregne ekstraudgifter på baggrund af lovforslaget. Frederiksberg Kommune har ikke bemærkninger til lovforslagets 3 og 4 Bemærkninger til de almindelige bemærkninger I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (indledning 3. afsnit) defineres private fællesveje. I sidste linje skrives Desuden er det en betingelse, at ejendommen ikke ejes af samme ejer/personkreds. Frederiksberg Kommune er interesseret i at høre, og der tale om en udvidelse af definitionen, og i fald, burde denne så ikke fremgå af selve loven og ikke i en bemærkning til loven. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (indledning 7. afsnit) anføres, Således indeholder lovforslaget få række tiltag, der skal medvirke til, at grundejerne påtager sig det daglige ansvar for de private fællesveje. Det er ikke helt klar for kommunen om der skal stå få tiltag eller en række tiltag. Hvis sidstnævnte er tilfældet, har kommunen rigtig svært ved at se dette. Under bemærkningerne om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentliges anføres det, at Det er Transport-og Bygningsministeriets vurdering, at lovforslagets administrative lettelser og byrder for kommunernes vedkommende samlet set udligner hinanden, og at det samlede lovforslag derfor ikke vil have hverken negativ eller positiv betydning for kommunernes administration. Under henvisning til Frederiksberg Kommune bemærkninger ovenfor, er kommunen ganske enkel ikke enig i denne betragtning. Særligt bestemmelserne i lovforslagets 2, nr. 23 og 24 giver anledning til en væsentlig øget administration hos kommunerne dels i forhold til indhentelse af dokumentation for arealets tilstand, dels tilsyn og dels tilsyn med retableringen. Hertil kommer administrative omkostninger til forventelige retssager og eventuelle erstatningsudbetalinger. Men også en række af de øvrige bestemmelser i loven medfører betydelige administrative og økonomiske konsekvenser som ikke opvejer de få lettelser, der følger af vejloven. Videre fremgår det af bemærkningerne Hertil er det ministeriets vurdering, at forslaget vil medføre øgede udgifter relateret til drift og vedligehold af veje, kommunerne som følge af forslagets initiativer skal optage som offentlige. Dette kan Frederiksberg Kommune kun være enig i.