Bestyrelsesmøde nr. 91 d. 24. oktober 2017 Pkt. 10a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 91 d. 24. oktober 2017 Pkt. 10a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 13. OKTOBER 2017 Vedr. Hovedretning for budget 2018 og rammerne for Sagsbehandler Koncern-økonomi/Økonomistyringssektionen Formål: Formålet med dette notat er, at uddybe de vigtigste pointer fra FFL18 og retningen for KU s økonomi i årene De vigtigste økonomiske faktorer er i den forbindelse: Usikkerheder og risici i de kommende år, herunder vurdering af indtægterne og omkostninger, udvikling i KU s egenkapital samt status på KU s tilpasninger. Afslutningsvis omtales de indførte investeringsrammer. KONCERN-ØKONOMI MUSEUMSBYGNINGEN (H) LOK NØRREGADE 10 POSTBOKS KØBENHAVN K TLF DIR Baggrund: Regeringen fremsatte 31. august 2017 Forslag til Finanslov 2018 (FFL18). Koncern-økonomi har på den baggrund opdateret indtægtsscenariet for KU for de kommende fire år. Som Koncern-økonomi redegjorde for i notat FFL2018 oversigtsnotat til bestyrelsen fra 31. august 2017 indeholder FFL18 ikke store overraskelser ift. det estimat for 2018 KU forventede ved Budget 2017-vedtagelsen. Midler fra forskningsreserven er endnu ikke udmøntet efter 2019 (forskningsmidlerne falder med godt 200 mio. kr. fra 2019 til 2020) og afventer efterårets politiske forhandlinger. KU har en forventning om, at Regeringen indfrier deres intention om budgetsikkerhed på universiteterne, også i det flerårige perspektiv, hvorfor der her tentativt er indarbejdet 200 mio. kr. i såvel 2020 som Overordnet set har KU s finanslovsindtægter en faldende profil på godt 480 mio. kr. fra 2017 til 2021 (faste priser). Heraf vedrører ca. 380 mio. kr. mapet@adm.ku.dk REF: MAPET

2 KU s uddannelsestilskud, der falder som følge af forventning om færre STÅ, omprioriteringsbidrag og bortfald af takst 1 forhøjelsen efter Det resterende fald kan henføres til generelle fald på alle elementer. Bestyrelsen vil blive præsenteret for et opdateret indtægtsgrundlag og forventninger til omkostninger i budget 2018, som forelægges til godkendelse i bestyrelsen 11. december SIDE 2 AF 11 Indhold Udviklingen i KU s indtægter Usikkerheder og risici i Indtægtssiden... 5 Uddannelsesindtægter... 5 Eksterne tilskud... 7 Omkostningssiden... 8 KU s opsparingsmodel... 8 FFL18 og KU s tilpasninger... 9 Investeringsrammer... 10

3 Udviklingen i KU s indtægter SIDE 3 AF 11 Tabel 1 KU s estimerede indtægter ) B B17 B17 2. kørsel (BO1) (BO2) (BO3) kr niveau 2018-niveau 2018-niveau 2018-niveau 2018-niveau 2018-niveau Heltidsuddannelse 2) Deltidsuddannelse 2) Færdiggørelsesbonus (bachelor og kandidat) 2) Fripladser og stipendier Udvekslingsstuderende 2) Småfag Øvrige uddannelsestilskud fra UFM og UVM 3) Uddannelsestilskud fra UFM og UVM Forskningstilskud 4) Herunder glob. midler til ph.d. og post.docs Omstillingsreserven 5) Nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven 6) Forskningstilskud fra UFM Øvrige formål Forskningsbaseret myndighedsbetjening 7) Administrativ effektiviseringer Basistilskud fra UFM Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 8) Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Retsmedicinske ydelser Indtægter i kommerciel indtægtsdækket virksomhed Eksterne midler Fremleje, driftsrefusioner m.v. 9) Bygningsrelaterede indtægter Salg af varer og tjenester Øvrige indtægter Andre indtægter 10) Indtægter i alt Renteindtægter Indtægter i alt, inkl. renteindtægter ) Tabellens tal er i 2018-niveau. 2) KU benytter egen prognose i forhold til uddannelsesindtægterne. Takst 1-forhøjelsen er ikke videreført efter Heltid, deltid, færdiggørelsesbonus og udvekslingsstuderende er opdateret TB17 B18 2. kørsel. 3) Ift 'Øvrige uddannelsestilskud' er midler fra Undervisningsministeriet (UVM) samt midler fra Styrelsen for Institutioner og Udannelsesstøtte (SIU) overført til Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Opdateres af FAK ved endeligt Budget ) Forskningstilskud er opdateret med FFL18. Alle år er tillagt ca. 6 mio. kr. i forventede TB-indtægter vedr. fremleje fra Bygningsstyrelsen (Bygst). 5) Fra 2018 er de mio.kr. fra omstillingsreserven indeholdt i selve basisforskningstilskuddet. Tilskud i er nye tilskud fra puljen. 6) Det forudsættes at nye basisforskningsmidler på ca. 200 mio. kr. videreføres efter ) Forskningsbaseret myndighedsbetjening er fra 2017 flyttet til anden finanslovsparagraf og er derfor lagt til øvrige indtægter. 8) Der er indregnet en årlig stigning på 2 pct. for tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed ud fra B2017-niveau. Opdateres af FAK ved endeligt budget ) Bygningsrelaterede indtægter er prognose fra CAS for Opdateres ved endeligt budget ) 'Andre indtægter' er baseret på Budget med en flad fremskrivning i Opdateres af FAK ved endeligt budget Væsentlige ændringer i perioden KU s finanslovsindtægter viser et fald på ca. 680 mio.kr. (faste priser) i perioden Jf. afsnittet nedenfor vedr. forskningstilskud fra forskningsreserven, er der dog tentativt indarbejdet 200 mio. kr. ekstra i 2020 og 2021, således er der alene budgetteres med et fald på ca. 480 mio. kr. Heraf

4 vedr. størstedelen uddannelsesindtægter som falder med knapt 380 mio. kr. i perioden. Forskningstilskuddet falder som følge af omstillingsbidraget, der tilbageføres til sektoren, basistilskud falder som følge af at myndighedsbetjening er overført til anden finanslovsparagraf samt som følge af omstillingsbidraget på øvrige formål. Andre indtægter forøges bl.a. sfa. overflytningen af myndighedsopgaver. Ellers er der tale om fakulteternes forventninger, der pt. ikke er nærmere identificeret. SIDE 4 AF 11 Tabel 2 Ændringer fra 2017 til Forskel kr niveau 2018-niveau Uddannelsestilskud fra UFM og UVM Forskningstilskud fra UFM Basistilskud fra UFM Eksterne midler Bygningsrelaterede indtægter Andre indtægter Renteindtægter I alt Uddannelsestilskud Fra 2017 til 2018 falder KU s Uddannelsestilskud 145 mio. kr. og fra 2018 til 2021 forventes et yderligere fald på 232 mio. kr. Det er primært tilskud til heltidsuddannelse, der falder som følge af forventning om faldende STÅ (forventningen er at antallet af STÅ falder med fra budget 2017 til 2021), faldende takster, dimensionering, omprioriteringsbidrag samt andre generelle besparelser. Hertil kommer at takst 1 forhøjelsen ikke er videreført efter 2019 (ca. 70 mio. kr.). Forskningstilskud KU s Forskningstilskud er i 2018 på niveau med Midler fra forskningsreserven er endnu ikke udmøntet efter 2019 (forskningsmidlerne falder med godt 200 mio. kr. fra 2019 til 2020) og afventer efterårets politiske forhandlinger. KU har en forventning om, at Regeringen indfrier deres intention om budgetsikkerhed på universiteterne, også i det flerårige perspektiv, hvorfor der her tentativt er indarbejdet 200 mio. kr. i såvel 2020 som Basistilskud KU s Basismidler falder med 35 mio. kr. fra 2017 til 2018, heraf skyldes de 21 mio. kr., at forskningsbaseret myndighedsbetjening med FL2017 er flyttet til anden finanslovsparagraf (KU/SCIENCE får stadig midlerne). Basismidler falder yderligere 27 mio. kr. fra 2018 til 2021 og er forårsaget af omprioriteringsbidraget.

5 Eksterne midler De eksterne midler er fremskrevet med en forventet stigning på 2 pct. årligt ift. budget 2017 frem mod I det endelige budget for 2018 vil de eksterne midler blive estimeret på baggrund af fakulteternes egne forventninger i efteråret KU har med den langsigtede tilpasningsplan sat fokus på hjemtag af private fondsmidler og EU-midler og andre udenlandske kilder. SIDE 5 AF 11 Bygningsrelaterede og andre indtægter Bygningsrelaterede indtægter udvikler sig fladt henover årene. Andre indtægter stiger med 116 mio. kr. fra Profilen er baseret på fakulteternes forventninger til egne øvrige indtægter ved budget 2017 og vil blive opdateret igen ved budget Usikkerheder og risici i Indtægtssiden Hovedkilderne til indtægter på KU er uddannelsesindtægter, andre tilskudsindtægter på finansloven og eksterne tilskud. De aktivitetsafhængige uddannelsesindtægter fra finansloven er produktionsafhængige og derfor behæftet med en vis usikkerhed. De resterende tilskudsindtægter på finansloven (forskningstilskud og basistilskud) er relativt stabile grundet den tre-årige budgetsikkerhed. De eksterne tilskud har igennem en årrække haft en relativ pæn vækst, forventningen er en fortsat vækst på området, dog med en fladere profil. Profilen vil først blive fastlagt ved udarbejdelse af KU s endelige budget. På indtægtssiden er den største økonomiske risiko pt. udviklingen i uddannelsestaksterne, KU s produktion af bachelorer og kandidater (udviklingen i STÅ) og den kommende bevillingsreform på uddannelsesindtægterne. Uddannelsesindtægter Udvikling i uddannelsestakster og STÅ Med FFL18 er uddannelsestaksterne blevet yderligere reduceret. Figuren nedenfor viser udviklingen i taksterne fra 2017 til Som det fremgår af figuren falder taksterne markant over årene med mindst 14 procent. Samtidig er der forventning om faldende STÅ. På grund af dimensioneringen er det ikke muligt at opretholde indtægtsniveauet ved at forøge antallet af STÅ på længere sigt. Takst 1 forhøjelsen er med FFL18 ikke videreført efter 2019 og derfor mister universitetet yderligere 70 mio. kr. årligt. Det er uklart om, og i hvilken form midlerne bliver omfattet af den kommende bevillingsreform.

6 Tabel 3 Forventet udvikling i takster og STÅ SIDE 6 AF 11 Ny bevillingsmodel Det forventes at regeringen snarest fremlægger den annoncerede bevillingsreform, der forventes at være gældende fra 2019 med gradvis indfasning. UFM har oplyst, at følgende elementer er omfattet af forslag til nyt bevillingssystem: Taxameterbevilling, færdiggørelsesbonus, administrative effektiviseringer, uddrag af øvrige formål (nuværende faste tilskud) og PLdispositionsbegrænsning. Følgende tilskud er dermed ikke omfattet, og vil være tilskud KU fortsat kan forvente at modtage ud over midlerne via nyt bevillingssystem: Udviklingsstuderende, tilskud til småfag, deltidsuddannelse, fripladser og stipendier og udvekslingsstuderende. Studietidsmodellen I forbindelse med den politiske aftale om SU-systemet og rammerne for studietidsgennemførelse fra april 2013, blev det aftalt, at en stadig stigende andel af puljen til færdiggørelsesbonus gøres betinget af studietiden. Ordningen indfases gradvist fra 2015 og i 2020 skal KU have reduceret sin studietidsoverskridelse med 7,6 måneder (akkumuleret) i forhold til KU s studietidsoverskridelse i Såfremt KU ikke lever op til studietidsmålet, reduceres universitetets tilskud fra færdiggørelsespuljen. En stigende procentdel af puljen til færdiggørelsesbonus vil være afhængig af studiemålene (jf. tabel 3). Fra 2018 er 95,5 pct. af puljen omfattet. Tabel 4 Sektormål, beløb og procent, der er betinget af studietidsforbedringer (2017-pl) 1 Faldet i STÅ skal ses i lyset af, at der i 2016 var ekstraordinære mange STÅ pga. studiefremdriftsreformen. Der var derfor et midlertidigt boost i antallet af STÅ, men efterfølgende fald i optag/bestand også som følge af studiefremdriftsreformen.

7 Samlet sektormål (måneder) 0,4 0,7 1,7 2,8 3,7 4,3 Beløb betinget at studietid (mio. kr.) 86,6 171,7 385,9 632,6 832,0 980,7 Procentdel betinget af studietid 12,7 26,0 60,0 95,5 96,6 95,4 SIDE 7 AF 11 Kilde: FFL18, Der er således en stadig stigende andel af færdiggørelsesbonus, som det er usikkert at KU får andel i. Der har ikke før reformen været særskilt fokus på studiernes normtid. KU har i de senere år iværksat en række tiltag som har reduceret studietiden væsentligt. KU s samlede studietidsoverskridelse var i ,3 måneder. I 2016 var studietidsoverskridelsen reduceret til 12,2 mdr., mens reduktionsmålet i studietidsmodellen for KU i 2016 var 15,7 mdr. KU opfylder således studietidsreduktionen i 2016, hvilket også var tilfældet i årene KU s slutmål i henhold til studiefremdriftsreformen er at få studietidsoverskridelsen ned på 10,6 mdr. KU skal derfor fortsat have reduceret studietiden, hvis det ikke skal betyde et indtægtstab i Inddragelse af færdiggørelsesbonussen som element (med en vægt på 5 pct.) i den nye bevillingsmodel vil dog ændre dette og mindske den økonomiske usikkerhed. Eksterne tilskud Reduktion i de offentlige forskningsmidler fra Det Frie Forskningsråd og Danmarks Innovationsfond på Finansloven fra 2016 giver usikkerhed i forhold til fremtidens offentlige projektindtægter. Mhp. at fastholde målsætningen om at afsætte 1 pct. af BNP til offentlig forskning er der ifm. FFL18 afsat 400 mio. kr. ekstra til forskning. De fleste af midlerne er afsat til bestemte formål. Nogle af midlerne er f.eks. øremærket til Innovationsfonden, hvor KU i konkurrence med andre universiteter skal vinde midlerne Der er på trods af ovenstående tilvækst stadig færre midler til rådene end før FL Det er ambitionen at modsvare den forventede nedgang i de offentlige forskningsmidler fra Det Frie Forskningsråd og Danmarks Innovationsfond af mindst en tilsvarende vækst på private fondsmidler, EU-midler og andre udenlandske kilder. KU har med den langsigtede tilpasningsplan sat fokus på at forøge hjemtag af private fondsmidler og EU-midler i de kommende år. Samtidig er der i tilpasningsplanen også fokus på at øge finansieringen af de administrative følgeomkostninger (overheadindtægter) på de eksterne

8 midler. KU har en ambition om minimum 2 pct. årlig vækst i de eksterne midler, hvilket er indarbejdet som forudsætning i 2. kørsel af budgettet. I det endelige budget 2018 vil de eksterne tilskud blive opdateret på baggrund af fakulteternes indmeldinger. SIDE 8 AF 11 Omkostningssiden KU s omkostninger består primært af relativt stabile poster (heraf udgør løn ved budget pct.). De risici der er på omkostningssiden knytter sig derfor primært til bygningsmassen. Det konsoliderede bygningsbudget for KU består af det centrale bygningsbudget samt de decentrale omkostninger og indtægter, der er placeret på fakulteterne. Bygningsomkostningerne stiger samlet i perioden frem til 2021 som følge af ibrugtagning af de vedtagne byggerier. Det samlede bygningsbudget forventes fra at stige fra ca. 1,8 mia. kr. årligt til ca. 1,9 mia. kr. årligt. Der er usikkerheder knyttet til omkostningerne samt tidsforskydninger som følge af store forsinkelser i byggerierne. Omfanget af økonomiske risici bliver behandlet i Den årlige redegørelse for bygningsområdet, som forelægges bestyrelsen den 24. oktober Heraf vil de specifikke forhold fremgå fordelt på de enkelte byggesager. KU s opsparingsmodel Bestyrelsen besluttede i oktober 2015 en forståelsesramme for KU s egenkapital, som opdeler den i en teknisk og fleksibel egenkapital. Bestyrelsen lagde sig samtidig fast på at det langsigtede mål for den fleksible egenkapital er 7,5% af KU s omsætning. Som led i modellen blev det besluttet, at den tekniske egenkapital samles centralt på KU, mens den fleksible egenkapital ( opsparing ) fortsat allokeres ud på de enkelte fakulteter, og hvor målsætningen således er en opsparing, der svarer til 7,5 pct. af det enkelte fakultets omsætning. Fakulteternes opsparing har generelt tre overordnede formål; At være risikobuffer, strategisk investeringsredskab og incitament for sund økonomisk adfærd. Fakulteterne fik i forbindelse med tilpasningerne i 2016 og 2017 en samlet profil for årene for brug af opsparing. Denne videreføres til Der fastlægges således en ramme for, hvilket beløb det enkelte fakultet kan trække på deres opsparing (hvis man opfylder kravet om opsparing svarende til 7,5% af omsætningen), eller skal øge sin opsparing over tid (hvis man ikke opfylder kravet om opsparing). Opsparingsmodellen generere således ikke automatisk det enkelte fakultets træk på/opbygning af opsparing (fleksibel egenkapital), men er et pejlemærke for en ledelsesmæssig

9 beslutning. Modellen skaber klarhed over hvad fakulteterne kan disponere over. Det er dog juridisk bestyrelsen der disponerer over hele den fleksible egenkapital. Der er i 2016 og 2017 arbejdet med den konkrete interne implementering ift. at nå det lagsigtede mål om en fleksibel egenkapital på 7,5 pct. af omsætning af den tekniske egenkapital. Foruden opsparingen på fakulteterne er det planen at der fra 2017 spares op til en central fleksibel egenkapital med 20 mio. kr. pr. år via budgetmodellen og ca. 10 mio. kr. årligt fra afkastet på KU s likvide midler. Opsparingen afsættes med henblik på at kunne absorbere diverse forventede/uventede omkostninger på KU-niveau. Det kan være fremtidige dispositionsbegrænsninger og KU s bidrag til Statens Naturhistoriske Museum (SNM) i 2022 med i alt 300 mio.kr. Det er KU s bestyrelse, der ved den årlige budgetbehandling godkender de samlede planer for disponering af KU s opsparing. Figuren nedenfor illustrerer udviklingen i KU s opsparing fra Profilen er fortsat fladt i 2021, mens den i 2022 falder med 300 mio. kr. sfa. finansieringen af SNM. SIDE 9 AF 11 FFL18 og KU s tilpasninger På baggrund af Finanslov 2016 og reduktionen i KU s indtægtsgrundlag godkendte bestyrelsen 8. december 2015 en tilpasningsplan for KU på i alt 500 mio. kr. frem mod De 300 mio. kr. skyldtes den sikre nedgang i KU s indtægter i 2019 (fase 2) og de resterende 200 mio. kr. (fase 3) skyldtes behov for at skabe yderligere økonomisk råderum frem mod 2019

10 Figuren nedenfor viser den økonomiske effekt af FFL18 i forhold til KU s planlagte tilpasningsmål. KU har på nuværende tidspunkt tilpasset ift. de sikre reduktioner, dvs. de 300 mio. kr. fra 2017 ( fase 2 i tilpasningerne) og er også i gang med at tilpasse i forhold til de næste 200 mio. kr. i 2019 ( fase 3 ). Faktuelt vil KU miste 480 mio. kr. i 2021 i forhold til niveauet og yderligere risici er til stede, særligt på uddannelsessiden. Det giver således god mening stadig at forfølge fase 3 målet om flere indtægter og færre omkostninger og således opnå gevinster på administrative områder mv. som vil kunne medvirke til at understøtte KU s kerneaktiviteter. SIDE 10 AF 11 I forhold til FFL18 vurderes tilpasningsmålet på de samlede 500 mio. kr. således pt. at være et passende mål i forhold til de fremtidige usikkerheder på såvel indtægts- som omkostningssiden samt behov for konsolidering af egenkapital som beskrevet i ovenstående. Investeringsrammer På ministerområdet er en samlet investeringsramme på 3,1 mia. kr. årligt for en 4-årig periode. Der er med FFL18 ikke udmeldt mere konkret beløb for sektoren, det har ved forespørgsel i styrelsen heller ikke været muligt at få yderligere information. Det er ministerens ansvar at sikre at investeringsniveauet ikke overstiger rammen. Konkret har KU indmeldt et årligt investeringsbehov på 350 mio. kr. SEA-området (under Bygningsstyrelsen) er også

11 indeholdt i den samlede investeringsramme for ministerområdet, og skønnes samlet at udgøre ca. 1/3 af rammen. KU har i tidligere høringssvar til lovforslaget påpeget udfordringerne ved én fast ramme, såfremt denne ikke er stor nok til at rumme udsving, især ift. byggesager (forsinkelse mellem år) og efterfølgende investeringer i udstyr, aptering, indflytning mm. Generelt afventer universitetssektoren pt. mere konkrete udmeldinger fra styrelsen om processer, principper og administrativ forvaltning af rammen. SIDE 11 AF 11