Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet

Transkript

1 - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse af brugeroplevet kvalitet på 30 regionale tilbud i et tager udgangspunkt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale områdes standarder og anvender faste undersøgelsesspørgsmål for at have en ensartet, metodisk ramme for brugernes oplevelser på tværs af undersøgelsesbesøg. Under undersøgelsesbesøget reflekteres over hvordan borgerne tilkendegiver kvaliteten på botilbuddet, disse tilkendegivelser rubriceres som tilkendegivelser af positivt karakter og/eller tilkendegivelser som kræver opmærksomhed i forhold til borgeroplevet kvalitet. Den sidste del af rapporteringsskemaet består af et opsummeringsfelt, hvor den regionale undersøger skriver en sammenfatning. Oplysninger Tilbuddets navn: Platangårdens Ungdomscenter, Præstegårdsvejen 8, 4760 Vordingborg Dato: Beskrivelse af målgruppe: Platangårdens målgruppe er unge i aldersgruppen år med komplekse psykiske og sociale udfordringer. Psykiatriske diagnoser, som skizofreni, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst, ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser er ofte en del af beskrivelsen af de unge, når de indskrives på Platangården. Sammen med sociale faktorer som eksempelvis misbrug af euforiserende stoffer, udadreagerende og/eller selvskadende adfærd samt afbrudte skole- eller uddannelsesforløb viser der sig ofte et billede af unge, hvis funktionsevne er begrænset på mange parametre. Det er funktionsevnen og et løbende fokus på udvikling af denne, der er central for Platangårdens rehabiliterende indsats. Beskrivelse af rammerne for metoden, som fx antal interviewpersoner i fokusgruppeinterview/antal enkeltinterview/beskrivelse af rammerne for observation o. lign.: Rammerne for dagen var aftalt pr. telefon forud for besøget og aftalt endelig på dagen. Med til formødet var souschef Lizette Kaptain og undersøger. Til afslutningsmødet deltog centerchef, Charlotte Ishøy, Lizette Kaptain og undertegnede. Der var lavet aftaler med seks unge brugere om enkeltmandsinterview og seks pårørende, som gerne ville deltage i et telefoninterview. På dagen meldte i alt fire unge fra: to var taget på spontan ferie, en var taget på tur ud ad huset, og en ville ikke interviewes alligevel. Trods flere forsøg, lykkedes det ikke at tale med mere end to unge. I forhold til pårørendeundersøgelsen fik undersøger fat i fire ud af de seks pårørende, som havde meldt ind, at de gerne ville ringes op. Undersøger: Susanne Lundin, Pædagogisk konsulent i Region Hovedstaden. Brug af metoden/erne (sæt kryds ved den/de anvendte metoder): 1. Fokusgruppeinterview 2. Enkeltinterview _X 3. Deltagende observation Side 1 af 9

2 1. Kommunikation Som har fokus på: I hvilken grad er der kontinuerligt fokus på at fremme borgernes mulighed for at kommunikere med omverdenen? De interviewede unge havde normalt sprog og evne til at kommunikere. De unge kunne kommunikere, som de ville med omverdenen, og de havde mobiltelefoner. Hvis de unge ikke havde taletid, kunne de altid låne en telefon af personalet, hvis de skulle ringe. De unge fik hjælp til at tale med diverse myndigheder, hvis de havde behov for det. I hvilken grad evner medarbejderne at forstå og respektere borgernes udtryksmåder? De unge udtalte, at personalet var gode at tale med, og at de som regel altid havde tid til en snak. En ung udtalte, at personalet talte: lige ud af posen, og at vedkommende var til at forstå. En ung udtalte videre: at personalet var meget 'venne-agtige' og ikke irriterende pædagogtyper. De unge havde hver en kontaktperson/tovholderperson, som de kunne have en mere tæt snak med, hvis de ville. Hvis de hellere ville have en anden person, fik de det. Side 2 af 9

3 2. Indflydelse på eget liv, Som har fokus på: I hvilken grad har borgerne mulighed for at få indflydelse på eget liv? De unge oplevede at have indflydelse på eget liv. De kunne selv bestemme, hvornår de ville gå i seng, også selvom det kunne blive meget sent, hvilket var ok i sommerferien. De skulle være stille efter kl. 22, så de ikke forstyrrede de andre beboere. Det er jo også fornuftigt, udtalte en ung. Støtter medarbejderne borgerne i at forbedre muligheder for dennes livsudfoldelse/ indflydelse på eget liv? Der afholdtes Husmøder/ Ungemøder i husene ca. engang om ugen, hvor de unge havde mulighed for at øve indflydelse på dagligdagen. F.eks. kunne de komme med ønsker til menuen, ture ud ad huset og øvrig indretning af dagligdagen. Der var ikke formelle møder i sommerferien, men den pågældende dag, hvor besøget på tilbuddet fandt sted, havde de unge ønsket sig et møde, da de ikke kunne lide det, der var planlagt til aftensmad. Der var afholdt et møde og besluttet en anden menu end den planlagte. I et af husene sad en ung og lavede øreringe, en aktivitet hun selv havde fundet på. Det havde hun gjort i seks timer i træk, for det havde hun lyst til. Der sad en personale sammen med hende og hjalp med projektet. Tages der udgangspunkt i borgerens ønsker og behov? De unge havde alle indrettet deres værelser selv, og de havde fået deres ønsker og ting respekteret. En ung fortalte, at hun ofte gik ud uden sko på, uanset vejret, hvis hun ville. Det var ok med personalet. Side 3 af 9

4 3. Fremtid Som henviser til standarden individuelle planer, som har fokus på: Er borger inddraget i udarbejdelse af en målrettet og sammenhængende indsats for borgeren? De unge vidste ikke, om de havde en individuel plan, og hvad der stod i den. En ny ung på Platangården vidste ikke, hvorfor Platangården var valgt af kommunen til hendes ophold. Bliver planen til i samarbejde med borgerne? Oplever borger at have tilstrækkelig indflydelse på udformningen? De unge deltog i Teammøder sammen med personalet, hvor deres mål og delmål blev drøftet. De unge var ikke bevidste om, at Teammøderne, var en del af deres involvering i planen for deres ophold, og at de egentlig arbejde sig hen mod et mål. Side 4 af 9

5 4. Hjælp og støtte Som referer til standarden kompeten-ceudvikling, som omhandler: Har tilbuddet relevante, faglige kompetencer til at levere en kvalificeret indsats? De unge udtrykte meget stor tilfredshed med den hjælp og støtte, de fik fra personalet. De oplevede personalet som troværdige og ordholdende. De fortalte, at man f.eks. altid fik tilbagemeldinger på de spørgsmål man havde, eller ting man havde brug for at få undersøgt nærmere. Det kunne være alt fra, hvornår der var ture et sted hen, til møder med kommunen, opskrivning til egen lejlighed eller behov for hjælp til tøjindkøb og økonomi. En ung udtrykte: personalet blander sig tilstrækkeligt i mit liv, og det er jeg glad for. En ung udtrykte ligeledes: reglerne her er fornuftige, og jeg har det godt her. F.eks. regler om ikke at måtte ryge hash og drikke alkohol samt regler om ro efter kl. 22, selvom man ikke skulle gå i seng. En ung fortalte, at der ind i mellem kom nye personaler i huset, men at de unge blev informeret om det, og der altid hang en plan på køleskabet, hvor de unge kunne følge med i, hvornår og hvem der kom på arbejde. En ung udtrykte, at det var ok med nyt personale, da der også altid var fast gammelt personale på arbejdet, og at: så kunne man jo gå til dem, man ville. Side 5 af 9

6 5. Fysisk og mental sundhed Som har fokus på: Støtter personalet op om at fremme borgernes sundhed og trivsel? De unge fortalte, at der altid var god og sund mad i køleskabet, både frugt og grønt var tilgængeligt. En ung havde gået til gymnatik længe, men gjorde det ikke længere pga. en skade. En ung var utilfreds med ikke at måtte have sovemedicin stående på værelset og selv administrere den. Støttes borgeren og har denne adgang til relevante sundhedsfremmende tiltag og sundhedsfaglige kompetencer? De unge kom til tandlæge, læge og speciallæge, når de havde behov for det. Personalet hjalp med at ringe og lave aftalerne samt køre de unge dertil. En ung havde f.eks. været til specialtandlæge mange gang og fået hjælp af personalet til at komme derhen og lave aftaler. Side 6 af 9

7 6. Forebyggelse af overgreb Som omhandler: Evner medarbejderne på tilbuddet at forebygge fysiske, psykiske og seksuelle overgreb? De unge udtalte, at det var et trygt sted at være, og at de ikke havde været bange for at være der på noget tidspunkt. Hvis de andre unge blev højtråbende og vrede, oplevede de unge, at personalet greb ind og skabte ro igen. En ung udtalte, at man bare: kunne gå ind på sit eget værelse, så var der ro. De unge var trygge ved, at personalet kunne klare det, der skete. Er personalet i stand til at forebygge konfliktoptrappende adfærd? Side 7 af 9

8 Sammenfatning af undersøgelsesdagen: 1. Kommunikation De unge oplevede en god tilgængelighed hos personalet. Personalet var altid klar til at lytte og tale med de unge samt handle på det de hørte. Personalet talte med de unge i øjenhøjde, så de følte sig mødt og forstået. Alle unge havde en kontakteperson/ tovholder, de kunne gå til, og de kunne gå til hvem, de ville, hvis de havde lyst til det. 2. Indflydelse på eget liv De unge havde indflydelse på eget liv og kunne øve indflydelse både direkte i forhold til personalet og på husmøder, hvor man kunne aftale dagligdagen mere detaljeret. Man kunne komme med ønsker til menuen på dagen eller længere frem, ønsker til ture i sommerferien samt regler for sengetider og aktiviteter i øvrigt. 3. Fremtid - Individuelle planer De unge havde ikke viden om, at de havde en individuel plan og derfor heller ikke viden om, hvad der stod i den. De unge deltog i Teammøder med personalet om deres egne mål og delmål, men de havde ikke set sammenhængen til den individuelle plan og deres mål for deres ophold på Platangården. 4. Hjælp og støtte - Kompetenceudvikling De unge udtrykte meget stor tilfredshed med den hjælp og støtte, de fik fra personalet. De oplevede personlet som troværdige og ordholdende. De unge oplevede personalet som søde, venlige og gode at tale med. 5. Sundhed - Fysisk og mental sundhed og trivsel De unge fik hjælp til de sundhedsfaglige problemstillinger, de havde, bl.a. tandlægebesøg og hjælp til medicinadministration. De unge havde indflydelse på maden og menuen, som de unge oplevede som sund og god. 6. Tryghed Forebyggelse af overgreb De unge følte sig trygge ved at bo på Platangården, og de havde en oplevelse af, at personalet kunne takle de situationer, der kunne opstå blandt de unge. Side 8 af 9

9 Side 9 af 9 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område DEFACTUM Olof Palmes Allé Aarhus N