Hvorledes skal ADHD/DAMP behandles? Har vi det endelige svar?
|
|
- Albert Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4555 Litteratur 1. Michel MC, Peters SLM. Role of serotonin and noradrenalin in stress urinary incontinence. BJU Int 2004;suppl 1: Norton PA, Zinner NR, Yalcin I et al. Duloxetine versus placebo in the treatment of stress urinary incontinence. Am J Obstet Gynecol 2002;187: Dmochowski RR, Miklos JR, Norton PA et al. Dulozetine versus placebo for the treatment of north american women with stress urinary incontinence. J Urol 2003:170: Kerrebroeck P, Abrams P, Lange R et al. Duloxetine versus placebo in the treatment of European and Canadian women with stress urinary incontinence. BJOG 2004;111: Millard RJ, Moore K, Rencken R et al. Duloxetine vs placebo in the treatment of stress urinary incontinence: a four-continent randomized clinical trial. BJU Int 2004;93: Lose G, Andersen JT, Nielsen JB et al. Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis. Ugeskr Læger 2001;163[suppl 1]. Hvorledes skal ADHD/DAMP behandles? Har vi det endelige svar? En kritisk gennemgang af MTA-studiet STATUSARTIKEL Læge Line Hansen & professor Per Hove Thomsen Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) er en klinisk diagnose baseret på en række adfærdskarakteristika: hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Epidemiologiske undersøgelser fra USA indikerer en prævalens på 3-6%, og denne høje forekomst samt det faktum, at ADHD rammer personer tidligt i livet, understreger nødvendigheden af gode behandlingsmetoder. I USA har man de seneste ti år set en markant stigning i forbruget af centralstimulerende stoffer i behandlingen af ADHD. I Danmark har vi oplevet en tilsvarende tendens med en næsten tredobling i forbruget af methylphenidat (Ritalin) fra personer i 1997 til i 2002 [1]. Dette har fra flere sider vakt bekymring og skabt debat, ikke mindst fordi vi i Danmark traditionelt er meget forsigtige, når det gælder medicinering af psykiske lidelser, særligt hos børn. På baggrund af denne udvikling synes det at være relevant at gennemgå dele af den nyere forskning, der er med til at sætte dagsordenen, når det gælder behandlingen af ADHD. Denne artikel har til formål at give en beskrivelse af:»the multimodal treatment study of children with ADHD«(MTA), der med sin størrelse og omfang af mange anses for at være det mest betydningsfulde for den fremtidige behandling af ADHD [2-4]. Baggrund MTA-studiet er sponsoreret af det amerikanske National Institute of Mental Health, NIMH, og er baseret på et samarbejde mellem seks forskellige universitetshospitaler og centre i USA og Canada. I hidtidige studier er der påvist en kortsigtet effekt af medikamentel behandling og adfærdsterapi i behandlingen af ADHD (< 4 måneder) [2]. Ved valg af behandlingsformer i studiet fokuserede man på tre med allerede dokumenteret effekt: adfærdsterapi, medikamentel behandling med centralstimulerende stoffer og en kombination af de to. Desuden valgtes community care til en kontrolgruppe. Medikamentel behandling var et naturligt førstevalg, idet der forelå en ganske omfattende dokumentation for dens effekt [5]. Alligevel fandt man, at der også var plads til adfærdsterapi i behandlingen. Dette skulle ses på baggrund af, at den medikamentelle behandling ikke afhjælper alle symptomer, der er forbundet med ADHD. Man havde en forestilling om, at man vha. psykosociale tiltag kombineret med medicin kunne ramme en bredere vifte af symptomer og dermed være med til at ændre den dårlige fremtidsprognose, der ofte er forbundet med ADHD i form af øget kriminalitet, stofmisbrug og manglende uddannelse. Samtidig ville man teste, om der var en effekt af adfærdsterapi efter behandlingsophør, noget, som ikke er blevet påvist i behandling med medicin, og som yderligere ville fremhæve terapiens betydning [5]. Metoder og materialer Studiet forløb over 14 måneder. I alt 579 børn diagnosticeret med ADHD (med forstyrrelse af såvel aktivitet som opmærksomhed) i alderen 7-9,9 år blev, som det fremgår af Figur 1, randomiseret til en af fire forskellige grupper, idet community care udgjorde en kontrolgruppe. Studiets udfald blev vurderet vha. en række parametre og blev rapporteret fra tre forskellige kilder, som det fremgår af Tabel 1 [2].
2 4556 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 Studiets fire grupper Medikamentel behandling (M) Behandlingen begyndte med en 28-dages, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøgsperiode for at finde den rette dosis methylphenidat. I Figur 2 beskrives antallet af børn i medikamentel behandling enten alene eller kombineret med terapi samt startdosis. Som en del af den medikamentelle behandling blev der hver måned afholdt et halvtimesmøde med en specialist, hvor man diskuterede og foretog eventuelle ændringer i dosis. Ud af de oprindelige 289 børn, som indgik i enten medicingruppen eller kombinationsgruppen, fik ved studiets ophør 212 børn fortsat methylphenidat, 39 fik anden medicin (primært dextroamfetamin), mens 38 deltagere slet ikke fik medicin (heraf 20, som fik seponeret medicin i begyndelsen og 18 i forløbet af studiet). I gruppen med medikamentel behandling var den gennemsnitlige dosis 37,7 mg/dag sammenlignet med 31,2 mg/dag i gruppen med kombineret medikamentel behandling og adfærdsterapi. Adfærdsterapi (T) MTA-studiets adfærdsterapi bestod af tre dele: en del var rettet mod forældrene, en anden del mod børnene, og i en tredje del inddrog man også skolen. Forældredelen bestod af 27 gruppesessioner og otte individuelle sessioner pr. familie. Man ønskede her primært at lære forældrene specifikke adfærdsstrategier, så de blev bedre i stand til at magte barnet med ADHD. Behandlingen, der var rettet mod børnene, bestod af en sommerskole, hvor man gjorde brug af intensiv terapi. Man forsøgte vha. et belønningssystem at ændre børnenes uhensigtsmæssige adfærd og få dem til at følge et sæt veldefinerede sociale spilleregler. Skoleterapidelen bestod dels af 145 Kombineret behandling (K) 144 Medikamentel behandling (M) Figur 1. Randomisering af patienterne. 33 frafald pga. modstand mod medikamental behandling, flytning eller bivirkninger 198 begyndte med gennemsnitlig dosis methylphenidat på 30,5 Figur 2. Undersøgelsens udfald Adfærdsterapi (T) 146 Community care (CC) 32 ingen medikamentel behandling som følge af solidt placeborespons 26 fik dextroamfetamin som følge af utilstrækkeligt respons på methylpenidat møder med lærerne, hvor man fokuserede på adfærdsstyring, og 12 uger med en deltidsansat hjælper, der arbejdede direkte med barnet. Hen mod slutningen af forsøgsperioden aftog intensiteten i terapien, og i de fleste tilfælde blev den enten helt stoppet eller reduceret væsentligt. Kombineret behandling (K) Børnene, der var i kombineret behandling, modtog både adfærdsterapi og medikamentel behandling som beskrevet ovenfor. De to behandlingsformer blev dog integreret, så der foregik en udveksling af informationer mellem terapeuterne og de ansvarlige for den medikamentelle behandling. Community care (CC) Man fandt det uetisk at indføre en placebogruppe, og i stedet randomiserede man til community care (de foranstaltninger, som det omgivende samfund typisk tilbyder et barn med ADHD). Det betød i praksis, at 67,4% af børnene i denne gruppe modtog medikamentel behandling via praktiserende læge, men der var her tale om mindre doser end i MTA-studiet, da den gennemsnitlige daglige dosis var på 22,6 mg/dag. Resultater I alle fire grupper så man en signifikant forbedring i ADHDsymptomerne, dog med den største ændring i den kombinerede gruppe og i gruppen med medikamentel behandling, som var signifikant forskellig fra de to andre grupper. Der var dog ingen signifikant forskel de to grupper indbyrdes. I studiet havde man opstillet tre hovedspørgsmål, som man ønskede besvaret: 1. Hvilken effekt har langtidsmedicinering (M) og adfærdsterapi (T) sammenlignet med hinanden? Man fandt, at medicin alene var signifikant bedre end adfærdsterapi i forhold til reduktion af ADHD-symptomer. Der var dog ingen forskel mellem de to grupper inden for andre parametre (Tabel 1). 2. Får man yderligere effekt ved at anvende kombinationen af adfærdsterapi og medicinering (K)? Der var ikke signifikant forskel mellem kombinationsbehandling og medicin alene inden for de undersøgte parametre. Sammenlignet med adfærdsterapi var kombinationsbehandling signifikant bedre i forhold til ADHD-symptomer, internaliserende symptomer, aggressiv adfærd og akademiske færdigheder. 3. Hvilken effekt har den systematiske, intensive behandling i MTA-studiet sammenlignet med community care (CC)? Både medicin og kombinationsbehandling var signifikant bedre end community care i forhold til ADHD-symptomer. Adfærdsterapi viste sig ikke at være forskellig fra community care, hvad angår ADHD-symptomer. Hvad angår øvrige parametre var medicin og adfærdsterapi kun bedre end community care inden for et parameter hver
3 4557 Tabel 1. Medicinsk behandling (M), adfærdsterapi (T), kombinationsbehandling (K) og community care (CC) sammenlignet parvist for at besvare de tre hovedspørgsmål i studiet. K vs. CC, K vs. M M vs. CC Udfaldsparametre M vs. T og K vs. T og T vs. CC Mål og kilder (p-værdi) (p-værdi) (p-værdi) ADHD-symptomer, uopmærksomhed Lærere M>T (0,001) K a M K>CC (0,001) K>T (0,005) M>CC (0,001) Forældre M>T (0,001) K a M K>CC (0,001) K>T (0,001) M>CC (0,001) Hyperaktivitet/impulsivitet Lærere M a T K a M K>CC (0,001) M>CC (0,001) Forældre M>T (0,001) K a M K>CC (0,001) K>T (0,001) M>CC (0,001) Observatør i klasselokalet M a T K a M K a CC Aggressiv afdærd, ODD-aggressivitet Lærere M a T K a M K>CC (0,004) M>CC (0,004) Forældre M a T K a M K>CC (0,002) K>T (0,001) Observatør i klasselokalet M a T K a M K a CC Internaliserende symptomer SSRS-internaliserende Lærere M a T K a M K a CC Forældre M a T K a M K>CC (0,001) K>T (0,001) MASC Barn M a T K a M K a CC Sociale færdigheder SSRS Lærere M a T K a M K>CC (0,001) Forældre M a T K a M K>CC M>CC Forældre-barn-relation Forældre M a T K a M K>CC (0,003) T>CC (0,005) Akademiske færdigheder Barn M a T K a M K>CC K>T a) angiver at der ved sammenligning ikke er fundet signifikant forskel. SSRS: Social Skills Rating System. MASC: Multidimensional Anxiety Scale for Children. ODD: Oppositionel adfærdsforstyrrelse. >: Bedre end.
4 4558 UGESKR LÆGER 167/ NOVEMBER 2005 (hhv. sociale færdigheder og forælder-barn-relationer). I modsætning hertil var kombinationsbehandling overlegen inden for flere non-adhd-parametre (aggressiv adfærd, internaliserende symptomer, forælder-barnrelationer, sociale færdigheder og akademiske færdigheder) [2]. MTA-studiets konklusion mht. behandling af ADHD Gruppen bag studiet konkluderer på baggrund af MTA-studiets resultater, at mange børn med ADHD-diagnosen ikke behøver adfærdsterapi, hvis de tilbydes en nøje overvåget medikamentel behandling. Dette skal ses i lyset af, at man ikke fandt signifikant forskel mellem kombineret og medikamentel behandling i studiet [2]. Betydningen af det faktum, at børnene, der var i kombinationsbehandling, fik en lavere dosis medicin end gruppen i medikamentel behandling, var ifølge gruppen uklar. Det kan have betydning, idet bivirkninger sædvanligvis er dosisrelaterede, men det var umuligt at besvare dette spørgsmål med det valgte design. Siden er der analyseret yderligere på studiets data, og de oprindelige konklusioner er blevet udbygget. Man finder her, at børn med ADHD responderer forskelligt på behandling afhængig af komorbiditet. Det viser sig f.eks., at undergruppen af børn med ADHD og angst behandles lige så effektivt med adfærdsterapi alene som med kombineret eller medikamentel behandling [6]. En anden undergruppe med ADHD og oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) eller anden adfærdsforstyrrelse (CD) samt ADHD uden komorbiditet responderer bedst på medikamentel behandling, mens undergruppen med ADHD kombineret med ODD/CD og angst drager mest nytte af den kombinerede behandling [7]. Diskussion MTA-studiet har ikke for alvor kunnet understøtte et alternativ til den rent medikamentelle behandling. Flere forholder sig dog kritisk til dette og hævder, at der fortsat findes en afgørende forskel mellem kombineret og medikamentel behandling, man har bare ikke været i stand til at påvise disse pga. svagheder i studiets design. Kritikken kan inddeles i flg. punkter: 1. Ingen placebogruppe: Man fandt det ikke forsvarligt at inkludere en placebogruppe i studiet, da effekten af behandling med adfærdsterapi eller medicin var veldokumenteret. Derfor valgte man i stedet at sammenligne med en community care-gruppe. Denne gruppe modtog relativt meget behandling, idet 70% i gruppen fik centralstimulerende stoffer, dog i en gennemsnitlig mindre dosis end gruppen, der fik medikamentel behandling. Samtidig var der også en vis brug af adfærdsterapi, dog uden professionel rådgivning. Man har efterfølgende udspurgt forældre og lærere om brugen af adfærdsstrategier ved et af undersøgelsescentrene i studiet, og her har hele 90% gjort brug af disse. En tilsvarende heterogenitet ses dog også i terapigruppen, hvor man var ude af stand til at fastholde 25% udelukkende med terapi og derfor valgte at inkludere medicin. Dette gør sammenligningen mellem adfærdsterapi og community care sværere, idet begge er blandede i deres behandlingskomponenter [8]. 2. Ingen informations- og opmærksomhedsplacebogruppe: En sådan gruppe ses i et studium af Abikoff & Hechtman, hvor man sammenlignede kombinationen af behandling med centralstimulerende stoffer med hhv. informationsplacebo og psykosociale interventioner [9]. Man fandt her ingen signifikant forskel mellem de to grupper. I et andet studie af Barkley fandt man signifikant om end begrænset effekt af terapi sammenlignet med informations- og opmærksomhedsplacebo [10]. Det samme kunne gælde for MTA-studiet, således at den effekt, man ser af adfærdsterapien, ikke kun skyldes selve terapien, men også at man retter fokus mod barnet med ADHD og dets forældre. 3. Ophør af adfærdsterapi: En anden kritik af MTA-studiet retter sig mod, at terapien ophørte inden forsøgets afslutning. Den mest intensive behandlingsperiode lå allerede 4-6 måneder inden studiets afslutning, og ved dets ophør var der typisk gået flere måneder siden barnets sidste kontakt med en terapeut [8]. Man fik hermed vist, at adfærdsterapi har en effekt flere måneder efter ophør, men man kan diskutere, om effekten ikke havde været større, hvis terapien var fortsat med uforandret intensitet gennem hele studiets forløb. Til sammenligning har man i et korterevarende studium fundet signifikant større effekt af kombineret behandling end af medikamentel behandling, men adfærdsterapien var her aktiv ved forsøgets ophør [11-12]. Hvis man ser på udviklingen i behandlingen af ADHD, som den opridses i introduktionen, og på resultaterne fra MTA-studiet, må man forvente, at behandlingen med centralstimulerende stoffer vil vinde mere frem i kommende år. Hvilke konsekvenser bør resultaterne af MTA-studiet i øvrigt have for behandlingen af børn med ADHD i Danmark? I praksis er det reelle behandlingstiltag over for børn med ADHD i Danmark nærmest ækvivalent med den i MTA-gruppen beskrevne kombinationsbehandling. De fleste børn, som modtages til medikamentel behandling i speciallægeregi, har i forvejen langt oftest via PPR-systemet (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fået iværksat specialpædagogiske tiltag, hvor man søger at kompensere for barnets ADHD-symptomer og eventuelle specifikke indlæringsvanskeligheder. I speciallægeregi vil den medikamentelle behandling yderligere blive suppleret med psykosociale tiltag (i form af rådgivning af familie og netværk samt yderligere pædagogisk vejledning). Den i MTA-studiet beskrevne community care-gruppe eksisterer stort set ikke i Danmark, idet der ikke er praksis for og det af Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer er frarådet at
5 4559 VIDENSKAB OG PRAKSIS ORIGINAL MEDDELELSE praktiserende læger uden samråd med en speciallæge iværksætter medikamentel behandling med methylphenidat. Man må i studiet tolke community care som en ren medikamentel behandling foretaget i et regi af praktiserende læger uden nogen anden form for intervention af terapeutisk eller social karakter. Resultaterne af MTA-studiet viser klart, at medicin er essentiel i behandlingen af ADHD, og at den medikamentelle behandling viser sig overlegen i forhold til adfærdsterapi alene. Dette gælder både på kortere sigt (efter 12 måneder og 18 måneder) og efter 24 måneder. De børn, som modtages med ADHD til børnepsykiatrisk behandling, har ofte megen komorbiditet i form af Tourettes syndrom, oppositionel adfærdsforstyrrelse, angst, indlæringsvanskeligheder og depression. Analyserne fra MTA-studiet tyder på, at især børn med megen komorbiditet og især angst og tristhed i særdeleshed kan profitere af kombinationsbehandlingen frem for den medikamentelle behandling alene. Der findes fortsat, også efter MTA-studiet, uafklarede spørgsmål vedrørende behandlingen af ADHD. Dette gælder ikke mindst i forhold til den dårlige langtidsprognose, og hvilken type behandling der kan være med til at forbedre denne. SummaryLine Hansen & Per Hove Thomsen:How to treat attention-deficit hyperactivity disorder: is there a conclusive answer?ugeskr Læger 2005;167:0000Attention-deficit hyperactivity disorder (ADHD) is a common psychiatric disorder occurring in approximately 3 6% of the population. The high prevalence of the disease and the fact that it has an onset early in life emphasise the importance of adequate treatment. This article focuses on the largest long-term treatment study of ADHD, the Multimodal Treatment study of Attention Deficit Hyperactivity Disorder (MTA), taking into consideration especially the limitations of the design and their impact on the outcome of the study. Primary among these is the fact that outcome was measured 4 6 months after the most intensive phase of behavioural treatment but while medication was still active. This may have had an impact on the study results, especially since the MTA study did not indicate a significant difference between combined and strictly pharmacological treatment. Korrespondance: Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital, 8240 Risskov. pht@buh.aaa.dk Antaget: 6. maj 2005 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur The MTA Cooperative Group. A 14-month randomized clinical trial of treatment strategies for attention deficit/hyperactivity disorder. Arch Gen Psychiatry 1999;56: The MTA Cooperative Group. National Institute of Mental Health Multimodal treatment study of ADHD follow-up: changes in effectiveness and growth after the end of treatment. Pediatrics 2004;113: The MTA Cooperative Group. National Institute of Mental Health Multimodal treatment study of ADHD follow-up: 24 month outcomes of treatment strategies for attention-deficit/hyperactivity disorder. Pediatrics 2004;113: Wells KC, Pelham WE, Kotkin RA et al. Psychosocial treatment strategies in the MTA study: rationale, methods and critical issues in design and implementation. J Abnorm Child Psychol 2000;28: The MTA Cooperative Group. Moderators and mediators of treatment response for children with attention-deficit/hyperactivity disorder. Arch Gen Psychiatry 1999;56: Jensen PS, Hinshaw SP, Kraemer HC et al. ADHD comorbidity findings from the MTA study: comparing comorbid subgroups. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2001;40: Pelham WE. The NIMH multimodal treatment study for attention deficit hyperactivity disorder: just say yes to drugs alone? Can J Psychiatry 1999; 44: Abikoff H, Hechtman L, Klein RG et al.. Symptomatic improvement in children with ADHD treated with long-term methylphenidate and multimodal psychosocial treatment. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2004;43: Barkley RA. Commentary on the multimodal treatment study of children with ADHD. J Abnorm Child Psychol 2000;28: Carey WB. What the multimodal treatment study of children with attention deficit/ hyperactivity disorder did and did not say about the use of methylphenidate for attention deficits. Pediatrics 2000;105: Pelham WE, Schnedler RW, Bologna NC et al. Behavioral and stimulant treatment of hyperactive children; a therapy study with methylphenidate probes in a within-subject design. J Appl Behav Anal 1980;13: Operativ behandling af knoglemetastaser i bækken og ekstremiteter ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Bjarne Hauge Hansen & overlæge Johnny Ø. Keller Århus Sygehus, Sarkomcentret og Ortopædkirurgisk Afdeling Resume Introduktion: Vurderingen af prognosen for den enkelte patient er vigtig for valget af operativ procedure i behandlingen af knoglemetastaser. Formålet med operativ behandling er at bedre livskvaliteten ved at fjerne smerter og bevare et funktionelt niveau. Vi analyserede overlevelsen hos patienter med knoglemetastaser behandlet operativt på Århus Sygehus i perioden september 1999-marts Materiale og metoder: En konsekutiv serie af 87 patienter fik foretaget 90 operationer for knoglemetastaser i bækken og ekstremiteter. 3% blev opereret for mere end en metastase. Karcinom fra bryst, prostata, nyre og lunge var de hyppigste primærtumorer. Resultater: Overlevelsesraten var 0,35 efter et år. Ved univariat analyse blev det påvist, at overlevelsen var relateret til køn, knoglelokalisering af metastasen, antal knoglemetastaser, tilstedeværelse af viscerale metastaser, Karnofsky-performance-score, primær kræfttype, tilstedeværelse af patologisk fraktur og præoperativ hæmoglobinværdi. Ved multivariat regressionsanalyse blev det påvist, at patologisk fraktur, hæmoglobinværdi <7,0 mmol/l og dårlig Karnofsky-performance-score var negative prognostiske faktorer. Brystkræft var den eneste uafhængige positive prognostiske faktor for overlevelse. Diskussion: De fleste patienter med to eller tre uafhængige prognostiske faktorer har en ekstrem kort overlevelse, mens patienter uden negative prognostiske faktorer kan have en god prognose. Operative procedurer og rekonstruktioner, som minimerer risikoen for langtidskomplikationer bør vælges til patienter med en god prognose. Til patienter med en dårlig prognose bør der vælges så simple operationsmetoder som muligt.
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereBilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer skal indføres i det gældende produktresumé, etikettering og indlægsseddel. Det er de endelige versioner, der blev opnået
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereForældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn:
Forældretræningsprogrammer i behandlingen af ADHD hos småbørn: Forskningsprotokol til et randomiseret kontrolleret effektivitetsstudie af the New Forest Parenting Programme på en klinisk kohorte af danske
Læs mereINFORMATION OM ADHD OG CONCERTA
DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereDescription and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment
Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment Anne Virring Sørensen Per Hove Thomsen Professor, Dr. Med Lene Ruge Møller
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereInformation. og Concerta
Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereAf Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e
ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer
Læs mereKost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge
Kost med omtanke Den Gamle Avlsgård 24. november 2011 Allan Hvolby, Ph.d., Speciallæge program Indledning - ADHD og forekomst INCA-Studiet nyt stort Hollandsk studie af sammenhæng mellem kost og ADHD Andre
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereFOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereVed Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,
Læs mereADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)
ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereADHD: En mode-diagnose?
Workshop 3 ADHD: En mode-diagnose? Søren Dalsgaard, speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri Overlæge, seniorforsker, lektor, ph.d. Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus Universitet
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereNye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?
Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereBehandling med centralstimulerende medicin
144 Behandling med centralstimulerende medicin En praktisk tilgang ORIGINAL Reservelæge MEDDELELSE Allan Hvolby & ledende overlæge Jan Ib Jørgensen Amtssygehuset i Esbjerg, Børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs merePsykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser
Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereADHD/DAMP hos børn, unge og voksne
ADHD/DAMP hos børn, unge og voksne Per Hove Thomsen professor, overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov Potentielle interessekonflikter Per Hove
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereS T A T U S R A P P O R T
Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereDorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi
Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Underdiagnosticeret gruppe Få studier af piger med ADHD Publicerede forskningsstudier er primært
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813
Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens
Læs mereOpmærksomhedsforstyrrelse
Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereNår almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD
Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereInformation om. ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet
Information om ADHD og Concerta ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet.
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereTEAMS projektet. Helle Vibholm, Dspl., Cand. Cur. Projektkoordinator, v/ Børne- og Ungdomspsyk., Holbæk (ADHD teamet).
TEAMS projektet Helle Vibholm, Dspl., Cand. Cur. Projektkoordinator, v/ Børne- og Ungdomspsyk., Holbæk (ADHD teamet). 1 TEAMS projektet l Regionalt forskningsprojekt, Rekrutterer fra hele Region Sjælland.
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereKun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?
Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereADHD Ikke-farmakologisk behandling
ADHD Ikke-farmakologisk behandling Aida Bikic Psykolog, ph.d. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Aabenraa Region Syddanmark Disposition ADHD og kognitive dysfunktioner Farmakologisk behandling Ikke-farmakologiske
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit
Læs mereIntroduktion. Bertel Rüdinger Farmatjek
Introduktion Uddannet farmaceut 2001 Har arbejdet med patenter, forskning og psykiatri Startede som den første i Europa, som klinisk farmaceut i socialpsykiatrien Beskæftiger mig med god og sikker brug
Læs mereKønsforskelle i forløbet for børn med ADHD og effekter af medicin
Kønsforskelle i forløbet for børn med ADHD og effekter af medicin Søren Dalsgaard Overlæge, senior forsker, lektor, ph.d. Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus Universitet Børne- og
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mere