5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset."

Ingvar Skaarup
5 år siden
Visninger:

1 5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.

5. Kreds (Viborg) stiftedes den 29. Maj 1919 paa Foranledning af,,viborg Haveselskab, hvis Formand den Gang var Fuldmregtig i Hedeselskabet T. P..Jensen.

2 5. Kreds (Viborg) stiftedes den 29. Maj 1919 paa Foranledning af,,viborg Haveselskab, hvis Formand den Gang var Fuldmregtig i Hedeselskabet T. P..Jensen. Denne foranledigede, at Haveselskaberne fra Byerne Holstebro, Ringkøbing, Lemvig, Thisted og Randers blev samlet til et Møde i Viborg, hvor Kredsen blev stiftet og Love vedtaget. Samtidig lag des en Plan for Agitationsarbejdet i de forskellige Byer. Kredsens første Formand blev da ogsaa Fuldmæg tig T. P..Jensen. Inden Aarets Slutning var der i Kredsen indmeldt Foreninger fra Viborg, Holstebro, Ringkøbing, Thisted og Randers, ialt 36 Selskaber med et samlet Med lemsantal paa 643. Da en Del Foreninger endnu stod udenfor Sammenslutningen, blev der i Viborg afholdt et Udvalgsmøde den 26. Marts 1920, hvortil Repræsentanter fra disse Selskaber var indbudt, og hvor der atter, navnlig af Sekretreren, Oversergent Møller, blev gjort Rede for de Goder, som Medlemmerne modtog gennem Førbundet. J. P. Jensen. Dette Møde resulterede i, at der yderligere indmeldte sig i Kredsen fra Thisted 4, fra Viborg 5 og fra Lemvig 1 Haveselskab med tilsammen 201 Medlemmer. Kredsen havde nu - ca. 11 Maaneder efter dens Dannelse - naaet en betydelig Størrelse, idet den omfattede 46 Selskaber med ialt 844 Medlemmer fordelt i 6 Købstæder, hvilket kan tages som Bevis for, at der var udført et stort Agitationsarbejde, og at Haveejerne endda ret hurtigt havde faaet øjnene op for Sammenslutningens Fordele. Første Aars Regnskab balancerede med 276 Kr. 35 øre. Det viste sig ret hurtigt, at Kredsens Virkeomraade spændte for vidt, og allerede i gik Kolonihaverne i Randers og Thisted ud og dannede deres egne Kredse, hvorimod Selskaberne i Holstebro, Lemvig og Ringkøbing vedblev at høre til Viborgkredsen indtil Udgangen af Regnskabsaaret Fra Maj 1922 omfatter 5. Kreds kun Selskaber i Viborg, ialt 9 med et Medlemsantal af 270. Samme Aar blev Restauratør N. Schou valgt til Kredsens Formand, efter at Stabssergent Almskou havde været Formand fra Kredsens Virksomhed drejede sig nu i første Række om at gavne Medlemmerne, idet Oprettelsen af nye Selskaber var gaaet i Staa. I velvillig Forstaaelse af Kolonihavesagens Betydning begyndte Viborg Byraad at give Tilskud til Kredsen, og man begyndte at drøfte Afholdelse af Udstilling, ligesom der blev foretaget belærende Udflugter til andre Byers Haveselskaber. Udstillingen blev først afholdt i 1925 og blev særdeles vellykket, senere er der holdt et Par Udstillinger, som ogsaa har været

af stor Betydning for Sagen. Det første Kolonihaveselskab i Viborg blev oprettet i 1913 under Navnet Viborg Haveselskab og med Redaktør A. C. Mortensen som Formand.

Kvadrat Alen. Redaktør A. C. Mortensen havde udført et stort Viborg. agitatorisk Arbejde for Tilslutning til Selskabet, og der meldte sig ogsaa over 100 Købere til Haveparceller.

3 af stor Betydning for Sagen. Det første Kolonihaveselskab i Viborg blev oprettet i 1913 under Navnet Viborg Haveselskab og med Redaktør A. C. Mortensen som Formand. Ideen til Dannelsen af et Haveselskab kom egentlig fra Randers, og man var saa heldig straks at faa et Stykke til Havebrug velegnet Jord Redaktør A. C. Mortensen til Købs for en Pris af 11 Øre pr. Kvadrat Alen. Redaktør A. C. Mortensen havde udført et stort Viborg. agitatorisk Arbejde for Tilslutning til Selskabet, og der meldte sig ogsaa over 100 Købere til Haveparceller. Da Pengene skulde laanes under Medlemmernes solidariske Ansvar. faldt en Del fra; Foretagendet var noget nyt, og Rækkevidden af Ansvaret kunde ikke overses. Jordstykket blev imidlertid efter Udlæg til Gader og Fortove inddelt i 66 Parceller il ca Kvadrat Alen og bortsolgt til Medlemmerne for 15 Øre pr. Alen, at indbetale i Løbet af 10 Aar. Det næste Haveselskab Lundtofte blev oprettet I et Par Aar var der kun disse to Selskaber i Viborg, og flere Haver skiftede ret hurtigt Ejere, men efterhaanden som Udbyttet af Haverne blev større, fik Folk øjnene op for Betydningen af selv at have et Stykke Jord til Dyrkning, og dette førte til, at der fra Slutningen af 1917 til 1919 blev dannet det ene Kolonihaveselskab efter det andet, og alle i Byens umiddelbare Nærhed. Jorden blev alle Steder købt, selvom Priserne efterhaanden blev større. Kredsen bestaar nu af følgende Selskaber: Viborg Haveselskab Lundtofte Vesterbro Vesterled Winloch Spidstoften Viborg Haveby Højtofte Banely lalt 9 Selskaber. Kredsens Formand er nu Togfører N. P. Schou. Uden for Kredssammenslutningen findes i Viborg ca. 150 Haver, dels fordelt paa 3 Selskaber, dels samlede i mindre Partier. Disse Haver er købt og for N. P. Schou, Viborg. en stor Del bebygget. Desuden findes der - ogsaa i Byens umiddelbare Nærhed - cå. 300 Haver paa lejet Jord, fordelt paa 3 Jordstykker. Lejebeløbet udgør 21/2 Øre aarlig pr. Kvadrat Alen. Det maa indrømmes, at Kredsens samlede Medlemsantal er gaaet noget tilbage, hvilket i første Række skyldes, at der i de senere Aar i

4 stigende Grad er foretaget en udstrakt Bebyggelse indenfor de fleste Selskaber. Selskabernes Beliggenhed tæt op ad Byen gør denne Udvikling naturlig, og Betydningen af, at Kolonihavesagen - i hvert Fald i Viborg - indirekte har bidraget til, at mange nu har eget Hus med passende Have, maa ikke underkendes - tværtimod. Selvom det oprindelige Formaal er trængt noget tilbage for en Del Parcelejeres Vedkommende, maa det dog erkendes, at Kolonihavesagen i Viborg stadig omfattes med Interesse og med Forstaaelse af Sagens Betydning for den enkelte og for Samfundet. Danmarks 10 største Kolonihaveforeninger. Haugstedminde, Odense Medl. Krærnmermarken, Rødegaardsløkken, Fuglsang, Nykøbing F Frederiksbjerg, af 1918, Aarhus Frederiksdal, København Frederikshøj, Vennelyst, Bakkehøj, Frem,

Relaterede dokumenter

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke