Intensiv Symposium 2013, Hindsgavl Slot januar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intensiv Symposium 2013, Hindsgavl Slot 25.-26.januar"

Transkript

1 Intensiv Symposium 2013, Hindsgavl Slot januar Referenter: Marcela Carlsson, Ole Pedersen og Palle Toft Fredag den 25. januar Ældre på intensiv Christian Fynbo Christiansen (CFC) fra Klinisk Epidemiologisk afdeling, Århus Universitetshospital gennemgik problemstillinger omkring den voksende kohorte af aldrende patienter på intensiv afdeling. Aldersfordeling i den danske befolkning frem til 2050 med stigende andel af patienter over 80 år rejser et spørgsmål, om der skal skabes flere intensive pladser til denne patientkategori. CFC fokuserede organspecifikt på fysiologiske forandringer ved aldring, som starter ved 30 års alderen (CCM 2010;38:S452-9) samt på øget risiko for organdysfunktion med stigende alder (Crit Care 2009:R45). CFC gennemgik vægtning af kroniske sygdomme ved hjælp af Charlson komorbiditets-index (J Chronic Dis 1987 og Acta Anaesthesiol Scand. 2011;55:962-70) og refererede, at 82% af 85+ årige har mere end en kronisk sygdom (Lancet 2012;380:37-43). Visitation til intensiv terapi kræver en intensiv plads. Antal af intensivindlæggelser per indbyggere ligger omkring 500 i Danmark, mens det ligger omkring 2000 i USA og 2300 i Tyskland. Afvisningsprocent af ældre patienter fra intensiv terapi stiger med alderen og der er store nationale forskelle (CCM;2012;40:132-8). Prædiktionsmodeller til visitation til intensiv terapi prøver at finde dem, der vil have gavn af behandling samt dem, der vil dø uanset hvad. Prædiktionsmodeller skal anvendes med forsigtighed og aldrig stå alene. CFC gennemgik et studie, som viste, at der er overdødelighed blandt intensive patienter sammenlignet med baggrundsbefolkning i op til 3 år efter indlæggelsen på intensiv afdeling, specielt for dem med stigende komorbiditet (Acta Anaesthesiol Scand. 2011;55:962-70). Afslutningsvis fremhævede CFC en opgørelse over behandlingsniveau hos årige vs. 80+årige, som viste, at færre ældre behandles med respirator og dialyse (J Am Geriatr 53:88-93). CFC konkluderede, at der bliver flere ældre, også på intensivafdelingerne. Prognosen afhænger ikke alene af alder, men i høj grad af ledsagende kroniske sygdomme. Udfordringen bliver at identificere de ældre, der vil profilere af intensivterapi. Kommunikation og den nødvendige samtale Hans Henrik Bülow (HHB), Intensiv afdelingen, Holbæk Sygehus, berigede os med tips og ideer til den vanskelige (skræmmende), men nødvendige samtale med patient og pårørende. Det anslås, at mere end halvdelen af alle klagesager i sundhedsvæsenet kunne være undgået ved god kommunikation, hvilket indikerer, at kommunikationen kan forbedres de fleste steder. HHB fremdrog et studie af Tulsky et al. (J Gen Intern Med 1995;10:436-42) hvor 31 læger talte

2 med 31 patienter om liv og død. Samtalerne havde en median varighed af 10 min. og var domineret af lægerne (73% af tiden). Kun 10% talte om patienternes værdisæt og ønsker, og god livskvalitet for patienten blev ikke defineret. Ved EOL (end of life)-samtaler, hvor cancerpatienters holdning til livsforlængende behandling afklaredes, sås færre som ønskede ophold på intensiv medførende behandling med eksempelvis respirator, sammenlignet med cancerpatienter som ikke havde EOL-samtale (Zhang et al. Arch Intern Med 2009;169:480-88). Ressourceforbruget gennem den sidste uge af patientens liv var klart mindre i gruppen af patienter, som havde haft EOL samtale. Patienterne ønsker og forventer, at vi taler med dem uanset det drejer sig om genoplivning ved hjertestop eller respiratorbehandling (Gaber et al. Palliat Med 2004;18:626-29). Som HHB påpegede, ønsker ingen at bruge livets sidste uge i respirator. HHB rettede herefter fokus mod samtaler med pårørende til kritisk syge patienter. På ny afsløredes, at lægen bruger størstedelen af konferencetiden til at tale (71% af tiden), men også, at jo længere tid de pårørende fik lov at tale, jo større tilfredshed hos de pårørende og færre konflikter læger og pårørende imellem (McDonagh et al. Crit Care Med 2004;32: Laurette et al. N Engl J Med 2007;356:469-78). HHB delte herefter rundhåndet ud af sine tips og tricks til en vellykket samtale. Vigtigst er, at have en Game-plan. Hvem skal jeg tale med, hvad forventes, hvad skal jeg sige, hvor skal jeg ende? Samtalens forløb skal være gennemtænkt på forhånd, og lægens sindsstemning skal kunne rumme diskussionen. Kan der afsættes tilstrækkelig tid? Hvis ikke, så udsæt samtalen, hvilket signalerer, at lægen tager samtalen alvorligt og han er forberedt (Rialon et al. J Palliative Care Med 2012;2:108). Under samtalen bør begreberne holdes simple og kortfattede. Brug gerne røntgenbilleder et billede siger mere end 1000 ord. Lægen bør ikke omtale avancerede behandlinger, hvis ikke de er en option for den pågældende patient. Vær ærlig. Journalfør referat af alle konferencer og samtaler med patient og pårørende. Endelig kom HHB ind på yngre lægers beskedne uddannelse indenfor EOL-samtaler, oftest byggende på: See one, do one, teach one (Tulsky et al. Arch Intern Med 1996). I en undersøgelse blandt sygeplejersker, læger og samarbejdspartnere, afsløredes forskellig opfattelse af, hvornår tidspunktet for ophør af terapi er korrekt, hvilket bekræfter vigtigheden af hyppige, gensidigt forpligtende konferencer blandt involveret personale (Jensen et al. ICM 2011;37: ). Efterfølgende var der stor spørgelyst og kommentarer fra tilhørerne. Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen begyndte med et indlæg, der havde overskriften Har vi råd til alle på intensiv? Vi har mere end indlæggelser på intensivafdelingen pr. år i DK. Omkostninger til intensiv terapi udgør i DK ca. 3,5 mia. DKK pr. år sv.t. 6 % af de samlede hospitalsomkostninger (Ugeskrift Læger 2007; 169: ). Rammevilkårerne for økonomien de næste 5-10 år indebærer 0-vækst og hård prioritering i DK. Finansloven har været historisk ringe for sundhedsvæsenet. Der peges på økonomi-

3 seringsstrategier ved 0-vækst i form af øget produktivitet, øget kvalitetsarbejde, fravalg af dyr medicin med beskeden effekt samt egenomsorg og telemedicin til den voksne kronikergruppe. I øvrigt har vi i DK ca. 7 intensivsenge pr indbyggere, hvilket er lidt mindre end Sverige, Holland og Australien, men bedre end New Zealand og England. Økonomerne har en tommelfingerregel om, at det såkaldte QALY (Quality-Adjusted Life Year) ikke må koste mere end DKK. Intensiv terapi klarer lige netop denne tommelfingerregel (Value in Health 2011; 14: ). Den leversygepatient på intensiv Julia Wendon (JW) fra Kings College Hospital i London gav to foredrag om leverdysfunktion hos kritisk syge patienter. Hun startede humoristisk ved at kalde lever for et center af hele universet. JW gennemgik årsager til leversvigt samt kategorisering af leverdysfunktion. (J Clin Endocrinol Metab 2009). JW fremhævede, at alle iskæmiske leverskader kan progrediere til cholestase (J Clin Endocrinol Metab 2009), og hun viste mange billeder fra den kliniske praksis. Alkohol betragtes som epidemi i UK, og specielt hos unge ses alkoholisk leversigt med stigende hyppighed. Syg lever, f.eks. fedtlever eller skrumpelever, er meget følsom for stress. JW gennemgik et prospektivt multicenter studie med intensive patienter vedrørende forekomst og prognose af tidlig leversvigt hos kritisk syge patienter. Tidlig leverdysfunktion var associeret med højere mortalitet (CCM 2007;35: ). JW forklarede behandlingsprincipper ved levertraumer. Nu om dage er den primære terapi ikke kirurgi, men invasiv radiologi og embolisering ved blødning samt ERCP og stentbehandling ved galdelækage. JW gennemgik detaljeret de inflammatoriske mediatorer s rolle i hepatocytternes metabolisme. JW beskrev leveren som et immunologisk organ og byd på en detaljeret gennemgang af hepatocytternes mitochondrielle stuktur samt funktion af heme-oxygenase 1, der har en hepatoprotektiv virkning. I sit andet foredrag fokuserede JW på hypoxisk hepatit (HH), som hyppigst er udløst af hjertesvigt med lav cardiac output, septisk shock eller akut respiratorisk svigt (Int Care Med 2009;35:1397). Mortalitets risikofaktorer ved HH er septisk shock, INR>2 og SOFA >10. Hepatopulmonært syndrom som komplikation til HH blev gennemgået (Gastroenterology 2006;131:69-75). Pt. med HH og icterus har meget højere mortalitet end pt. uden icterus (Hepatology 2012;56: ). JW gennemgik et studie, som viste, at HH er uafhængig mortalitets risikofaktor (RR=4,1) hos patienter, der kræver vasopressor støtte (ICM 2011; 37: ). Afslutningsvis præsenterede JW en sygehistorie omhandlende en 23-årig mand, hvis svære HH med icterus, koagulopati, oliguri og coma var mistænkt for at være udløst af primær leversvigt, men viste sig at være forårsaget af svær kardiomyopati. Leverfunktion blev gradvis bedre i takt med behandling af hjertesvigt.

4 TRISS Transfusion Requirement In Septic Shock Lars Broksø Holst (LBH) fra København gav en status på TRISS-studiet. Studiet er et skandinavisk multicenterstudie med 25 deltagende intensivafdelinger fra Danmark, Norge og Sverige, som har til formål at sammenligne to forskellige transfusionsregimer til patienter med ikke-blødende septisk shock indlagt på intensiv. Målet er at randomisere 1000 patienter med septisk shock til 2 hæmoglobinniveauer: 4,3 og 5,6 mm. Studiets primære effektmål er 90-dages mortalitet. På datoen for Hindgavl symposiet var inkluderet 428 patienter, og LBH forventer at afslutte inklusionen med udgangen af december I lyset af det høje forbrug af blod i Skandinavien, inklusiv på intensivafdelingerne, samt en potential skadelig effekt af blodtransfusioner for den kritisk syge patient, ventes resultaterne med spænding. LBH perspektiverede TRISS-studiet ved kort at nævne et nyligt publiceret studie fra Barcelona. I studiet blev patienter med akut øvre gastrointestinal-blødning ligeledes randomiseret til 2 hæmoglobinniveauer for blodtransfusion. Her var forskellen signifikant til fordel for restriktiv strategi (N Engl J Med 2013;368:11-21). CASS Køling og overlevelse ved septisk shock Maria Egede (ME), Lars Hein (LH) og Jens-Ulrik Jensen (JUJ) fortalte om CASS-studiet - Cooling And Surviving Septic shock. ME introducerede et spændende studie som har til formål, at undersøge om mild induceret hypotermi i 24 timer forbedrer overlevelsen hos patienter med svær sepsis/septisk shock. Patienterne randomiseres til enten køling eller normotermi. Under studiets forløb foretages interim analyser og målet er 560 inkluderede patienter. LH fortalte om erfaringen med deltagelse i multicenterstudie (MCT) og hvordan det forpligter de involverede afdelinger og medarbejdere. Det er vigtigt, at de daglige opgaver ikke genererer urimelig arbejdsbelastning. Den primære investigator på afdelingen skal ikke gøre arbejdet alene, men gå forrest og få kollegerne med. Der skal udvises begejstring, anerkendelse og indgydes motivation. Opsæt delmål for projektet, og overvej etablering af projektsygeplejerskegruppe til aflastning i det daglige arbejde. Endelig kunne JUJ berette om status for CASS. Der er foretaget 2 interim-analyser efter hhv. 10 og 50 patienter og studiet fortsætter. Allerede på nuværende tidspunkt udvises stor international interesse for studiet fra bl.a. The Lancet. Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen (CFC) fortalte om Dansk Intensiv Database (DID), hvis formål er at forbedre behandlingskvaliteten af intensivterapi gennem dataregistrering og resultatanalyse. CFC præsenterede de nationale resultater for de 8 kvalitetsindikatorer som indeholdes i DID. Ventilator-associeret pneumoni (VAP) vil for fremtiden udgå som indikator, da den ikke længere er et krav for akkreditering og registreringen er vanskelig. I stedet indføres registrering af septisk shock per 1. april i år. CFC kunne med tilfredshed berette om stigende indrapportering af data til DID. Alle afdelinger kan få udtræk af egne data i DID og kan foretage validering af data ved at sammenligne med egne registrerede data i eksempelvis Critical Information System (CIS). Slutteligt fortalte CFC om årsrapporten for 2011 med alle intensivindlæggelser og de igangværende projekter indenfor DID og regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). DID er ved at kunne levere brugbare resultater.

5 Lørdag den 26. januar Tre unge forskere Igen i år var indbudt tre unge forskere indenfor intensiv terapi, til at fremlægge deres forskning. De fremlagde tre bredt funderede studier som nydeligt viser spændvidden indenfor dansk intensiv forskning. Ronan Berg (RB) fra København fortalte om sine studier indenfor Dynamic cerebral autoregulation in sepsis. Anne C. Brøchner (ACB) fra Odense fortalte om sit ph.d.-projekt The immune response following embolization, extensive surgery and ischemia/reperfusion. Den sidste af de unge forskere var Kirsten Rønholt Pedersen (KRP) fra Aarhus. Hun inddrog børneintensiv ved at fortælle om Acute kidney in children undergoing surgery for congenital heart disease. De 3 professorer Palle Toft Palle Toft lagde for med at fremlægge en amerikansk undersøgelse, hvor man har påvist en association mellem varigheden af delirium og dårligere kognitiv funktion og øget hjerneatrofi ved MR-skanning. Desværre blev MR-skanningen foretaget ved udskrivningen fra intensivafdelingen, hvorfor man ikke kunne konkludere nogen kausalitet (Crit Care Med 2012; 40: , ). I den store australske Nice-Sugar undersøgelse havde forfatterne udført en post hoc analyse. I denne analyse kunne de påvise, at ikke alene alvorlig hypoglykæmi defineret som BS < 2,3, men også moderat hypoglykæmi BS 2,3-3,9 mmol/l, begge var associeret med øget mortalitet. Forfatterne konkluderede, at det var nødvendigt ikke alene at undgå svær hypoglykæmi, men også moderat hypoglykæmi. De anbefalede blod-glukose mål mellem 8-10 mmol/l. (NEJM 2012; 367: ). En del danske anæstesiafdelinger har deltaget i et europæisk kohortestudium af overlevelse efter ikke-hjertekirurgi, det såkaldte EUSOS (European Surgical Outcome Study). Dette studium viste, at mortaliteten var 4%, hvilket er højere, end man tidligere har estimeret og højere end mortaliteten ved hjertekirurgi, der er under 2%. Mest overraskende var, at 73% af de kirurgiske patienter, som døde, aldrig havde været indlagt på en intensiv afdeling (Lancet 2012; 380: ). ET studie har vist, at skjolder på huden på UE omkring knæene korrelerer med øget mortalitet. Disse skjolder på UE korrelerer også med ilttensionen i vævene (Intensive Care Med 2012; 38: ). Ændringerne er karakteristiske for UE, og de samme resultater genfindes ikke på fx hånden. En multicenterundersøgelse har undersøgt, om man kunne øge ernæringstilbuddet ved at anlægge nasojejunal ernæringssonde sammenlignet med almindelig ventrikelsonde til respiratorpatienter med øget residual volumen i ventriklen. Overraskende viste undersøgelsen, at der ikke var nogen forskel i indtagelse af ernæring ved nasojejunal nutrition sammenlignet med nutrition i ventriklen. Derimod var der en signifikant øget forekomst af

6 mindre gastrointestinal blødning hos patienter, som blev ernæret med nasojejunal sonde (Crit Care Med 2012; 40: ). Inden for de sidste 10 år er der gennemført 4 store undersøgelser af effekten af bugleje til patienter med ARDS. Alle undersøgelserne har vist, at bugleje bedrer oxygeneringen. En metaanalyse fra 2010 påviste også, såfremt man ser på de patienter, der oxygenerer dårligst og har en PaO2/FiO2 < 100, bedrer bugleje overlevelsen (Intensive Care Med 2010; 36: ). På Intensivkongressen i Lissabon i oktober 2012 præsenterede Guérin et al. det såkaldte PROSEVA Trial. Her havde man kun inkluderet ARDS patienter med en dårlig oxygenering. Der indgik 460 patienter i undersøgelsen, de blev randomiseret til bugleje 16 timer pr. dag sammenlignet med almindeligt rygleje, og alle blev ventileret med lungeprotektiv ventilationsmodus. Mortaliteten var 32,8 % hos de patienter, der lå i rygleje sammenlignet med kun 16 % hos de patienter, der lå i bugleje (P < 0,00025). Else Tønnesen Herefter gennemgik Else Tønnesen et par ernæringsstudier. Et multicenterstudie fra Greet Van den Berghe har sammenlignet supplement med parenteral ernæring efter henholdsvis dag 2 eller efter 8 dage. I dette studie var den sene initiering af parenteral ernæring associeret med færre komplikationer, men der var ikke nogen forskel i mortalitet (NEJM 2011; 365: ). Resultaterne fra Van den Berghes studium står lidt i kontrast til et studium, der blev publiceret i Lancet d. 3. december Der er tale om et schweizisk 2 center studium med 305 patienter. Patienter, som blev ernæret med mindre end 60% af målt enteral nutritionsbehov blev randomiseret til enten at fortsætte med enteral nutrition eller at blive suppleret med parenteral ernæring. Patienterne, som fik parenteral ernæring, havde i denne undersøgelse færre infektioner og var kortere tid på respirator. JL Vincent kommenterer i en editorial i Lancet i december 2012 disse 2 studier. Efter Vincents mening bør supplerende parenteral ernæring først blive anvendt efter 4-7 dage på intensivafdeling og skal sandsynligvis kun gives til de mest alvorligt syge patienter eller langtidsliggere, som har vedvarende kaloriedeficit trods forsøg på enteral ernæring. I et andet studium havde man evalueret effekten af kaffe. Kaffedrikkere lever generelt mere usundt, men hvis man justerer for rygning og andre confounders, er der omvendt association mellem kaffedrikning og mortalitet. Efter mere end 6 kopper kaffe dagligt øges den gavnlige effekt af kaffedrikning dog ikke (NEJM 2012; 366: 20, Maj 17). I et stort randomiseret multicenterstudie med mere end patienter har man evalueret effekten af acetylcystein versus placebo som profylakse mod akut nyresvigt ved kontrastindgift. Desværre reducerede acetylcystein ikke frekvensen af kontrastinduceret akut nyreskade, og der var ingen effekt på mortaliteten (Circulation 2011; 124: ). Endelig tog Else Tønnesen endelig afsked med aktiveret protein-c, idet det nyligt publicerede studium - Prowess-Shock Studiet publiceret i NEJM 2012; 22. maj) heller ikke kunne påvise nogen bedret overlevelse ved behandling med aktiveret protein-c. Den manglende reproduktion af lægemidler, der har vist gavnlig effekt præklinisk samt i fase 2 og enkelte fase 3

7 studier er ikke unikt for intensiv medicin, det samme har man observeret inden for klinisk cancerforskning (Nature 2012; 483: 531). Anders Perner Endelig gennemgik Anders Perner 6S-studiet, hvor man har sammenlignet HES 130/0.42 med Ringers acetat ved patienter med svær sepsis (NEJM 2012;367:124-34). I dette studium øgede HES mortaliteten, antallet af patienter med nyresvigt samt forbruget af blodtransfusioner. Senere i 2012 publicerede J. Myburgh et al. i NEJM CHEST studiet med voksne intensive patienter, der blev randomiseret til enten 6% HES 130/0,4 (Voluven) eller 0,9% krystalloid). Patienter, som blev behandlet med HES, havde et større forbrug af transfusionsblod, men der var ikke nogen forskel i mortaliteten hverken totalt eller i sepsis under gruppen. I Myburghs studium var der en højere stigning i S-kreatinin, mens der ikke var nogen signifikant forskel i diuresen. Patienter, som blev behandlet med stivelse, blev behandlet med dialyse hos 7%, mens dette tal kun var 5,8% i de patienter, der blev behandlet med krystalloider. Derimod er fremkomsten af ny kardiovaskulær organsvigt signifikant mindre i den gruppe, der blev behandlet med stivelse. Forskellen mellem 6S-studiet og CHEST-studiet kan forklares ved, at patienterne i CHEST-studiet var mindre syge og fik HES i lav dosering. Til sidst gennemgik Anders Perner en undersøgelse med 942 patienter med øvre gastrointestinal blødning, som blev randomiseret til blodtransfusion ved hæmoglobin <4,3 mmol versus 5,6 mmol (NEJM 2013; 368: 11-21). Patienterne, som blev transfunderet med en restriktiv strategi, havde signifikant bedre overlevelse.

The Cooling And Surviving Septic shock (CASS) study

The Cooling And Surviving Septic shock (CASS) study Kling og Overlevelse ved Septisk Shock The Cooling And Surviving Septic shock (CASS) study Maria Egede Johansen Lars Hein Jens-Ulrik Jensen The CASS Study Group Svær sepsis / septisk shock Patofysiologi

Læs mere

Kommunikation og den vanskelige samtale

Kommunikation og den vanskelige samtale Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige NIR møde m Oslo 22. November 2013 Betydningen af god, forståelig kommunikation. Mere end halvdelen af alle klagesager i det danske sundhedsvæsen sen kunne

Læs mere

Kommunikation og den vanskelige samtale

Kommunikation og den vanskelige samtale Kommunikation og den vanskelige samtale Vanskelige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Kommunikation og den vanskelige samtale nødvendige Hindsgavl Symposiet 25. 26. januar 2013 Betydningen af god,

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE

INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE INTENSIV FORSKNING SEPSISBEHANDLING, (DE 6 S ER), OG HVORDAN ARBEJDER MAN MED DETTE SOM PROJEKTSYGEPLEJERSKE FSAIO Landskursus 19. september 2011 PROJEKTSYGEPLEJERSKENS ARBEJDE INDEN FOR SEPSISFORSKNING

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011 BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011 1 januar 2011 31 december 2011 wwwdid1dk wwwkeaaudk 1 Versionsdato: 20120619 Dataudtræksdato:

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011

Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011 BILAG 3: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med thoraxkirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2011 1 januar 2011 31 december 2011 wwwdid1dk wwwkeaaudk Versionsdato: 20120619 Dataudtræksdato:

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Referat Intensiv Symposium, Hindsgavl, 23.-24. januar 2015

Referat Intensiv Symposium, Hindsgavl, 23.-24. januar 2015 Referat Intensiv Symposium, Hindsgavl, 23.-24. januar 2015 Jens Michelsen, Marcela Carlson, Palle Toft og Thomas Strøm. TRISS Lars Broksø Holst fra 4131 Rigshospitalet fortalte om TRISS studiet (Holst

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvordan sikres fællesskabets adgang til data opsamlet af kommercielle apps? Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Hvad er Regionernes Kliniske Kvalitets National

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Oversigtstabel

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Har vi råd til alle på intensiv?

Har vi råd til alle på intensiv? Intensiv Symposium Hindsgavl 2013 25. januar Har vi råd til alle på intensiv? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Svar I Critical illness is complex, common, lethal,

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:

Årsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her: INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 2 fra Belfast.

Nyhedsbrev nr. 2 fra Belfast. Nyhedsbrev nr. 2 fra Belfast. Kære alle. Tiden flyver og jeg har nu været i Belfast i 2½ uge. Rejser retur til London torsdag i næste uge. Som jeg skrev sidst er programmet tæt og vi har mødt mange mennesker

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Kvalitetsstrategi 2011-2014

Kvalitetsstrategi 2011-2014 Kvalitetsstrategi 2011-2014 Fire indsatser om Patientsikkerhed www.centerforkvalitet.dk Baggrundsmateriale til Sygehusledelsesseminar 5-6. marts 2012 1. WHO s»sikker Kirurgi Tjekliste«Målsætning WHO-tjeklisten

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Traume - abdomen. Damage Control

Traume - abdomen. Damage Control Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Lever cirrose og AK behandling. Annette Dam Fialla Overlæge, ph.d Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S Odense Universitetshospital

Lever cirrose og AK behandling. Annette Dam Fialla Overlæge, ph.d Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S Odense Universitetshospital Lever cirrose og AK behandling Annette Dam Fialla Overlæge, ph.d Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S Odense Universitetshospital CASE 66 år mand Alkoholbetinget lever cirrose, diabetes type 2,

Læs mere

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 39 9 0 0 0 0 343 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 41 15 0 0 0 0 351 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Dermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:

Dermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet: NOTAT Reduktion af dødelighed i Region Sjælland Baggrund I forbindelse med Operation Life kampagnen, der startede i 2007, blev der udviklet et nyt måleredskab for kvaliteten på sygehusene; HSMR (Hospitals

Læs mere

Introduktionsdag for frivillige Den 3. maj 2016 Vicedirektør Torben Koed

Introduktionsdag for frivillige Den 3. maj 2016 Vicedirektør Torben Koed Introduktionsdag for frivillige Den 3. maj 2016 Vicedirektør Torben Koed Kort om Hjerteforeningen Interesseorganisation med særligt fokus på forebyggelse, patientstøtte og forskning, stiftet i 1962 136.800

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Svær Sepsis/Septisk Shock

Svær Sepsis/Septisk Shock Svær Sepsis/Septisk Shock RESUMÉ BEHANDLINGSMÅL DEN 1. TIME Foreløbig Diagnose Giv Ilttilskud Påbegynd Væsketerapi Bloddyrkning samt dyrkning fra suspekte foci (dog uden væsentligt at forsinke administrationen

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock

Svær sepsis og septisk shock Svær sepsis og septisk shock Præsenteret af Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Anna Marie Fink Kvalitetskonsulent, Staben Sepsisdefinition for Kriterier* Påvist eller begrundet mistanke om

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

11 forskningsprojekter, der ikke angår kliniske forsøg med lægemidler

11 forskningsprojekter, der ikke angår kliniske forsøg med lægemidler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7221 6860 info@dketik.dk www.dnvk.dk Redegørelse til Folketingets Sundhedsudvalg om akutforskning 29. april

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd

Læs mere

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE

Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Aldersfordelte udgifter, sundhed Kilde: DØRS 2009 3 Ældreplejeudgifter 4 Har den danske økonomi det dårligt

Læs mere

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

Notat om Region Sjællands koncept Patienten som partner og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT

Intensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 41 53 22 0 0 0 411 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 43 55 26 0 0 0 419 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1 207,0 175,9 211,4

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere