KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2016) 6329 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT I artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012 ("forordningen"), som ændret ved forordning (EU) nr. 575/2013 ("kapitalkravsforordningen"), gives Kommissionen beføjelse til efter at have fået forelagt udkast til standarder af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, der udgør de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), og i overensstemmelse med artikel i enten forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 eller forordning (EU) nr. 1095/2010, at vedtage delegerede retsakter for at præcisere risikostyringsprocedurerne, herunder niveauerne og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde forordningens artikel 11, stk. 3, de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til stk. 6-10, og de anvendelige kriterier i stk. 5-10, herunder navnlig, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne. I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af ESA'erne skal Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen af udkastene til standarder beslutte, om den vil godkende de forelagte udkast. Kommissionen kan også vælge kun at godkende udkastet til standarder delvist eller med ændringer, hvis det er i Unionens interesse, i overensstemmelse med den særlige procedure i nævnte artikler. ESA'erne forelagde den 8. marts 2016 udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen. Kommissionen meddelte den 28. juli 2016 ESA'erne, at den påtænkte at godkende udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, dog med forbehold af en række ændringer i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. ESA'erne forelagde den 8. september 2016 Kommissionen en formel udtalelse om Kommissionens brev og det reviderede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder. Selv om ESA'erne godtog de fleste af de af Kommissionen foreslåede ændringer, foreslog ESA'erne, at flere af ændringerne skulle afvises, navnlig den ændring, der vedrører fjernelsen af koncentrationsgrænser på initialmarginer for pensionsordninger, ud fra den begrundelse, at der er tale om et væsentligt element i beskyttelsen af modparterne i OTC-derivattransaktioner mod tab som følge af deres modparts misligholdelse. Selv om Kommissionen bakker op om ESA'ernes hensigt, vurderer Kommissionen, at det i betragtning af de omkostninger og risici, der er forbundet med valutamismatch og yderligere modpartsrisici, som anvendelsen af sådanne koncentrationsgrænser ville medføre, er mere hensigtsmæssigt at erstatte koncentrationsgrænserne med særlige risikostyringsredskaber for at overvåge og afværge potentielle risici, og at anvendelsen af disse redskaber bør revurderes 3 år efter deres indførsel. 2. HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 har ESA'erne foretaget en offentlig høring om det udkast til tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen i DA 2 DA

3 overensstemmelse med artikel 11, stk. 15, i forordning (EU) nr. 648/2012. Der blev offentliggjort et diskussionsoplæg og to høringsdokumenter på ESA'ernes websteder henholdsvis den 6. marts 2012, den 14. april 2014 og den 10. juni ESA'erne har sammen med udkastene til tekniske standarder forelagt en redegørelse for, hvorledes resultatet af denne høring er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen af det endelige udkast til tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen. ESA'erne har sammen med udkastet til tekniske standarder og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 forelagt en konsekvensanalyse, der omfatter en analyse af omkostningerne og fordelene ved det udkast til tekniske standarder, som er forelagt Kommissionen. Denne analyse findes på Regulatory-Technical-Standards-on-margin-requirements-for-non-centrally.aspx. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Denne delegerede retsakt omhandler tre mandater inden for følgende områder: (a) risikostyringsprocedurerne, herunder niveauerne for og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger (b) (c) de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der skal følges, når der anvendes undtagelser for koncerninterne OTCderivataftaler de anvendelige kriterier for, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser, som hidrører fra OTC-derivataftaler, der er indgået mellem modparter, som tilhører samme koncern. Denne delegerede retsakt er opdelt i fire kapitler. Eftersom det første kapitel er mere omfattende, har det været nødvendigt at underopdele dette i flere afdelinger. Det første kapitel dækker samtlige krav vedrørende risikostyringsprocedurer for marginudveksling, udførlige procedurer for særlige tilfælde, fremgangsmåder til beregning af margin, procedurer i forbindelse med marginopkrævning, anerkendelse, værdiansættelse og behandling af sikkerhedsstillelse samt de operationelle aspekter og krav vedrørende handelsdokumentation. Det andet kapitel indeholder undtagelser fra disse krav. Det tredje kapitel indeholder procedurerne for modparterne og de relevante kompetente myndigheder ved anvendelse af undtagelser for koncerninterne derivataftaler, herunder proces, valg af tidspunkt samt underretning af myndighederne. Kriterierne for anvendelse af undtagelser for koncerninterne derivataftaler og for, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer er anført i tredje kapitel. Navnlig omfatter retlige hindringer ikke blot lovgivningsmæssige begrænsninger, men også begrænsninger i form af interne begrænsninger eller juridisk bindende aftaler inden for og uden for koncernen. Det fjerde kapitel indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser. Behovet for international konvergens, muligheden for regelarbitrage samt de særlige karakteristika ved markedet for OTC-derivater inden for Unionen nødvendiggør en gradvis gennemførelse af kravene i visse særlige tilfælde, bl.a. i forbindelse med koncerninterne transaktioner, aktieoptioner og valutaterminsforretninger. ESA'erne tog ved udarbejdelsen af denne delegerede retsakt hensyn til Baselkomitéens og Den Internationale Børstilsynsorganisations ramme om marginkrav for ikke-centralt clearede DA 3 DA

4 OTC-derivater ("BCBS-IOSCO-rammen") og til Baselkomitéens retningslinjer for styring af afviklingsrisikoen ved valutatransaktioner. DA 4 DA

5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre 1, særlig artikel 11, stk. 15, og ud fra følgende betragtninger: (1) Modparter har en forpligtelse til at beskytte sig mod krediteksponeringer over for modparter i derivataftaler ved at opkræve marginer, når disse aftaler ikke cleares af en central modpart. Ved denne forordning fastlægges standarderne for rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse. Disse standarder bør finde obligatorisk anvendelse for den sikkerhed, som modparterne skal opkræve eller stille i henhold til denne forordning. Modparter, der indvilliger i at opkræve eller stille sikkerhed ud over kravene i denne forordning, bør imidlertid kunne vælge at udveksle denne sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med disse standarder. (2) Modparter, der er underlagt kravene i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør tage hensyn til de forskellige risikoprofiler for ikke-finansielle modparter, som ligger under clearinggrænseværdien som omhandlet i artikel 10 i nævnte forordning, når de fastlægger deres risikostyringsprocedurer for over-thecounter ("OTC")-derivataftaler, der er indgået med sådanne enheder. Det er derfor hensigtsmæssigt at give modparterne mulighed for at afgøre, hvorvidt der er behov for gennem udvekslingen af sikkerhedsstillelse at reducere niveauet for den modpartskreditrisiko, der er forbundet med de ikke-finansielle modparter, som ligger under denne clearinggrænseværdi. Idet ikke-finansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, og som, hvis de var etableret i Unionen, ville ligge under clearinggrænseværdien, kan antages at have samme risikoprofiler som ikke-finansielle modparter, der er etableret i Unionen, og som ligger under clearinggrænseværdien, bør der anvendes samme fremgangsmåde for begge disse typer enheder med henblik på at forebygge regelarbitrage. (3) Modparter til ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler skal beskyttes mod risikoen for en eventuel misligholdelse fra den anden modparts side. Der er derfor behov for to typer sikkerhedsstillelse i form af marginer med henblik på korrekt at kunne styre de 1 EUT L 201 af , s. 1. DA 5 DA

6 risici, som disse modparter er udsat for. Den første type er variationsmargin, som beskytter modparter mod eksponering over for den aktuelle markedsværdi af deres OTC-derivataftaler. Den anden type er initialmargin, som beskytter modparter mod potentielle tab, der måtte opstå som følge af sådanne bevægelser i markedsværdien af derivatpositionen, som indtræffer mellem den sidste udveksling af variationsmargin inden en modparts misligholdelse og det tidspunkt, hvor OTC-derivataftalerne erstattes eller den tilsvarende risiko afdækkes. (4) Idet centrale modparter ("CCP'er") kan meddeles tilladelse som kreditinstitut i henhold til EU-lovgivningen, er det nødvendigt, at ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, som CCP'er indgår under en misligholdelsesstyringsproces, bliver undtaget fra kravene i nærværende forordning, da de pågældende kontrakter allerede er underlagt bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/ og derfor ikke er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordning. (5) For ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indebærer betaling af en præmie på forhånd som garanti for opfyldelsen af kontrakten, er den modpart, der modtager præmiebetalingen ("optionssælger"), ikke udsat for en aktuel eksponering eller en potentiel fremtidig eksponering mod modparten. Hertil kommer, at den daglige værdiansættelse efter marking-to-market-princippet af sådanne aftaler allerede er dækket af udbetalingen af denne præmie. Hvis nettinggruppen består af sådanne optionspositioner, bør optionssælgeren derfor have mulighed for at vælge ikke at opkræve initial- eller variationsmarginer i for disse typer OTC-derivater, så længe optionssælgeren ikke er eksponeret mod nogen kreditrisiko. Den modpart, der betaler præmien ("optionskøber"), bør imidlertid opkræve både initial- og variationsmarginer. (6) Mens tvistbilæggelsesprocesser i bilaterale aftaler mellem modparter er nyttige til at minimere varigheden og hyppigheden af tvister, bør modparter i første omgang som minimum opkræve det beløb, som der ikke er uenighed om, såfremt et margin call er genstand for en tvist. Herved reduceres den risiko, der hidrører fra de transaktioner, der er genstand for en tvist, hvilket indebærer, at ikke-centralt clearede OTCderivataftaler så vidt muligt sikres. (7) For at garantere lige vilkår på tværs af jurisdiktioner bør der udveksles initial- og variationsmarginer i begge retninger, hvis en modpart, der er etableret i Unionen, indgår en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale med en modpart, der er etableret i et tredjeland. Modparter, der er etableret i Unionen, og som handler med modparter, der er etablerede i tredjelande, bør fortsat være underlagt forpligtelsen til at vurdere retsgyldigheden af de bilaterale aftaler og adskillelsesordningernes effektivitet. (8) Der bør gives modparterne mulighed for at fastsætte en nedre grænse for overførselsbeløb ved udveksling af sikkerhedsstillelse med henblik på at mindske den operationelle byrde ved udveksling af mindre beløb, når eksponeringerne kun har bevæget sig ganske lidt. Det bør imidlertid sikres, at et sådant mindste overførselsbeløb anvendes som et operationelt redskab og ikke tjener som en usikret kreditlinje mellem modparterne. Der bør derfor fastsættes en øvre grænse for dette mindste overførselsbeløb. 2 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter. DA 6 DA

7 (9) Af operationelle årsager kan det i visse tilfælde være mere hensigtsmæssigt at fastsætte forskellige mindste overførselsbeløb for henholdsvis initial- og variationsmarginen. I disse tilfælde bør modparterne kunne aftale forskellige mindste overførselsbeløb for henholdsvis initial- og variationsmargin. Dog bør summen af de forskellige mindste overførselsbeløb ikke overstige den øvre grænse for det mindste overførselsbeløb. Af praktiske årsager bør det mindste overførselsbeløb kunne angives i samme valuta, som marginerne normalt udveksles i, hvilket ikke nødvendigvis er euro. (10) Jurisdiktioner i visse tredjelande kan eventuelt fastsætte et andet anvendelsesområde for forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på deres krav vedrørende udvekslingen af sikkerhedsstillelse i forbindelse med OTC-derivataftaler, der ikke cleares centralt. Såfremt det i henhold til nærværende forordning kun var ikke-centralt clearede OTCderivataftaler reguleret af forordning (EU) nr. 648/2012, som var omfattet af marginberegningerne for grænseoverskridende nettinggrupper, ville modparter i forskellige jurisdiktioner derfor blive nødt til at gentage de krævede beregninger for at tage hensyn til forskellige definitioner eller produktafgrænsninger under de respektive marginkrav. Dette vil kunne føre til forvridning af marginberegningerne. Desuden vil dette sandsynligvis øge risikoen for tvister. Hvis man derfor i grænseoverskridende nettinggrupper gør det muligt at anvende en bredere vifte af produkter, som omfatter alle OTC-derivataftaler, der er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse i den ene af de to jurisdiktioner, vil dette indebære en mere gnidningsløs marginopkrævning. Denne tilgang er i overensstemmelse med målsætningen i forordning (EU) nr. 648/2012 om at reducere systemiske risici, idet en bredere vifte af produkter ville blive omfattet af marginkrav. (11) Modparter kan vælge at opkræve initialmarginer kontant, i hvilket tilfælde sikkerhedsstillelsen ikke bør gøres til genstand for eventuelle haircuts, forudsat at sikkerhedsstillelsen er i samme valuta som den, der fremgår af kontrakten. Men hvis der kontant opkræves initialmarginer i en anden valuta end den, der fremgår af kontrakten, kan det pågældende valuta-mismatch generere en valutakursrisiko. Af denne årsag bør der ved valuta-mismatch foretages en haircut på initialmarginer, der opkræves kontant i en anden valuta. For variationsmarginer, der opkræves kontant, er det ikke nødvendigt med haircut i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen, også selv om betalingen gennemføres i en anden valuta end den, der fremgår af kontrakten. (12) Ved fastsættelsen af niveauet for initialmarginkravene tog Baselkomitéen for Banktilsyn og bestyrelsen for Den Internationale Børstilsynsorganisation eksplicit hensyn til to aspekter, hvilket kommer til udtryk i deres ramme "marginkrav for ikkecentralt clearede derivater" fra marts 2015 ("BCBS-IOSCO-rammen"). Det første aspekt er adgangen til aktiver af høj kreditkvalitet samt likvide aktiver, der dækker kravene om initialmargin. Det andet er proportionalitetsprincippet, idet mindre finansielle modparter og ikke-finansielle modparter kan blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af kravene om initialmargin. For at opretholde lige vilkår bør der ved denne forordning indføres en tærskel, der er nøjagtigt den samme som i BCBS-IOSCOrammen, og under hvilken to modparter ikke er forpligtet til at udveksle initialmargin. Dette burde i væsentlig grad mindske omkostningerne og lette den operationelle byrde for mindre deltagere og afhjælpe usikkerheden omkring adgangen til aktiver af høj kreditkvalitet samt likvide aktiver uden at undergrave de overordnede målsætninger i forordning (EU) nr. 648/2012. DA 7 DA

8 (13) Selv om tærsklerne altid skal beregnes på koncernniveau, bør investeringsfonde behandles særskilt, da de kan være forvaltet af én enkelt investeringsforvalter og opført som én enkelt koncern. Men hvis fondene består af forskellige puljer af aktiver og ikke er sikrede, garanterede eller understøttede af andre investeringsfonde eller af forvalteren selv, er deres risiko ringe sammenlignet med resten af koncernen. Sådanne investeringsfonde bør derfor behandles som særskilte enheder ved beregning af tærsklerne i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen. (14) For så vidt angår initialmarginen, vil kravene i denne forordning sandsynligvis have en målbar indvirkning på markedslikviditeten, idet aktiver, der er stillet som sikkerhed, ikke kan realiseres eller på anden måde genanvendes i den ikke-centralt clearede OTCderivataftales løbetid. Sådanne krav udgør et betydeligt skift i markedspraksis og giver anledning til visse operationelle og praktiske udfordringer, som vil skulle løftes, når de nye krav træder i kraft. I betragtning af at variationsmarginen allerede dækker realiserede udsving i værdien af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler frem til misligholdelsestidspunktet, anses det for rimeligt at anvende en tærskel på 8 mia. EUR i notionel bruttoværdi af udestående aftaler for anvendelsen af kravene om initialmargin. Denne tærskel gælder på koncernniveau eller, hvis modparten ikke indgår i nogen koncern, på enhedsniveau. Den samlede notionelle bruttoværdi af udestående aftaler bør anvendes som en passende reference, eftersom den er en egnet parameter til at måle størrelsen og kompleksiteten af en portefølje af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler. Den er også en reference, som er nem at overvåge og indberette. Disse tærskler er også i overensstemmelse med BCBS-IOSCO-rammen for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler og opfylder dermed internationale standarder. (15) Eksponeringer, der hidrører fra enten aftaler eller modparter, der er varigt, midlertidigt eller delvis undtaget fra marginer, bør ligeledes medtages i beregningen af den samlede notionelle bruttoværdi. Dette skyldes den omstændighed, at alle kontrakterne bidrager til fastlæggelsen af størrelsen og kompleksiteten af en modparts portefølje. Ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der kan undtages fra kravene i denne forordning, er således også relevante for vurderingen af størrelsen, omfanget og kompleksiteten af modpartens portefølje og bør derfor også medtages i beregningen af tærsklerne. (16) Der bør fastsættes særlige risikostyringsprocedurer for visse typer af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der udviser særlige risikoprofiler. Navnlig bør udveksling af variationsmargin uden initialmargin i henhold til BCBS-IOSCO-rammen betragtes som en passende udveksling af sikkerhedsstillelse for fysisk afviklede valutaaftaler. Og ligeledes, eftersom cross-curencyswaps kan opdeles i en sekvens af valutaterminsforretninger, bør det kun være rentekomponenten, der er omfattet af initialmarginen. (17) Der bør tages højde for de hindringer, som udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) støder på i forbindelse med at fremskaffe sikkerhedsstillelse. Under særlige omstændigheder bør udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) derfor ikke være forpligtet til at stille sikkerhed. Dette burde give udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) en vis fleksibilitet, samtidig med at det sikres, at risiciene for deres modparter begrænses. Udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) kan støde på retlige hindringer for at stille og opkræve ikke-kontant sikkerhed i form af initial- eller variationsmargin eller for at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant, idet en betaling af variationsmargin kunne betragtes som et DA 8 DA

9 krav, der er foranstillet obligationsindehavernes, hvilket kunne medføre en retlig hindring. Ligeledes kunne muligheden for at erstatte eller tilbagekalde initialmargin betragtes som et krav, der er foranstillet obligationsindehavernes krav, som er underlagt samme type begrænsninger. Der findes imidlertid ingen begrænsninger for en udsteder af dækkede obligationer eller en sikkerhedspulje (cover pool) med hensyn til tilbagebetaling af kontantbeløb, der tidligere er opkrævet som variationsmargin. Modparterne til udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) bør derfor være forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant og have retten til at få beløbet helt eller delvis tilbagebetalt, mens udstedere af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljer (cover pools) kun bør være forpligtet til at stille sikkerhed i form af variationsmargin kontant for et beløb svarende til det, der tidligere blev modtaget. (18) Modparterne bør altid vurdere retsgyldigheden af deres netting- og adskillelsesordninger. Hvis disse vurderinger set i lyset af de retlige rammer i et tredjeland giver et negativt udfald, bør modparterne ty til andre ordninger end gensidig udveksling af marginer. For at sikre overensstemmelse med internationale standarder, for at undgå, at det bliver umuligt for EU-modparter at handle med modparter i disse jurisdiktioner, og for at sikre lige konkurrencevilkår for EU-modparter, bør der fastlægges en minimumstærskel, under hvilken modparter kan handle med modparter, der er etableret i disse jurisdiktioner, uden at udveksle initial- eller variationsmarginer. Hvis modparterne har mulighed for at opkræve marginer og kan sikre, at bestemmelserne i denne forordning kan opfyldes i forbindelse med opkrævet sikkerhed i modsætning til stillet sikkerhed bør EU-modparter altid være forpligtet til at opkræve sikkerhed. Eksponeringer fra kontrakter med modparter, der er etableret i jurisdiktioner i tredjelande, som ikke er genstand for udveksling af sikkerhedsstillelse på grund af retlige hindringer i disse jurisdiktioner, bør begrænses ved, at der fastsættes en grænse, idet kapital ikke kan anses for at svare til marginudveksling i forbindelse med eksponeringer, der hidrører fra ikke-centralt clearede OTCderivataftaler, og idet ikke alle modparter, der i henhold til nærværende forordning er underlagt marginkrav, også er underlagt kapitalkrav. Denne grænse bør fastsættes på en sådan måde, at den let kan beregnes og kontrolleres. For at forhindre opbygning af systemiske risici og undgå, at sådan særbehandling skaber mulighed for at omgå bestemmelserne i denne forordning, bør grænsen fastsættes konservativt. Denne behandling kan betragtes som tilstrækkeligt forsigtig-, fordi der også findes andre risikoreduktionsteknikker som et alternativ til marginer. (19) For at imødegå situationer, hvor sikkerhed ikke kan realiseres umiddelbart efter en modparts misligholdelse, er det nødvendigt ved beregningen af initialmarginen at tage hensyn til det tidsrum, der forløber fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af aftaler med en misligholdende modpart og indtil det tidspunkt, hvor aftalerne er afviklet og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket. Dette tidsrum benævnes "marginrisikoperiode" og er det samme redskab, som det, der er omhandlet i artikel 272, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/ med henblik på kreditinstitutters modpartsrisiko. De to forordninger har imidlertid ikke samme formål, og eftersom forordning (EU) nr. 575/2013 kun indeholder regler for beregning af marginrisikoperioder i forbindelse med 3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af , s. 1). DA 9 DA

10 kapitalgrundlagskrav, bør nærværende forordning indeholde særlige regler om de marginrisikoperioder, der kræves i forbindelse med risikostyringsprocedurer for ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler. Der bør i forbindelse med marginrisikoperioden tages hensyn til de procedurer for udveksling af marginer, der kræves i henhold til nærværende forordning. (20) Både initial- og variationsmarginer bør normalt udveksles senest ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger efter dagen for gennemførelse. Dog kan der tillades en forlængelse af tidsrummet for udveksling af variationsmargin, hvis der kompenseres med en passende beregning af marginrisikoperioden. Alternativt bør der, hvis der ikke gælder noget krav om initialmargin, tillades en forlængelse, hvis der opkræves et passende beløb som supplerende variationsmargin. (21) Modparterne bør i forbindelse med udvikling af initialmarginmodeller og ved beregning af en passende marginrisikoperiode tage hensyn til behovet for modeller, der afspejler markedets likviditet, antallet af deltagere på det pågældende marked samt omfanget af relevante OTC-derivataftaler. Samtidig er der behov for at udvikle en model, som begge parter kan forstå, anvende og have tillid til i forbindelse med bilæggelsen af tvister. Modparterne bør derfor have mulighed for at kalibrere modellen og beregne marginrisikoperioder udelukkende baseret på markedsvilkårene uden at være nødsaget til at justere deres skøn efter karakteristikaene ved bestemte modparter. Dette indebærer på sin side, at modparterne kan vælge at vedtage forskellige modeller til at beregne størrelsen af den initialmargin, som skal udveksles mellem dem, og at disse initialmarginbeløb ikke nødvendigvis er symmetriske. (22) Selv om det er nødvendigt at omkalibrere en initialmarginmodel med passende mellemrum, kan en ny kalibrering medføre uventede marginkrav. Der bør derfor fastsættes et passende tidsrum, inden for hvilket der fortsat kan udveksles marginer baseret på den tidligere kalibrering. Dette burde give modparterne tilstrækkelig tid til at efterleve margin calls baseret på omkalibreringen. (23) Sikkerhedsstillelsen bør betragtes som frit overdragelig, hvis der i tilfælde af sikkerhedsstillerens misligholdelse ikke foreligger nogen reguleringsmæssige eller retlige hindringer eller krav fra tredjepart, herunder en tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret. Dog bør visse krav, såsom omkostninger forbundet med overførsel af sikkerhedsstillelse i form af panterettigheder, som rutinemæssigt pålægges alle overførsler af værdipapirer, ikke betragtes som en hindring, da dette ville føre til en situation, hvor der altid vil kunne konstateres en hindring. (24) Den opkrævende modpart bør have operationel kapacitet til at realisere sikkerheden i tilfælde af sikkerhedsstillerens misligholdelse. Den opkrævende modpart bør desuden kunne anvende det kontante likvidationsprovenu til at indgå en tilsvarende kontrakt med en anden modpart eller afdække den deraf følgende risiko. Adgang til markedet bør derfor være en forudsætning for, at opkræveren af sikkerhed enten kan sælge sikkerheden eller genkøbe den inden for et rimeligt tidsrum. Denne kapacitet bør være uafhængig af sikkerhedsstilleren. (25) Opkrævet sikkerhed skal være af tilstrækkelig høj likviditet og kreditkvalitet til, at den opkrævende modpart kan realisere positionerne uden at lide et tab som følge af væsentlige ændringer i værdien i tilfælde af misligholdelse fra den anden modparts side. Kreditkvaliteten af sikkerheden bør vurderes på grundlag af anerkendte metoder, som f.eks. ratings fra eksterne kreditvurderingsinstitutter. For at reducere risikoen for mekanisk afhængighed af eksterne ratings bør der imidlertid indføres en række DA 10 DA

11 supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Disse beskyttelsesforanstaltninger bør omfatte muligheden for at benytte en godkendt intern ratingbaseret model ("IRBmodel") og muligheden for at udsætte erstatningen af sikkerhedsstillelse, som ikke længere anerkendes som følge af nedjustering af ratingen, med henblik på effektivt at afbøde potentielle cliff-effekter, som måtte opstå som følge af overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger. (26) Mens haircuts reducerer risikoen for, at en opkrævet sikkerhed ikke er tilstrækkelig til at dække den nødvendige margin i situationer med finansiel stress, er det også nødvendigt med andre risikobegrænsende faktorer i forbindelse med modtagelse af ikke-kontant sikkerhedsstillelse for at sikre, at den effektivt kan realiseres. Navnlig bør modparter sikre, at den opkrævede sikkerhed er diversificeret i rimelig grad hvad angår de enkelte udstedere, typer af udstedere samt aktivklasser. (27) Realisering af sikkerhed, der er stillet af ikke-systemisk vigtige modparter, har begrænset indvirkning på den finansielle stabilitet. Derudover kan koncentrationsgrænser for initialmargin være besværlige for modparter med små OTC-derivatporteføljer, da de kan have en begrænset vifte af anerkendt sikkerhedsstillelse til rådighed. Selv om diversificering af sikkerhedsstillelse er en gyldig risikobegrænsende faktor, bør ikke-systemisk vigtige modparter derfor ikke være forpligtet til at diversificere sikkerhedsstillelsen. På den anden side bør der ved handel mellem systemisk vigtige finansieringsinstitutter og andre modparter med store OTC-derivatporteføljer som minimum anvendes koncentrationsgrænser på initialmargin, herunder med hensyn til anerkendt sikkerhedsstillelse, der omfatter medlemsstaternes egne statsgældsinstrumenter. Disse modparter er tilstrækkeligt avancerede til enten at transformere sikkerhedsstillelsen eller at skaffe sig adgang til flere markeder og udstedere og dermed opnå tilstrækkelig diversificering af sikkerhedsstillelsen. Artikel 131 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU 4 indeholder bestemmelser om identifikation af institutter som systemisk vigtige i henhold til EU-retten. I betragtning af det brede anvendelsesområde for forordning (EU) nr. 648/2012 bør der imidlertid indføres en kvantitativ tærskel, således at kravene vedrørende koncentrationsgrænser også gælder for modparter, der ikke måtte falde ind under de eksisterende klassifikationer for systemisk vigtige institutter, men som alligevel bør være underlagt koncentrationsgrænser på grund af størrelsen af deres OTC-derivatporteføljer. (28) Pensionsordninger er underlagt bilaterale krav med hensyn til sikkerhedsstillelsen. Det er imidlertid vigtigt at undgå, at disse krav påfører alt for store byrder på ordningernes forventede resultater og dermed på fremtidige pensionisters pensionsindkomst. Pensionsordningernes forpligtelser over for pensionister er denomineret i lokal valuta og deres investeringer skal derfor være denomineret i samme valuta for at undgå omkostninger og risici forbundet med valuta-mismatch. Det bør derfor fastsættes, at koncentrationsgrænser ikke skal finde anvendelse på pensionsordninger på samme måde som for andre modparter. Dog er det vigtigt at have indført passende risikostyringsprocedurer til at overvåge og afhjælpe potentielle koncentrationsrisici hidrørende fra denne særordning. Anvendelsen af disse bestemmelser i forbindelse 4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af , s. 338). DA 11 DA

12 med pensionsordninger bør overvåges og revurderes under hensyntagen til markedsudviklingen. (29) Vanskeligheder forbundet med adskillelse af kontant sikkerhedsstillelse bør anerkendes ved at give modparter mulighed for at stille en begrænset del af initialmarginen kontant og ved at tillade parter, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, at geninvestere denne kontante sikkerhed. Kontante midler, som opbevares af en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, udgør imidlertid en forpligtelse over for den sikkerhedsstillende modpart, hvilket indebærer en kreditrisiko for den pågældende modpart. For at begrænse den systemiske risiko bør anvendelsen af kontante midler som initialmargin derfor være underlagt diversificeringskrav, som minimum for systemisk vigtige institutter. Systemisk vigtige institutter bør være forpligtet til enten at begrænse størrelsen af den initialmargin, der opkræves kontant, eller at diversificere deres eksponeringer ved at delegere opbevaringsfunktioner til mere end én part. (30) Værdien af sikkerhedsstillelsen bør ikke udvise en signifikant positiv korrelation med sikkerhedsstillerens kreditværdighed eller værdien af den underliggende ikke-centralt clearede derivatportefølje, da dette ville undergrave effektiviteten af den beskyttelse, som den opkrævede sikkerhed giver. Følgelig bør værdipapirer, der er udstedt af sikkerhedsstilleren eller tilknyttede enheder, ikke accepteres som sikkerhedsstillelse. Modparterne bør også være forpligtet til at kontrollere, at en opkrævet sikkerhed ikke er behæftet med andre former for wrong-way-risiko. (31) Den ikke-misligholdende modpart bør have mulighed for at realisere aktiver, der er opkrævet som sikkerhed i form af initial- eller variationsmargin, inden for tilstrækkelig kort tid for at kunne beskytte sig mod tab på ikke-centralt clearede OTCderivataftaler i tilfælde af misligholdelse fra en modparts side. Disse aktiver bør derfor være højlikvide og bør ikke udsættes for overdrevne kredit-, markeds- eller valutarisici. I det omfang værdien af sikkerhedsstillelsen udsættes for disse risici, bør der anvendes haircuts, som er tilstrækkeligt risikofølsomme. (32) For at sikre en rettidig overførsel af sikkerhedsstillelse bør modparterne have indført effektive operationelle procedurer. Dette kræver, at procedurerne for bilateral udveksling af sikkerhedsstillelse er tilstrækkeligt detaljerede, gennemsigtige og sikre. Såfremt det ikke lykkes modparterne at indgå aftale om og etablere en operationel ramme for effektiv beregning, underretning om og færdiggørelse af margin calls, kan dette føre til tvister og manglende udveksling af sikkerhedsstillelse, som medfører ikke-sikrede eksponeringer i forbindelse med OTC-derivataftaler. Det er derfor vigtigt, at modparterne opstiller klare interne politikker og standarder med hensyn til overførsel af sikkerhedsstillelse. Enhver afvigelse fra disse politikker bør nøje granskes af alle relevante interne interessenter, som skal godkende sådanne afvigelser. Hertil kommer, at alle gældende vilkår i forbindelse med operationel udveksling af sikkerhedsstillelse bør registreres nøjagtigt og detaljeret på en sikker, hurtig og systematisk måde. (33) Der bør indgås en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse mellem modparter, der indgår ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, for derved at skabe retssikkerhed. Som følge heraf bør aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse omfatte alle de materielle rettigheder og forpligtelser for modparterne, som er gældende for ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler. (34) Sikkerhedsstillelse beskytter den opkrævende modpart i tilfælde af den sikkerhedsstillende modparts misligholdelse. Begge modparter har imidlertid også DA 12 DA

13 ansvar for at sikre, at den måde, hvorpå opkrævet sikkerhed opbevares, ikke øger risikoen for tab af overskydende sikkerhedsstillelse for den sikkerhedsstillende modpart i tilfælde af misligholdelse fra den opkrævende modparts side. Af denne årsag bør den bilaterale aftale mellem modparterne give begge modparter rettidig adgang til sikkerheden, når retten til en sådan adgang tilkommer den, og der er derfor behov for regler for adskillelse og regler, der tillader vurdering af aftalens effektivitet i denne henseende, idet der tages hensyn til retlige begrænsninger og markedspraksis i hver enkelt jurisdiktion. (35) Den frempantsætning, genpantsætning eller genanvendelse af sikkerhed, der er opkrævet som initialmarginer, vil kunne skabe nye risici for modparterne som følge af krav fra tredjeparter vedrørende aktiverne i tilfælde af misligholdelse. Retlige og operationelle komplikationer vil kunne forsinke eller endog umuliggøre returnering af sikkerhedsstillelsen i tilfælde af den oprindelige sikkerhedsstillers eller tredjeparts misligholdelse. For at opretholde rammens effektivitet og sikre en korrekt reduktion af modpartskreditrisici bør der derfor ikke tillades frempantsætning, genpantsætning eller genanvendelse af sikkerhed, der er opkrævet som initialmarginer. (36) I betragtning af de vanskeligheder, der er forbundet med at adskille kontanter samt den nuværende praksis vedrørende udveksling af kontant sikkerhed i visse jurisdiktioner og behovet for tillid til kontanter i stedet for værdipapirer under visse omstændigheder, hvor overførsel af værdipapirer kan blive hindret af operationelle begrænsninger, bør kontant sikkerhed, der er opkrævet som initialmargin, altid opbevares af en centralbank eller et tredjepartskreditinstitut for derved at sikre adskillelsen fra begge aftalens modparter. For at sikre en sådan adskillelse må tredjepartskreditinstituttet ikke tilhøre samme koncern som nogen af de to modparter. (37) Hvis en modpart underretter den relevante kompetente myndighed om sin hensigt om at benytte sig af undtagelsen for koncerninterne transaktioner, bør modparten, for at den kompetente myndighed kan afgøre, om betingelserne for undtagelsen er opfyldt, indsende et fuldstændigt dossier, herunder alle relevante oplysninger, som er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan gennemføre sin vurdering. (38) For at en koncern skal anses for at have tilstrækkeligt velfungerende og sikre risikostyringsprocedurer, skal en række betingelser være opfyldt. Koncernen skal sikre regelmæssig overvågning af koncerninterne eksponeringer, og rettidig afvikling af de forpligtelser, der hidrører fra de koncerninterne OTC-derivataftaler, bør garanteres på grundlag af overvågnings- og likviditetsværktøjer på koncernniveau, som modsvarer kompleksiteten af de koncerninterne transaktioner. (39) For at undtagelsen for koncerninterne transaktioner skal kunne benyttes, skal det sikres, at ingen love, forskrifter, administrative bestemmelser eller andre bestemmelser i gældende lovgivning kan udgøre en retlig hindring for, at koncerninterne modparter kan opfylde deres forpligtelse til at overføre beløb eller tilbagebetale forpligtelser eller værdipapirer i henhold til vilkårene for koncerninterne transaktioner. Ligeledes bør de koncerninterne modparter eller koncernen ikke have nogen operationel praksis eller forretningspraksis, som kan bevirke, at der ikke er midler til rådighed til på daglig basis at opfylde betalingsforpligtelser i takt med, at de forfalder, eller at det ikke er muligt at foretage hurtige elektroniske overførsler af midler. (40) Nærværende forordning indeholder en række detaljerede krav, som skal være opfyldt, for at en koncern kan opnå undtagelse fra at stille margin ved koncerninterne transaktioner. Ud over disse krav skal koncernen, hvis den ene af dennes to modparter er hjemmehørende i et tredjeland, for hvilket der endnu ikke foreligger en afgørelse DA 13 DA

14 om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, udveksle variationsmarginer og på passende vis adskilte initialmarginer for samtlige koncerninterne transaktioner med datterselskaberne i de pågældende tredjelande. For at undgå en uforholdsmæssig anvendelse af marginkravene og under hensyntagen til lignende krav for clearingforpligtelserne bør der ved nærværende forordning gives mulighed for forsinket gennemførelse af netop dette krav. Herved bliver der tilstrækkelig tid til at afslutte proceduren for udarbejdelse af afgørelsen om ækvivalens, uden at det nødvendigvis medfører en ineffektiv ressourceallokering for koncerner med datterselskaber hjemmehørende i tredjelande. (41) Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet bør modparter, der har mindre porteføljer og derfor oftest har mindre transaktioner, gives mere tid til at tilpasse deres interne systemer og procedurer for at kunne opfylde kravene i nærværende forordning. For at opnå en passende balance mellem hensynet til at reducere de risici, der hidrører fra ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, og hensynet til en forholdsmæssig anvendelse af nærværende forordning samt at opnå international sammenhæng og minimere mulighederne for regelarbitrage med henblik på at undgå markedsforstyrrelser er det nødvendigt med en indfasningsperiode for kravene. Indfasningsperioden for de krav, der indføres ved denne forordning, tager hensyn til den tidsplan, der er aftalt i BCBS-IOSCO-rammen, som blev fastsat med udgangspunkt i en kvantitativ konsekvensanalyse vedrørende kreditinstitutter i Unionen. (42) Kommissionens delegerede forordning [PO: please insert reference of Commission Delegated Regulation referred to in Article 4(2) of Directive 2014/65/EU] 5 indeholder en definition af fysisk afviklede valutaterminsforretninger inden for Unionen. Denne definition er imidlertid ikke gældende på nuværende tidspunkt, og de pågældende produkter defineres ikke på samme måde inden for Unionen. For ikke at skabe ulige konkurrencevilkår inden for Unionen er det derfor nødvendigt at anvendelsen af de tilsvarende risikoreduktionsteknikker tilpasses anvendelsesdatoen for den relevante delegerede retsakt. Desuden bør der fastsættes en bestemt dato for, hvornår de relevante krav under alle omstændigheder bør gælde, for at undgå for store forsinkelser i indførelsen af risikoreduktionsteknikker. (43) Med henblik på at undgå markedsopsplitning og sikre lige konkurrencevilkår på verdensplan for modparter, der er etableret i Unionen, og i erkendelse af, at udvekslingen af variations- og initialmargin for enkeltaktieoptioner og aktieindeksoptioner i nogle jurisdiktioner ikke omfattet af tilsvarende marginkrav, bør behandlingen af disse produkter indfases. I kraft af denne indfasningsperiode vil der være tid til at overvåge den lovgivningsmæssige udvikling i andre jurisdiktioner og sikre, at der indføres passende krav i Unionen for at reducere modpartskreditrisiko i forbindelse med sådanne kontrakter, samtidig med at muligheden for regelarbitrage undgås. (44) Af hensyn til retssikkerheden og for at undgå potentielle forstyrrelser på finansmarkederne er det nødvendigt at præcisere behandlingen af eksisterende kontrakter. (45) Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for 5 [PO: Full reference]. DA 14 DA

15 Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirog Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen. (46) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirog Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 6, fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 7, samt fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/ (47) I overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1095/2010, og i artikel 10, stk. 1, femte, sjette og syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010, er der i nærværende forordning indarbejdet ændringsforslag til udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som er forlagt Kommissionen på ny i form af en formel udtalelse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed på grundlag af Kommissionens ændringsforslag Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af , s. 12). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af , s. 48). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af , s. 84). DA 15 DA

16 VEDTAGET DENNE FORORDNING: KAPITEL I Generelle bestemmelser om risikostyringsprocedurer AFDELING 1 DEFINITIONER OG GENERELLE KRAV I denne forordning forstås ved: Artikel 1 Definitioner 1) "initialmargin": den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver til dækning af sin nuværende og potentielle fremtidige eksponering i tidsrummet mellem den sidste marginopkrævning og likvideringen af positioner eller afdækning af markedsrisici efter misligholdelse fra den anden modparts side 2) "variationsmargin": den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver, og som afspejler resultaterne af den daglige anvendelse af marking-to-marketprincippet eller marking-to-model-princippet på udestående aftaler som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 3) "nettinggruppe": en gruppe ikke-centralt clearede over-the-counter ("OTC")- derivataftaler mellem to modparter, som er omfattet af en retsgyldig bilateral nettingaftale Artikel 2 Generelle krav 1. Modparterne indfører, anvender og dokumenterer risikostyringsprocedurer for udveksling af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler. 2. De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte procedurer med bestemmelser om eller præcisering af følgende: a) anerkendelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTCderivataftaler i overensstemmelse med afdeling 2 b) beregning og opkrævning af marginer for ikke-centralt clearede OTCderivataftaler i overensstemmelse med afdeling 3 c) forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTCderivataftaler i overensstemmelse med afdeling 5 d) beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med afdeling 6 e) udveksling af oplysninger mellem modparter og godkendelse og registrering af eventuelle undtagelser fra de i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer f) indberetning af de undtagelser, der er fastlagt i kapitel II, til den øverste ledelse DA 16 DA

17 g) vilkårene for alle de nødvendige aftaler, som modparterne skal indgå senest på det tidspunkt, hvor en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale indgås, herunder vilkårene for nettingaftalen og for udveksling af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med artikel 3 h) periodisk likviditetskontrol af den sikkerhedsstillelse, der skal udveksles i) den sikkerhedsstillende modparts rettidige generhvervelse af sikkerheden fra den opkrævende modpart i tilfælde af misligholdelse samt j) regelmæssig overvågning af de eksponeringer, der hidrører fra OTCderivataftaler, som er koncerninterne transaktioner, og rettidig afvikling af forpligtelserne i disse kontrakter. Med henblik på første afsnit, litra g), omfatter aftalevilkårene alle aspekter vedrørende forpligtelserne i ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der skal indgås, dog som minimum følgende aspekter: a) alle betalingsforpligtelser mellem modparterne b) betingelserne for netting af betalingsforpligtelser c) misligholdelse eller andre hændelser, der fører til terminering af de ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler d) alle beregningsmetoder, der benyttes i forbindelse med betalingsforpligtelser e) betingelserne for netting af betalingsforpligtelser ved terminering f) overdragelse af rettigheder og forpligtelser ved terminering g) hvilken lov der gælder for transaktioner i de ikke-centralt clearede OTCderivatkontrakter. 3. Hvis modparterne indgår en nettingaftale eller en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, skal de foretage en uafhængig retlig vurdering af retsgyldigheden af disse aftaler. En sådan vurdering kan foretages af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig tredjepart. Kravet om at foretage den i første afsnit omhandlede vurdering anses for at være opfyldt med hensyn til nettingaftalen, hvis aftalen anerkendes i henhold til artikel 296 i forordning (EU) nr. 575/ Modparterne indfører politikker til løbende at vurdere retsgyldigheden af de nettingaftaler og aftaler om udveksling af sikkerhedsstillelse, som de indgår. 5. De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer testes, revurderes og opdateres ved behov og mindst én gang om året. 6. Modparter, der benytter initialmarginmodeller i overensstemmelse med afdeling 4, skal til enhver tid efter anmodning give de kompetente myndigheder al dokumentation, der vedrører de i stk. 2, litra b), omhandlede risikostyringsprocedurer. Artikel 3 Aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse 1. Den aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, første afsnit, litra g), skal som minimum indeholde bestemmelser om følgende: DA 17 DA