NØGLETAL TOTALRAPPORT K4 KOMMUNERNE. 3. juli 2017 [1]

Transkript

1 NØGLETAL TOTALRAPPORT K4 KOMMUNERNE 3. juli 2017 [1]

2 Indhold 1. Indledning Overblik over rapportens aktivitetsområder Overordnede nøgletal Dagtilbud Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Arbejdsmarked og overførselsindkomster Tilbud til udlændinge Ældre Kultur og Fritid Vejvæsen Sundhed Administration Sygefravær Ordliste Styregruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Lene Østergaard Lunde Holbæk Kommune, Erik Kjærgaard Andersen Slagelse Kommune, Ole Kristensen Næstved Kommune, Steen Andersen Arbejdsgruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Carsten Engdal Pedersen Holbæk Kommune, Anita Jørgensen Ponikowski Slagelse Kommune, Sanne Davidsen Næstved Kommune, Carina Andersen og Bente K. Jensen [2]

3 1. Indledning Nøgletalsrapporten indeholder en række overordnede nøgletal for K4 kommunerne, dvs. Køge, Holbæk, Slagelse og Næstved kommuner. Rapporten findes i to varianter; Et overblik, som indeholder et overblik over de vigtigste nøgletal, figurer og tabeller og En totalrapport, som indeholder det samme som overbliksrapporten men med en større detaljeringsgrad. Formålet med nøgletalsrapporten er at understøtte de politiske drøftelser i forbindelse med budgetlægningen for Nøgletallene er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og omfatter 95 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Rapporten indeholder ikke nøgletal for kommunernes anlægsudgifter. Fordelen ved nøgletal er, at de i kort og overskuelig form belyser strukturerne og udviklingerne i K4 kommunerne. De giver imidlertid sjældent forklaringen på eventuelle forskelle i forhold til andre kommuner men kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, der så må undersøges nærmere. Det understreges, at nøgletal ikke belyser kvaliteten af en kommunes service. Lave udgifter på et område er således ikke nødvendigvis udtryk for et lavt serviceniveau men kan også skyldes en høj effektivitet i opgaveløsningen. Lige som høje udgifter ikke nødvendigvis er lig med et højt serviceniveau. Hertil kommer, at der på nogle områder kan være forskelle i kommunernes konteringspraksis, hvilket kan sløre billedet. Tal i tabeller og figurer er opgjort i årets priser med mindre andet er angivet. Nøgletalsrapportens opbygning: Kapitel 2 giver et økonomisk overblik over rapportens aktivitetsområder. Dels ved at opgøre aktivitetsområdernes relative regnskabsmæssige tyngde, dels ved at sammenligne kommunernes ressourceforbrug i forhold til landsgennemsnittet. Man får hér en fornemmelse af, hvor meget de enkelte aktivitetsområder vægter i det kommunale regnskab, og på hvilke områder den enkelte K4 kommune afviger i forhold til de øvrige K4 kommuner og landsgennemsnittet. Ressourceforbruget illustreres i forhold til finansieringsmulighederne. Desuden er der et overblik over den enkelte kommunes aldersmæssige befolkningssammensætning. Kapitel 3 viser overordnede nøgletal for kommunernes provenu, udgifter og det ordinære driftsresultat. Provenuet beskriver kommunes finansieringsmuligheder gennem skatteindtægter, tilskud og udligning. Udgiftssiden beskrives nærmere i rapportens efterfølgende kapitler. [3]

4 Kapitlerne 4 til 14 beskriver nøgletal for kommunernes store aktivitetsområder. Alle kapitler følger samme struktur, og der redegøres for områdernes overordnede faktuelle udgifter samt indekserede udgifter. Der beregnes ligesom i sidste års rapport kommunaløkonomiske konsekvenser for K4 kommunerne, hvor kommunernes økonomisk kvantitative serviceniveau sammenlignes med landsgennemsnittet, K4 gennemsnittet og i forhold til den billigste K4 kommune. Den enkelte kommune kan hér se, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis kommunens niveau ændres, så det f.eks. svarer til landsgennemsnittet. Kapitel 15 omhandler sygefravær i kommunerne, og der kigges på udviklingen fra 2011 til Kapitel 16 indeholder en ordliste med beskrivelser af en række af de økonomiske udtryk og begreber, der anvendes i rapporten. Rapporten er baseret på de seneste regnskabstal fra Hvor det er relevant, er der suppleret med tidligere regnskabsår samt budget Der anvendes primært ECO Nøgletal samt kommunale nøgletal fra Social- og Indenrigsministeriet. Opmærksomheden skal henledes på, at kommunerne opererer med forskellige afgrænsninger mellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes regnskabsopgørelser. Fortegnene i tabellerne kommunaløkonomiske konsekvenser er sådan, at (+) betyder, at kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlaget, mens ( ) betyder, at kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlaget. Dette er ligeledes markeret under alle tabeller, således at fortegnene ikke giver anledning til misforståelser. [4]

5 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder Nøgletalsrapporten er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og beskriver 95 procent af K4 kommunernes samlede driftsudgifter. De sidste 5 procent ( øvrige ) består af få mindre og forskelligartede områder. De bliver ikke særskilt belyst i rapporten. I dette kapitel gives en oversigt over aktivitetsområderne dels ved at vise områdernes tyngde (Figur 2.1), dels ved at vise K4 kommunernes forholdsmæssige afvigelser på de enkelte områder i forhold til landsgennemsnit (Figur 2.2 og Figur 2.3) Kommunernes aktivitetsområder Rapportens aktivitetsområder er i Figur 2.1 opgjort i procent af K4 kommunernes Regnskab 2016 med henblik på at give et indtryk af de enkelte områders udgiftstyngde og områdernes vægtning i forhold til hinanden. Det bemærkes, at følgende områder indgår i gruppen øvrige : Personlige tillæg, Boligsikring, Udlændinge, Redningsberedskab, Natur og Miljø og Tandpleje (tallene refererer til tabelnumre i ECO Nøgletal). Figur 2.1 Rapportens aktivitetsområder i pct. af K4 kommunernes Regnskab 2016 Rapportens aktivitetsområder opgjort i mio.kr. Administration; 10% Øvrige; 5% Dagtilbud; 7% Folkeskoler; 17% Sundhed; 8% Vejvæsen; 2% Kultur og fritid; 3% Børn og unge med særlige behov; 5% Ældre; 14% Voksne med særlige behov; 7% Revalidering og løntilskud; 4% Sygedagpenge; 2% Kilde: ECO Nøgletal, Regnskab 2016 samt egne beregninger. Kontanthjælp; 10% Førtidspensioner; 7% [5]

6 Kommunernes ressourceforbrug på aktivitetsområder K4 kommunernes nettoudgiftsforbrug på aktivitetsområderne varierer. Nedenstående Figur 2.2 viser K4 kommunernes afvigelser på de enkelte aktivitetsområder i sammenligning med landsniveauet. Kommunernes nettoudgifter er indekseret i forhold til landsgennemsnittet, som har indeks 100. Figur 2.2 Kommunernes ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2016 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Vejvæsen Sundhed Administration Dagtilbud Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2016 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2016 (FOLK1) Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer. I Figur 2.3 vises K4 kommunernes afvigelser på det korrigerede ressourceforbrug i sammenligning med landsgennemsnittet. Der er her korrigeret for den enkelte kommunes udgiftsbehov givet kommunens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold (se yderligere forklaring i ordlisten). Figur 2.3 giver det mest retvisende billede, når man ønsker at sammenligne kommunernes ressourceforbrug. [6]

7 Figur 2.3 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2016 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Vejvæsen Sundhed Administration Dagtilbud Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2016 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2016 (FOLK1). Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Selvom Figur 2.3 giver det mest retvisende billede af ressourceforbrug set i forhold til et landsgennemsnit på 100, viser det ikke, hvilket niveau kommunerne i forhold til deres indtægter rent faktisk har mulighed for at ligge på. Dvs. hvis indtægtsniveauet er under landsgennemsnittet, har kommunen ikke mulighed for udgiftsmæssigt at være på landsgennemsnittet. Tabel 2.1 viser kommunernes korrigerede ressourceforbrug ligesom Figur 2.3 men derudover er medtaget kommunernes finansieringsmulighed, dvs. et indekstal for kommunens indtægter. Finansieringsmulighederne er ligesom kommunernes udgiftsbehov forskelligt. Dette uddybes yderligere i kapitel 3. [7]

8 Tabel 2.1 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2016 og kommunernes samlede udgiftsbehov og finansieringsmulighed, Budget 2017 (indekstal, landsgennemsnit = indeks 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Dagtilbud 94,8 97,4 97,0 92,3 100 Folkeskoler 96,2 98,3 94,3 90,2 100 Børn og unge med særlige behov 92,4 107,4 79,4 77,6 100 Voksne med særlige behov 89,0 97,0 99,9 80,6 100 Kontanthjælp 100,7 103,4 129,7 103,0 100 Førtidspensioner 95,0 103,8 84,1 88,8 100 Sygedagpenge 101,7 115,2 81,3 98,2 100 Ældre 101,7 106,3 104,6 89,6 100 Kultur og fritid 112,8 71,6 103,8 80,8 100 Vejvæsen 142,8 76,4 129,2 100,1 100 Sundhed 93,9 101,2 100,5 103,3 100 Administration 97,0 94,5 96,4 92,8 100 Samlede udgiftsbehov 100,1 101,3 105,9 100,1 100,0 Finansieringsmulighed 99,7 96,1 101,4 96,6 100,0 Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2016 og Budget 2017 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2016 (FOLK1) Note: Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Tallene i Figur 2.3 og Tabel 2.1 er bl.a. korrigeret for kommunernes alderssammensætning. Tabel 2.2 viser de enkelte kommuners alderssammensætning fordelt på udvalgte aldersintervaller, der bliver anvendt i rapporten. Ligeledes vises det samlede befolkningstal for hver kommune. Tabel 2.2 Kommunernes alderssammensætning på udvalgte aldersintervaller i procent af samlet befolkning samt kommunernes samlede befolkningstal 2016 Køge Holbæk Slagelse Næstved 0-5 årige 6,1 5,9 5,7 5, årige 14,6 14,3 12,6 13, årige 60,2 60,2 60,9 60,7 65+ årige 19,2 19,6 20,7 20,1 Folketal i alt Kilde: Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2016 (FOLK1). [8]

9 3. Overordnede nøgletal Kapitlet viser hovednøgletal for kommunernes provenu og udgifter. Provenu omfatter kommunernes skatteindtægter samt tilskud og udligning, og provenuet er således udtryk for kommunernes ressourcegrundlag (finansieringsmulighed). Udgiftssiden omfatter kommunens driftsudgifter, og den er udtryk for kommunernes udgiftsniveau. Nøgletallene for kommunernes ressourcegrundlag er opgjort i 2017-tal, mens nøgletal for driftsudgifter er opgjort i Regnskab Kommunernes skatteindtægter, tilskud og udligning (provenu) Langt hovedparten af kommunernes provenu kommer fra skatteindtægter. Kommunernes skatteindtægter afhænger på den ene side af beskatningsgrundlaget altså den skattepligtige indkomst pr. indbygger (udskrivningsgrundlaget) og grundværdierne i kommunen og på den anden side af den udskrivningsprocent og grundskyldspromille/dækningsafgift, som Byrådet vedtager. Beskatningsgrundlaget er i henhold til Social- og Indenrigsministeriets definition i nedenstående figur beregnet som udskrivningsgrundlaget + 2,8 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5 % af grundværdierne for øvrige ejendomme. Når der kun tillægges henholdsvis 2,8 % og 10,5 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og øvrige ejendomme, skyldes det, at grundværdierne gennemsnitligt i kommunerne beskattes lempeligere end borgernes skattepligtige indkomster. Figur 3.1 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, Budget 2017 (indekstal, hele = 100) 100,1 97,5 100,0 92,9 92,6 93,3 87,7 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal 2017, tabel [9]

10 Nedenstående tabel viser udskrivningsprocent, grundskyldspromille samt dækningsafgifter for de fire kommuner i Tabel 3.1 Udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromiller, Budget 2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved Udskrivningsprocent 24,9 25,1 24,7 25,0 25,33 24,91 Grundskyldpromille 21,04 23,65 25,3 25,0 25,42 26,12 Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme ,0 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes grundværdi 10,5-12,65 12,5 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes forskelsværdi 8,75-8,75 8,75 U U Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Kommunale Nøgletal U det pågældende nøgletal er udefineret for året En anden væsentlig del af kommunernes provenugrundlag er tilskud og udligning. Udligningsordningen kompenserer for kommunernes forskelle i befolkningssammensætning og socialøkonomiske vilkår, således at de kommuner, der vurderes at have de dårligste betingelser, får mest og vice versa. Herudover tager udligningsordningen højde for forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. I nedenstående figur vises de samlede indtægter pr. indbygger fra henholdsvis skat og tilskud/udligning. Figur 3.2 Indtægter pr. indbygger, Budget 2017 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.400, Budget Figur 3.3 viser Figur 3.2 er opgjort som indekstal. For såvel skatter som tilskud og udligning er tallet for hele sat til indeks 100. Det betyder, at tallene ikke summeret giver indekstallet i alt. Indekstallet i alt er det tal, der er anvendt i Tabel 2.1. [10]

11 Figur 3.3 Indtægter pr. indbygger, Budget 2017 (indekstal, hele = 100) 99,7 96,1 101,4 96,6 98,5 100, ,8 113,4 155,7 117,6 123,6 111, ,3 91,0 85,3 90,4 91,0 97,7 100 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.400, Budget Kommunernes udgiftsbehov Figur 3.4 viser kommunernes samlede udgiftsbehov (der henvises til definitionen af udgiftsbehov i ordlisten). Det samlede udgiftsbehov i en kommune er beregnet ud fra både kommunens befolkningssammensætning og kommunens socioøkonomiske forhold. Figur 3.4 Samlede udgiftsbehov, Budget 2017 (indekstal, hele = 100) 105,9 101,3 101,8 101,7 100,1 100,1 100,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.500, Budget Figur 3.5 viser det aldersbestemte udgiftsbehov opgjort som indekstal for de enkelte kommuner. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er de mest udgiftstunge for kommunen. [11]

12 Figur 3.5 Aldersbestemte udgiftsbehov, Budget 2017 (indekstal, hele =100) 102,3 102,0 100,8 100,5 100,8 101,1 100,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.500, Budget Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier som f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Figur 3.6 Socioøkonomiske udgiftsbehov, Budget 2017 (indekstal, hele = 100) 117,0 98,4 99,4 98,7 103,4 101,1 100,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.500, Budget [12]

13 Figur 3.7 Udvikling i serviceudgifter pr. indbygger Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Kommunale Nøgletal. Figur 3.7 viser udviklingen i serviceudgifterne pr. indbygger. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 fratrukket en række undtagelser; nettodriftsudgifterne på det brugerfinansierede område, overførsler, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet og ældreområdet samt indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager. Udviklingen i serviceudgifterne er interessant, da der bliver aftalt et loft for disse udgifter, og såfremt loftet bliver overskredet, kan regeringen indføre sanktioner. Kommunernes ordinære driftsresultat Sammenhængen mellem udgifter og indtægter viser sig i kommunernes over-/underskud på den ordinære drift. Det bemærkes, at hvor ovenstående opgørelse af indtægter (ressourcegrundlaget) og udgiftsbehov er baseret på budgettal fra 2017, er nedenstående opgørelse baseret på regnskabstal 2016, hvorfor tallene fra Figur 3.2 ikke kan genfindes i nedenstående tabel. Den ordinære drift er i tabellen opgjort inkl. renter og ekskl. udgifter og indtægter i forbindelse med ældreboliger. Kommunernes overskud på den ordinære drift kan bruges til at finansiere anlægsinvesteringer eller til at afdrage på lån. Tabel 3.2 Resultat af ordinær drift pr. indbygger, Regnskab 2016 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Indtægter i alt Udgifter i alt inkl. renter Resultat af ordinær drift Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.401, Regnskab [13]

14 4. Dagtilbud Dagtilbudsområdet omfatter udgifter til dagtilbud på 0-5-års området. Området omfatter dermed dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. Området omfatter endvidere en række fællesudgifter samt specialpædagogiske tilbud til børn i førskolealderen. Området er underlagt Dagtilbudsloven. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling på alle tilbud. Antallet af 0-5-årige, der er målgruppen for børnepasning, har været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2012 til januar Det fremgår af Figur 4.1, at antallet af 0-5-årige i perioden er faldet mest i Holbæk - knap 14 %, mens faldet i Slagelse, Næstved og Køge ligger mellem 8-12 %. Figur 4.1 Udvikling i antallet af 0-5-årige (indekstal: 1. januar 2012 = 100) 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 88,0 86,0 84,0 82, Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1 [14]

15 I Figur 4.2 ses den samlede udgift til børnepasning pr. 0-5-årig. Figur 4.2 Udgifter til børnepasning i alt, Regnskab 2016 (kr. pr. 0-5-årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal tabel 5.101, Regnskab Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede daginstitutioner, der findes på funktion indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5 årige. Slagelse og Næstved Kommuner har på denne funktion udgiftstal, der trækker gennemsnitstallet for de 0-5-årige op. I Figur 4.3 er der fokus på udgifterne til dagpleje, integrerede institutioner (som har mindst to af følgende: daginstitution, fritidshjem eller klub) og daginstitutioner (børn indtil skolestart). Figuren viser udgifterne fordelt på tilbudstype. Figur 4.3 Udgifter fordelt på tilbudstyper, Regnskab 2016 (pct.) 92% 84% 73% 72% 80% 80% 80% 0% 0% 8% 16% 3% 3% 1% 0% 2% 25% 25% 18% 19% 17% Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Dagpleje Integrerede institutioner. Daginstitutioner Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab 2016 og Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2016 (FOLK1) Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede daginstitutioner, der findes på funktion indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse og Næstved Kommuner har på denne funktion udgiftstal, der trækker gennemsnitstallet for de 0-5-årige op. [15]

16 I Tabel 4.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov. Tallene er indekserede, og gennemsnittet for hele er lig med indeks 100. Udgiftsniveauet afspejler kommunernes konkrete udgifter. Udgiftsbehovet er udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Udgiftsniveauet korrigeret for udgiftsbehovet kan anvendes som en indikator for kommunens økonomisk kvantitative (service)niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 96,3 94,9 97,2 90,8 94,8 96,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,6 97,4 100,2 98,4 99,4 97,8 100,0 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 94,8 97,4 97,0 92,3 95,4 98,9 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab På baggrund af oplysningerne i Figur 4.2 og Tabel 4.1 kan de økonomiske effekter af kommunernes forskellige økonomisk kvantitative serviceniveauer beregnes. Tabel 4.2 viser de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -13,1-7,2-9,0-24,6 Afvigelse K4 niveau -1,5 5,5 5,1-9,9 Afvigelse laveste kommune-niveau 6,2 14,0 14,6 - Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab 2016, Danmarks Statistik FOLK1 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [16]

17 Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til børnepasning pr. 0-5-årig i de enkelte kommuner vises i nedenstående figur. Figur 4.4 Udvikling i samlede udgifter til børnepasning pr. 0-5-årig (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab 2015 og Regnskab 2016 samt tabel 5.10, Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). Tabel 4.3 Antal indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget med pædagogiske arbejdsopgaver, oktober 2014 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Dagpleje 3,1 3,0 3,1 3,0 3,0 2,9 3,2 Vuggestuer - 4,1-3,4 3,7 3,9 3,2 Børnehaver 8,8 4,3 5,4 5,8 6,1 6,3 5,7 Aldersintegrerede institutioner 6,2 6,9 6,1 6,5 6,4 6,4 6,5 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.18, Regnskab Note: Dagpleje: indskrevne vægtet som 0-2-årige, integrerede daginstitutioner: indskrevne vægtet som 3-5-årige. Note: Oplysninger om personaleforbrug er fra kommunernes indberetning til lønstatistik i oktober måned Note: Opdelingen i tilbudstype i Tabel 4.3 er forskellig fra opdelingen i Figur 4.3, da tallene i Tabel 4.3 er regnskabstal fra 2014 på grund af, at tallene fra ECO Nøgletal først opdateres i september Fra og med regnskab 2015 er der ændret i opdelingen af tilbudstyper, hvilket afspejles i Figur 4.3. [17]

18 De samlede nøgletal I Tabel 4.4 vises den totale nøgletalstabel vedrørende børnepasning, Regnskab Tabel 4.4 Totaltabel for Børnepasning, Regnskab 2016 (kr. pr. 0 5-årig) BØRNEPASNING Køge Holbæk Slagelse Næstved K Fælles formål (inkl. sprogstimulering af tosprogede børn) kr. 0-5 årig Dagpleje kr. 0-5 årig Int. inst. (mindst to af flg: Daginst., frit.hjem eller klub) kr årig Daginst. (børn indtil skolestart) kr. 0-5 årig Åbne pæd. tilbud kr. 0-5 årig Tilskud til priv. inst., dagpleje, fritidshjem, klubber og puljeord. kr. 0-5 årig Korrektion for "Husleje" pga. "Sælg og lej tilbage" pr. 0-5 årig -36 Børnepasning, ekskl , og , kr. pr. 0-5 årig Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen kr. 0-5 årig Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 årig Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.101, Regnskab [18]

19 5. Folkeskoler Området folkeskoler omfatter primært udgifter til den almindelige folkeskole. Herudover er der udgifter til specialundervisning, privat- og efterskoler samt SFO og fritidshjem. Området er underlagt Lov om folkeskolen. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling for SFO og fritidshjem. Antallet af 6-16-årige, der er målgruppen for folkeskolen, har været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2012 til januar 2016 (dog stigende i Holbæk fra ). Fra er antallet steget med 9 i Køge og 13 i Slagelse, mens det er faldet med -5 i Holbæk og -52 i Næstved. Set over hele perioden fra 2012 til 2017 har det største fald været i Slagelse med knapt 5%. Figur 5.1 Udvikling i antallet af 6-16-årige (Indekstal: 1. januar 2012 = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1. [19]

20 Figur 5.2 Udgifter til folkeskoler, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og kommunale specialskoler og pasning, Regnskab 2016 (kr. pr årig) Undervisning Pasning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede institutioner, der findes på funktion indgår ikke i ovenstående udgiftstal. Det indgår i det samlede udgiftstal under dagtilbud, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. Kommunernes bidrag til statslige og private skoler indgår som en del af udgifterne i Figur 5.2. Figur 5.3 viser udgiften til statslige og private skoler. Figur 5.3 Bidrag til statslige og private skoler, Regnskab 2016 (udgift i kr. pr årig) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab [20]

21 Folkeskoleområdet inklusiv pasning I Tabel 5.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tallene her indeholder udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning. Tabel 5.2 viser det samme dog ekskl. pasning. Tabel 5.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele =100) Folkeskoleområdet inkl. pasning Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau 100,3 93,9 97,3 90,5 95,5 99,0 100 Udgiftsbehov 104,3 95,6 103,2 100,3 100,8 100,5 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 96,2 98,3 94,3 90,2 94,7 98,6 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Folkeskoleområdet eksklusiv pasning Tabel 5.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. pasning, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Folkeskoleområdet ekskl. pasning Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau 100,0 98,1 98,0 90,9 96,8 100,3 100 Udgiftsbehov 104,3 95,6 103,2 100,3 100,8 100,5 100 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 95,9 102,6 95,0 90,6 96,0 99,8 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel og egne beregninger, Regnskab Tabel 5.2 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden pasningsudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Folkeskoleområdet inklusiv pasning og eksklusiv privatskoleudgifter I Tabel 5.3 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten) for hele folkeskoleområdet inkl. pasning, dog uden udgifter til privatskoler. Tabel 5.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. privatskoleudgifter, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Folkeskoleområdet inkl. pasning, ekskl. privatskoler Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau 101,4 88,9 95,5 91,7 94,4 97,8 100 Udgiftsbehov 104,3 95,6 103,2 100,3 100,8 100,5 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 97,2 93,0 92,5 91,4 93,6 97,4 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel og egne beregninger, Regnskab Tabel 5.3 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden privatskoleudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion [21]

22 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau folkeskoleområdet ekskl. private skoler I Tabel 5.4 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 5.4 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2016 (mio. kr.) Folkeskoler, efterskoler og kommunale specialskoler Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -17,9-47,1-53,4-66,5 Afvigelse K4 niveau 22,9-4,1-7,8-17,1 Afvigelse til laveste kommuneniveau 37,0 10,7 8,0 - Kilde: Egen beregning på baggrund af udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning, men ekskl. privatskoleudgifter. Privatskoleudgifter er udeladt, da kommunen på kort sigt ingen påvirkningsmulighed har på udgiften til privatskoler. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til folkeskolen ekskl. pasning pr årig fremgår af nedenstående figur. Figur 5.4 Udviklingen i udgifter til folkeskolen ekskl. pasning (udgift i kr. pr årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO Nøgletal, tabel Regnskab 2015 og Regnskab 2016 og 6.101, Budget Note: Funktionerne Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). [22]

23 Tabel 5.5 og Tabel 5.6 viser skolestørrelser og gennemsnitlige klassekvotienter. Tabel 5.5 Skolestørrelse - Gennemsnit 2015 Køge Holbæk Slagelse Næstved K Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.14, Tabel med tal for 2016 forventes først udgivet ultimo Note: Nøgletallene er opgjort på budgetår og ikke på skoleår. Oplysningerne for 2015 er derfor et gennemsnit af budgetteringsforudsætningerne for de to skoleår 2014/2015 (faktisk) og 2015/2016 (forventet). Note: Specialklasser/specialklasseelever er ikke inkluderet i det samlede elevtal. Tabel 5.6 Klassekvotient - Gennemsnit 2015 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 22,2 20,7 21,6 22,0 21,6 21,4 21,7 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.14, Tabel med tal for 2016 forventes først udgivet ultimo Note: Nøgletallene er opgjort på budgetår og ikke på skoleår. Oplysningerne for 2015 er derfor et gennemsnit af budgetteringsforudsætningerne for de to skoleår 2014/2015 (faktisk) og 2015/2016 (forventet). Note: Specialklasser/specialklasseelever er ikke inkluderet i det samlede elevtal. Nøgletal for udvalgte delområder Figur 5.5 viser kommunernes udgifter pr. elev til befordring af elever i grundskolen, og Figur 5.6 viser udgifter pr årig til SFO, fritidshjem og klub. Figur 5.5 Befordring af elever i grundskolen, Regnskab 2016 (kr. pr årig) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab [23]

24 Figur 5.6 SFO, fritidshjem og klub, Regnskab 2016 (udgift i kr. pr årig) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede dainstitutioner, der findes på funktion indgår ikke i ovenstående udgiftstal. Det indgår i det samlede udgiftstal under dagtilbud, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. [24]

25 De samlede nøgletal I Tabel 5.7 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO vedrørende folkeskole, Regnskab Tabel 5.7 Totaltabel for Folkeskoleområdet, Regnskab 2016 (udgift i kr. pr årig) Regnskab 2016 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Folkeskoler kr årig Fællesudgifter for kom. samlede skolevæsen kr årig Pædagogisk psyk. rådg. kr årig Befordring af elever i grundskolen kr årig Specialunderv. i regionale tilbud kr årig Kommunale specialskoler kr årig Efter- og videreudd. i folkeskolen kr årig Bidrag til statslige og private skoler kr årig heraf grp 004 SFO frie grundskoler Efterskoler og ungd.kostskoler kr årig Ungdommens Uddannelsesvejledning kr årig Idrætsfaciliteter for børn og unge kr årig Ungdomsskolevirksomhed kr årig Korrektion for Sælg-og-lej-tilbage 6-16 årig I alt ekskl. pasning, kr. pr årig heraf og Skolefritidsordning kr årig Fritidshjem kr årig Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kr årig I alt kr årig Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.101, Regnskab [25]

26 6. Børn og unge med særlige behov Børnespecialområdet dækker over foranstaltninger til børn og unge i alderen 0-22 år samt deres forældre. Betydelige indlærings-, sociale, fysiske, psykiske og/eller misbrugsrelaterede vanskeligheder medfører, at barnet eller den unge er truet i sin udvikling, og har brug for særlig støtte. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. barn og ung i aldersintervallet 0-22 år. Figur 6.1 Børn og unge med særlige behov, udgift pr årige inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning, Regnskab 2016 (kr.) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.601, Regnskab I tabel 6.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 6.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Børn og Unge med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau 95,0 127,3 106,3 97,0 106,4 122,0 100,0 Udgiftsbehov 102,8 118,6 133,9 124,9 120,1 124,0 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 92,4 107,4 79,4 77,6 89,2 101,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.601, Regnskab [26]

27 Kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabel 6.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten) Tabel 6.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2016 (mio. kr.) Børn og Unge med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO-nøgletal tabel 8.601, Regnskab 2016, Danmarks statistik (FOLK1) 1. kvartal 2016 og egen beregning. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til børn og unge med særlige behov pr årige fremgår af nedenstående figur. Figur 6.2 Udviklingen i udgiften pr. barn og ung med særlige behov (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO-nøgletal, Regnskab 2015 og Regnskab 2016 og tabel 8.600, Budget 2017 Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). [27]

28 Nøgletal for udvalgte delområder I figur 6.3 vises det samlede udgiftsniveau for børn og unge med særlige behov fordelt på forebyggelse og anbringelse. Delområderne dækker tilsammen gennemsnitligt 94 pct. af de samlede udgifter, og består af forebyggende foranstaltninger samt plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Figur 6.3 Fordelingen af døgninstitutioner, forebyggende foranstaltninger samt plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, Regnskab 2016 (kr. pr årige) Forebyggende foranstaltninger Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.601, Regnskab Anbringelser I figur 6.4 vises fordelingen af anbragte på forskellige anbringelsestyper. Figur 6.4 Fordeling af anbragte på anbringelsestyper ultimo 2015 (procent) 15,9 1,1 18,1 25,0 18,8 18,5 19,5 21,1 13,7 4,5 4,2 7,2 4,0 3,5 5,0 10,9 12,2 17,4 20,1 16,1 28,4 64,8 59,3 66,1 45,9 59,0 57,8 61,7 Familiepleje Døgninstitution Kostskole/efterskole/eget værelse Socialpædagogisk opholdssted, Skibsprojekt og uoplyst Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.630, Regnskab [28]

29 De samlede nøgletal I tabel 6.3 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO vedrørende børn med særlige behov, regnskab Tabel 6.3 Totaltabel for området for børn og unge med særlige behov, Regnskab 2016 Køge Holbæk Slagelse Næstved K Opholdssteder mv. for børn og unge kr årig Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr årig Plejefamilier kr årig Døgninstitutioner for børn og unge, kr årig Heraf: Døgninstitutioner for børn/unge med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer Betaling Ledelse og administration Sum af uautoriserede grupperinger Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge kr årig Særlige dagtilbud og klubber kr årig grp. 009 merudg., 015 tabt arbejdsfortj. og 016 udg. til hjælpere mv. (inkl. refusion) kr årig I alt kr. pr årig, ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning Indtægter fra den centrale refusionsordning på fk grp samt 018 og I alt kr. pr årig, inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning Anbringelsesandel 59,6 54,3 61,0 69,7 60,6 61,5 59,2 Institutionsandel 26,3 17,1 25,7 37,5 26,5 21,0 33,4 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.601, Regnskab Note: Køge Kommune køber alle døgnpladser i andre kommuner, da kommunen ikke råder over egne tilbud. På den baggrund er der ikke registreret udgifter under gruppering 200 Ledelse og administration. [29]

30 7. Voksne med særlige behov Voksenspecialområdet dækker over foranstaltninger til voksne mennesker med psykisk sygdom, handicap, misbrug eller hjemløshed. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige nettoudgift til de ovennævnte ydelser pr. borger på 18 år og derover. Figur 7.1 Voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32, Regnskab 2016 (udgift pr. 18+ årig i kr.) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.701, Regnskab I tabel 7.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 7.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Tilbud til voksne med særlige behov Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau 93,0 103,1 109,9 89,7 98,9 105,5 100,0 Beregnet udgiftsbehov 104,5 106,3 109,9 111,3 108,0 108,8 100,0 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 89,0 97,0 99,9 80,6 91,6 96,4 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.701, Regnskab [30]

31 Kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabel 7.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten) Tabel 7.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.701, Regnskab 2016, Danmarks statistik (FOLK1) 1. kvartal 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgiften i kr. pr. 18+ årig til voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32 i de enkelte kommuner er vist i figur 7.2. Figur 7.2 Udgiften til voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32 (kr. pr. 18+ årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.701, Regnskab 2015 og Regnskab 2016 og tabel 8.700, Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). [31]

32 Nøgletal for udvalgte delområder I figur 7.3 vises udgifter pr. 18+ årige for voksne med særlige behov fordelt på botilbud og øvrige tilbud. Figur 7.3 Voksne med særlige behov fordelt på botilbud og øvrige tilbud, Regnskab 2016 (kr. pr. 18+ årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Samlede udgifter til botilbud Samlede udgifter til øvrige tilbud Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.701, Regnskab Note: Samlede udgifter til botilbud indeholder funktionerne , og Figur 7.4 viser udgifterne for 85, 107 og 108, som dels hænger sammen, og dels er de største udgiftsposter på voksenspecialområdet. Udgiftsposterne er specificeret på funktion , og , hvor er stykket sammen af aflastning og rehabilitering af hjerneskadede og støttekontaktpersoner. Figur 7.4 Udgifter fordelt på 85, 102, 107 og 108, Regnskab 2016 (kr. pr. 18+ årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K Forebygg. indsats for ældre og handicappede ( 85) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.701, Regnskab [32]

33 De samlede nøgletal I tabel 7.3 vises den totale nøgletalsside fra ECO-nøgletal omhandlende regnskab Tabel 7.3 Totaltabel for Tilbud til voksne med særlige behov, Regnskab 2016 (kr. pr. 18+ årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 [33] Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordning Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud I alt ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning (CRO) Indtægter fra den centrale refusionsordning (CRO), grp Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr årig, inkl. indtægter fra CRO Grupperinger vedr. spec. soc.område på hovedf. 5.32: grp. 002 og 003 SEL 95 og 96 handicaphjælpere mv grp. 004 SEL 85 Soc.pæd. bistand grp , 008 og 091 Hjælpemidler Indtægter fra den centrale refusionsordning (CRO), grp. 006, 007 og grp. 010 Merudgifter for voksne Voksne med særlige behov inkl. grp. vedr. spec. Socialområde på hfk og fk kr. pr årig Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.701, Regnskab 2016.w

34 8. Arbejdsmarked og overførselsindkomster Området dækker over arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførselsindkomster, herunder kontanthjælp, førtidspension, revalidering samt sygedagpenge for borgere i aldersgruppen år. Området bliver reguleret af Lov om Aktiv Beskæftigelse, Lov om Aktiv Socialpolitik, Lov om Integration, Lov om Uddannelsesvejledning og andre lovgivninger. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte ud fra bl.a. individuelle skøn over borgerens behov. Figur 8.1 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, Regnskab 2016 (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.101, 8.201, samt 8.901, Regnskab Note: I tabellen indgår kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, dagpenge til forsikrede ledige, sygedagpenge, førtidspensioner, revalidering og løntilskud mv. for personer i fleksjob. I tabel 8.1 tabel 8.8 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.1. Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger (ekskl. dagpenge og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige), Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Kommune Holbæk Kommune Slagelse Kommune Næstved Kommune K4 Udgiftsniveau, indeks 101,7 102,9 162,7 105,6 118,3 105,6 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,1 99,6 125,5 102,6 107,2 101,4 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 100,7 103,4 129,7 103,0 109,2 102,2 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.101, Regnskab [34]

35 Tabel 8.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Sygedagpenge, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 110,6 119,1 91,8 109,4 107,7 110,5 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,7 103,4 113,0 111,5 109,1 108,6 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 101,7 115,2 81,3 98,2 99,1 102,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.201, Regnskab Tabel 8.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Førtidspensioner, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 89,9 113,7 108,3 109,4 105,3 115,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 94,6 109,6 128,8 123,1 114,0 117,5 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 95,0 103,8 84,1 88,8 92,9 98,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.301, Regnskab 2016 Tabel 8.4 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Revalidering, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 125,7 104,1 118,2 104,1 113,0 129,7 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 116,3 95,9 96,7 87,6 98,8 112,7 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab Tabel 8.5 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Løntilskud mv., Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 98,2 105,7 101,3 107,4 103,1 108,5 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 91,0 97,4 82,8 90,4 90,1 94,2 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab Tabel 8.6 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Ressourceforløb, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Udgiftsniveau, indeks 109,7 104,1 152,1 143,0 127,2 109,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 101,6 95,9 124,4 120,3 111,2 95,4 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab [35]

36 Tabel 8.7 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Ledighedsydelse, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Udgiftsniveau, indeks 118,0 148,9 58,2 100,8 106,6 116,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 109,2 137,2 47,5 84,9 93,1 100,8 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab Tabel 8.8 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov Dagpenge til forsikrede ledige, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Udgiftsniveau, indeks 92,5 82,2 98,5 98,8 93,0 89,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,1 99,6 125,5 102,6 107,2 101,4 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 91,5 82,5 78,5 96,3 86,7 88,6 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.101, Regnskab Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabellerne vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.9 Kommunaløkonomiske konsekvenser Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.101, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.10 Kommunaløkonomiske konsekvenser Sygedagpenge, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.201, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [36]

37 Tabel 8.11 Kommunaløkonomiske konsekvenser Førtidspensioner, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.301, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.12 Kommunaløkonomiske konsekvenser Revalidering, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau 3 1,0 1,4 - Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.13 Kommunaløkonomiske konsekvenser Løntilskud mv., Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.14 Kommunaløkonomiske konsekvenser Ressourceforløb, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.15 Kommunaløkonomiske konsekvenser Ledighedsydelse, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [37]

38 Udviklingen over tid Udviklingen i kr. pr årige til arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførsler i de enkelte kommuner vises i figur 8.2. Figur 8.2 Udgifter til arbejdsmarked og overførselsindkomster (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.101, 8.201, og 8.901, Regnskab 2015 og Regnskab 2016 og tabel 8.100, 8.200, og 8.900, Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). Nøgletal for udvalgte delområder Figur 8.3 viser fordelingen af udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførsler. Figur 8.3 Fordelingen af udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførsler, Regnskab 2016 (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger Førtidspensioner Sygedagpenge Revalidering og løntilskud Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.101, 8.201, og 8.901, Regnskab [38]

39 Udvikling i antallet af fuldtidspersoner på de forskellige ordninger Nedenstående figurer viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse fra Det skal bemærkes, at der i figurerne ikke er taget højde for forskellene i kommunernes størrelse, idet alle tallene er fuldtidspersoner, hvorfor der her ikke er opgjort pr. indbygger som i andre figurer og tabeller. Figur 8.4 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på kontanthjælp (ledighed og aktivering) (antal fuldtidspersoner) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: AMS, [39]

40 Figur 8.5 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge (antal fuldtidspersoner) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: AMS, Figur 8.6 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension (antal fuldtidspersoner) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: AMS, [40]

41 Figur 8.7 Udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob (antal fuldtidspersoner) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: AMS, Figur 8.8 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse (antal fuldtidspersoner) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: AMS, [41]

42 Udvikling i nytilkendelser af førtidspension Figur 8.9 viser udviklingen i kommunale nytilkendelser af førtidspension i 2016 opdelt efter alder. Det skal bemærkes, at figuren viser den relative andel af nytilkendelser i forhold til det samlede antal personer i aldersgruppen. Figur 8.9 Kommunale nytilkendelser af førtidspension efter alder i 2016 (den relative andel i forhold til det samlede antal personer i aldersgruppen) 0,60 0,50 0,40 0,30 0, år år år år år år 0,10 0,00 Køge Holbæk Næstved Slagelse Kilde: Tal fra Ankestyrelsen, tabel FOP9 samt Statistikbanken, tabel FOLK1 Figur 8.10 viser udviklingen i kommunale nytilkendelser af førtidspension opdelt efter diagnose. Det skal bemærkes, at der i figuren ikke er taget højde for forskellene i kommunernes størrelse, idet alle tallene er fuldtidspersoner, hvorfor der her ikke er opgjort pr. indbygger som i andre figurer og tabeller. [42]

43 Figur 8.10 Udviklingen i kommunale nytilkendelser af førtidspension efter diagnose (antal personer) Holbæk Køge Psykiske lidelser Andre årsager Psykiske lidelser Andre årsager Slagelse Næstved Psykiske lidelser Andre årsager Psykiske lidelser Andre årsager Kilde: Tal fra Ankestyrelsen, tabel FOP9. [43]

44 Figur 8.11 viser de kommunale nytilkendelser af førtidspension pr indbyggere i alderen år. Figur 8.11 Udviklingen i kommunale nytilkendelser af førtidspension (antal personer pr årige) 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved 1,0 0, Kilde: Tal fra Ankestyrelsen, tabel FOP1 og statistikbanken, tabel FOLK1, [44]

45 De samlede nøgletal I tabel vises de totale nøgletalstabel fra ECO vedr. kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge, løntilskud og revalidering, Regnskab Tabel 8.16 Totaltabel for Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Regnskab 2016 (kr. pr årige) Køge Kommune Holbæk Kommune Slagelse Kommune Næstved Kommune K Sociale formål (ekskl. grp. 009, 010, 015 og 016 samt statsrefusion) Kontant- og uddannelseshjælp Afløb og tilbagebet. vedr. aktiv. kontant- og udd.hj.modtagere Midl. Arbejdsmarkedsydelsesordn. og kontantydelsesordn Kontanthjælp mv. i alt Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Besk.indsats for forsikrede ledige Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Seniorjob til 55+ årige Beskæftigelsesordninger Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt kr. pr årig Dagpenge til forsikrede ledige Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt kr. pr årig Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt ekskl. dagpenge til og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.78 og 5.91) kr. pr årig Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.101, Regnskab [45]

46 Tabel 8.17 Totaltabel for Sygedagpenge, Regnskab 2016 (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K Sygedagpenge kr. pr årig Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.201, Regnskab Tabel 8.18 Totaltabel for Førtidspensioner, Regnskab 2016 (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere kr årig Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 kr årig Førtidspensioner i alt kr. pr årig Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.301, Regnskab Tabel 8.19 Totaltabel for Revalidering, Løntilskud og Ressourceforløb, Regnskab 2016 (kr. pr årige) Køge Holbæk Slagelse Næstved K Revalidering Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv. i alt kr. pr årig Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.901, Regnskab [46]

47 9. Tilbud til udlændinge Tilbud til udlændinge omfattet af Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, fastsætter rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge. Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram med en varighed på op til tre år. Flygtninge uden egen indkomst har tidligere haft ret til at modtage økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, men en lovændring i sommeren 2015 betyder, at flygtninge først opnår ret til kontanthjælp efter 7 års lovligt ophold i Danmark. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, vil i stedet modtage en såkaldt integrationsydelse. Satserne for integrationsydelse er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp (ca. halvdelen). Udgifter til flygtninge er indeholdt i de samlede udgifter under Tilbud til udlændinge. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. 18+ årig. Figur 9.1 Tilbud til udlændinge, Regnskab 2016 (udgift pr. 18+ årig i kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab I Tabel 9.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Tilbud til udlændinge Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab [47] Udgiftsniveau 107,3 107,1 111,6 85,7 102,9 123,4 100 Udgiftsbehov 104,1 117,8 109,8 117,7 112,3 133,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 103,1 90,9 101,6 72,8 92,1 93,4 100

48 Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I Tabel 9.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2016 (mio. kr.) Tilbud til udlændinge Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til tilbud til udlændinge pr. 18+ årig fremgår af Figur 9.2. Figur 9.2 Udviklingen i nettodriftsudgifter til udlændinge (kr. pr. 18+ årig) R2015 R2016 B2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel og 8.801, Regnskab 2015, Regnskab 2016 og Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). [48]

49 Nøgletal for udvalgte delområder I Figur 9.3 vises det samlede udgiftsniveau for udlændinge fordelt på integrationsprogram, kontanthjælp til udlændinge og repatriering. Figur 9.3 Fordelingen på integrationsprogram, tilbud til udlændinge og repatriering, Regnskab 2016 (kr. pr. 18+ årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Integrationsprogram Kontanthjælp til udlændinge Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab Note: Holbæk og Næstved kommuner afholder forholdsmæssigt flere udgifter til integrationsindsatsen på andre funktioner end , hvor grundtilskud og resultattilskud indgår, hvilket forklarer nettoindtægten på funktion De samlede nøgletal I Tabel 9.3 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO vedrørende tilbud til udlændinge, Regnskab Tabel 9.3 Totaltabel for Tilbud til udlændinge, Regnskab 2016 (kr. pr. 18+ årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Repatriering Nettodriftsudgifter i alt pr. 18+ årig Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Repatriering Bruttodriftsudgifter i alt pr. 18+ årig Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.801, Regnskab Note: Holbæk og Næstved kommuner afholder forholdsmæssigt flere udgifter til integrationsindsatsen på andre funktioner end , hvor grundtilskud og resultattilskud indgår, hvilket forklarer nettoindtægten på funktion [49]

50 Visitering af flygtninge til kommunerne En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i Integrationsloven om boligplacering. Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune, flygtningen skal bo i (visitering). Når Udlændingestyrelsen skal visitere den enkelte flygtning, tages der udgangspunkt i det antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage (kvoter) samt i den enkelte flygtnings personlige forhold, herunder uddannelse og erhvervserfaring. Ved afgørelsen om visitering skal Udlændingestyrelsen også lægge vægt på forhold vedrørende den enkelte kommune og omkringliggende kommuner. Fastlæggelse af kvoterne Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for det følgende år. Landstallene er et skøn over hvor mange flygtninge, der vil få opholdstilladelse i Danmark det pågældende år. På baggrund af landstallene skal s kommunekontaktråd søge at indgå aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne (regionskvoter). Derefter skal kommunerne på baggrund af regionskvoterne søge at indgå en aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem kommunerne (kommunekvoter). Udlændingestyrelsen fastsætter regions- og kommunekvoter ved beregning ud fra en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen fastlægges på baggrund af: den enkelte kommunes andel af den samlede befolkning den enkelte kommunes andel af indvandrere og flygtninge, samt antallet af familiesammenførte udlændinge, der i kalenderåret forud for udmelding af landstallet er førstegangsindrejst i Danmark og bosat i den enkelte kommune (AU-pair tæller ikke med i opgørelsen). Udlændingestyrelsen er lovmæssigt forpligtet til at udmelde et nyt landstal, hvis der skønnes at ske en ændring i landstallet på mere end 50 pct. Udlændingestyrelsen kan også ændre landstallet, selvom et nyt skøn ligger under 50 pct. men er ikke forpligtet til at gøre det. Ved en ændring af landstallet igangsættes en ny proces, hvor kommunerne gennem KKR skal tage stilling til, om man ønsker at indgå frivillige aftaler om regions- og kommunekvoter. Hvis ikke der bliver indgået frivillige aftaler mellem kommunerne, bliver regions- og kommunekvoterne fastsat efter en matematisk model, som er nærmere beskrevet i BEK nr. 50 af 18/01/2008 om boligplacering af flygtninge. [50]

51 Nøgletal for flygtninge I Figur 9.4 vises udviklingen i de aftalte flygtningekvoter samt de faktiske visiterede flygtninge for perioden Antallet af visiterede flygtninge for 2017 er det faktiske antal pr. 31. maj 2017, mens tallet for 2018 er den beregnede foreløbige kommunekvote. Figur 9.4 Udviklingen i flygtningekvoter og visiterede flygtninge Kilde: Tal og fakta på udlændingeområdet 2016 samt Seneste tal på udlændingeområdet pr Note: Antallet af visiterede flygtninge for 2017 er det faktiske antal pr Note: Antallet af flygtninge for 2018 er den foreløbige kommunekvote beregnet af Udlændingestyrelsen pr [51]

52 10. Ældre Kommunernes primære opgaver på ældreområdet er at yde støtte til personlig pleje, praktiske opgaver, herunder hjælpemidler og madservice til ældre og handicappede personer. Ydelserne er beskrevet i Lov om Social Service og i Sundhedsloven, som begge er rammelove. Dette betyder, at den enkelte kommune har en stor frihedsgrad til at fastsætte sit eget serviceniveau. Der kan opkræves brugerbetaling for en mindre del af ydelserne. Herudover er der også udgifter til ældreboliger, som typisk er udgifter til almene boliger, der er indrettet til ældreboliger. Disse udgifter kan være opdelt på flere udvalgsområder. Udgifterne til boliger på ældreområdet kan således dække over udgifter til huslejetab og udgifter i forbindelse med fraflytning, mens boligudgifter og huslejeindtægter til ældreboligerne ikke nødvendigvis ligger på ældreområdet. Antallet af 65+ årige, der er målgruppen for ældreområdet, har været markant stigende i alle fire kommuner i perioden fra januar 2012 til januar Som det fremgår af Figur 10.1 har den største stigning været i Køge og Holbæk. Figur 10.1 Udvikling i antallet af 65+ årige (indekstal: 1. januar 2012 = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. borger på 65 år og derover. [52]

53 Figur 10.2 Udgifter på ældreområdet, Regnskab 2016 (kr. pr. 65+ årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Øvrig ældreområde Ældreboliger Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab 2016 I Tabel 10.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau (inkl. ældreboliger), indeks 88,5 95,6 99,9 82,9 91,7 86,5 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 87,0 90,0 95,5 92,6 91,3 90,7 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 101,7 106,3 104,6 89,6 100,5 95,6 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab 2016 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 10.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2016 (mio. kr.) Tilbud til ældre Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab 2016, befolkningstal fra 1. januar 2016 (FOLK1) fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [53]

54 Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til ældreområdet pr. 65+ årig for de enkelte kommuner fremgår af nedenstående figur. Figur 10.3 Udgifterne til ældreområdet (kr. pr. 65+ årig, ekskl. ældreboliger) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab 2015 og Regnskab 2016 og tabel Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (Se ordlisten). Enhedsomkostninger Alle kommuner fastsætter omkostningen inklusive moms for at producere de enkelte ydelser inden for området. Priserne anvendes som udgiftsramme for private leverandørers levering af fritvalgsydelser. I Tabel 10.3 vises K4 kommunernes senest beregnede tal for en ydet time til Personlig pleje i hverdagstimer. Ydelsen er udvalgt, da det er den mest producerede ydelse. Tabel 10.3 Omkostning pr. produceret Personlig pleje i hverdagstimer (kr. pr. time) Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Egne beregninger Note: Da Næstved Kommune i 2015, midlertidigt havde udbudt plejen, er der ikke beregnet fritvalgspris for [54]

55 De samlede nøgletal I Tabel 10.4 vises den totale nøgletalsside fra ECO Nøgletal, Regnskab Tabel 10.4 Totaltabel for Ældreområdet, Regnskab 2016 (kr. pr. 65+ årig) Køge Holbæk Slagelse Næstved K Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (ekskl. gr. 002 og 003) Heraf: Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Private lev. af pers. og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør Hjemmehjælp mv. friplejeboliger Tværg. arbejdsopg. mv i plejeboligbeb Beboer- og brugerbetalinger Ledelse og administration Sum af uautoriserede grupperinger Forebygg. indsats for ældre og handicappede (ekskl. gr.004 Socialpæd.bistand og beh. til pers.m. betydelig nedsat funktionsevne el. særl.soc. problemer) Plejehjem og beskyttede boliger Hj.midler, forbrugsg. boligindr. + befordr. (ekskl. gr , 008,091 bil, høreapp.,it mv.) Løn og plejevederlag til pårørende Indt. fra central refusionsordn. grp Pleje og omsorg i alt, kr. pr. 65+ årig Boligydelser til pensionister I alt ekskl. ældreboliger kr. pr. 65+ årig Ældreboliger, grp. 001, 005 og Ældreområdet i alt, kr. pr. 65+ årig Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.101, Regnskab [55]

56 11. Kultur og Fritid Området Kultur og Fritid omfatter udgifter til grønne områder, stadion, idrætsanlæg, musikarrangementer, biblioteker, museer, biografer, teatre, folkeoplysningen, lokaletilskud og andre kulturelle arrangementer. Figur 11.1 Kultur og Fritid, Regnskab 2016 (kr. pr. indbygger) Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab I Tabel sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabellerne viser henholdsvis Kultur og Fritid samlet og hver for sig. Tabel 11.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100). Kultur og Fritid samlet. Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 114,6 69,1 109,3 79,5 93,2 89,4 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,6 96,5 105,3 98,5 100,5 93,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 112,8 71,6 103,8 80,8 92,7 96,1 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab [56]

57 Tabel 11.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100). Fritid. Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 160,8 20,8 183,6 71,1 108,9 95,2 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,6 96,5 105,3 98,5 100,5 93,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 158,3 21,6 174,4 72,2 108,3 102,2 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab Tabel 11.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100). Kultur. Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 94,6 81,6 76,2 81,4 83,5 84,8 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,6 96,5 105,3 98,5 100,5 93,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 93,1 84,5 72,4 82,6 83,1 91,1 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabellerne viser henholdsvis Kultur og Fritid samlet og hver for sig. Tabel 11.4 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.). Kultur og Fritid samlet. Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 11.5 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.). Fritid. Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. [57]

58 Tabel 11.6 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.). Kultur. Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab 2016 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til Kultur og Fritid pr. indbygger i de enkelte kommuner vises i Figur Figur 11.2 Udgifter til kultur og fritid (kr. pr. indbygger) Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel og 9.101, Regnskab 2015, Regnskab 2016 og Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). [58]

59 De samlede nøgletal I Tabel 11.7 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO Nøgletal omhandlende Regnskab Tabel 11.7 Totaltabel for Kultur og Fritid, Regnskab 2016 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Landet Regnskab Grønne områder og naturpladser kr. pr. indbygger Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, kr. pr. indbygger korrektion for "Husleje" pga. "Sælg og lej tilbage" (indberettet direkte til ECO) Andre fritidsfaciliteter, kr. pr. indbygger Folkebiblioteker kr. pr. indbygger korrektion for "sælg og lej tilbage" Museer kr. pr. indbygger Biografer kr. pr. indbygger Teatre kr. pr. indbygger Musikarrangementer kr. pr. indbygger Andre kulturelle opgaver kr. pr. indbygger korrektion for "sælg og lej-tilbage" Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv.) kr. pr. indbygger korrektion for "sælg og lej-tilbage" Folkeoplysning ialt, kr. indb Folkeoplys. Voksenunderv. kr. pr. indbygger Frivilligt folkeoplys. foreningsarb. kr.pr. indbygger Lokaletilskud kr. pr. indbygger Fritidsakt. uden for folkeopl.loven kr. pr. indbygger Daghøjskoler kr. 18+ årig Kommunale tilskud til statsligt finans. selvej.uddannelsesinst. Kr årig I alt kr. pr. indb Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.101, Regnskab [59]

60 12. Vejvæsen Det fremgår af Vejloven, at byrådene er vejbestyrelser for de kommunale veje. Loven fastsætter, at vejene skal vedligeholdes til det stade, som trafikken kræver. Kommunerne har således en betydelig frihed til at fastsætte serviceniveauet, herunder vintervedligeholdelsen. Den enkelte kommunes udgifter afhænger af vejlængde og af det valgte vedligeholdelsesniveau. Derudover opererer kommunerne med forskellige afgrænsninger mellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes regnskabsopgørelser. I Figur 12.1 vises dels udgiften opgjort pr. indbygger og dels udgiften pr. meter vej. Figur 12.1 Vejvæsen, Regnskab 2016 (kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 I alt kroner pr. indbygger I alt kroner pr. meter vej Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab I Tabel 12.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 137,5 72,3 130,7 97,6 109,5 106,0 100 Beregnet udgiftsbehov 96,3 94,6 101,1 97,5 97,4 107,5 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 142,8 76,4 129,2 100,1 112,1 99,7 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab [60]

61 Kommunernes vejlængder fremgår af Tabel Tabel 12.2 Vejlængder 2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilometer Kilde: Vejdirektoratets opgørelse af længden af offentlige kommunale veje pr. 1. januar 2017 ( Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 12.3 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.3 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau ,1 Afvigelse K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab 2016, befolkningstal fra 1. januar 2016 (FOLK1) fra Danmarks Statistik, vejdirektoratets opgørelse af længden af offentlige kommunale veje pr. 1. januar 2017 ( og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Beregningen er baseret på udgift pr. indbygger. En beregning på vejmeter vil give et andet resultat. [61]

62 Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til vejvæsen pr. indbygger i de enkelte kommuner vises i nedenstående figur. Figur 12.2 Udviklingsforløb (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.200, Budget 2017 og tabel 9.201, Regnskab 2015 og Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). Note: Kommunerne opererer med forskellige afgrænsninger imellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes opgørelser. [62]

63 I Figur 12.3 vises det samlede udgiftsbudget opdelt i vejvedligeholdelse og i vintertjeneste. Figur 12.3 Udgifter til vejvedligeholdelse og vintertjeneste, Regnskab 2016 (kr. pr. meter vej pr. indbygger.) 72,6 0,0 72,6 64,6 66,5 11,6 15,3 49,3 8,8 62,2 9,8 47,5 10,4 52,9 10,9 53,0 51,3 40,5 52,4 37,1 42,1 Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Vejvedligeholdelse Vintertjeneste Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab 2016, Vejdirektoratets opgørelse af længden af offentlige veje pr. 1. januar 2017 ( og egne beregninger. Note: For Køge Kommune fremkommer der ikke udgifter på funktion vintertjeneste, idet man fra og med 2014 opererer med en rammebevilling, hvoraf hovedparten af udgifterne er lønudgifter. De samlede nøgletal I Tabel 12.4 vises den totale nøgletalsside fra ECO Nøgletal omhandlende Regnskab Tabel 12.4 Totalrapport for Vejvæsen, Regnskab 2016 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K Fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v Belægninger Vintertjeneste I alt kroner pr. indbygger ekskl Vintertjeneste I alt kroner pr. meter vej Vejlængde jan pr. indb Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.201, Regnskab 2016 Note: For Køge Kommune fremkommer der ikke udgifter på funktion vintertjeneste, idet man fra og med 2014 opererer med en rammebevilling, hvoraf hovedparten af udgifterne er lønudgifter. [63]

64 13. Sundhed Kommunerne har ansvaret for en række borgernære opgaver inden for genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Den patientrettede forebyggelse er et delt ansvar mellem kommunerne og regionerne. De kommunale sundhedsopgaver reguleres af Sundhedsloven, der i en vis udstrækning giver kommunerne mulighed for at fastsætte deres serviceniveau. De kommunale sundhedsopgaver skal sammentænkes med kommunernes ressourcetræk på det regionale sundhedsvæsen, hvor kommunerne finansierer en femtedel af det regionale sundhedsvæsen gennem en løbende aktivitetsafregning. Figur 13.1 viser kommunernes samlede udgift til området opgjort som udgift pr. indbygger i Figur 13.1 Sundhedsvæsen i alt, Regnskab 2016 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab Note: Tallene er inkl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. I Tabel 13.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2016 (inkl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering) (indekstal, hele = 100) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Udgiftsniveau, indeks 95,1 102,5 107,2 105,1 102,5 104,3 100 Udgiftsbehov, indeks 101,4 101,3 106,7 101,8 102,8 103,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 93,9 101,2 100,5 103,3 99,7 101,0 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab [64]

65 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 13.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2016 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau Afvigelse til K4 niveau Afvigelse til laveste kommuneniveau Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab 2016, befolkningstal fra 1. januar 2016 (FOLK1) fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til sundhedsområdet pr. indbygger i de enkelte kommuner vises i nedenstående Figur Figur 13.2 Udgifter til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab 2015 og 2016 og tabel 9.700, Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). [65]

66 Udviklingen i kommunernes medfinansiering i perioden fremgår af Figur Figur 13.3 Udviklingen i kommunernes medfinansiering (kr. pr. indbygger) Regnskab 2015 Regnskab 2016 Budget 2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab 2015 og 2016 og tabel 9.700, Budget Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). Nøgletal for udvalgte delområder Figur 13.4 viser kommunernes medfinansiering af de regionale sygehuse, mens Figur 13.5 belyser det samlede udgiftsniveau for to udvalgte delområder; kommunal genoptræning samt sundhedsfremme og forebyggelse. Figur 13.4 Kommunernes medfinansiering af den ambulante og stationære behandling på regionale sygehuse, Regnskab 2016 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Ambulant og stationær behandling Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab [66]

67 Kommunal genoptræning og sundhedsfremme og forebyggelse udgør 9,6 % af de samlede sundhedsudgifter for K4 samlet, spændende fra Næstved med 4,8 % til Køge med 12 %. Opgørelsen medtages dog hér, fordi kommunerne i en vis udstrækning selv definerer områdernes serviceniveau og dermed udgiftsniveau. Figur 13.5 Kommunal sundhedsfremme og forebyggelse, og kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, Regnskab 2016 (kr. pr. indbygger) Køge Holbæk Slagelse Næstved K4 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Sundhedsfremme og forebyggelse Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.701, Regnskab [67]