VARIGE SPOR en særlig indsats
|
|
- Karina Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VARIGE SPOR en særlig indsats Arbejdsgrundlag for sagsbehandling og det tværfaglige samarbejde Sagsbehandling og mindset I Brønderslev Kommune er nedenstående indsatstrappe central i myndighedsarbejdet. For at kunne arbejde med og efter de metoder og principper der beskrives i det efterfølgende, er det afgørende, at sagsbehandlingen har fokus på at tænke ned af indsatstrappen, hvor det i høj grad handler om mindsettet omkring og tilgang til sagsbehandlingen. Den indsats der iværksættes, skal altid befinde sig på det lavest mulige trin. Det er vigtigt, vi i tænkningen omkring børnene og familierne tænker det private netværk og tilbuddene i almenområdet ind (sundhedsplejerske, dagplejere, børnehaver, skoler, SFO osv.). Ligeledes skal civilsamfundet tænkes ind (fx Røde Kors, familienetværk, idrætsklubber etc.). Det er vigtigt, at almenområdet og civilsamfundet er med i opgaveløsningen for det enkelte barn, og det er socialrådgiveren, der har ansvaret for samspillet mellem de almene tilbud samt det civile og nære netværk omkring barnet. 1
2 Det bagvedliggende mindset og et grundlæggende perspektiv i sagsbehandlingen er, at barnet har ret til den mindst indgribende indsats så tæt på et almindeligt hverdagsliv som overhovedet muligt. Inddragelse af barnets netværk og ressourcer i nærmiljøet samt i fritids- og foreningslivet skal derfor tænkes som et supplement ift. valget af indsats. Det er en del af mindsettet at tænke ressourcer fra almenområdet ind, og her er det essentielt med åbenhed og rummelighed ift. at tænke nyt og gå nye veje sammen. I Brønderslev Kommune skelner vi mellem det tværfaglige samarbejde og det tværprofessionelle samarbejde. Bl.a. er et styrket tværfagligt samarbejde en væsentlig forudsætning for at kunne lykkes med en tidlig og forebyggende indsats for børn og unge i sårbare og udsatte positioner. Det tværfaglige samarbejde med almenområdet foregår som udgangspunkt i de formelt etablerede fora; Tværfaglige småbørnsteam og Tværfaglige skoleteam. Det tværprofessionelle samarbejde med almenområdet foregår bl.a. på netværksmøder, hvor forskellige professioner samarbejder på tværs mod ny viden, nye arbejdsformer og ny forståelse af fælle opgave og faglighed. Når det tværprofessionelle samarbejde lykkes, er det tydeligt, at der kommer merværdi ud af samarbejdet. Det er i sagsbehandlingen vigtigt så vidt det er muligt at sikre konsensus omkring, hvilke udækkede behov barnet har og dermed også, hvor på indsatstrappen den nødvendige indsats befinder sig. Det er vigtigt med rette indsats til rette tid, og trinene på indsatstrappen har alene at gøre med omfanget af indsatsen, og hvor indgribende indsatsen er. Det har ikke noget at gøre med, hvor dyr indsatsen er. Der kan også arbejdes ned af indsatstrappen, selv om man forbliver på det enkelte trin. Fx kan der arbejdes ned af indsatstrappen ift. anbragte børn ved at arbejde på udvidet samvær, at samværet ikke skal være overvåget/støttet, samvær mellem barnet og øvrige familiemedlemmer, eller at få samværet flyttet fra samværslejligheden til biologiske forældres hjem osv. For at opnå det rette mindset for at det kommer under huden på den enkelte socialrådgiver, er det vigtigt, at alle i det daglige omtaler af ovenstående (ord-skaber-virkelighed), men mindsettet kommer også ved at italesætte og være nysgerrige ift. netværket, almenområdet og civilsamfundet. Overordnet kan vi sige, at vi arbejder fremskudt (sidder på skoler og i dagtilbud), tidsintensiveret (vi er mere i familierne, har hyppigere kontakt, og arbejder på hurtig ind hurtig ud ) og tovholderbaseret (vi koordinerer samarbejdet med det private netværk, professionelle netværk og øvrige samarbejdspartnere). 2
3 Perspektiver i sagsbehandlingen I Varige Spor skal sagsbehandlingen tage udgangspunkt i helt særlige perspektiver og følge helt særlige principper. Disse perspektiver er som følger: Normaliseringsperspektivet Barnet har ret til den mindst muligt indgribende indsats, der gør barnet mest mulig kompetent til at klare sin egen hverdag i nærmiljøet i samspil med familie og netværk. Konsensusperspektivet Konsensus på tværs i hele organisationen også i det politiske system - af, hvilken indsatstype, der bør anvendes og i hvilken rækkefølge. Perspektivet om inddragelse af netværk Uanset, hvor på indsatstrappen vi er, skal der konsekvent tænkes i at inddrage familie og netværk. Et anbragt barn skal, så vidt det er muligt, hjem til sine forældre igen eller som minimum have en relation til dem og sin familie. For at sikre disse perspektiver gælder følgende særlige principper for selve sagsbehandlingen: At sagsbehandlingen følger helt særlige principper og metoder At sagsbehandlingen ALTID er vidensbaseret At fokus er på at bevæge sig ned af indsatstrappens fem trin Nedenfor følger en uddybende beskrivelse af, hvordan disse perspektiver og bærende principper skal afspejle sig i praksis. Den særlige metode for sagsbehandlingen Det er en væsentlig forudsætning, at den enkelte socialrådgiver har et sagstal på børnesager. Tilgængelighed Der er ikke telefontid, men alle socialrådgivere er udstyret med en mobiltelefon, og tager telefonen, når den ringer, og hvis de kan. Socialrådgiverne sms er ofte med borgerne. Dette vurderes at være vigtigt ift. følelsen af tilgængelighed. Såfremt en socialrådgiver er forhindret i at tage telefonen fx pga. møde -, ringer rådgiveren tilbage ved først komne lejlighed. Tilgængeligheden vægtes højt både ift. at borgere og samarbejdspartnere kan få hurtig kontakt, men også ift. at prioritere hurtigt at kunne deltage i møder med forældre og samarbejdspartnere, både hvor der er en eksisterende sag men også inden sag. Hyppige hjemmebesøg og hyppige samtaler med børnene vægtes ligeledes højt, idet de er en vigtige forudsætninger for en rettidig indsats og hurtig progression. 3
4 Bekymringsgrundlag I det konkrete sagsarbejde har socialrådgiverne været og er fortsat optaget af udarbejdelse af bekymringsgrundlag ud fra spørgsmålene: 1. Hvem er bekymret? 2. Hvad gør eller gør forældrene ikke? 3. Hvad er indvirkningen på barnet? 4. Hvad er den fremtidige bekymring, hvis forældre ikke ændrer adfærd? Ud fra bekymringsgrundlaget laves et bekymringsudsagn. Formålet med dette er, at det skal være meget tydeligt og konkret for alle, hvem der er bekymret for hvad, og hvad bekymringen er, hvis forholdene ikke ændrer sig. Når bekymringsgrundlaget er beskrevet, opstiller rådgiver sammen med familien konkrete mål; Hvad er det vi vil nå? Efterfølgende træffes der beslutning om midlet/midlerne for at opnå dette mål. Der er i myndighedsgruppen endvidere arbejdet meget med bekymringsgrundlaget, og hvordan det kan indgå i sagsbehandlingen ift. ICS / DUBU. Første bekymringsgrundlag udarbejdes ved modtagelse af en sag. Herefter kan der være flere muligheder sagsmæssigt: Sagen kan lukkes, der kan sættes et 11 forløb i gang eller der træffes afgørelse om 50. Når et 11 forløb følges op, eller når 50 undersøgelsen er færdig, udarbejdes der et nyt bekymringsgrundlag. Det nye bekymringsgrundlag kan også betragtes som en ny vurdering i forhold til 11 forløbet eller som vurderingen i 50 undersøgelsen. Herefter er der følgende muligheder: Sagen kan afsluttes, 11 forløbet kan fortsætte, eller der kan iværksættes foranstaltninger, som efterfølgende følges op via handleplanen. Det giver mening, at det første bekymringsgrundlag er (en del af) den udslagsgivende aktivitet ift. 50, da det er vigtigt at være præcise, konkrete og at der skrives i et let forståeligt sprog ift. 50 undersøgelsen, som hovedsageligt er familiens undersøgelse. Lukke sag Bekymringsgrundlag Bekymringsgrundlag Afslutte sag Iværksætte foran- staltninger 11 forløb 50 undersøgelse Handleplan 4
5 Socialrådgiverne har i forløbet med Pilotindsatsen og i processen fundet frem til, at bekymringsgrundlaget kan være den socialfaglige vurdering, der skal ligge i alle sager. Skal der laves en børnefaglig undersøgelse, er bekymringsgrundlaget begrundelsen for at undersøgelsen startes op. Det kan derfor fremgå af DUBU ved TYPE: Vurdering UNDERTYPE: Foreløbig vurdering, eller det kan ligge som en del af den børnefaglige undersøgelse ift. Udslagsgivende aktivitet. Metode og redskaber ift. Netværksinddragelse I alle sager skal der som udgangspunkt være netværksinddragelse af både privat og offentligt netværk og afdækning af ressourcer i netværket. I Pilotindsatsen er socialrådgiverne løbende blevet undervist i SOS og LØFT. En grundsten i den løsningsfokuserede tilgang er, at sætte fokus på det der allerede fungerer. Målet er at skabe forandring ved, at finde de øjeblikke eller episoder i familiernes liv, hvor problemet er fraværende. Ved netværksinddragelse er fokus på, - i det omfang at det er muligt -, at samle alle voksne omkring barnet, så tilknytningspersoner, primære voksne og voksenkontakter er samlet, når barnet og familien skal hjælpes til forandring. Helt konkrete redskaber som kan anvendes i denne sammenhæng er: Roadmap De 3 huse (huset med bekymringer, huset med gode ting og drømmehuset) Sikkerhedshuset Familienetværkscirklen Skalering (følelsesbarometer 0-10 eller smileys) For at afdække netværket, er det besluttet, at Netværkscirklen skal anvendes i alle 50 undersøgelser. Netværkscirklen lægges som bilag på undersøgelsen eller som bilag på aktiviteten: Møde/samtale. Netværket skal som udgangspunkt afdækkes i alle sager og i de sager, hvor vi ikke laver undersøgelser skal det fremgå af journalen, hvem der er i familiens netværk. Der afholdes inddragende netværksmøder med privat og offentligt netværk. Formålet er at samle de mennesker, der kender barnet, og som har betydning for barnet og barnets fremtid. Møderne afholdes efter SOS metoden: Bekymrer / fungerer / skal ske. Erfaringen viser, at det er vigtigt, at der altid er 2 rådgivere til mødet myndighedsrådgiveren og en mødeleder/facilitator. Myndighedsrådgiveren er med til mødet på lige fod med de andre mødedeltagere, mødeleder/facilitator er ansvarlig for processen og for rammerne omkring mødet. Mødelederen lytter undersøgende efter det, der fungerer allerede samt efter undtagelser, og anerkender alle deltageres input som vigtige og betydningsfulde, samt opsummerer og samler op på, hvem der gør hvad. I alle sager skal der tænkes, koordineres og handles helhedsorienteret. Det betyder i praksis, at der er en høj grad af inddragelse af tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Hvor det giver mening inddrages Voksenområdet v. Jobcentret, UngeCentret, Misbrugscentret, Psykiatrien, Egen læge, Bo-Støtten osv. 5
6 Opfølgning ift. sager og indsatser I alle sager skal der være en tæt og tidlig opfølgning. Ved iværksættelse af forløb jfr. 11 og 5 2 følges der som udgangspunkt meget hurtigt op. Dette for at få en hurtig pejling på om indsatsen giver mening. Der er endvidere kontakt til familie og indsats. I anbringelsessager følges sagen op efter 2 uger ved besøg i plejefamilien og ved kontakt til den biologisk familie. Det har vist sig vigtigt, at vi gør det, der giver mening. Opfølgningen i den enkelte sag er således afhængig af tyngden af problemstilling og antal kontakter i øvrigt ift. familie og indsats. Det har vist sig meget vigtigt, at der er en høj grad af fleksibilitet ift. opfølgningen samt fleksibilitet ift. indsatsen, så der kan ske hurtig ændring i indsatsen. Der er undtagelser fra hovedreglen, hvor det ikke giver mening at følge meget tidligt op på foranstaltningen. Fx i sager, hvor der er bevilliget efterskole ophold og ved friplads til daginstitution / SFO. 1½ måned efter opstart af indsats følges op enten ved telefonisk kontakt til forældre og indsats eller ved opfølgningsmøde med forældre og indsats. Som nævnt er det afhængigt af tyngde af problemstilling og indsats og afhængig af øvrig kontakt med familie og indsats. 3 mdr. efter opstart af indsats og efterfølgende hver 3. mdr. - følges op på indsats ved møde med forældre og indsats. Det er ikke i alle anbringelsessager, at det giver mening at følge op hver 3. mdr. Dette afhænger af, hvilken kontakt der i øvrigt er til familien / plejefamilien og barnet, og så afhænger det af arbejdspunkterne ift. familien og barnet. Det kan typisk være gamle anbringelsessager, hvor det ikke pt. er muligt at arbejde på at komme ned af indsatstrappen. I disse særlige tilfælde sager kan det efter aftale med leder besluttes, at der er opfølgning hver 6. mdr. Hvis der er opfølgning på netværksmøder, skal der som udgangspunkt ikke også være særskilt opfølgning på indsats. Opfølgning og justering sker så som udgangspunkt også på disse møder. Handleplanen Handleplanen skal være styrende og retningsgivende for opfølgningen og for koordineringen og justeringen af indsatsen. Handleplanen skal indeholde konkrete og målbare mål, men også langsigtede mål. Der skal i udfærdigelsen og opfølgningen af handleplanen være en høj grad af inddragelse af børn og forældre. Inddragelsen vil typisk være til stede ved den langt højere grad af kontakt mellem socialrådgiver, børn og forældre. I de sager, hvor vi følger op på barnets forhold på netværksmøder, og hvor opfølgningen sker oftere end hvert halve år, sker selve opfølgningen via referaterne fra det ene møde til det næste. Når der følges op på handleplanen en gang hver 6. måned, kan det ske administrativt efter løbende opfølgning og referaterne fra disse møder. Forældrene er inddraget via netværksmøderne, så der bliver ikke skrevet noget i handleplanen, som de ikke har været en del af på netværksmødet. 6
7 Det er muligt at udarbejde mere konkrete og målbare mål, fordi der er en hyppigere kontakt, og fordi rådgiver derfor kender børnene og forældrene bedre. Ved at følge hyppigere op på indsatserne kan målene fra gang til gang være langt mere konkrete og målbare. Vi bruger ofte netværksmøderne ift. beskrivelsen af; hvad fungerer, hvad bekymrer og hvad skal ske. Det betyder også, at der på netværksmøderne arbejdes langt mere med konkrete bekymringer for barnet, hvorefter der kan blive aftalt mere konkrete og målbare mål for indsatsen. Løbende kontakt I alle sager skal der være en løbende kontakt med såvel forældre og børn. Der er ikke en minimums- eller maksimumsgrænse, da det er behovet for kontakt, som er det afgørende. Den løbende kontakt kan være forskelligartet; mail, sms, telefon, samtaler, netværksmøder etc. Kontakten skal bidrage til at forstærke myndighedsrollen, give mere indsigt i familiens behov og kvalificere den socialfaglige analyse og eventuel valg af indsats. Ligeledes skal der ved den løbende kontakt være en løbende vurdering af barnets trivsel. Der er i den løbende kontakt ikke tale om en behandlingsmæssig indsats fx i form af terapi. Ift. inddragelse af børnene, er det vigtigt, at vi inddrager dem på en måde, som understøtter børnenes mulighed for mestring. Hvordan børnenes mestringsevne er, afhænger af oplevelsen af sammenhæng som helhed. Derfor skal socialrådgiveren i børnesamtalen have fokus på at arbejde med barnets mestring ud fra tre kernekomponenter: meningsfuldhed, begribelighed og håndtérbarhed. Hvis en kernekomponent understøttes hos barnet, kan det få en positiv afsmittende effekt for barnet ift. de andre komponenter, og dermed understøtte den samlede oplevelse af sammenhæng. Ovenstående teori kan fx kobles på redskabet De 3 huse eller Sikkerhedshuset. Meningsfuldhed Håndterbarhed Begribelighed Den vidensbaserede sagsbehandling Der anvendes ICS, SOS og LØFT. Al sagsbehandling skal baseres på den socialfaglige analysemetode ICS. Også i de sager, hvor der ikke laves en egentlig 50 undersøgelse. Disse sager skal indeholde en socialfaglig analyse, hvor ICS-trekantens tre sider belyses. Analysen skal ikke være omfangsrig, og skal - udover det socialfaglige perspektiv indeholde et tydeligt psykologfagligt perspektiv og et tydeligt sundhedsfagligt perspektiv. Disse perspektiver indhentes 7
8 typisk i det tværfaglige samarbejde enten ved netværksmøder eller ved de interne tværfaglige sparringsmøder. Der skal inddrages og anvendes ny og relevant teori, viden og forskning i de socialfaglige analyser og 50 undersøgelser. Denne inddragelse skal i særlig høj grad understøtte den vidensbaserede sagsbehandling. Hvert teamet kan med fordel udpege et teammedlem, der konsekvent har til opgave også at stille spørgsmålet, Hvad ved vi fra forskningen og / eller teorien? Der endvidere en forventning om, at der i sagerne foretages en høj grad af ledelsesmæssig sparring og sparring i team/kollega. I denne sparring er det vigtigt dels at have øje for den vidensbaserede sagsbehandling, dels at have øje for at bevare fokus på myndighedsrollen. Sparringen foregår såvel ad-hoc som på de fastlagte teammøder og supervisioner. At arbejde ud fra disse nye principper og med det nye mindset kræver det opmærksomhed på, at der opstår en vis usamtidighed mellem Varige Spor og kolleger fra andre arbejdsområder i Kommunen. Det er socialrådgivernes ansvar at håndtere denne usamtidighed bl.a. i faciliteringen af samarbejdet. Socialrådgiverne skal både i fremtiden OG i nutiden på én gang, og selv om fortiden er sluppet, arbejde med stor respekt for de andres fortid, da de øvrige kolleger primært vil være i nutiden OG i fortiden i samarbejdet om Varige Spor. Faciliteringen af nye muligheder i samarbejdet betyder, at socialrådgiverne skal være opmærksomme på, at flytte balancen mellem fortid og fremtid i selve samarbejdet. I stedet for at spørge ind til, hvordan vi plejer at gøre, skal nysgerrigheden derfor understøtte, hvilke nye muligheder der findes, og hvordan vi afprøver dem. Opgaven er ikke let og nødvendiggør, at myndighedsgruppen løbende får set på og arbejdet med den måde møderne faciliteres på. / Jette Bruun Larsen. Afdelingsleder Varige spor Øst Brønderslev Kommune 8
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereLige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Centerchef for Børn og Familier, Charlotte Ibsen Hvidovre Kommune den 6. marts 2018 Animationsfilm om konceptet
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereImplementering af mindset og nye arbejdsgange
Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereBørn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent
SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereUdviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune
Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Indledning Fanø Kommunes Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge, tager afsæt i analyser
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereKvalitetsstandard Opfølgning af foranstaltningen
Aabenraa Kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Opfølgning af foranstaltningen Indhold Retningslinjer vedr. tidsfrister for afvikling af handleplansmøder jfr. Aabenraa modellen - og hvordan DUBU skal anvendes
Læs mereProcedure for afholdelse af inddragende netværksmøder
Procedure for afholdelse af inddragende netværksmøder - HERUNDER PROCEDURE FOR NETVÆRKSINDDRAGELSE VERSION 5 DECEMBER 2018 Forfatter: Netværksenheden i Myndighedscentret Arbejdsgruppe: Maria Sørensen,
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereHerningmodellen Børn & Unge
Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg
Læs mereFamiliecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage.
1. Vision: Aarhus en god by for alle Familiecentret er optaget af, at være medskabende til at Aarhus, er en god by for alle. Dette ved at støtte udsatte børn, unge og familier, som har særlige behov, med
Læs mereHelhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den )
Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den 11.10.2017 ) Formålet med Barnets reform 1 er at skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats over for udsatte børn og deres familier.
Læs mereFaglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereOrientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge"
Punkt 10. Orientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge" 2018-030747 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN
UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN HVAD HAR VI ARBEJDET MED DE BORGERRETTEDE VISIONER EN TIDLIG OG
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs mereBilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
Læs mereWorkshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017
Workshop Projekt Tættere På Familien til socialrådgiverdagene nov. 2017 Programmet for i dag. Baggrund for projektet Rammerne & metode Rådgivernes perspektiv Ca. 30 min. Dialog med salen - ca. 30 min.
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereTo ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.
To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereÅrsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018
Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune 2018. Januar 2018 1 Indledning Ledelsestilsynet, som udarbejdes i Familieafdelingen i Allerød kommune, forlægges for Børne- og skoleudvalget ½ årligt. Det
Læs mereSagsbehandling og kobling til almenområdet
Sagsbehandling og kobling til almenområdet Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Sundhedsplejen PPR Socialrådgivere m. myndighed Borgerne Skoler
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereBilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017
Bilag 1 Præmisser Herningmodellen 2017 Herningmodellen støtter op om rammerne for børn, unge og familiers hverdag Andre offentlige institutioner Specialkonsulent Talelærer PPRpædagoger PPRpsykologer Sundhedsplejersker
Læs mereMidtvejsevaluering. Indsatsteamet i Familieafdelingen
Hjørring Kommune Midtvejsevaluering Indsatsteamet i Familieafdelingen Indhold Indsatsteamet...2 Indsatsteori...2 Familiebehandler og psykologens arbejde og funktion...3 Netværksrådgiverens arbejde og funktion...4
Læs mereStatus for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereBrønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder
Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereTemamøde i BU 11. februar 2014
Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereInfomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet
Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet Velkommen 09.30-10.00 Morgenbrød 10.00 11:00 Velkomst, vision og forenklingen af ICS 11.00-11.10 Kaffepause 11.10-12.00 Præsentation af udredningsværktøjet
Læs mereIndsatsen på børneområdet skal være sammenhængende og forebyggende
Side 1 af 5 Indsatsen på børneområdet skal være sammenhængende og forebyggende En grundlæggende omlægning Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i en arbejdsgruppe i 2014 arbejdet med, hvordan børneområdet
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereMODELBESKRIVELSE SAMMEN OM FAMILIEN PÅ BØRNEHANDICAPOMRÅDET
MODELBESKRIVELSE SAMMEN OM FAMILIEN PÅ BØRNEHANDICAPOMRÅDET INDHOLD I MODELLEN Denne modelbeskrivelse indeholder en gennemgang af model Sammen om familien, som er beskrevet i forbindelse med Rambølls kortlægning
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mere