R Ø D O V R E K O M M U N E

Transkript

1 R Ø D O V R E K O M M U N E Udviklingsaftale -12 for Rødovre kommunale Ungdomsskole Reference:

2 1. Udviklingsmål for -12 Fokusområde Succeskriterie (mål) Igangsat år Nedbringelse af sygefravær Målet er nået, når sygefraværet efter 2013 er under 3,5 pct, næsten nået, når det er mellem 3,5 og 4,5 pct. og ikke nået, når det er over 4,5 pct. Milepælen for er et sygefravær på maksimalt 4,5 pct. Værdi 4,5 % År År 2012 Faktisk opnået Værdi Faktisk opnået Milepælen for 2012 er et sygefravær på maksimalt 4,0 pct. 4,0 % Faglige kompetencer og god overgang til ungdomsuddannelse Eleverne skal gå til Folkeskolens Afgangsprøver: Målet er nået, når 90 % af Dagskolens elever på 9. klassetrin hvert år afslutter skoleforløbet med Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, Målet er næsten nået, hvis 85 % går til FA og ikke nået, hvis vi kommer under 85 %. 82 % 87 % I matematik er målet nået, når 80 % går til FA, næsten nået ved 70 % og ikke nået, hvis vi kommer derunder. 70 % 75 % I engelsk er målet nået, når 70 % går til FA, næsten nået ved 60 % og ikke nået, hvis vi kommer derunder. 60 % 65 % Eleverne skal komme i skole: Målet er nået, når elevernes fremmøde er på 85 %. Målet er næsten nået ved 80 %, og ikke nået ved under 80 %. 80 % 83 % Milepæl for skoleåret er et fremmøde på 80 %. Milepæl for skoleåret er et fremmøde på 83 %. Eleverne skal udskoles til en ungdomsuddannelse: Målet er nået, når 100 % af dagskoleeleverne går i gang med en ungdomsuddannelse efter Dagskolen. Målet er næsten nået ved 90 % og ikke nået, hvis vi kommer under 90 %. 85 % 92 % Trivsel Undgå arbejdsrelateret stress: Målet er nået, når ingen medarbejdere sygemeldes pga. arbejdsrelateret stress. Skabe sammenhold og arbejdsglæde: Målet er nået, når 90 % bruger trivselskontoen, næsten nået ved 80 % og ikke nået hvis derunder. 80 % 85 % Side 2

3 Uddybende bemærkninger til udviklingsmålene Nedbringelse af sygefravær Vores enhed er i 2009 placeret i den grønne farvekategori, hvilket betyder, at vores procentuelle sygefravær gennem dette år har været usædvanlig lavt. Vi ved, at vi både i det foregående og det efterfølgende år har haft et væsentligt højere sygefravær (rød farvekategori) pga. flere langtidssygemeldinger med arbejdsrealteret stress. Vi vil derfor gøre vores yderste for i fremtiden at komme tilbage i den grønne kategori, men vi ved, at det bliver et langt sejt træk, da arbejdet med Dagskolens elevtype ofte er psykisk belastende. Pr. 1. januar indføres en trivselskonto for alle medarbejdere. Denne konto indeholder 500 kr. pr. medarbejder og kan bruges til forskellige sociale og kulturelle aktiviteter. Pengene kan udbetales, når der er minimum tre kolleger, der går sammen om en aktivitet, og når det sker i fritiden. Efter aktiviteten skal hver enkelt medarbejder udfylde et evalueringsark med fokus på medarbejderens trivsel og udvikling. Pr. 1. august i forbindelse med skolestart vil vi revidere og udvide vores støttekollega - system fra vores voldspolitik. Støttekollegaen vil fremover få et større ansvar i forhold til at opfange og reagere på en begyndende mistrivsel eller stresssymptomer hos den kollega, man er valgt af som støttekollega. Ansvaret går både på at tage fat i kollegaen og i ledelsen, så der i tide kan laves forebyggende foranstaltninger. Vi vil i give medarbejderne mulighed for at få lavet en sundhedsprofil via kommunens sundhedsordning i deres arbejdstid. I 2012 vil medarbejderne igen få denne mulighed, så de kan se, om der er sket forbedringer. Antal sygdomstimer i forhold til det samlede antal potentielle arbejdstimer (nærværstimer) for året, hhv., 2012 og Udgangspunktet for målingen er sygefraværsprocenten for 2009, som er opgjort i systemet KMD OPUS overblik. Faglige kompetencer Vi vil udvikle elevernes såvel faglige som sociale kompetencer. På grund af Dagskolens særlige elevgruppe finder vi det mest givende i første omgang at sætte ind omkring de sociale kompetencer. På den måde vil vi sikre eleverne de bedste muligheder for at begå sig i deres fremtidige liv. Eleverne har ofte mistet troen på sig selv, og det har været medvirkende til opbygning af barrierer mod skole, lærere og det at lære noget. Deres selvværd skal styrkes, før fagligheden kan styrkes. Der skal så at sige være åben for modtagelse. For at styrke elevernes faglige kompetencer er det en forudsætning, at eleverne kommer i skole, og dette er ikke en selvfølge for vores elevgruppe. Mange visiteres hertil pga. massivt fravær fra folkeskolen. Det er således også er succeskriterium for os, at elevfraværet er meget lavt og kun skyldes sygdom. I forhold til udvikling af elevernes faglige kompetencer vil vores fokus for dagskoleeleverne være på deres mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse og ikke primært på deres karaktergennemsnit. For Dagskolens elever må det betegnes som et succeskriterium i sig selv, hvis de overhovedet går op til alle afgangsprøver. I fritidsafdelingen vil vi udbyde forløb, der udover at udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer også kan være positive medspillere i forhold til deres karakterer i folkeskolen. I faget etik og moral arbejdes med dagskoleelevernes holdninger til andre og og opfattelse Side 3

4 af sig selv. Eleverne skal have mulighed for at afprøve sig selv i forhold til andre i så mange forskelligartede situationer som muligt både i og uden for klasselokalet, fx erhvervspraktik, lejrskoler, kulturelle arrangementer, møde med gæstelærere og andre unge. Eleverne udsættes for fysiske udfordringer for at overskride personlige grænser og derigennem opnå en fornemmelse af at kunne og turde mere, end de oprindeligt troede. Eleverne får overdraget ansvaret for store og små opgaver i det omfang, det er relevant og muligt for at opnå troen på at kunne leve op til krav og forventninger. Når en elev ikke kommer i skole, kontaktes forældrene med det samme. Ved udeblivelse uden gyldig grund vil elever blive afhentet i hjemmet af en lærer eller en leder. Ved udeblivelse pga. psykiske problemer vil elever få besøg af en lærer eller en leder, som vil samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere om at få problemet løst, så eleven igen kan komme i skole. I de boglige fag bruges der aldrig tid på andet end reel undervisning. Alle de timeløse fag og alle øvrige emner, som skolen skal tage sig af, placeres altid uden for timerne i dansk, engelsk og matematik. Der aflyses aldrig timer, og eleverne skal aldrig kunne overtale en lærer til fx at spille rundbold i stedet for at have dansk. Dette er nødvendigt for at kunne nå pensum og gøre eleverne klar til afgangsprøverne. Eleverne i 9. klasse vil i perioder fra januar blive opdelt i små hold efter fagligt niveau. Arbejdet med UEA-området og samarbejdet med UU skal styrkes. Der vil blive arbejdet mere med individuel afklaring og rådgivning, og eleven skal følges tæt efter udskolingen, fx gennem en mentorordning. Ved evt. tidligt frafald fra en ungdomsuddannelse vil eleven så vidt muligt få mulighed for genoptagelse på Dagskolen, indtil omvalg bliver muligt. Fra 4. kvartal vil der blive indført en fast brobygningsuge for alle 9. klasses elever. De vil på den måde kunne afprøve virkeligheden på deres fremtidige uddannelse og opnå en højere grad af afklaring, inden det endelige uddannelsesvalg skal træffes. I fritidsundervisningen vil vi videreudvikle forløb/fag med et højt intellektuelt niveau, såsom filosofi og skriveværksted. Trivsel I påskeferien gennemføres for første gang en sprogrejse til Paris for Ungdomsskolens franskelever. Vi måler i procent, hvor mange der går til afgangsprøver, elevernes fravær og hvor mange der påbegynder en ungdomsuddannelse. På baggrund af erfaringer fra 2010, hvor Dagskolen dels har været ramt af flere langtidssygemeldinger med arbejdsrealteret stress og dels har haft en stor udskiftning af medarbejdere, har vi valgt trivsel som vores fokusområde. Vi arrangerer workshop i stresshåndtering med opfølgende supervision. For at gøre arbejdet mere overskueligt og ansvarsområder mere synlige etableres makkerpar om hhv. 8. og 9. klasse. Ansvar for al planlægning og forældresamarbejde lægges i stigende grad ud til makkerparrene. Der indføres faste møder mellem TR og ledelsen for i fællesskab at være på vagt over for utryghed og mistrivsel. Fra vil vi ud over den obligatoriske MUS-samtale indføre én til to årlige trivselssamtaler med hver enkelt medarbejder. Side 4

5 Vi vil indføre begrebet Kvartalets langtidsfriske medarbejder. Den medarbejder, der hvert kvartal har haft færrest sygedage, udnævnes, fotograferes til ophæng på lærerværelset og indkaldes til en samtale med ledelsen om, hvad der gjorde vedkommende så frisk, og hvordan det kan fortsætte. Pr. 1. januar indføres en trivselskonto for alle medarbejdere på Dagskolen. Denne konto indeholder 500 kr. pr. medarbejder og kan bruges til forskellige sociale og kulturelle aktiviteter. Pengene kan udbetales, når der er minimum tre kollegaer, der går sammen om en aktivitet, og når det sker i fritiden. Efter aktiviteten skal hver enkelt medarbejder udfylde et evalueringsark med fokus på medarbejderens trivsel og udvikling. Pr. 1. august i forbindelse med skolestart vil vi revidere og udvide vores støttekollega -system fra vores voldspolitik. Støttekollegaen vil fremover få et større ansvar i forhold til at opfange og reagere på en begyndende mistrivsel eller stresssymptomer hos den kollega, der har valgt dem som støttekollega. Ansvaret går både på at tage fat i kollegaen og ledelsen, så der i tide kan laves forebyggende foranstaltninger. Vi vil i give medarbejderne mulighed for at få lavet en sundhedsprofil via kommunens sundhedsordning i deres arbejdstid. I 2012 vil medarbejderne igen få denne mulighed, så de kan se, om der er sket forbedringer. Der måles i sygefravær, brug af trivselskonto, og der gennemføres en trivselsundersøgelse hvert år. 2. Aftaleindgåelse Aftalen indgås mellem direktøren for forvaltningen på direktionens vegne og den budgetansvarlige enheds leder og indholdet forelægges til orientering i det politiske fagudvalg. Aftalen skal være kendt af medarbejderne, det lokale MED-udvalg og brugerbestyrelsen, hvor der er en sådan. 3. Generelle betingelser Mindst én gang i løbet af aftaleperioden skal aftaleparterne have en dialog om status på aftalen samt udviklingen generelt. Det tilstræbes, at dialogen sker midt i aftaleperioden. Sker der væsentlige ændringer i aftalevilkårene, skal aftalepartnerne have en dialog om konsekvenserne med henblik på at vurdere, om der skal ske justeringer i aftalen. Rødovre Kommune, den 9. nov Direktør for forvaltningen Lene Mailund Leder af enheden Side 5