Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge"

Transkript

1 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr Doknr Dato Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Denne analyse ser nærmere på kontinuitet i anbringelser. Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Resultaterne suppleres med tal fra VIVEs trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge. Hovedresultaterne i analysen er: Ved udgangen af 2016 var omkring børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Heraf var størstedelen, ca , anbragt i en plejefamilie, hvilket svarer til 64 pct. af alle anbragte børn og unge. Anbragte i plejefamilier skifter i mindre grad anbringelsessted end anbragte på døgninstitutioner. Blandt børn og unge, der blev anbragt uden for hjemmet i , har 27 pct. af de anbragte i netværksplejefamilier skiftet anbringelsessted eller haft et midlertidigt ophør i anbringelsen. Til sammenligning er det 33 pct. blandt anbragte i almindelige plejefamilier, og 42 pct. blandt anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder. Tallene omfatter både planlagte og uplanlagte skift. De fleste skift sker i løbet af anbringelsens første år. Blandt anbragte med skift i anbringelsen, er det i størrelsesorden pct., der skifter til et nyt anbringelsessted inden for det første år. En af forklaringerne er, at kommunerne ofte anvender midlertidige anbringelsessteder, mens barnet bliver udredt, så der kan findes et anbringelsessted, der matcher barnets behov bedst muligt. Den hyppigste årsag til skift i anbringelser er ifølge kommunernes indberetninger, at formålet med anbringelsen på anbringelsesstedet er opnået. Det gælder omkring 50 pct. af alle skift. I ca. 30 pct. er det enten barnet selv, barnets forældre eller anbringelsesstedet, der ønsker, at barnet skal flytte. I 15 pct. er årsagen, at formålet med anbringelsen ifølge kommunen ikke kan opnås på stedet. Barnets alder har stor betydning for, hvor anbragte børn og unge flytter hen ved skift i anbringelsen. De yngre børn flytter oftest til en plejefamilie, mens de lidt ældre børn oftest flytter til en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. SFI (nu VIVE) har i Trivselsundersøgelsen spurgt anbragte børn og unge i alderen år, hvordan de selv har oplevet skift i anbringelsen. Undersøgelsen viser, at omkring 80 pct. af de anbragte i 2014, der havde flyttet anbringelsessted, oplevede, at livet efterfølgende var blevet lidt eller meget bedre. Omkring 10 pct. oplevede, at livet var blevet lidt eller meget sværere. Resten oplevede, at det var det samme før og efter skiftet.

2 Skift eller midlertidige ophør i anbringelsen Hvis et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. Her vil en anbringelse i en plejefamilie i mange tilfælde være at foretrække, fordi en plejefamilie kan give børn en opvækst i stabile, familielignende rammer og et trygt omsorgsmiljø med nære relationer til voksne. Nogle børn vil imidlertid have behov for hjælp, som en plejefamilie i udgangspunktet ikke kan give dem. Det kan fx være børn og unge med en svær psykisk sygdom. Her kan en anbringelse på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted være den bedste løsning. Ved udgangen af 2016 var der omkring børn og unge i alderen 0-17 år, som var anbragt uden for hjemmet. Heraf var størstedelen, ca , anbragt i en plejefamilie, hvilket svarer til 64 pct. af alle anbragte børn og unge, jf. figur 1 og 2. Figur 1 Anbragte børn og unge efter anbringelsessted, 2016 Figur 2 Anbragte børn og unge efter anbringelsessted, 2016 Anm.: Børn og unge i alderen 0-17 år, der var anbragt uden for hjemmet d. 31. december Kontinuitet i anbringelsen kan være en vigtig forudsætning for anbragte børn og unges udvikling og trivsel, herunder mulighederne for at opbygge nære og tillidsfulde relationer eksempelvis til en plejefamilie og venner i nærområdet. Omvendt kan mange skift i anbringelsen, herunder midlertidige ophør eller sammenbrud, give ustabilitet i barnets opvækst og gøre det svært for barnet at opbygge nære relationer til eksempelvis plejeforældre eller venner. Det er imidlertid ikke altid muligt at undgå skift i anbringelser, og der kan være gode grunde til, at børn og unge skifter anbringelsessted. Det kan eksempelvis være børn i plejefamilier, hvor barnets behov har udviklet sig på en måde, der nødvendiggør en anbringelse på en døgninstitution. Men skift kan også være udtryk for en forbedring i barnets støttebehov. Det er eksempelvis børn på døgninstitutioner, hvor det er lykkedes at sænke barnets støttebehov på grund af en omfattende socialpædagogisk indsats. De vil i mange tilfælde have glæde af at flytte til en plejefamilie, der kan tilbyde en opvækst i mere familielignende rammer. For de børn og unge, der primært er anbragt uden for hjemmet på grund af forhold hos forældrene, kan et midlertidigt ophør i anbringelsen være udtryk for en forbedring i hjemmet, hvor forholdene tillader, at man i en periode flytter barnet hjem til forældrene igen. Der findes forskellige måder at opgøre skift og midlertidige ophør i anbringelsen på. Af datamæssige årsager ser denne analyse på kontinuitet i anbringelsen blandt børn og 2

3 unge i alderen 0-16 år, hvor der er truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet i årene Valg af målgruppe og opgørelsesmetode er nærmere beskrevet i boks 1. Boks 1 Metode til opgørelse af skift og ophør i anbringelsen Denne analyse ser nærmere på kontinuitet i anbringelser via registerdata fra Danmarks Statistik. Resultaterne suppleres med tal fra VIVEs trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge fra Beregningerne, der er baseret på registerdata, omfatter anbringelser af børn og unge i alderen 0-16 år, hvor der er truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet i årene Det gælder ca børn og unge i alt. Ifølge Danmarks Statistik har ændringer i kommunernes indberetninger medført et betydeligt databrud i 2006, der giver usikkerhed omkring kvaliteten. Af hensyn til databruddet i 2006 og kommunalreformen i 2007 er det valgt kun at anvende data fra 2008 og frem. Børn og unge, der var anbragt før 2008, indgår således ikke i opgørelserne. Hvis anbragte børn og unge flytter til et nyt anbringelsessted, skal kommunen indrapportere det til Danmarks Statistik. Det vil i så fald være registreret i anbringelsesstatistikken (BUAH) med en selvstændig hændelseskode. Der er imidlertid indikationer på, at kommunerne ikke altid får indberettet, når anbragte børn og unge flytter til et nyt anbringelsessted. Det kommer til udtryk ved logiske brists i hændelseskoderne. Af denne grund omfatter skift og midlertidige ophør også anbringelsesforløb, hvor der er indikationer på ændringer i barnets anbringelsesforløb. Det gælder anbragte børn og unge med mere end én hændelseskode for a) afgørelse om anbringelse b) iværksættelse af anbringelse og c) hjemgivelse/ophør af anbringelse. For at minimere sandsynligheden for eventuelle fejl, er det valgt kun at tage afsæt i anbragte børn og unge med en registreret afgørelse om anbringelse. Opgørelsen omfatter ikke anbringelser på skibsprojekter eller kost- og efterskoler, da det pr. definition er anbringelser af kortere varighed. Blandt børn og unge, der blev anbragt uden for hjemmet i årene , har 27 pct. i netværksplejefamilier skiftet anbringelsessted eller haft et midlertidigt ophør i anbringelsen. Til sammenligning gælder det 33 pct. blandt anbragte i almindelige plejefamilier og 42 pct. blandt anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. figur 3. Figur 3 Andelen af anbragte børn og unge i , der har oplevet skift i anbringelsen Anm.: Børn og unge i alderen 0-16 år, hvor der blev truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet i årene , og som har oplevet mindst ét skift eller midlertidigt ophør i anbringelsen. Skift og ophør er målt fra iværksættelsen til og med Nogle vil dog have afsluttet deres anbringelse inden da. Børn og unge, der var anbragt før 2008, indgår ikke. Opgørelsen omfatter ikke anbringelser i kommunale plejefamilier, der først blev indført med Barnets Reform i For nærmere afgrænsning af skift og midlertidige ophør i anbringelsen se boks 1. Når anbragte børn på døgninstitutioner og opholdssteder i højere grad oplever skift i anbringelsen end anbragte i plejefamilier, skal det blandt andet ses i lyset af, at kom- 3

4 munerne ofte har fokus på at flytte børn fra døgninstitutionerne, hvis en anbringelse i en plejefamilie bliver muligt, eksempelvis hvis barnets støttebehov falder. Det er samtidig vigtigt at bemærke, at omfanget af skift og midlertidige ophør af datamæssige årsager er opgjort for børn og unge, der blev anbragt uden for hjemmet i Der er imidlertid blevet gennemført en række reformer af anbringelsesområdet efterfølgende, herunder Barnets Reform fra 2010 og Forebyggelsespakken fra Reformerne har blandt andet haft til formål at styrke hensynet til barnets tarv og sikre større kontinuitet i anbringelsen. Det betyder, at omfanget af skift og midlertidige ophør formentlig vil være lavere blandt de børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet i dag. Med Barnets Reform blev der desuden indført såkaldte kommunale plejefamilier. En kommunal plejefamilie er i kraft af særlige kompetencer og kvalifikationer godkendt til at have børn og unge i pleje, som har sværere problemstillinger. Det betyder, at kommunerne siden 2011 har kunnet tilbyde børn og unge med forholdsvis komplekse problemer en anbringelse i en kommunal plejefamilie. Når anbringelser i kommunale plejefamilier ikke indgår i opgørelsen, så skyldes det, at der er set på anbringelser, som blev iværksat før Barnets Reform. Årsager til manglende kontinuitet i anbringelsen Ser man på, hvornår børn og unge skifter anbringelsessted, så sker det for manges vedkommende i løbet af det første år af anbringelsen. Blandt anbragte med skift i anbringelsen, er det i størrelsesorden pct., der skifter til et nyt anbringelsessted inden for det første år, afhængigt af anbringelsessted. Blandt anbragte i plejefamilier med skift i anbringelsen, er det 42 pct., der har skiftet til et nyt anbringelsessted i løbet af det første år. Blandt anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder med skift i anbringelsen, gælder det 52 pct., jf. figur 4. Figur 4 Antal år fra anbringelse til første skift blandt anbragte børn, der har skiftet anbringelsessted Anm.: Børn og unge i alderen 0-16 år, der blev anbragt uden for hjemmet i årene , og som har skiftet anbringelsessted. Opgørelsen viser tidspunktet mellem den første anbringelse og tidspunktet for det første skift i anbringelsen blandt børn og unge, hvor kommunen har registreret et skift. Opgørelsen omfatter ikke børn og unge, der var anbragt før Se i øvrigt boks 1. Der kan være flere årsager til, at børn og unge skifter anbringelsessted. En væsentlig årsag er ifølge sagsbehandlerne selv, at kommunerne ved akutte tilfælde ofte anbringer børn og unge på midlertidige anbringelsessteder, indtil de har fundet et anbringelsessted, der matcher barnets støttebehov. Det kan være anbringelser af kort varighed, hvor barnet bliver udredt på en døgninstitution, så kommunen kan finde et egnet an- 4

5 bringelsessted, eksempelvis i en plejefamilie 1. Det kan være en af forklaringerne på, at mange skift sker i løbet af anbringelsens første år. Kommunen skal løbende føre tilsyn med barnet for at sikre sig, at barnet trives på anbringelsesstedet, og i denne sammenhæng vurdere, om anbringelsesstedet fortsat kan imødekomme barnets behov. Kommunen har i den forbindelse pligt til at reagere, hvis et barn ikke trives på det pågældende sted, eller hvis der er sket en udvikling hos barnet, som gør, at anbringelsesstedet ikke længere kan klare opgaven heller ikke, hvis der sættes ind med supplerende støtte. Kommunen skal i disse tilfælde vurdere, om det vil være bedst for barnet at flytte anbringelsessted. Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor et barn er anbragt i en plejefamilie, men hvor barnets behov har udviklet sig på en måde, der nødvendiggør en anbringelse på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Uanset årsagen kan en beslutning om ændring af anbringelsessted alene ske, når det er af hensyn til barnets bedste. Ser man på kommunernes indberetninger om årsager til skift, så er den hyppigste årsag, at formålet med anbringelsen på det pågældende anbringelsessted er opnået. Det gælder i næsten 50 pct. af alle tilfælde ved skift i anbringelsen. I ca. 30 pct. af tilfældene er årsagen et ønske fra barnet selv, barnets forældre eller anbringelsesstedet. I ca. 15 pct. af tilfældene er årsagen til skiftet, at formålet med anbringelsen ikke kan opnås på det pågældende anbringelsessted, jf. figur 5. Figur 5 Årsager til skift i anbringelsen af børn og unge Anm.: Årsager til skift i anbringelsen blandt børn og unge i alderen 0-16-år, der har skiftet anbringelsessted på et tidspunkt i deres anbringelsesforløb. Opgørelsen er baseret på anbragte børn og unge, hvor der blev truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet i årene Da kommunerne kan angive mere end én årsag til skift i anbringelsen, summer andelene i figuren ikke til 100. Opgørelsen omfatter kun de tilfælde, hvor der er en registreret hændelseskode for Iværksættelse af ændret anbringelsessted. Det betyder, at anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder i et vist omfang er overrepræsenterede. Se i øvrigt boks 1. Når kommunerne angiver, at formålet med anbringelsen er opnået, kan det tolkes på flere måder. Det kan omfatte anbringelser på midlertidige anbringelsessteder, hvor kommunen får udredt barnets støttebehov og fundet et passende anbringelsessted til barnet. Det kan også omfatte anbringelser, hvor der er sket en ændring i barnets støttebehov. Det kan eksempelvis være anbragte børn på døgninstitutioner, som har fået det bedre på grund af en omfattende socialpædagogisk indsats. De vil i mange tilfælde have glæde af at skifte anbringelsessted til en plejefamilie, der kan tilbyde en opvækst i mere familielignende rammer. Omvendt kan det også være tilfælde, hvor barnets støttebehov stiger, og der er behov for en mere intensiv socialpædagogisk indsats, end det pågældende anbringelsessted kan tilbyde. Nogle børn anbringes eksempelvis i en plejefamilie i en tidlig alder, hvor 1 Ankestyrelsen 2018, Kontinuitet i anbringelser 5

6 kommunen er opmærksom på, at barnet måske får et omfattende støttebehov senere i livet, og hvor et skift til en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted kan blive nødvendigt. Kommunen vurderer imidlertid, at barnet har bedst af at bo i en plejefamilie, hvor barnets støttebehov godt kan imødekommes i en årrække 2. Når formålet med anbringelsen ikke kan opnås, må det tolkes således, at barnet har et behov for støtte, som anbringelsesstedet ikke kan imødekomme. Det kan imidlertid også dække over tilfælde som beskrevet ovenfor, hvor kommunen er opmærksom på ved anbringelsens begyndelse, at barnet på et senere tidspunkt kan få behov for en mere intensiv socialpædagogisk støtte på et andet anbringelsessted. Spørger man anbragte børn og unge med et skift i anbringelsen, hvordan de selv har oplevet skiftet, så svarer langt de fleste, at skiftet har været en positiv udvikling. Omkring 80 pct. blandt de årige i 2014, der har flyttet anbringelsessted, oplevede således, at livet efterfølgende var blevet lidt eller meget bedre. Omkring 10 pct. oplevede derimod, at livet var blevet lidt eller meget sværere. Resten oplevede, at det var det samme før og efter skiftet, jf. boks 2. Boks 2 Hvordan oplever anbragte børn og unge selv skift i anbringelsen? I Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge har VIVE undersøgt, hvordan anbragte i årsalderen selv har oplevet skift i anbringelsen. Omkring 80 pct. blandt anbragte med et skift i anbringelsen oplevede, at livet var blevet lidt eller meget bedre, efter de var flyttet til et nyt anbringelsessted. Omkring 10 pct. oplevede derimod, at livet var blevet lidt eller meget sværere, efter de var flyttet. Resten oplevede, at det var det samme før og efter skiftet jf. figur a. Figur a Andel anbragte, der oplever livet som bedre eller sværere efter flytning til nyt anbringelsessted Anm.: Børn og unge på hhv. 11, 13, 15 og 17 år, der var anbragt uden for hjemmet i 2014, og som har skiftet anbringelsessted mindst én gang. Kilde: Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge 2014, VIVE. Blandt børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder er der er en større andel blandt de yngre børn, der har oplevet skift i anbringelsen. Blandt de 0-4-årige er det mere end 65 pct. med skift i anbringelsen, mens det gælder omkring 35 pct. blandt de årige, jf. figur 6. 2 Ankestyrelsen 2018, Kontinuitet i anbringelser 6

7 Figur 6 Andel af anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder med skift efter alder ved anbringelsen Figur 7 Andel af anbragte i plejefamilier med skift efter alder ved anbringelsen Anm.: Børn og unge i alderen 0-16 år, hvor der blev truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet i årene , og som har oplevet mindst ét skift eller midlertidigt ophør i anbringelsen. Skift i anbringelsen er beregnet fra alderen ved anbringelsens iværksættelse og indtil personens 18-års fødselsdag. Nogle vil dog have afsluttet deres anbringelse inden da. Se i øvrigt boks 1. Billedet er derimod anderledes blandt børn i plejefamilier, hvor der er færrest skift blandt de yngste børn. Her er det under 25 pct. blandt de 0-4-årige, der har skiftet anbringelsessted, mens det gælder i størrelsesorden 40 pct. blandt de øvrige aldersgrupper, jf. figur 7. Man skal dog være opmærksom på, at skift kun er beregnet indtil barnets 18-års fødselsdag, hvor anbringelsen for nogle børn overgår til et såkaldt efterværn. Det hører derfor med til billedet, at de ældre børn har væsentlig kortere tid til at opleve skift. Hvor flytter anbragte børn og unge hen, når de skifter anbringelsessted? Barnets alder har stor betydning, når man ser på, hvor anbragte børn og unge flytter hen ved skift i anbringelsen. De yngre børn flytter oftest til en plejefamilie, mens de lidt ældre børn oftest flytter til en døgninstitution eller et opholdssted. Dette mønster gælder uanset, hvor barnet tidligere var anbragt. Blandt de yngste børn (0-4-årige) som skifter til et nyt anbringelsessted, er det ca. 70 pct. blandt anbragte i plejefamilier, der flytter til en ny plejefamilie, mens ca. 80 pct. flytter fra en døgninstitution mv. til en plejefamilie. Blandt de ældre børn og unge (13-16-årige) som skifter til et nyt anbringelsessted, er det omvendt 75 pct. blandt anbragte i plejefamilier, der flytter til en døgninstitution mv., mens mere end 90 pct. flytter fra en døgninstitution til en ny døgninstitution, jf. figur 8 og 9. 7

8 Figur 8 Anbragte i alderen 0-4 år, der skifter anbringelsessted efter, hvor de flytter til og fra Figur 9 Anbragte i alderen år, der skifter anbringelsessted efter, hvor de flytter til og fra Anm.: Børn og unge i alderen 0-16 år, hvor der blev truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet i årene , og som har mindst ét registreret skift i anbringelsen. Opgørelsen er baseret på barnets første anbringelsessted. Døgninstitutioner mv. omfatter også anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, eget værelse og kollegielignende opholdssteder. Se i øvrigt boks 1. Når de yngre børn oftest skifter til en plejefamilie, skal det ses i lyset af, at de i mindre grad end ældre børn har støttebehov, som ikke kan imødekommes i en plejefamilie. De har oftest mest brug for et trygt omsorgsmiljø i familielignende rammer og nære, stabile relationer til voksne. Omvendt kan de lidt ældre børn og unge have andre typer af problemer, herunder udadreagerende adfærd eller svære psykiske lidelser, som en plejefamilie i udgangspunktet ikke har forudsætninger for at hjælpe dem med. Her kan en anbringelse på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted være den bedste løsning. Det er dog ikke nødvendigvis alle årige, der skifter anbringelsessted, fordi deres støttebehov stiger. Nogle flytter eksempelvis i eget værelse eller et kollegielignende opholdssteder, hvor de fortsat kan have en nær relation til den plejefamilie, de er vokset op i. Kontinuitet i anbringelsen målt i Trivselsundersøgelsen VIVE har i Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge undersøgt, hvor stor en andel blandt årige anbragte børn og unge i 2014, der tidligere har boet på et andet anbringelsessted. Resultaterne bekræfter billedet af antallet af skift i anbringelser i denne analyse. Dog er omfanget af skift hos anbragte på døgninstitutioner lidt højere i VIVEs undersøgelse, hvilket blandt andet skyldes, at opgørelsesmetoden, herunder aldersgruppen, er anderledes, jf. boks 3. 8

9 Boks 3 I Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge har VIVE set nærmere på kontinuitet i anbringelsen. Billedet er her, at ca. 40 pct. blandt anbragte i plejefamilier har oplevet skift i anbringelsen, mens det gælder ca. 60 pct. blandt anbragte på døgninstitutioner, jf. figur a. Figur a Andel blandt anbragte i årsalderen i 2014, der har oplevet skift i anbringelsen Anm.: Børn og unge på hhv. 11, 13, 15 og 17 år, der var anbragt uden for hjemmet i 2014, og som har oplevet skift i deres anbringelsesforløb. Kilde: Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge 2014, VIVE. 9

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse 2018 Velfærdspolitisk Analyse Kontinuitet i anbringelser af børn og unge Ved udgangen af 2016 var omkring 12.000 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Heraf var størstedelen, ca. 7.500,

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Teenageanbringelser bryder oftere sammen Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2015 4 2.1 Stigning i andelen af frivillige anbringelser

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 84 Offentligt Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige

3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Side 1 af 30 3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Døgnophold i anbringelsessteder fra det 18. år Klik på siden for PRINT af de udfyldte skemasider Identifikation (kan ikke ændres):? Indberettende kommune

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater Anbringelser af børn og unge 2011 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2011 6 2.1 Afgørelser

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Hovedresultater anbringelser af børn og unge 2010 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2010 6 2.1 Afgørelse

Læs mere

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016 Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Børn og unge anbragt uden for hjemmet Ankestyrelsens statistikker Børn og unge anbragt uden for hjemmet Kommunale afgørelser, årsstatistik 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Børn og unge anbragt uden for hjemmet, kommunale afgørelser

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser SocialAnalyse Nr. 4 08.2017 Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser Plejefamilier kommer ofte i spil, når et barn eller en ung skal anbringes. De tilbyder barnet nogle rammer, der adskiller

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2011 18-22åriges døgnophold i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT af de udfyldte

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september 2017 1 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2013 Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for

Læs mere

Sammenbrud i anbringelser.

Sammenbrud i anbringelser. Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger

Læs mere

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering Bilag 1, orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering Den 1. januar 2014 træder lov om socialtilsyn i kraft, hvilket betyder, at fem kommuner i landet får ansvaret for at godkende

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn - 18-22-årige Hvornår skal der registreres i skema 3? Kommunen skal indberette nedenstående sagshændelser

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Nøgletal. Udsatte børn og unge Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 216 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

3. Døgnophold i efterværn årige

3. Døgnophold i efterværn årige Side 1 af 28 3. Døgnophold i efterværn - 18-22årige Døgnophold i anbringelsessteder fra det 18. år - 2013 Klik på siden for PRINT af de udfyldte skemasider Identifikation (kan ikke ændres):? Indberettende

Læs mere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Ad 1: Hvad er de overordnede karakteristika ved de borgere,

Ad 1: Hvad er de overordnede karakteristika ved de borgere, 8. april 2013 Birthe Skaarup, MB Sagsnr. 2013-59458 Dokumentnr. 2013-274539 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 2. april 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Vil Socialborgmester

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Resultatmål og nøgletalskataloget. Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15.

Resultatmål og nøgletalskataloget. Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15. Resultatmål og nøgletalskataloget Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15. september 2016 Hvorfor nøgletal? Formål: I kan følge jeres kommunes omlægningsproces

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik

Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Hjørring Kommune Børne- og undervisningsforvaltningen Den 19.02.2016 Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Når der modtages underretninger på børn og unge under 18 år,

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1

Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1 Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1 INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 2 Mit oplæg: Baggrunden for Barnets Reform Formål

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Børn og unge anbragt uden for hjemmet Ankestyrelsens statistikker Børn og unge anbragt uden for hjemmet Årsstatistik 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Børn og unge anbragt uden for hjemmet årsstatistik 2006 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lovgivningen v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lov om social service 46, stk.1 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner. Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 3. november 2014 Sagsnr. 14/17986 Løbenr. X Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Udkast. Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag.

Udkast. Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag. Udkast Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere