/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

Transkript

1 UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

2 /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug 16 Månedens tre påstande 17 Medietyper 18 Viden 23 Lovlig vs. ulovlig deling 24 Ejerskab 25 Kontakt: 26

3 3 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Månedsrapport #3 En væsentlig del af Share With Care (SWC)-indsatsen handler om målinger. Formålet med at indsamle og udvikle undersøgelserne er at opnå ny indsigt i brugeradfærd og normer, at måle SWC-indsatsens effekt og at bruge undersøgelserne til at påvirke normer i en hensigtsmæssig retning. Månedsrapport #1 og #2 kan hentes på SWC s hjemmeside ( Nærværende rapport er nummer tre ud af fem, og den samler nogle af de fund og indsigter, der er skabt i første fase af SWC-indsatsen. Nogle undersøgelser er tilbagevendende i hver rapport, mens andre har mere eventkarakter. Hvert element i rapporten er beskrevet med en lille tekst om, hvordan undersøgelsen har fundet sted, samt en illustration eller graf. Der vil være forskel på, hvor valide de enkelte undersøgelser er. Vi har derfor valgt at anføre en indikator for validitet, så læseren kan drage de klarest mulige konklusioner: Undersøgelsernes fokus er at skabe indsigt i forbrugernes adfærd, holdning og viden i relation til brug af digitalt indhold. RIGTIG GOD LÆSELYST Valid men de eksakte værdier er lidt usikre Der er en tydelig tendens

4 4 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Opsamling fra sidste månedsrapport Herunder vises de vigtigste konklusioner fra sidste månedsrapport i punktform samt nogle konklusioner på, hvad de kunne tyde på rent adfærdsøkonomisk. Således bliver det nemmere at sammenholde nye fund med sidste måneds fund samt bringe dem i anvendelse. Adfærd I sidste månedsrapport viste data, at såvel piratmarked som det lovlige marked er i vækst. Disse tendenser vil vi søge at belyse nærmere i denne månedsrapport. Det betyder, at vi med sikkerhed kan konkludere, at det digitale kulturforbrug er stigende, samt at forbrugerne ikke nødvendigvis skelner særlig aktivt mellem lovligt og ulovligt. I forbindelse med forbrug af digital kultur kunne det derfor tyde på, at det har lav interesse for forbrugeren, hvorvidt noget er lovligt eller ulovligt. Stigningen i forbruget generelt er dog en god nyhed, da det også betyder en stigning i anvendelsen af lovlige tjenester. Det giver mulighed for at kommunikere på en social norm om, at mange andre vælger de lovlige løsninger til, i stedet for (utilsigtet) at gøre opmærksom på, at den sociale norm er at downloade ulovligt, gennem kampagner og søgsmål med fokus på ulovlig adfærd. Holdning Månedsrapport nr. 2 bød også på en lancering: Kulturbarometret - et målingsinstrument, der tager temperaturen på danskernes online kommentarer om digitalt kulturforbrug. Vi lærte herigennem, at danskerne diskuterer fildeling ivrigst, når der er relevante retssager i medierne. IFPI, ACTA og The Pirate Bay var emner, der i særlig grad fik os til tasterne. At det netop er på sådanne tidspunkter, at debatten går højest, er meget naturligt, men også ret uhensigtsmæssigt. Det betyder nemlig, at den ulovlige adfærd normaliseres, som det var tilfældet for bl.a. IRS i England, da de ville påføre borgerne ekstra bøder for at indgive falske oplysninger:...they (IRS) think that pointing out a common mistake will lead people to change their ways. This usually backfires. 1 Det førte til en stigning på 22% i skattefusk det følgende år, fordi IRS havde vist, hvor normalt det var at snyde i skat. Man kunne frygte, at den store bevågenhed på retsager og ulovlig download, i såvel medier som danskernes debat, har hjulpet til at normalisere en ulovlig adfærd. Det viste sig også, at holdninger for og imod fildeling ændrer sig i samme tempi som ændringer i de forskellige 5 områder (privatliv, samfund, moral, lovgivning og økonomi), der bliver debatteret. Dvs. at holdninger for eller imod ulovlig fildeling er meget dynamiske og ændrer sig over tid. Med andre ord giver det god mening at være opdateret i forhold til danskernes debat om emnet, da holdningerne helt klart kan flyttes, omend i små ryk. 1) Havard Business Review, okt. 2012: 98% of HBR readers love this article.

5 5 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Hver måned dykker vi ned i et udvalgt område af Kulturbarometret, og i sidste månedsrapport fokuserede vi på området økonomi. Overordnet pegede data på, at onlinedebatten inden for økonomi i høj grad har handlet om de samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med at skabe forretningsmodeller for et hastigt voksende digitalt marked. Vi tester også tre forskellige påstandes tilstedeværelse i onlinedebatten hver måned. I sidste måned testede vi følgende: Påstand 1: Industrien udnytter kunstnerne Påstand 2: Industrien udnytter forbrugerne Påstand 3: Fildeling skader kunstneren Bemærkelsesværdigt fandt vi, at den mest sejlivede påstand er, at forbrugerne, og ikke kunstnerne, bliver udnyttet af industrien. På trods af, at industrien som bekendt er presset med vigende indtægter, er påstanden om industrien, der udnytter forbrugeren, meget udbredt. I et adfærdsøkonomisk perspektiv kan dette meget vel skyldes, at det er en påstand, der kan bakke op om en adfærd, som forbrugerne allerede har i forvejen. Hvis man er af den opfattelse, at industrien udnytter forbrugerne, burde man vel oftest også mene, at industrien udnytter kunstnerne. Men kun én af de to påstande hjælper til at retfærdiggøre en allerede eksisterende ulovlig adfærd (påstand 2), og det er den, der anvendes i debatten. I denne sammenhæng er det også interessant, at unge forbrugere, ifølge en tidligere fokusgruppeundersøgelse, efterspørger en større grad af transparens i forhold til pengestrømmene på det digitale marked ( Viden Ved hjælp af vores spørgeskematests ved start og slut af de to Share With Care-camps testede vi, om deltagernes opfattelse af sig selv og andre ændrede sig i løbet af en dag sammen. Resultatet var interessant: Deltagerne overvurderede deres eget lovlige forbrug og undervurderede andres. Dette ændrede sig dog, når de lærte hinanden lidt bedre at kende og opdagede, at de andre lignede dem selv. Fra samme test lærte vi også om de unges viden i forhold til fildeling i forskellige situationer: Mange af de unge troede, at alle former for deling var ulovlige. De unge vidste langt mere om, hvad de ikke måtte, end hvad de godt måtte. Når de unge blev bedt om at forholde sig til ophavsretten på eget materiale, var deres viden større. De to første pointer peger på, at fokus indtil nu har været på at oplyse forbrugerne om, hvad der var ulovligt. Dette kan have den ulempe, at forbrugerne, som vist her, opfatter al deling som ulovlig. I sådanne tilfælde kan det, for forbrugerne, derfor blive nødvendigt at opbygge et alternativt moralsk kodeks - fordi de antager, at lovgivningen bremser for al deling af digitale kulturoplevelser. Sammenholdt med, at forbrugerne tror, at de andre er mere ulovlige end dem selv, kan man nå frem til ræsonnementer, hvor det er ok at være lidt ulovlig. Det er det samme, vi ser på vores motorveje: Det er ok at køre lidt for stærkt, fordi der er så mange, som kører meget for stærkt.

6 6 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Adfærd I sidste måned kunne vi konstatere, at der, samtidig med opblomstringen af de mange lovlige digitale tjenester, eksisterer et rigt marked baseret på ulovlig brug af digitalt indhold. Vi skitserede nogle tendenser på det digitale marked på baggrund af rapporter fra NetNames, IFPI og YouSee. Rapporterne tegnede et billede af såvel internationale som nationale tendenser. Vi så blandt andet indikationer på, at det voksende udbud af lovlige tjenester er med til at nedsætte hastigheden på det ulovlige markeds vækst. I SWC-rapporterne indsamler vi data fra aktiviteter, tjenester med mere for at få et mere konkret billede af det lovlige og ulovlige digitale markeds størrelse i Danmark. Derfor overvåger vi en række danske musik-, film- og bogtitler, bl.a. i samarbejde med anti-piracy-virksomheden Mark Monitor. Vi belyser omfanget af den ulovlige deling af disse filer i Danmark såvel som i udlandet. Selvom dette ikke giver et komplet billede af hele piratmarkedet, indikerer målingerne forbrugernes adfærd og udviklingen i forskellige tendenser inden for ulovlig fildeling. I løbet af de følgende sider ser vi nærmere på udviklingen i antallet af ulovlige downloads på P2P-tjenester internationalt såvel som nationalt. Derudover har vi lavet en top 10 over de lande, der har downloadet de otte filmtitler, vi overvåger mest, i perioden 1/8 1/11. Pointen med sidstnævnte er at tegne et øjebliksbillede af det ulovlige forbrug i et internationalt perspektiv.

7 7 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Undersøgelse af ulovlig adfærd- I sidste månedsrapport så vi på udviklingen i ulovlige downloads over en 3-måneders periode (1/6-1/9). Forbruget af ulovlige downloads primært på det internationale marked var i markant stigning efter sommerferien (henover september). I denne måned kan vi tilføje oktober til undersøgelsen, og det er tydeligt, at det Antal ulovlige downloads internationale ulovlige forbrug tager et dyk, men ikke nær så stort som den stigning, vi så i sidste månedsrapport. Derfor kan vi med en vis sikkerhed sige, at det ulovlige internationale forbrug af de otte film samlet set stadig er i vækst, når det gælder P2P-download. I Danmark er det ulovlige forbrug af de otte film imidlertid stagneret, og i oktober registrerede vi således det samme antal downloads som i september. Danmark: Verden: Udvikling i ulovlige downloads fra hver måned i forhold til sidste måned Juni Juli Aug. Sep. Okt Danmark = Verden = 974, juni 13 juli 13 august 13 september 13 oktober 13 Infografik 1: Udviklingen i ulovlige downloads af 8 danske filmtitler på P2P-tjenester.

8 8 [Share With Care - Månedsrapport #2] /KL7 Lande, der downloades ulovligt fra I forbindelse med tendenslinjen for internationale downloads (se side 7) kan man måske undre sig lidt over, hvordan det kan være, at de otte danske filmtitler, vi har overvåget, bliver downloadet så meget i udlandet. 19% Det kan vi endnu ikke svare på, men vi har kigget lidt nærmere på, hvilke lande der ligger forrest i feltet, når det kommer til ulovlig download af disse film. Nedenfor ses en top 10 over de lande, som har downloadet de overvågede titler mest. Der gøres opmærksom på, at datasættet er tilnærmelsesvis renset for VPN-forbindelser, som normalt anvendes til at sløre en internetbrugers (IP-adresses) nationalitet. Udbyderen af det anvendte overvågningsværktøj estimerer, at VPN-forbindelser udgør mindre end 2% af datasættet. Som det ses herunder, er Rusland det land, hvorfra de otte film er blevet downloadet mest. Rusland står for næsten dobbelt så mange ulovlige downloads som nummer 2 - Italien - og for flere downloads end nummer 3-6 (Ukraine, Frankrig, Sverige, USA) tilsammen. Bemærkelsesværdigt er det også, at når vi snakker om ulovlige downloads af udelukkende danske film, så er Danmark faktisk kun det 7. mest downloadende land. 10% 5% 5% 4% 4% 4% 3% 3% 3% Rusland Italien Ukraine Frankrig Sverige USA Danmark Kina UK Brasilien Infografik 2: Den procentmæssige fordeling af lande, hvorfra danske filmtitler downloades.

9 9 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Holdninger Kulturbarometret - formål Kulturbarometret er udviklet med henblik på at opnå indsigt i danskernes holdninger til digitalt indhold via debatten online. Ved at undersøge danskernes holdninger til ulovlig fildeling er målsætningen at forstå, hvad der ligger til grund for kulturforbrugernes generelle adfærd. 1 Kulturbarometret - fokusområde Kulturbarometret indsamler og analyserer alle tilgængelige kommentarer på danske online medier med relation til debatten om det digitale indholdsmarked. I tråd med resten af indsatsens tone er målet her ikke at finde frem til rigtigt og forkert, men at følge hvordan både argumentation, påstande og fokus ændrer sig over tid. Af spørgsmål, der forsøges besvaret, er: Hvad interesserer de danske forbrugere, når de diskuterer udviklingen på det digitale marked? Hvad taler danskerne om, når de taler om det digitale marked online? Hvad synes de om lovlig brug af digitalt indhold? Hvad synes de om ulovlig brug af digitalt indhold? Skelner de mellem lovlig og ulovlig brug, og hvis ja, hvordan? 1) Kulturbarometret er blevet til i et samarbejde mellem UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) og Rettigheds- Alliancen. Kulturbarometret - hvordan? Kulturbarometret er et såkaldt semantisk redskab, der løber dansksprogede onlinemedier igennem for kommentarer og debattråde om lovligt og ulovligt digitalt kulturforbrug. Disse hundredetusinde kommentarer behandles og kategoriseres automatisk inden for fem forskellige områder, som er: Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Udover den generelle udvikling på disse fem områder zoomer vi i hver rapport ind på ét af de fem områder for at se, hvad det er, danskerne snakker om. Dette visualiseres ved hjælp af ordskyer, som viser, hvilke ord og begreber der prægede debatten på de tidspunkter, hvor der er registreret flest kommentarer inden for det pågældende område. Denne rapports område er: samfund. Først ser vi dog på den generelle fordeling af kommentarer, og hvilke områder de falder inden for. Her er det vigtigt at huske, at en kommentar godt kan handle om f.eks. både økonomi og samfund og derfor kan blive regnet med i begge områder. Samlet set er der pr. 19/ mere end kommentarer med relation til fildeling i datasættet.

10 10 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Kulturbarometret Kommentarer fordelt på de fem områder fra Betragtes hele perioden fra 2002 til 2013, er der store bevægelser i, hvilke områder Antal kommentarer Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi kommentarerne falder i. Ligesom i sidste måned foretager vi nedslag i grafen nedenfor, hvor vi zoomer ind på givne tidspunkter og undersøger, hvad der kan være årsagen til udsving. Månedens nedslag: I denne måned ser vi nærmere på udsvinget i moral (den blå graf), der ses i april/ juli Dette kalder vi for nedslag 1. Ift. resten af moral-grafen er det tydeligt at se, at der netop i den tidsperiode sker et stort udsving. Derudover fokuserer vi på oktober 2012 til april 2013, hvor økonomi (den grå graf) og lovgivning (den gule graf) for en sjælden gangs skyld ikke følges ad og endda går i hver sin retning. Dette kalder vi for nedslag 2. januar 02 april 02 juli 02 oktober 02 januar 03 april 03 juli 03 oktober 03 januar 04 april 04 juli 04 oktober 04 januar 05 april 05 juli 05 oktober 05 januar 06 april 06 juli 06 oktober 06 januar 07 april 07 juli 07 oktober 07 januar 08 april 08 juli 08 oktober 08 januar 09 april 09 juli 09 oktober 09 januar 10 april 10 juli 10 oktober 10 januar 11 april 11 juli 11 oktober 11 januar 12 april 12 juli 12 oktober 12 januar 13 april 13 juli 13 oktober 13 Infografik 3: Kommentarer

11 11 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Nedslag 1 - fokus på moral Kommentarer fordelt på de fem områder feb sep I forhold til den normale fordeling af kommentarer er april 2009 til juli 2009 meget interessant, fordi moral giver et meget højere udslag end normalt. I ordskyerne til højre ses det tydeligt, at danskerne diskuterede, hvad der var lovligt og ulovligt i den pågældende periode. Samtidig var ord som beskytte, del, Antal kommentarer forbruger, materiale, bruger, kriminel osv. også ret markante i denne periode i forhold til andre perioder, hvilket kunne tyde på, at udsvinget i moral hænger sammen med det øgede fokus på lovgivning. Med andre ord ser det ud som om, det øgede fokus på lovgivning i denne periode automatisk afstedkom et øget fokus på moral. Det øgede fokus kan skyldes den forskel, der er på faktisk lovgivning og den moral, forbrugerne har (jf. side 5). Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi April 2009 Juli 2009 februar 09! marts 09! april 09! maj 09! juni 09! Infografik 4: Kommentarer feb sep juli 09! august 09! september 09! Infografik 5: Ordskyer april - juli 2009

12 12 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Nedslag 2 - fokus på økonomi og lovgivning Kommentarer fordelt på de fem områder okt apr Mens områderne privatliv, samfund og moral er relativt statiske i denne periode, stikker økonomi og lovgivning ud. Udviklingen i kommentarer inden for disse to områder har faktisk fulgt hinanden ret præcist indtil oktober 2012 (se side 10). Antal kommentarer Det ses tydeligt, af ordskyerne ude til højre, at fokus i kommentarerne er på de nye streamingservices og deres betalingsmodeller. Tidligere har vi set, at danskerne har argumenteret for ulovlig fildeling på baggrund af manglende tilgængelighed ift. digitalt indhold. I forlængelse af iagttagelserne ovenfor er der noget, der tyder på, at debatten flytter sig over på økonomi, så snart tilgængeligheden er på plads. Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Oktober 2012 December 2012 oktober 12! november 12! december 12! januar 13! februar 13! marts 13! april 13! Infografik 6: Kommentarer okt apr Infografik 7: Ordskyer okt.- dec. 2012

13 13 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Nedslag 2 - fortsat I forbindelse med dette nedslag opstår endnu en pointe i datasættet, som vi finder væsentlig at understrege. Forbrugernes argumenter om manglende tilgængelighed før de nyligt opståede streamingtjenester, sammenkoblet med tidligere kampagners fokus på ulovlig adfærd og søgsmål mod forbrugeren, kan historisk have været en uheldig kombination set i et adfærdsøkonomisk perspektiv. De historiske kampagner og tilgange satte spotlys på ulovlig adfærd i relation til indhold, som ofte ikke var tilgængeligt eller i hvert fald var svært tilgængeligt på lovlig vis. Forskningen inden for kognitiv psykologi peger på, at den tilgang med stor sandsynlighed har skubbet folks adfærd i den forkerte retning. Nedslag 2, oktober 2012 og frem, markerer en ændring i danskernes debat, som naturligvis ikke opstår ud af det blå, men er nært forbundet med f.eks. streamingtjenesternes udbredelse. Den forskel vi fandt i februar 2009 (se side 11) og fremefter, mellem forbrugernes moral og den reelle lovgivning, behøver forbrugerne altså ikke længere bruge nær så mange ressourcer på at forsøge at lukke med argumenter, hvilket medfører, at kommentarer om både moral, samfund og privatliv er forsvindende få i datasættet (se side 12). I stedet for tager forbrugerne nu den pragmatiske tilgang til problematikken og debatterer forretningsmodeller, abonnementsbetaling, og hvorvidt forskellige services bevæger sig på tværs af platforme til f.eks. apps. Pointen er ikke, at streamingtjenesterne nødvendigvis er løsningen, men rent adfærdsøkonomisk har de hjulpet forbrugerne til ikke længere at skulle bruge tid og mental kraft på at debattere kløften mellem lovgivningen og deres egen moral. Streamingtjenesterne har altså gjort det nemmere at være forbruger, ikke bare i forhold til selve forbruget, men også rent mentalt. De fastholdende tilhængere af ulovlig fildeling bliver derfor nødt til, helt ubevidst, at debattere økonomien bag de nye services i stedet for områder som moral. I stedet for tidligere tilgange kan man kommunikere om de lovlige alternativer og det stigende antal af forbrugere, der tilgår digitalt indhold på lovlig vis. På den måde kan rettighedshaverne understøtte udviklingen af sunde sociale normer, der samtidig skubber til andre forbrugeres lovlige adfærd. Erfaringer med lignende metoder fra England har givet forbløffende gode resultater ifm. tilbagebetaling af skat, hvor man ved hjælp af én sætning om sociale normer fik 15% flere til at betale deres restskat til tiden.

14 14 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Kulturbarometret - siden sidst I denne del af rapporten fokuserer vi på, hvad der er sket den sidste måned. Antal kommentarer Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Grafen nedenfor viser udviklingen i kommentarer fra juni 2013 til og med oktober Som det ses, er debatten præget af et øget fokus på økonomi for tiden. Det fremgår af ordskyen til højre, at ord som Spotify, Netflix og streamingtjeneste er meget anvendt, og samtidig også CD, app og køber. Forbrugerne er altså optagede af og bevidste om forskellen mellem det at streame musik og det at eje den.det er naturligvis en tendens, vi vil holde øje med fremadrettet for at se, om der er tale om et kortere eller længerevarigt udslag. Ovenstående er en spændende tendens, fordi den potentielt viser, at forbrugerne er midt i at vende sig til en ny type adfærd i brugen af digitalt indhold, hvor medlemskab erstatter ejerskab. Oktober 2013 Infografik 9: Ordsky okt juni 13! juli 13! august 13! Infografik 8: Kommentarer jun.-okt september 13! oktober 13!

15 15 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Månedens område i Kulturbarometret Månedens område i Kulturbarometret er samfund. Når danskerne taler om samfundet i relation til lovlig og ulovlig fildeling, spiller økonomi en mindre væsentlig rolle set i forhold til den generelle fordeling (se side 10). Antal kommentarer Privatliv Moral Lovgivning Økonomi Danskernes privatliv derimod har tilsyneladende fået en større rolle i debatten. Det er interessant, at privatlivet er mere til stede, når der også tales om samfund, og at det samtidig giver markante udslag på samme tidspunkt som lovgivning (f.eks. okt. 06, april 10, januar 12). Det tyder på, at når danskerne debatterer samfund og lovgivning, sker det med udgangspunkt i deres eget privatliv og lovgivningen hertil, og ikke lovgivningen i forhold til rettighedshavere. Med udgangspunkt i disse resultater bliver det altså væsentligt fremadrettet at have for øje, at forbrugerne af digitale kulturprodukter vil debattere lovgivning ud fra eget privatliv og ikke ud fra rettighedshavernes perspektiv. På side 24, i afsnittet, der handler om viden, vil dette blive uddybet yderligere. januar 02 april 02 juli 02 oktober 02 januar 03 april 03 juli 03 oktober 03 januar 04 april 04 juli 04 oktober 04 januar 05 april 05 juli 05 oktober 05 januar 06 april 06 juli 06 oktober 06 januar 07 april 07 juli 07 oktober 07 januar 08 april 08 juli 08 oktober 08 januar 09 april 09 juli 09 oktober 09 januar 10 april 10 juli 10 oktober 10 januar 11 Infografik 10: Månedens område: samfund april 11 juli 11 oktober 11 januar 12 april 12 juli 12 oktober 12 januar 13 april 13 juli 13 oktober 13

16 16 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 For/imod vs. sprogbrug I sidste måned så vi på antallet af kommentarer for eller imod ulovlig fildeling. Tendensen gik mod øget tilslutning til ulovlig fildeling. I denne måned ser vi på, om der er en sammenhæng mellem, om man respektivt som tilhænger eller modstander fortrinsvis benytter ordet piratkopiering eller fildeling. Historisk set har piratkopiering i højere grad haft en negativ medbetydning, mens fildeling har været mere neutralt ladet. Antal kommentarer Tilhænger af ulovlig fildeling bruger piratkopiering Tilhænger af ulovlig fildeling bruger fildeling Modstander af ulovlig fildeling bruger piratkopiering Modstander af ulovlig fildeling bruger fildeling Forskellen mellem både tilhængere og modstanderes brug af ordene i relation til ulovlig fildeling gennemgår en tydelig udvikling. Modstandere af ulovlig fildeling holder op med at anvende ordet piratkopiering i lige så høj grad som tidligere. Tendensen er, at det ikke betyder noget, hvorvidt man er for eller imod ulovlig fildeling - ordet piratkopiering er blevet neutralt. Endvidere synes brugen af begrebet fildeling at være aftagende i Måske fordi begrebet fremstår gammeldags med fokus på første del af ordet: fil - og ikke på indholdet såsom skrift, musik, film og lignende. En medvirkende årsag kunne også være, at den generelle debat er gået fra det ideologiske og principielle til mere praktiske overvejelser om pris og tilgængelighed, som vi har set på de to foregående sider. Vi kan altså konkludere, at piratkopiering er blevet et neutralt udtryk, som brugt forkert, kan legitimere ulovlig fildeling. Anvendelsen af fildeling er aftagende, hvilket ret beset må betragtes som positivt, fordi der i begrebet ikke ligger nogen reel angivelse af, om det er en lovlig eller ulovlig handling. Det har formentlig været med til at skabe en opfattelse af, at al deling er ulovlig. januar 02 april 02 juli 02 oktober 02 januar 03 april 03 juli 03 oktober 03 januar 04 april 04 juli 04 oktober 04 januar 05 april 05 juli 05 oktober 05 januar 06 april 06 juli 06 oktober 06 januar 07 april 07 juli 07 oktober 07 januar 08 april 08 juli 08 oktober 08 januar 09 april 09 juli 09 oktober 09 januar 10 april 10 juli 10 oktober 10 januar 11 april 11 juli 11 oktober 11 Infografik 11: Tilhænger/modstander af ulovlig fildeling vs. brugen af piratkopiering / fildeling januar 12 april 12 juli 12 oktober 12 januar 13 april 13 juli 13

17 17 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Månedens tre påstande Hver måned anvender vi Kulturbarometret til at undersøge udvalgte påstande, som ofte optræder i debatten. Målet er at belyse, hvornår påstandene opstår, hvordan de breder sig over tid, og hvornår de forsvinder igen. Antal kommentarer Påstand 1 Industrien skal også have lov at tjene penge Påstand 2 Kunstnerne skal også have lov til at tjene penge Påstand 3 Ulovlig fildeling er overordnet set godt for kulturen Denne måneds tre påstande er valgt ud fra de mange forslag, vi har fået fra forskellige interessenter i SWC-kampagnen. Påstand 1, at industrien også skal have lov at tjene penge, forekommer sjældent i de registrerede kommentarer. Med undtagelse af få forekomster er holdningen bag påstanden altså ikke specielt udbredt. Påstand 2, at kunsterne skal kunne tjene penge, forekommer oftere. Påstand 2 hænger imidlertid ofte sammen med forekomster af påstand 3. Påstand 3, at ulovlig fildeling er overordnet set godt for kulturen dukker op ret ofte. Vi har bl.a. også set det i mange forskningsresultater, der viser, at ulovlige fildelere også generelt forbruger mere musik lovligt. Argumentet bæres gladeligt videre af mange forbrugere, fordi det legitimerer en udbredt (ulovlig) adfærd som værende god for alle. Påstand 3 baner således potentielt vej for, at forbrugerne ser deres egen adfærd som værende både sympatisk og værdiskabende. Uden at skulle konkludere, om påstanden er sand eller ej, så er det et meget givtigt område at fokusere på fremadrettet, da argumentet medfører, at forbrugerne kan være ulovlige og samtidig se sig selv i spejlet. januar 02 april 02 juli 02 oktober 02 januar 03 april 03 juli 03 oktober 03 januar 04 april 04 juli 04 oktober 04 januar 05 april 05 juli 05 oktober 05 januar 06 april 06 juli 06 oktober 06 januar 07 april 07 juli 07 oktober 07 januar 08 april 08 juli 08 oktober 08 januar 09 Infografik 12: Udvalgte påstande Valid men de eksakte værdier er lidt usikre april 09 juli 09 oktober 09 januar 10 april 10 juli 10 oktober 10 januar 11 april 11 juli 11 oktober 11 januar 12 april 12 juli 12 oktober 12 januar 13 april 13 juli 13 oktober 13

18 18 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Medietype: musik Med henblik på at identificere forskelle mellem 5 medietyper (musik, bøger, film, software og streaming) ser vi på, hvordan kommentarer fordeler sig for hver medietype - stadig inden for de fem områder. Vi starter med at kigge på musik. Antal kommentarer Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Af de fem medietyper er musik klart den, der ligner den generelle fordeling mest (se side 10). Det skyldes formentlig, at debatten i årevis næsten kun handlede om ulovlig deling af musik, fordi udbuddet var størst for denne medietype, ligesom båndbredden var begrænset, hvilket gjorde det sværere at hente større filer som eksempelvis film. Det er også tydeligt, at debatten om økonomi spiller en væsentlig rolle inden for musik, hvilket muligvis hænger sammen med, at det er lettere at forholde sig til rettighedshaveren, end det eksempelvis er i forbindelse med film. Skulle du have lyst til at dykke mere ned i tallene og kommentarerne for netop den medietype, som du har rettigheder til, så kontakt os endelig for at få udspecificerede analyser. januar 02 marts 02 maj 02 juli 02 september 02 november 02 januar 03 marts 03 maj 03 juli 03 september 03 november 03 januar 04 marts 04 maj 04 juli 04 september 04 november 04 januar 05 marts 05 maj 05 juli 05 september 05 november 05 januar 06 marts 06 maj 06 juli 06 september 06 november 06 januar 07 marts 07 maj 07 juli 07 september 07 november 07 januar 08 marts 08 maj 08 juli 08 september 08 november 08 januar 09 marts 09 maj 09 juli 09 september 09 november 09 januar 10 marts 10 maj 10 juli 10 september 10 november 10 januar 11 marts 11 maj 11 juli 11 september 11 november 11 januar 12 marts 12 maj 12 juli 12 september 12 november 12 januar 13 marts 13 maj 13 juli 13 september 13 Infografik 13: Medietype: musik

19 19 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Medietype: bøger Kommentarer relateret til medietypen bøger fordelt på de fem områder. Antal kommentarer Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Grafen viser tydeligt, at debatten ikke har synderligt store udslag før sidst i perioden. Udbuddet af bøger delt ulovligt er en relativt ny tendens, og debatten har ikke handlet så meget om de principielle linjer ifm. ulovlige downloads. Fokus har i langt højere grad været på det, der var tilgængeligt. I 2009 ser vi en pludselig opblomstring, som kan hænge sammen med den meget debaterede bog Free - the Future of Radical Price af Chris Anderson. Endvidere ligger området moral en del højere end i den generelle fordeling. Dette skyldes måske, at bøger betragtes som mere end blot en forbrugsvare sammenlignet med andre medietyper? januar 02 marts 02 maj 02 juli 02 september 02 november 02 januar 03 marts 03 maj 03 juli 03 september 03 november 03 januar 04 marts 04 maj 04 juli 04 september 04 november 04 januar 05 marts 05 maj 05 juli 05 september 05 november 05 januar 06 marts 06 maj 06 juli 06 september 06 november 06 januar 07 marts 07 maj 07 juli 07 september 07 november 07 januar 08 marts 08 maj 08 juli 08 september 08 november 08 januar 09 marts 09 maj 09 juli 09 september 09 november 09 januar 10 marts 10 maj 10 juli 10 september 10 november 10 januar 11 marts 11 maj 11 juli 11 september 11 november 11 januar 12 marts 12 maj 12 juli 12 september 12 november 12 januar 13 marts 13 maj 13 juli 13 september 13 Infografik 14: Medietype: bøger

20 20 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Medietype: film Kommentarer relateret til medietypen film fordelt på de fem områder. Antal kommentarer Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Debatten omkring ulovlig deling af film ligner i høj grad debatten inden for musik. Der er imidlertid større forskelle i udsvingene. Samfund spiller en lidt større rolle end ved de andre medietyper (og end den generelle fordeling), hvilket kan pege på en generel opfattelse af film som et kollektivt medie, altså noget, vi forbruger sammen. Vi ser igen, at de nyeste kommentarer omhandler økonomi, formentlig på grund af streamingtjenesterne og tilhørende nye forretningsmodeller. januar 02 marts 02 maj 02 juli 02 september 02 november 02 januar 03 marts 03 maj 03 juli 03 september 03 november 03 januar 04 marts 04 maj 04 juli 04 september 04 november 04 januar 05 marts 05 maj 05 juli 05 september 05 november 05 januar 06 marts 06 maj 06 juli 06 september 06 november 06 januar 07 marts 07 maj 07 juli 07 september 07 november 07 januar 08 marts 08 maj 08 juli 08 september 08 november 08 januar 09 marts 09 maj 09 juli 09 september 09 november 09 januar 10 marts 10 maj 10 juli 10 september 10 november 10 januar 11 marts 11 maj 11 juli 11 september 11 november 11 januar 12 marts 12 maj 12 juli 12 september 12 november 12 januar 13 marts 13 maj 13 juli 13 september 13 Infografik 15: Medietype: film

21 21 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Medietype: software Kommentarer relateret til medietypen software fordelt på de fem områder. Antal kommentarer Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Onlinedebatten om ulovlig deling af software er særligt interessant, hvis den holdes op mod onlinedebatten om musik (side 18). F.eks. ligger lovgivning slet ikke på samme niveau - særligt de sidste par år - og samtidig er moral vigende. Det tyder på, at forbrugerne ikke føler samme moralske ansvar over for softwareproducenter, som de gør over for eksempelvis musikere. Det skyldes muligvis, at det er sværere at sætte ansigt på førstnævnte end sidstnævnte, hvorved det bliver mere utydeligt, hvem den ulovlige adfærd egentlig skader. Til gengæld ligger området samfund noget mere stabilt i den høje ende, når der debatteres software. Måske kan det skyldes den større og større rolle, de store rettighedshavere inden for feltet har fået på vores samfunds udformning og kommunikation? januar 02 marts 02 maj 02 juli 02 september 02 november 02 januar 03 marts 03 maj 03 juli 03 september 03 november 03 januar 04 marts 04 maj 04 juli 04 september 04 november 04 januar 05 marts 05 maj 05 juli 05 september 05 november 05 januar 06 marts 06 maj 06 juli 06 september 06 november 06 januar 07 marts 07 maj 07 juli 07 september 07 november 07 januar 08 marts 08 maj 08 juli 08 september 08 november 08 januar 09 marts 09 maj 09 juli 09 september 09 november 09 januar 10 marts 10 maj 10 juli 10 september 10 november 10 januar 11 marts 11 maj 11 juli 11 september 11 november 11 januar 12 marts 12 maj 12 juli 12 september 12 november 12 januar 13 marts 13 maj 13 juli 13 september 13 Infografik 16: Medietype: software

22 22 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Medietype : streaming Kommentarer relateret til medietypen streaming fordelt på de fem områder. Ret beset er streaming mere en metode/teknologi end et medie. Men data for streaming var for interessant til ikke at nævne. Antal kommentarer Privatliv Samfund Moral Lovgivning Økonomi Streaming har det måske mest interessante forløb af alle de fem medietyper i form af sammenhængen mellem økonomi og lovgivning. De to kurver har fulgt hinandens op- og nedture næsten slavisk indtil perioden juli 2012 til januar 2013, hvor økonomi stikker af fra lovgivning. Det er en nærliggende konklusion, at onlinedebatten flytter sig i takt med, at flere og flere lovlige tjenester (Spotify, Netflix DK, HBO Nordic) tjener flere og flere penge. Altså begynder debatten måske i højere grad at handle om, hvordan man kan tjene penge på streaming, og mindre om, hvorvidt man må tjene penge på streaming. Det støtter samtidig op om sidste måneds analyser netop på området økonomi (se rapport #2). januar 02 marts 02 maj 02 juli 02 september 02 november 02 januar 03 marts 03 maj 03 juli 03 september 03 november 03 januar 04 marts 04 maj 04 juli 04 september 04 november 04 januar 05 marts 05 maj 05 juli 05 september 05 november 05 januar 06 marts 06 maj 06 juli 06 september 06 november 06 januar 07 marts 07 maj 07 juli 07 september 07 november 07 januar 08 marts 08 maj 08 juli 08 september 08 november 08 januar 09 marts 09 maj 09 juli 09 september 09 november 09 januar 10 marts 10 maj 10 juli 10 september 10 november 10 januar 11 marts 11 maj 11 juli 11 september 11 november 11 januar 12 marts 12 maj 12 juli 12 september 12 november 12 januar 13 marts 13 maj 13 juli 13 september 13 Infografik 17: Medietype: streaming

23 23 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Viden I sidste måned konstaterede vi, at unge danskere ved langt mere om, hvad der er ulovligt, end hvad der er lovligt. Derudover var det tydeligt, at de unges kendskab til lovligt og ulovligt var større, når de opstillede situationer handlede om indhold, de selv havde skabt. For at få nogle mere valide resultater til denne del af rapporten tog vi den digitale kulturtest med til Kulturnatten i København den 11. oktober Idéen bag testen er, at man kan have stor viden om, hvad der generelt er lovligt og ulovligt vedrørende streaming, uden at dette nødvendigvis er tilfældet, når det gælder helt konkrete almindelige brugssituationer. Det satte vi os for at teste på almindelige og kulturinteresserede danskere. Undersøgelserne er delt op i tre forskellige brugssituationer: Lovgivning i forhold til lovlig deling Lovgivning i forhold til ulovlig deling Lovgivning i forhold til generel ophavsret I denne rapport har vi et mere specifikt fokus, nemlig på aldersog kønstendenser ift. de forskellige brugssituationer. Vi ønsker med andre ord at undersøge, om der er signifikante forskelle indenfor alder og køn.

24 24 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Lovligt vs. ulovligt Ligesom sidst blev danskerne spurgt til lovgivningen på området i situationer, hvor det var henholdsvis lovligt og ulovligt at dele indhold. I denne omgang sammenholder vi viden og aldersgrupper. Procentvis rigtige svar 75% 50% 25% Viden om hvad der er lovligt Viden om hvad der er ulovligt Da vi i datasættet har stor repræsentativitet inden for forskellige alderskategorier, er det muligt at se på, hvilke tendenser og forskelle der tegner sig i forhold til viden fordelt på køn og aldersgrupper. De ældre ved mindre om den lovlige deling af digital kultur end de unge. Fra den yngste gruppe til den ældste er der et stort fald. Viden om lovligt kulturforbrug falder tilsyneladende med alderen. Ser vi derimod på viden om det ulovlige kulturforbrug, stiger viden inden for de ældre aldersgrupper derimod. Der er her en markant stigning i forhold til den yngste aldersgruppe. De ældste aldersgrupper ved altså meget mindre om det lovlige kulturforbrug og de mange lovlige muligheder, der findes, end de unge gør. En årsag hertil kan være, at tidligere tiders oplyningskampagner har været yderst effektive ift. at forklare, hvad man ikke må, men har fejlet, når det kom til at formidle lovlige alternativer. 15 år 20 år 25 år 30 år Infografik 18: viden om lovligt/ulovligt fordelt på alder

25 25 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Ejerskab Som nævnt ovenfor har vi tidligere set en tendens til, at danskerne ved mere om lovlig og ulovlig fildeling, når det digitale materiale er deres eget. Denne tendens gjorde sig også gældende i de indsamlede data fra Kulturnatten. Et interessant fund fra Kulturnatten er en bekræftelse af tendensen fra de tidligere camps, der viste, at respondenterne besad større viden om rettigheder, når det gjaldt egne produkter. Særligt gælder det, at unge mænd i alderen år svarer rigtigt på hele 80% af brugssituationerne omkring rettigheder for deres eget (fiktive) indhold. Den samme målgruppe er, ifølge Kulturministeriets rapport om danskernes kulturvaner fra 2012, også dem, der selv spiller mest musik. Rapporten viser desuden, at det i højere grad er mænd end kvinder, der spiller musik. En nærliggende konklusion er, at man som skaber af kulturelt indhold ved mere om, hvilke rettigheder der gælder for digital deling af indholdet. Hvis det er tilfældet, kan det være en fordel for rettighedshavere at bidrage til opretholdelsen af en sund og skabende ungdom. Samtidig er det et argument for en af Share With Care-kampagnens primære målsætninger; at give forbrugere konkrete oplevelser med at skabe kultur selv. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Generelt svarede mænd rigtigt på 56% af de opstillede brugssituationer om rettigheder, hvorimod kvinder svarede rigtigt på 41,4% år år år år + 30 år Infografik 19: viden om rettigheder til eget materiale fordelt på alder og køn Kvinde Mand Samlet

26 26 [Share With Care - Månedsrapport #3] /KL7 Idéer til undersøgelser? Forslag til Kulturbarometret? Spørgsmål eller kommentarer? Undersøgelserne er tænkt som både indsatsens og interessenternes ressource brug dem! Tag fat i /KL7, hvis du har input eller ønsker til undersøgelserne. Kontakt: Simon Bentholm simon@kl7.dk telefon: