Typologisering af Fyrsten

Transkript

1 Typologisering af Fyrsten Navn Romersk støtte til svage magter Fyrster ødelægges ved at styrke andre aktører Afsnit/kapit el Kapitel Kapitel 3 Eneherskeren bevarer magten Kapitel 4 Skal eneherskeren besejres skal slægtninge dræbes 28 Kapitel 4 Geografi Tidslig kronologi Aktører God/dårlig styring Rom Romerriget Romerne, God achæerne, atolerne, makedonerne, Antiochus Italien Machiavellis samtid / Ludvig 8., kirken, Dårlig /Frankrig Italiens renæssance Spanien. Frankrig / Tyrken (Tyrkiet) Machiavellis samtid Staterne Tyrken og Frankrig God og dårlig. Indhold Romerne støtter svage magter, uden at øge deres magt. Ludvig den 8. mistede Lombardiet fordi han lod kirken og Spanien indtage en for magtfuld position. To arketyper: En enehersker som Tyrken har nemmest ved at bevare magten, hvorimod en hersker med mange baroner som i Frankrig vil have svært ved at bevare magten, da denne er baseret på magt over baronerne. Tilgengæld vil Frankrig være nemmere at besætte. Tyrken Machiavellis samtid Tyrkens stat God Det er svært at besejre eneherskeren. Lykkes det er det nødvendigt at slå både herskeren samt dens slægtninge Særlig relevans Nej. Nej. Ja: Udtryk for forståelse af nutid. Ja: Udtryk for forståelse af nutid.

2 Decentralt styre er nemt at erobre, men svært at bevare. Alexanders erobring af Darius styre Styring af uafhængige områder Fyrstendømmer, der erhverves gennem fyrstens duelighed 29 Kapitel 4 30 Kapitel Kapitel Kapitel 6 ihjel, da befolkningen har loyalitet overfor denne. Frankrig Machiavellis samtid Dårlig Det er nemt at besejre et decentralt styre, men det er svært at bevare. Asien Før kristelig fødsel Alexander og Darius. Grækenland Romertiden Spartanerne og romerne. Ikke, men: Egypten, Italien, rom. Før kristelig fødsel Moses, Kyrus, Romulus, Theseus, Hieron God God(e) God Alexander kunne bevare magten over Darius styre, fordi han besejrede en enehersker. Et styre, der er vant til at leve efter egne regler, er det muligt at beholde dem på tre måder: ødelæggelse, bosætning og lade dem leve efter egne love. I dette kapitel tager Machiavelli udgangspunkt i både religiøse fortællinger om Moses og historiske personer, for at forklare pointen om at fyrstendømmer, der er erhvervet gennem fyrstens stridkræfter og evner, er nemme at bevare magten over. Ja: Udtryk for forståelse af nutid. Ja: Udtryk for forståelse af fortiden ud fra arketyper fra nutiden. Nej. Delvist: Det er interessant at også gud er en del af det erfaringsru m, som Machiavelli tager udgangspu nkt i.

3 Fyrstendømmer, der erhverves med andres stridskræfter Magt der hurtigt kommer, forgår Foræret magt kræver opbygning af magtbase. Overtagelse af fyrstendømmer 43 Kapitel 7 44 Kapitel 7 45 Kapitel 7 46 Kapitel 7 Grækenland Før kristelig fødsel Darius og hans fyrster. Rommerne og korrupte borgere. Metodisk vælger Machiavelli at sigte over målet, ligesom bueskytten, for at ramme målet. Introduktion til kap. 7: Gennem andres stridskræfter lykkes det at blive indsat som fyrster eller gennem borgeres korruption. Ingen Ingen Ingen Machiavelli pointerer at magt, der foræres, bygger på andres vilje. Derfor kan magten kun bevares, hvis en indsat fyrste skaber en magtbase. Italien. Samtid Francesco Sforza og Cesare Borgia. Italien Samtid. Alexander 6. Hertugen af God God Machiavelli introducerer Sforza og Borgia. Førstnævnte får magten uden stridskræfter, men gennem dygtighed som borger i Milano. Sidstnævnte får magten gennem faderens held, men gør ifølge Machiavelli alt hvad der kan gøres for at skabe en magtbase efterfølgende. Alexander den 6. ville forære et Nej. Nej. Nej Nej

4 uden stridskræfter kræver splitning af modstandernes sammenhold Borgia(?)s erobring af Romagna og udslettelse af truende stridskræfter Magt over Fyrstendømmer gennem forbrydelser Kapitel 7 58 Kapitel 8 Milano, venezianerne, Orsinierne, Colonnaerne, kong Ludvig. Italien Juli Samtid. Borgia. Kong Ludvig, Alexander, Cesare Borgia, Collonnaerne, Orsinierne. fyrstedømme til sin søn, men måtte sande at han ikke kunne give noget indenfor egen magtbase, kirken. Samtidig rådede han ikke over stridskræfter og de stridskræfter, der var i Italien havde modstridende interesser med kirken. Derfor hjalp han franskmændene med at angribe, overtage og splitte de italienske fyrstendømmer, der ikke var kontrolleret af kirken. Det er en lang fortælling om sandsynligvis Borgias erobringer og udslettelse af stridskræfter, der kan være imod ham. Det er svært at identificere, fordi der udelukkende hentydes til personen som hertug, ham eller han Som introduktion til kapitel 8 forklarer Machiavelli, at du kan komme til et Nej Ja

5 Agothokles forbryderiske vej til magten Fyrstendømme gennem fadermord Kapitel Kapitel 8 Sicilien. Antikken: År Agothokles (og karthagerne) Italien / Fermo Samtid Oliverotto fra Fermo, Giovanni Fogliani, (Paolo Vitelli), Vitellozzo, God styring, men moralsk dårlig vej til magten. Moralsk dårlig vej til magten fyrstendømme enten gennem medborgernes hjælp eller gennem forbrydelser. Det giver Machiavelli to eksempler på i kapitlet det ene antikt, det andet samtidigt. Agothokles fra lave kår steg i de militære grader. Han fik militæret til at dræbe senatorer og rige, hvorefter loyale mænd blev sat ind på ledende poster. Machiavelli foragter Agothokles vej til fyrstendømmer, men anerkender hans senere militære sejre over karthagerne. Den faderløse Oliverotto bliver opdraget af onklen Giovanni Fogliani og sendes i militær tjeneste, hvor han hurtigt stiger i graderne. Oliverotto lokker onkelen til at give ham en flot modtagelse, hvorefter onkelen dræbes Ja Ja

6 Paradokset i forbrydernes bevarelse af magten Modsætningen mellem adelen og folket Opnåelse af fyrstendømme Kapitel 8 66 Kapitel 9 67 Moralsk dårlig Dårlig sammen med andre ledende borgere i Fermo. Herefter gør Oliverotto sig selv til Fyrste i Fermo (men hænges senere af Borgia). Machiavelli opstiller paradokset i at det er muligt at bevare magten, når den er tilkommet så moralsk forkasteligt. Forfatteren giver selv svaret ved at pointere, at det hænger sammen med at voldelige ugerninger må gøres på en gang og velgerningerne bør gives lidt-efter-lidt så de smages bedre. Kapitel om borgerlige fyrstendømmer: Adelen ønsker at befale over folket, hvilket folket ikke ønsker. Dette kan føre til tre virkninger i byerne: fyrstendømmet, friheden eller tøjleløsheden. Opnår du magt gennem adelen vil de Ja

7 gennem adelen Kapitel 9 betragte sig selv som ligemænd, hvilket indsnævrer fyrstens manøvrerum. Opnåelse af fyrstendømme gennem folket Adelens fremfærd overfor fyrsten Kapitel 9 69 Kapitel 9 Delvis god. God. Opnåelse af fyrstendømme gennem folket, gør at der ikke er nogen som vil adlyde. Det er nødvendigt at leve blandt folket, hvorimod adelen kan styres. Omvendt er folkets mål mere ærligt; de vil have frihed. Adelen vil lede over folket. Det er nødvendigt for en fyrste, der har magt gennem folket, at have folket med sig. Adelen kan opføre sig på to måder overfor fyrsten: Enten har de en fremfærd, hvor de forbinder fyrstens velbefindende med deres eget, eller også gør de ikke. De sidstnævnte kan analyseres på to måder: 1) De gør det pga. fejhed/mangel på mod. 2) De gør det af ærgerrighed. Den

8 Fyrsten skal være ven med folket En tapper fyrste vil ikke bedrages af folket Borgerlige fyrstendømmer er ustabile for fyrsten Kapitel 9 72 Kapitel 9 73 Kapitel 9 God sidste kategori skal man vogte sig imod, fordi de altid vil skade fyrsten. Den første kategori skal man hjælpe, særligt hvis de er kløgtige. Er du blevet fyrste gennem folkets støtte skal man bevare denne støtte. Er det sket gennem adelen, er det nødvendigt at blive venner med folket, ellers har han ingen venner i modgang. Grækenland Før kristelig fødsel Nabis God Kan en fyrste (med de ovenstående forholdsregler) bevare modet hos folket i svære tider og være tapper, har han lagt et godt fundament for bevarelse af magten. Svært fyrstendømme at styre Borgerlige fyrstendømmer har vanskeligheder, hvis magten beror på embedsmænd; i modgangstider vil folket kun adlyde embedsmænd og de kan fratage fyrsten magten, hvis de Ja. Ja.

9 Fyrstendømmers styrke. Tyske byer er besværlige at belejre 74 Kapitel Kapitel 10 Tyskland Samtid Både og. Svære at styre, gode at forsvare. ønsker. Derfor må en fyrste udtænke en metode til at gøre folket afhængige af fyrsten i alle tider. For at måle en stats styrke, er det nødvendigt at se på om den er stærkt nok til at klare sig selv, uden fyrsten behøver hjælp udefra eller ej. At kunne bevare magten selv kræver rigeligt med penge og mænd. Omvendt har fyrsten, der søger tilflugt bag byens mure, altid brug for andre. Det sidste tilfælde kræver opbygning af store forsyninger og hensynsløshed overfor landområder omkring byen. Det gør belejringen besværlig. Tyske byer er de sværeste at belejre, fordi de har dybe voldgrave, høje mure og store forråd. Samtidig er borgerne frie. Borgere i tyske byer 76 Tyskland Samtid Svære at styre, Fordi tyske byer er

10 skal gøres afhængige af en ny fyrste Kapitel 10 gode at forsvare. gode at forsvare, men borgerne er frie, er det op til fyrstens duelighed at bevare magten. Skal en anden overtage fyrstendømmet kræver det at alle huse brændes, så borgerne bliver afhængige af den nye fyrste. Pave Alexanders magtudvidelse Rom, Sparta og frie og bevæbnede. Karthago, Makedonien og Milano afhængige af lejesoldater Kapitel Kapitel 12 Rom/Italie/Fr ankrig Rom, Sparta, Karthago Makedonien Milano Venedig Firenze Nært/ Pave alex 6, Hertug Valentino. Kong Karl af FR. Antik og nært Phillp 2. Epaminonadas Milaneserene Floerientinere Vennezianere Fracesco Sforza God God og dårlig Opblomstring af pavestaten Eksempel på kirkelig fyrstendømme Problematikken ved brug af leje soldater Relevant med både antik og nær brug af historien Lejesoldater og købte hærførere 89 Kapitel 12 Venezianernes fald 90 Kapitel 12 Kirkemagten vinder frem kejser magten tilbage Pave julius beder Kong Ferdinand om hjælp Kapitel Kapitel 13 Firenze og Pisa Italien: Venedig og omegn Italien Italien og Konstantinop el Nær Kronologisk fra fjern til nær Fjern Kronologisk fremadskridende Nær 1511 fjern 1346 Florentinerne Paolo Vitelli dårlig Problematik med ved at gøre sig afhængig af lejesoldater Venezianerne dårlig Problematik ved at afskaffe egen hær Kirken Kejsermagten Republikkerne Pave julius Kong Ferdinand af Spanien dårlig dårlig Ikke kultivere en våbenfør kultur. Taber både ved nederlag og sejr måske

11 og sammenstillet med kejseren af Konstantinopel. Cesare af Borgia går fra franske soldater til lejesoldater til egne soldater Hieron slagter sine lejesoldater og erstatter med lejesoldater og David vælger sine egne våben mod Goliat Kong Karl 7. laver egen hær og udskriver kavaleri og fodfolk Ludvig 6. afskaffer hær og erstatter med Schweiziske lejesoldater Frankrig går af lave. Romerne hyrer gotere rom forfalder Sforza forblev soldat sønnerne blev foragtet da de ikke forstod sig på krigskunsten 96 Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 14 Italien Nær 1499 Kronologisk fremskriadskridende Syrien Gammel testamente Frankrig Sweiz Antik og gammel testamentlig tid Nær Kejseren af Konstantinopel Cesare af Borgia god Egen hær giver anerkendelse og sikkerhed, være herre over stridskræfter Hieron og David god Egne herrer og egne våben Kong Karl 7. og Kong Ludvig 6. Fra god til dårlig Lejesoldater er usikre Ikke Rom, Tyskland etc. Antik 376 Romerne dårlig Ikke Milano nær Sforzas og dårlig En fyrste bør bære sønner våben. Og forstå sig på krigskunsten.

12 Philopoimen prises for at konstant at forholde sig til krig. 105 Kapitel 14 Achæisk antik Philopoimen. god En fyrste bør forstå og altid forholde sig til krigen En fyrste må trække på de gode og dårlige eksempler fra tidligere hærfører Pave Julius, Kong Ludvig 7. og Ferdinand den katolske bliver alle set som sparsomlige Cæsar Kyrus Alexander og deres gavmildhed og nærighed Cesare Borgia blev kaldt grusom men skabte orden i Romagna hvorimod florentinerene ikkr ville kaldes det og derved tilingjorde Pistoia Scipio barmhjertig volder ham problemer med oprør etc. Achilleus og andre antikke fyrster fik kentauren Kheiron 106 Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 18 Alle steder Al tid Fyrster god Fyrsten bør forholde sig til historien og trække på både de gode og dårlige eksempler. Italien, Frankrig og Spanien Rom, ikke defineret Romagna og Pistoia Spanien, Locri, Rom Grækenland mytisk Samtid og nær fortid antik Nær fortid antikken Mytisk antik Pave Julius, Kong Ludvig 7. og Ferdinand den katolske Cæsar primært men også Alexander og Kyrus Cesare Borgia floreninerene Scopio, senatet, indbygerne i Locri Achilleus, andre fyrster Kheirom god dårlig God overfor dårlig dårlig god Der er bedre at blive set som nærig en gavmild. Det kan i nogle sit. Give mening at være gavmild andre ikke. Grusom fyrste gør god gerning Barmhjertig noget dårligt Barmhjertighed giver ikke den ønskede effekt Billede på at Fyrsten skal kunne besidde dyriske egenskaber Muligvis Ikke

13 som lærermester Alexander 6. bedrage alt og alle 124 Kapitel 18 Alexander 6. god Alexander slap vel afsted med sine bedrageriger da han var god til det - Ferdinand den katolske prædiker et gør noget andet 126 Kapitel 18 Eksempel 72 igen 128 Kapitel 19 Bentivogiloerne 131 bliver myrdet af Kapitel 19 Carnneschierne, de bliver myrdet af folket og ukendt Bentivoglio bliver indsat. Kongen i Frankrig indsætter et parlement for styre adlen og folket Diverse romerske kejser bliver fremhævet som gode og dårlige eksempler Tidligere blev det set som vist at Pisa blev holdt med fæstninger og 133 Kapitel Kapitel Kapitel 20 Spanien samtidig Ferdinand den katolske 72 igen antik Spartaneren Nabis Bologona, Nær fortid Bentivoglioerne, Firenze Carnneschierne Frankrig samtid Kongen af Frankrig Adlen Folket Rom Pisa og Pistoia Antik kronologisk Relativ nær fortid( ) frem til samtid Diverse romerske kejsere Florentinere og Machiavelli selv. god Ferdinand burde havde fået frataget sin magt flere gange Ikke. god 72 igen 72 igen god god God og dårlig Dårlig med løsningsforslag i selve eksemplet Folkelig velvilje gav Bentivoglioerne magten igen Fyrsten lader adelen tage sig af folket derved fradrager han sig byrderne på folket og beholdte privilegierne For meget/for lidt barmhjertighed er farligt de dyriske træk er gode etc. Der kan ikke efter Italiens ligevægtstid på samme måde opstille forskrifter.

14 Pistoia med partiklikker men dette ikke længere Venezianerne delte de guelfiske og ghibelinske klaner for at holde dem nede hvilket gjorde endte med nederlag Fyrsten Pandolfo Petrucci brugte i regerede sin stat med hjælp af dem der var ham mistroiske Om at bygge fæstninger og om at rive fæstninger ned Om Kong Ferdinand af Aragoniens bedrifter Antiochus drager til Grækenland for at hjælpe ætolerne i krigen mod romerne. Venezianerne gik sammen med Frankrig mod Milano og gik til grunde. Florentinerene gik 154 Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 21 Brescia, Verona, Vicenza Padova og andre byer i Italien Nær fortid Venezianerne og guelfier og ghibelenere dårlig Del og hersk virker kun efter hensigten i fredstid Siena Nær fortid Pandolfo Petrucci god Folk der står i gæld til dig og er dig mistroiske/frygter tjener dig bedre. Citta di Castello Urbino Bolog na Spanien, Afrika og Frankrig Nær fortid Nær fortid kronologisk udvikling Niccolo Vitelli, Hertugen af, Urbino, Bentivioglierne Kong Ferdinand af Aragonien Grækenland antik Antiochus, hans udsending romerne Italien, Spanien og Frankrig Nær fortid Florentinerer Venezianerne, Spanien pavestaten God eller dårlig alt efter situationen god God og dårlig Dårlig og nødvendig En fæstning er god hvis du frygter folk og mindre hvis du frygter fremmede. Aktiv udenrigspolitik med krig bringer ærer og sørger for at folket og andre ikke får tid til at modarbejde dig I en konflikt bør man vælge side eller står man svagt efterfølgende Man bør ikke vælge en allieret der stærkere end en selv medmindre der ikke er nogen vej uden om. Relevant Ikke.

15 sammen med Spanien og pavestaten mod Lombardiet Pandolfo Petrucci bliver set som en klog mand grundet valg af minister Pater Luca omtaler at kejser Maximillian som værende en mand der ikke rådfører sig med nogle Sammenligning mellem herskere i Italien der har mistet deres magt i samtiden og Phillip af Makedonien Pave Julius 2. gik vovemodigt til værks og da tiderne var med ham overkom han både, hvilket gjorde at han fik derfor Frankrig med sig og fik Spanierne og Venezianerne til at Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 26 Siena Nær fortid Pandolfo Petrucci god Det er ikke af ringe vigtighed at vælge minstre. Der findes tre slags hjerner. Ikke nævnt samtid Fader Luca Kejser Maximillian Italien, Makedonien, Grækenland Rom, Venedig Spanien Frankrig Samtid sammenlignet med antik Frederik af Aragonien Ludovico il Moro Nær fortid/samtid Pave Julius 2. Kong Ferdinand den katolske kongen af Frankrig Meseer Bentivoglio dårlig Dårlig sammenlignet med god god Kejser Maximillian afslører ikke sine planer men som nem man kan man regne dem ud og tale ham fra dem derfor ved ingen hvad han vil. Disse fyrster har ikke formået at gøre som beskrevet i de foregående afsnit. Derfor mistede de magten. Phillip derimod forstod disse ting og holdt grækerne og romerne i stangen i flere år Der må forholdes sig som tiderne naturen byder. Giver forsigtighed mening bør det efterleves og omvendt Ikke Muligvis

16 tøve Italienernes og Italien sammenlignes med israelerne, perserne og grækerne. Cesare Borgia omtales som den der kunne havde samlet Italien men som i sidste øjeblik blev forstødt af lykken. 188 Kapitel Kapitel 26 Italien, Egypten, Persien, Grækenland, Italien, Lombardiet, Napoli, Toscana Antik/samtid Moses, Kyrus og Theseus. Israelerne, perserne og grækerne. Italienerne. En ny fyrste. Egypten, mederene God og dårlig Den gode fyrste sammenlignes med Moses, Kyrus og Theseus som skulle forstås i lyset af at Israelerne var slaver, perserne undertrykte og grækerne splittede Nær fortid/samtid Cesare Borgia, god Cesare Borgia kunne havde redet Italien men lykken fejlede for ham i sidste øjeblik. Italien beder til Gud om en befrier Relevant Relevant Machiavelli fremhæver Medicifamilien som dem der kan samle Italien, efterfølgende lægges der vægt på at grunden til at Italien har fejlet er svage førere. Schweiziske og spanske fodfolk bliver set som Kapitel Kapitel 26 Italien, Taro, Alessandria, Capua, Genova, Vailáte, Bologna og Mestre Italien,Raven na Nær fortid/samtid Nær fortid/samtid Italienerne, Medicifamilien, Leo X De Medici indirekte Lorenzo De Medici spanierne, Schweizerne, tyske bataljoner Dårlig, god potentielt god Dårlig, mangelfuld Den rette fyrste kan befrie og samle Italien. Italienerne har dueligheden de mangler lederen Omend de schweiziske og spanske hære virker frygtindgydende har Relevant Relevant

17 frygtindgydende men de er begge mangelfulde. Spansk fodfolk blev nedkæmpet af fransk rytteri og tyske bataljoner der ligner de schweiziske blev nedkæmpet af spanske fodfolk i slaget ved Ravenna Italien kan se sin befrier i Medici og må ikke lade lejligheden gå fra sig og folket ville følge ham. Derfor Må Medicifamilien tage hvervet på sig. 194 Kapitel 26 Italien Fortid og fremtid Italienerne, Medicifamilien god de mangler. Derfor er nøglen til det samlede Italien at bruge disse mangler, dette skal den gode fyrste gøre og forholde sig til. Medicerne må befri Italien og det og med det deres kræft og under deres våbenskjold kraft vil Italien samles thi den gamle tapperhed er endnu ikke død i de italienske hjerter. Relevant