OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Transkript

1 OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske arbejdsmarkedsreformer. Således har OECD frem mod 2 ikke mindre end 275. færre beskæftigede sammenlignet med Finansministeriets lange fremskrivning. Der er samtidig OECD-opgørelser, der tyder på, at det er vurderingen af en, den er gal med. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 23. juli 213 Analysens hovedkonklusioner OECD s nye lange BNP-fremskrivning viser en lille opjustering af den strukturelle BNPvækst frem mod 23, mens vækstpotentialet er nedjusteret fra 23 til 2. At BNP-væksten strukturelt er opjusteret på det kortere sigt skyldes en lidt højere produktivitetsvækst, mens nedjusteringen på det meget lange sigte er en følge af lavere produktivitet og især lavere bidrag fra arbejdsmarkedet. En sammenligning med den forrige lange fremskrivning fra OECD viser, at beskæftigelsen frem mod 2 er nedjusteret med mere end.. Nedjusteringerne virker helt uforståelige i lyset af, at der ikke er ændret i befolkningsprognosen, og at der ikke er lavet tiltag, der reducerer beskæftigelsen, når vi kigger ud i tid. Tværtimod er der det seneste år lavet flere nye reformer, der løfter beskæftigelsen. At OECD ikke har styr på de danske reformer fremgår også af OECD s Pension Outlook. Her fastsættes den danske i 2 til,8 år den højeste i OECD. Til sammenligning viser den seneste Vismandsrapport fra foråret 213, at den le med de gældende regler og befolkningsprognoser i 2 er helt oppe på år. Altså 3,2 år mere. Med den vægt OECD har i den økonomiske debat, er det meget beklageligt, at de ikke har styr på de danske reformer. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Tabel 1. OECD s fremskrivning af BNP med bidrag fra produktivitet og beskæftigelse Potentiel BNP-vækst Produktivitet per pot. besk. Potentiel beskæftigelse OECD har i den seneste Economic Outlook 93 fra foråret 213 lanceret en ny opdateret mellem- og langsigtet BNP-fremskrivning for OECD-landene herunder Danmark. Som det fremgår af tabel 1, er den danske potentielle vækstrate dvs. den underliggende økonomiske BNP-vækstrate, når der renses for konjunktursituationen opjusteret på den kortere bane med,1 pct.enheder om året i gennemsnit, mens billedet på det længere sigte viser en justering både op og ned. På den meget lange bane, dvs. for årene 231-2, er den danske økonomiske vækstrate nedjusteret med,3 pct.enheder om året i gennemsnit. Den potentielle vækst går i OECD s nye fremskrivning fra 1 pct. i årene til 1,8-1,9 pct. på længere sigt. I OECD s lange fremskrivning fra sidste år (Economic Outlook 91) var der en potentiel vækst på 2,2 pct. i årene Economic Outlook 93 1, 1,8 1,9,8 1,6 1,8,2,1,1 Economic Outlook 91,9 1,7 2,2,7 1,5 1,9,2,2,3 Forskel,1,1 -,3,1,1 -,1, -,1 -,2 Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91 og Tabel 1 viser samtidig en dekomponering af BNP-væksten set fra udbudssiden med bidrag fra beskæftigelsen og produktiviteten målt som BNP per beskæftiget. Opgørelsen tager altså udgangspunkt i udviklingen, hvor bidraget fra arbejdsmarkedet måles i hoveder. Som det fremgår af tabellen, er det primært produktivitetsvæksten, der forklarer udviklingen i BNP. I årene er produktivitetsbidraget således,8 om året ud af en årlig BNP-vækst på 1 pct., i årene ,6 pct. om året ud af en årlig BNP-vækst på 1,8 pct., mens vi på den meget lange bane har et bidrag på 1,8 pct. om året ud af en årlig BNP-vækst på 1,9 pct. Sammenlignet med fremskrivningen sidste år er bidraget fra produktivitetsvæksten opjusteret med,1 pct. om året frem mod 23, mens den derefter er nedjusteret med ca.,1 pct. OECD vurderer, at arbejdsmarkedet strukturelt vil løfte BNP-væksten med,2 pct. om året frem mod 217, men kun,1 pct. om året frem mod 23 og 2. Som det fremgår af tabel 1, er der i årene frem mod 217 tale om samme bidrag som i fremskrivningen sidste år, mens bidraget i årene er nedjusteret,1 pct.enhed om året, og i årene er der tale om en nedjustering på,2 pct.enheder om året. Årsagen til, at BNP-væksten strukturelt er opjusteret på det kortere sigte, er altså en følge af en lidt højere ventet produktivitetsvækst, mens nedjusteringen på det meget lange sigte er en følge dels af lavere produktivitet, men især også af lavere bidrag fra arbejdsmarkedet. Mens det er højst usikkert, hvordan produktivitetsvæksten vil forløbe, når man kigger langt ud i tid, er vi på lidt mere sikker grund, når det kommer til bidraget fra arbejdsmarkedet. Der laves således specifikke vurderinger af, hvor meget beskæftigelsen kan stige på det lange sigt givet den befolkningsmæs- 2

3 sige udvikling samt de reformer, der er lavet for at løfte beskæftigelse og arbejdsstyrke til modvirkning af den aldrende befolkning. Et kig i OECD s Long Term Database afslører, at der det seneste år ikke er ændret (et komma) i den befolkningsudvikling, der ligger bag OECD s fremskrivning. Det er derfor ikke en ny befolkningsfremskrivning, der er årsag til, at den strukturelle beskæftigelse frem mod 2 i den nye fremskrivning vokser med mere end. mindre end den fra sidste år. Det viser figur 1. Figur 1. Vækst i strukturel beskæftigelse EO93 versus EO OECD 93, Long Term Pro OECD 91, Long Term Pro Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 93 og 91 Long-term database Hvilke nye oplysninger, der har fået OECD til at nedjustere bidraget fra arbejdsmarkedet så markant, er ikke klart. Der er siden sidste års fremskrivning ikke lavet tiltag i dansk økonomi, der trækker beskæftigelse og arbejdsstyrke ned. Tværtimod er der lavet nye reformer af kontanthjælpen, førtidspensionen og SU en, der på linje med skattereformen fra efteråret 212 trækker beskæftigelsen op. Sammenlignes fremskrivningen af den strukturelle beskæftigelse fra Finansministeriet og den seneste fra OECD afsløres en enorm forskel, der vokser markant især efter år 22. Det viser figur 2. Mens Finansministeriets fremskrivning viser en fremgang i den strukturelle beskæftigelse på godt 13. frem mod 23, har OECD en fremgang på godt 8.. Det svarer til en forskel på i alt. hvilket kan omregnes til et gennemsnitligt årligt vækstbidrag til BNP på,1 pct.enhed om året. Kigger vi frem mod 2, stiger den strukturelle beskæftigelse i Finansministeriets fremskrivning med næsten 4., mens OECD har en stigning på godt 18.. Beskæftigelsen stiger i Finansministeriets fremskrivning med 275. mere end OECD s beskæftigelse, hvilket er 1½ gange mere, eller hvad der svarer til et årligt BNP-vækstbidrag på,2 pct.enhed mere om året i alle år frem mod 2. 3

4 Figur 2. Vækst i strukturel beskæftigelse OECD (EO93) versus Finansministeriet OECD (EO93 Long Term Pro.) Finansministeriet (Vækstplan DK) Kilde: AE pba. Finansministeriet (Vækstplan DK) og OECD Economic Outlook 93 Long-term database Selvom den danske befolkning i OECD s fremskrivning også vokser en del mindre end den, der ligger til grund for Finansministeriets, så peger opgørelserne fra figur 1 og 2 på, at OECD må mangle at indregne bidrag fra de mange reformer, der er lavet i dansk økonomi igennem de sidste år. OECD s fremskrivning fra sidste år lå således markant tættere på Finansministeriets, idet der frem mod 2 kun er en forskel på.. Vi har tidligere set, at OECD ikke indregner alle de reformer, der er gennemført jf. AE-analysen OECD s sorte vækstudsigter for Danmark er overdrevet. En anden klar indikation i den retning, der samtidig tyder på, at OECD ikke i tilstrækkelig grad har indregnet 6-velfærdsreformen, er opgørelsen af den le (folkepensions)alder i OECD-landene. I OECD s Pensions Outlook 212 fremstår det således, at både mænd og kvinders le i 2 i Danmark er på,8 år. Til sammenligning viser den seneste Vismandsrapport (foråret 213), at den le med de gældende regler og befolkningsprognoser i 2 er helt oppe på år. Altså en forskel på ikke mindre end 3,2 år. Sættes Vismændenes tal ind i rammen fra OECD s Pension Outlook, får man billedet i figur 3 og 4. Som det fremgår, så lå Danmark i forvejen helt i top med hensyn til. I lyset af, at danskerne samtidig forventes at have en relativ kort levetid i international sammenhæng, må vi derfor også konstatere, at der er gået til stålet mht. en i Danmark. 4

5 Figur 3. Mænds i 2 Danmark (DREAM) Danmark Italien Tjekkiet UK Irland Grækenland USA Spanien Norge Israel Island Tyskland Australien Tyrkiet Schweiz Sverige Portugal Polen New Zealand Holland Mexico Sydkorea Japan Ungarn Finland Estland Chile Canada Belgien Østrig Slovenien Slovakiet Frankrig Luxembourg Kilde: AE pba. OECD Pension Outlook 212 samt Det Økonomiske Råd foråret 213. Figur 4. Kvinders i 2 Danmark (DREAM) Danmark Italien Tjekkiet UK Irland Grækenland USA Spanien Norge Island Tyskland Australien Tyrkiet Sverige Portugal New Zealand Holland Mexico Sydkorea Japan Ungarn Finland Estland Canada Belgien Østrig Schweiz Israel Slovakiet Frankrig Slovenien Polen Luxembourg Chile Kilde: AE pba. OECD Pension Outlook 212 samt Det Økonomiske Råd foråret 213. Der er lavet mange og store arbejdsmarkedsreformer i Danmark Den seneste lange fremskrivning fra Finansministeriet viser en stigning i den strukturelle beskæftigelse frem mod 2 på knap 4.. Tager man derudover højde for den overkapacitet, der i øjeblikket er på det danske arbejdsmarked som følge af de svage konjunkturer, forventes beskæftigelsen inklusive konjunkturnormalisering at stige med næsten 53. frem mod 2. Det dækker over et fald i nettoledigheden på ca. 25. og en stigning i arbejdsstyrken på knap 5.. Til sammenligning kan nævnes, at de økonomiske vismænd i forårsrapporten venter en stigning i arbejdsstyrken på næsten 555. i samme periode altså endnu mere. Det er således en sejlivet skrøne, at den befolkningsmæssige udvikling betyder, at vi kommer til at opleve en faldende arbejdsstyrke, når kigger ud i tid samtidig med, at der kommer flere ældre. 5

6 Årsagen til at beskæftigelsen står til at stige så markant, når vi kigger ud i tid, samtidig med at den befolkningsmæssige udvikling trækker ned, er, at der er lavet rigtig mange og store arbejdsmarkedsreformer i Danmark de sidste 1-15 år: flere skattereformer, jobplaner, forårspakker og tilbagetrækningsreformer. Alene tilbagetrækningsreformen fra 6 skønnes at øge arbejdsstyrken frem mod 24 med 22.. Med den vægt, OECD har i den økonomiske debat, er det meget beklageligt, at der ikke er mere styr på de danske reformer. OECD s pensionsrapport tyder samtidig på, at det er vurderingen af en den er gal med. 6