Fælles drift af rehabiliterings- og akutpladser

Transkript

1 Fælles drift af rehabiliterings- og akutpladser Afrapportering til chefgruppe 23. juni 2017 Rebild Kommune driver et Rehabiliteringscenter med 8 pladser på Mastruplundvej 2L i Støvring. Belægningen på centeret har i den senere tid ligget omkring 65%. Sundhedsudvalget besluttede derfor den 9. maj 2017, at forvaltningen skulle belyse muligheden for at opnå en højere belægning på pladserne ved at omlægge nogle af pladserne til akutpladser. Pleje- og Omsorgschefen, Sundhedschefen og områdernes direktør har forfattet et kommissorium, som en hurtigt arbejdende faglig arbejdsgruppe er nedsat til at besvare. Arbejdsgruppens medlemmer er Formand Sundhedschef Claus Holm, Lars Bach(Center sundhed), Jane Hvas(Center Sundhed), Hanne Eriksen(Sygeplejen), Christina Møller Eriksen(Sygeplejen). Sekretariatsbetjening: Rune Gjerløv Winther (Center Sundhed). Overskrifterne er kopieret kronologisk fra arbejdsgruppens kommissorium. 1: Beskriv kort formål, målgruppe og fagligt indhold for de tre pladstyper: Rehabiliteringspladser, aflastningspladser og akutpladser Rehabiliterings- og aflastningspladser beskrives med udgangspunkt i kommunens egne beskrivelser, mens akutpladser beskrives med afsæt i Sundhedsstyrelsens kravspecifikation. Det er et krav, at akutpladserne i Rebild Kommune alene skal anvendes som forebyggelse af (gen)indlæggelser. Rebild Kommune fastsætter selv målgrupper, fagligt indhold og krav til personale på rehabiliterings- og aflastningspladser. For akutpladser er kravene fastsat i Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Kvalitetsstandarderne fastsætter detaljerede krav samt en række anbefalinger til kommunernes akutfunktioner, som er gældende fra 1. januar Kommunerne modtager bloktilskud til etablering af akutfunktionerne i Hovedpunkter i kvalitetsstandarderne er - Visitationsretten ligger hos akutfunktionen efter henvisning fra praktiserende læger, vægtlæger, sygehuslæger eller internt i kommunen. - Personalet skal have mindst 2 års relevant erfaring og skal i det daglige virke primært beskæftige sig med akutopgaver. - Specificerede krav til udstyr og behandlinger, som funktionen skal tilbyde - Akutfunktionen underlægges særligt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed - Kommunen bestemmer selv, om akutfunktionen skal udgøres af akutpladser og/eller udkørende akuttilbud Beskriv forslag til hvem der visiterer til akutpladserne, samt hvilken sammenhæng der bør være mellem akutpladser og akutsygeplejen. Visitationsretten er i kvalitetsstandarderne fastlagt hos akutfunktionen efter henvisning fra praktiserende læger, vægtlæger, sygehuslæger eller internt i kommunen. Såfremt der skal etableres akutpladser i Rebild Kommune, vil det ressourcemæssigt være hensigtsmæssigt, at samme personalegruppe indgår i normeringen på akutpladser og udkørende akutfunktion. Dette skyldes kravet om, at personalet i akutfunktionerne skal være beskæftiget med akut-opgaver i størstedelen af deres arbejdstid. Side 1 af 5

2 Visitationsret Formål og målgruppe Fagligt indhold Rehabiliteringsplads Aflastningsplads Akutplads Rehabiliteringscenteret på hverdage 08:00-16:00, herefter hjemmesygeplejen. Primært borgere, hvor en målrettet faglig indsats er udslagsgivende for en positiv effekt, herunder borgere med - trænings- og rehabiliteringspotentialer - ændret plejebehov og/eller nødvendig medicinsk behandling ved opblussen af kronisk sygdom eller anden kortvarig sygdom - præhospitalt ved behov for styrkelse, forberedelse forud for eks. operativt indgreb - posthopsitalt ved behov for træning, restituering efter indlæggelse - restituering efter sygdomsperiode - træning efter fald Sygepleje(ikke akut), pleje, genoptræning og rehabilitering Fagpersonale Sygeplejerske i dagtimerne på hverdage. Herefter dækket af døgndækkende hjemmesygepleje SOSU-personale hele døgnet Ergo- og fysioterapeuter i dagtimerne Borgervisitationen på hverdage 08:00-14:00, herefter hjemmesygeplejen. Borgere med fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse og pårørende til borgere med fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse og døende skal tilbydes hjælp efter en individuel vurdering. Borgerens funktionsnedsættelse har typisk en sådan grad, at det er af indgribende karakter i hverdagslivet. Målrettet tilbud med fokus på omsorg, pleje, behandling, træning og aktivering Sygeplejerske i dagtimerne på hverdage. Herefter dækket af døgndækkende hjemmesygepleje Faglært eller ufaglært plejepersonale hele døgnet Akut-funktionen efter henvisning fra praktiserende læger, vægtlæger, sygehuslæger eller internt i kommunen. Patienter, der ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, som ikke kan varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje, herunder lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til stede i akutfunktionen patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktionens personale, med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller indsats. Akut sygepleje, herunder sygeplejefaglig vurdering og kommunikation samt instrumentelle indsatser Sygeplejerske hele døgnet med mindst 2 års erfaring og særlige kompetencer Assistent i dag- og aftenvagter med mindst 2 års erfaring og særlige kompetence. Natten dækkes af hjemmeplejen med assistent Personalet skal være en afgrænset gruppe, der primært er beskæftiget med akut-opgaver Pladskrav Ingen specificerede krav Ingen specificerede krav Ingen specificerede krav, men behandlingsformerne kræver plads til forskellige typer udstyr samt mulighed for at komme til patienten fra begge sider. Med den nuværende beslutninger er der intet overlap mellem nogen af målgrupperne. Dvs. at der er ikke nogen af de borgere, som vil være i målgruppen for en akutplads, der på nuværende tidspunkt kan tildeles en rehabiliterings- eller aflastningsplads. Side 2 af 5

3 Foretag en kort faglig vurdering af mulighederne for at drive rehabiliteringsog akutpladser side om side med en udgangs-fordeling på 4 rehabiliteringspladser og 4 akutpladser På grund af de krav tilgængelige behandlingsformer, der skal tilbydes på akutpladserne, vil der kun være mulighed for at oprette 2 akutpladser i de nuværende lokaler på Rehabiliteringscenteret. Der vil være mulighed for at opretholde 5 rehabiliteringspladser. Hvor er der og hvor er der ikke samdriftsmuligheder? Specificér i forhold til: Personalemæssig dækning, fysiske indretningsforhold og særligt udstyr. I hvilke tilfælde vil der kunne være støtte fra Mastruplund Ældrecenter? I forhold til at udnytte personalet mest ressourcehensigtsmæssigt vil der være store fordele i at rehabiliteringspladserne drives sammen med akutpladserne, hvis de skal etableres. Den bemanding, som arbejdsgruppen vurderer nødvendig på akutpladserne, vil kunne også kunne dække 5 rehabiliteringspladser. For at kunne indrette akutpladserne vil det være nødvendigt at udvide dørene på 2 stuer samt at etablere et lokale, der kan fungere som sygeplejedepot. Har samdrift konsekvenser for borgerne? Arbejdsgruppen vurderer, at konsekvenserne ved samdrift er positive for borgerne på følgende parametre: Sammenhængende patientforløb med flerfaglighed omkring patienten, både i den akutte fase og herefter i den rehabiliterende fase Patienten skal ikke flyttes langt mellem enheder Under hele forløbet kommunikerer teams tæt omkring patienterne Lettere kommunikation og relationen mellem de forskellige afdelinger Bedre udnyttelse af de fagligheder, som afdelingerne besidder Arbejdsgruppen har ikke fundet nogen negative konsekvenser for borgerne ved samdrift. Bør pladserne fast normeres med 4-4 eller er det muligt at anvende de 8 pladser fleksibelt afhængig af efterspørgsel? Arbejdsgruppen vurderer ikke, at pladserne kan indrettes, så de kan benyttes fleksibelt. Dette skyldes for det første pladskravene til behandlingsformerne på akutpladserne, som betyder at de 5 rehabiliteringspladserne ikke kan bruges til akutpladser. For det andet kan de 2 akutpladser ikke anvendes rehabiliteringspladser fordi - Hvis der sker en henvisning til akutpladserne, skal en borger på en rehabiliteringsplads, der optager en af de 2 akutstuer, skrives ud af tilbuddet, før forløbet er afsluttet - Akutpladsernes udstyr passer ikke ind i et rehabiliterende tilbud I forhold til om 2 akutpladser er den rette kapacitet i Rebild Kommune, så er dette på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere. I Aalborg Kommune ( indbyggere) er der 10 akutpladser, i Thisted (44.000) er der 4 og i Norddjurs(38.000) er der 2 pladser. I hvilket omfang behovet vil være stigende som konsekvens af de ensartede standarder er uvist. Side 3 af 5

4 De bedste data vi har, er en undersøgelse fra 2015(Sygeplejefaglige opgaver i kommunerne en analyse). Her har kommunerne svaret på, hvor henvisningerne til deres udkørende akuttilbud/akutpladser kommer fra. 88% af kommunerne modtager henvisninger fra hjemmesygeplejen/hjemmeplejen og 32% fra borgerne selv. Men en markant del af kommunerne svarer også, at der er eksterne henvisere til tilbuddene. 82% får henvisninger fra egen læge, 60% fra vægtlæge og 59 % fra sygehusene. Læger og sygehuse henviser altså allerede til de fleste kommuner. Spørgsmålet er, i hvilket omfang de ensartede standarder og krav til kommunerne vil betyde, at der henvises flere. I både Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune er der planlagt udvidelser af kapaciteten. Et andet spørgsmål er, om Rebild overhovedet har tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til rentabelt at kunne etablere egen akutfunktion, endsige egne akutpladser. I kvalitetsstandarderne for akutfunktioner anbefales det, at mindre kommuner indgår samarbejde med andre kommuner om funktionerne. Mulighederne for dette er endnu ikke undersøgt fuldt ud. 3: Beskriv de økonomiske konsekvenser af samdrift af rehabiliterings- og akutpladser holdt op i mod det nuværende budget til drift af rehabiliteringspladser I denne beregning er der ikke inddraget eventuel samdrift af akutpladser og udkørende akutfunktion. Såfremt disse samdriftes, vil der formentlig kunne opnås en bedre ressourceudnyttelse og en lavere pladsomkostning på akutpladserne. I beregningerne er der taget udgangspunkt i følgende normering på akut- og rehabiliteringstilbuddet, som arbejdsgruppen har vurderet nødvendig: - Dagvagt: 2 sygeplejersker + 1 SOSU-assistent - Aftenvagt: 1 sygeplejerske + 1 SOSU-assistent - Nattevagt: 1 sygeplejerske + tilkald fra hjemmeplejen Derudover forudsætter arbejdsgruppen uændret terapeutnormering, ledelsesnormering og driftsomkostninger. Der er ikke beregnet beløb til udvidelse af døre samt etablering af sygeplejedepot. Udstyr koster ca kr. i opstart plus løbende drift. Tabel 1: Omkostninger ved fælles drift 2 akutpladser og 5 rehabiliteringspladser 8 rehabiliteringspladser Timer pr. uge Udgift pr. år Timer pr. uge Udgift pr. år Sygeplejedækning SOSU-personale Terapeuter Ledelse Natdækning hjemmepleje Driftsomkostninger I alt Side 4 af 5

5 Som det fremgår af tabel 1, så vil der være en væsentlig meromkostning forbundet med at etablere de to akutpladser. Meromkostningerne skyldes primært den døgndækkende sygepleje, herunder 2 sygeplejersker i dagvagten. Af tabel 2 fremgår behovet for finansiering af tilbuddet. Der er tildelt midler fra Sundhedsstyrelsen til etablering af akutfunktionerne i kommunerne. Heraf har Rebild allerede anvendt kr. på ansættelse af en akutsygeplejerske. Disse er i beregningen forudsat anvendt til den udkørende funktion og holdt ude af beregningen for det tilbud, som kommissoriet omhandler. Tabel 2: Finansieringsbehov ved fælles drift og frem Midler fra Sundhedsstyrelsen Akutfunktion udkørende* Nuværende udgift, Rehabiliteringscenter Akut- og rehabiliteringspladser** Merudgift i alt *) udkørende akutfunktion løses for allerede afsatte midler af allerede ansat personale **) i 2017 er der 8 rehabiliteringspladser. Fra 2018 vil der være 2 akutpladser og 5 rehabiliteringspladser. I de kommende år vil der være behov for finansiering på 3,5-3,7 mio. kr. om året ved udvidelse med de 2 akutpladser. Dette giver en forholdsvis høj pladstakst for de to akutpladser, som det fremgår af tabel 3. Tabel 3: Pladstakst uanset belægning ved fælles drift Pladser Omkostning pr. år Døgntakst pr. plads 8 Rehabiliteringspladser rehabiliteringspladser 2018 og frem akutpladser 2018 og frem Pladstaksten er beregnet til kr. pr. døgn, uanset om pladserne er belagt eller ej. Dette er væsentligt højere end pladstaksten på Aalborg Kommunes 10 pladser, der koster kr. i døgnet. Omkostningen for regionerne ved at have en færdigbehandlet patient liggende i et døgn er kr. Begge steder er der stordriftsfordele, som ikke vil være til stede ved det beskrevne tilbud i Rebild. Ved at samdrifte den udkørende akutfunktion med akutpladser vil der formentlig kunne opnås en mere effektiv personaleudnyttelse og dermed en lavere pladstakst. Der ville også kunne opnås en lavere takst, hvis der var flere akutpladser end 2, som skulle dækkes sammen med de 5 rehabiliteringspladser. Endvidere skal vurderes i hvilket omfang etablering af akutpladser vil have en besparende effekt på den aktivitetsbestemte medfinansiering Arbejdsgruppen forventer ikke, at etablering af akutpladser vil have en nævneværdig effekt på kommunens udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. 4: Beskriv kort fordele og ulemper ved én ledelsesmæssig forankring af de samlede 8 pladser Der vil både være ressourcefleksibilitetsmæssige og sparringsmæssige fordele ved fælles ledelse af sygepleje- og SOSU-normeringen af de samlede 7 pladser. Terapeutnormeringen kan derimod i højere grad have gavn af at ligge under et andet ledelsesfelt på grund af både ressourcefleksibilitet og monofaglig sparring. Side 5 af 5