Virksomhedsaftale Dagtilbud

Transkript

1 Virksomhedsaftale Dagtilbud Børnehuset Fladhøj Gældende for Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne for den gældende periode. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialog og opfølgningsproces. Hvem skrives aftalen til? Virksomhedsaftalen bliver indgået med alle Aabenraa Kommunes decentrale institutioner/ enheder. 1

2 Baggrundsmateriale for virksomhedsaftalen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven). Sund Opvækst. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik Herudover politikker og retningslinjer gældende for Dagtilbud, bl.a.: Sammenhæng og overgang mellem dagtilbud og skole Fællesskabets børn Fremmødeprocedure Samt de øvrige generelle politikker og retningslinjer for Aabenraa Kommune. Hvordan er virksomhedsaftalen udarbejdet? Aftalen indgås mellem institutionslederen og direktøren for Børn og Skole. Aftalen er gældende for Dialog og opfølgning Dialog og opfølgning vil ske på dialogmøde med forvaltningen og institutionen i december Og som en naturlig del af kommunens generelle tilsyn jf. Aabenraa Kommunes rammer for tilsyn med dagtilbud. Status på evaluering af den pædagogiske læreplan I det vedhæftede skema svarer den enkelte institutionen på en status over evalueringen af den pædagogiske læreplan. Skemaet skal gerne give anledning til refleksion over, hvordan den enkelte institution følger op på resultatet af evalueringen (jf. 9; stk. 2 Dagtilbudsloven), og gerne føre til konkrete kvalitets- og udviklingsmål (se skema for Institutionens eventuelle egne indsatsområder ). Derudover indgår den enkelte institutions evaluering i en samlet tilbagemelding til Børne- og Uddannelsesudvalget, der drøfter evalueringerne og tager stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra udvalgets side. 2

3 2. Grundoplysninger 2.1 Navn og kontakt Institutionens navn: Børnehuset Fladhøj Adresse: Skovbrynet 4, 6230 Rødekro Telefonnummer: Åbningstider: 6:30 16: Institutionstype og antal pladser Institutionstype: Aldersintegreret daginstitution Antal pladser: Institutionerne i skoledistriktet tilpasser udbuddet af pladser til efterspørgslen. Dette gøres i tæt samarbejde og koordinering med pladsanvisningen. 2.3 Ledelsen Leders navn: Bodil Thye Telefonnummer: bmth@aabenraa.dk Souschef/ daglig leder: 2.4. Bestyrelsen Formands navn: Jane L. Asmussen Telefonnummer: fam.asmussen@me.com 3. Opgaver 3

4 3.1 Mission: Hvorfor er vi her? Vores mission er at skabe de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling 3.2 Vision: Hvad vil vi være kendt for? En vision som er kendetegnede både nu og i fremtiden er, at vi ønsker at være og forblive den lille enhed i den store sammenhæng. At vi er en udviklende institution, hvor medarbejderne er nærværende og engagerede i deres opgave løsning, som tager udgangspunkt i børnene samlet som gruppe, men også i børnenes individuelle behov. 3.3 Hvad er vores værdier i opgaveløsningen Her beskrives institutionens eget værdigrundlag. At vi er anerkendende og skaber gode relationer så det enkelte barn trygt kan bevæge sig rundt i et læringsmiljø, hvor der er plads til leg, fordybelse, oplevelser og udvikling. 3.4 Evaluering af den pædagogiske læreplan Vedhæft som separat fil - læreplanen, hvori børnemiljøet er integreret. Vedhæft som separat fil - den udfyldte Status på evaluering af de pædagogiske læreplaner. 4

5 4. Indsatsområder og mål 4.1 Indsatsområder 1. Børne- og Uddannelsesudvalget har besluttet følgende indsatsområde for : Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området. I bedes udfylde forandringsmodellen for dette. 2. Indsatsområdet Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget fortsætter. I bedes udfylde en status på indsatsen. 3. Indsatsområdet At styrke det kvalitative samspil og relationen med børnene afsluttes. I bedes evaluere indsatsen. 4. Institutionens eventuelle indsatsområder for det kommende år beskrives kort: Vi arbejder lige nu på, at få læreplanerne mere ind i hverdagen, så de ikke kører sideløbende som søjler men bliver en del af hverdagens aktiviteter/gøremål med fokus refleksion, dokumentation og læring. Det betyder fremadrettet, at den pædagogiske læreplan skal være medvirkende til at skabe endnu bedre læringsmiljøer og vil også kunne understøtte dialogen og forståelsen med forældrene om børnenes læring og udvikling. Vi har rigtig mange skilsmisse børn, derfor er vi i gang med at udarbejde en skilsmisse procedure. 5

6 4.2 Kvalitets- og udviklingsmål Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området - Planlægning Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer indenfor området UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTE 1 ) flere ledere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling, en stigning i indstillinger til børnefysioterapeut på børn med motoriske og sensoriske udfordringer og forskningen viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets læringsmuligheder Ressourcer til at motorikvejledere kan gå fra og lave den individuelle træning af barnet. Vi håber, at vi de kommende år kan få flere uddannet til motorikvejledere, så vi bliver endnu bedre til at skønne, hvornår et barn har brug for en særlig indsats. Motorik kurset skal have fokus på grundmotorikken, så der både kan testes og efterfølgende gives en individuel tilrettelagt træning(jvf. Individuel sprogundervisning) Det fysiske rum barnet bevæger sig,i skal være i forandring så barnet udfordres i grundmotorikken. Udfordrende legeplads Pædagogen samarbejder med forældrene om at styrke barnets grundmotorik. Pædagogen formidler kunnen og viden videre til forældre og kollegaer. Uderummet: Vi skaber små rum på den store legeplads, så barnet kan få tid og ro til at fordybe sig og lege grundlege i fred. Vi giver barnet mulighed for at lege i vand, sand, jord, klatre i træer, finde insekter m.m. Vi giver barnet mulighed for at lege med bolde, sjippe, lege med hulahop ringe m.m. Vi styrker labyrintsansen ved alm. Gynger, sansegynger, siddehængekøjer, og trille ned af en bakke.vi opfordrer børnene til at øve sig igen og igen. I skoven klatrer vi i træer og får andre sanseindtryk. På stadion leger børnene med bolde, sjipper, løber, kravler, går balance m.m. Generelt: At børnene udviser glæde når de bevæger sig og er deltagende i fysiske aktiviteter. At barnet er eksperimenterende i forhold til krop og bevægelse. Der enkelte barn: At vi gennem individuel træning efter kort tid, iagttager forbedringer i forhold til grundmotoriske udfordringer. Fysisk rum: At der sker forandringer af de fysiske rum. Det kan f.eks. være et punkt på dagsorden til personalemødet: Hvad kan der laves af nye tiltag på legepladsen, så barnet motorisk udfordres? Uddannelse: At flere uddannes til motorikvejledere med fokus på grundmotorisk test og MÅL Alle institutioners pædagogiske praksis rummer solid viden om børns motoriske og sansemotoriske udvikling samt byder på rige muligheder for fysisk aktivitet. Derved øges det grundmotoriske fundament hos flere børn i Aabenraa Kommune og antallet af børn med motoriske vanskeligheder mindskes. 1 SMARTE mål betyder, at målene er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsafgrænsede og Evaluerbare. 6

7 Pædagogen er rollemodel og går foran, som et godt eksempel for barnet. Vi sørger for, at børnene kan benytte siddehængekøjer, bolde, hulahop ringe, sjippe tov, fodbad m.m. Så taktilsans og labyrintsans bliver udfordret og stimuleret. Vi er samtidig obs. på at barnet bevæger sig i forskellige areaner, så som skov, strand, station, marker m.m. Vi benytter hallen hver uge. Inde: Børnene tilbydes fodbad. Børnene kan benytte siddehængekøjer. Der er aktiviteter, hvor der arbejdes med massage. træning. 7

8 4.2.2 Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget Status (jf. forandringsmodel virksomhedsaftale 2016) MÅL 2 Senest ved udgangen af 2020 viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes sproglige niveau generelt og for den enkelte er øget. UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTE) STATUS MÅL At vi finder en rød tråd i sammenhængen mellem mål 1 og 2 Finde ressourcer til sproguddannelse Så ofte det er muligt, deler vi os op i mindre grupper, hvor barnet kan opleve nærvær. Hvor alle bliver set og hørt med tid til fordybelse. Vi går ture i nærmiljøet en dag om ugen. At vi har fokus på og bevidste om, at stimulere børnenes begrebsverden. Vi spiser i faste grupper. Læser for børn i mindre grupper Inddeler børnene i små grupper, når vi tager på ture. Arbejder i små grupper med projekter. Børnene hjælper med borddækning, madlavning mm, hvor vi snakker om det vi laver. Arbejder med rim og remser, sang og rytmer. Bruger computer til at understøtte børnenes skriftsprog. Bruger legen til at stimulere barnets sprog. At vi sætter mål for arbejdet med børnene, laver en handlingsplan, der både beskriver arbejdet med børnene og hvordan vi vil dokumentere og evaluere forløbet. Vi vil evaluere både på hvad børnene fik ud af forløbet og på egne arbejdsmetoder. Vi vil evaluere på produkt (hvad børnene kan efter, at de har været i gang med emnet) Vi vil evaluere proces, hvilke metoder/midler var gode og hvad kan vi gøre bedre næste gang. - Følger Aabenraa Kommunes tidsplan - Udfører sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart. For bedre at kunne lave en målrettet indsats har vi vurderet nødvendigheden i at sprogvurdere alle 3 årige og har derfor prioriteret, at starte indeværende år. Alle 5 årige bliver i forvejen sprogvurderet Vedr. sprogkurser har vi som inst. givet tilsagn om at deltage i interne kurser foråret 2017 (At vi fra 2017 sprogvurderer alle 3 årige Flere pædagoger på sprogkurser) Dette var et mål som vi havde i tillægget til virksomhedsaftale for 2015/16 8

9 9

10 4.2.3 At styrke det kvalitative samspil og relationen med børnene Evaluering (jf. virksomhedsaftale 2016) Aabenraa Kommune vil skabe de bedst mulige betingelser for, at alle børn kan vokse op i trygge, sunde og udviklende rammer og føle sig som en del af et fællesskab. Det betyder at vi vil se, høre og forstå barnet i en sammenhæng med de relationer, det indgår i, i familien og i netværket. Vi arbejder for, at alle børn trives og udvikler sig som en del af et fællesskab i dagtilbud, skole, familie og fritid. (Sund opvækst) UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTE) EVALUERING MÅL At tydeliggøre arbejdsopgaver så det fremstår klart hvem der gør hvad og hvornår. At prioriterer arbejdsopgaver og effektivisere. Det er en udfordring, at følge den planlagte fordelingsplan, som hvert år bliver lavet, fordi der kommer krav om opgaver med datelines ude fra, der skal overholdes og skal have første prioritet. At være gode rolle modeller som tager udgangspunkt i bedre relationer. At vi på personalemøderne diskuterer hvad der motivere børnene til bedre relations dannelse - hvilke værdier og holdninger skal vi have fokus på. At vi som voksne skal prioritere, at blive i en aktivitet. Vi har ansat 2 medarbejdere, så de prioriterede projekter og tiltag ikke skal aflyses. Ud fra vores værdier og holdninger, planlægger og gennemfører vi ex sproggrupper, motorikbaner, legegrupper i små grupper til inklusion i det store fællesskab, læreplanstemaer m.m. Særkende og tiltag At vi kan høre på barnet at han/hun har forståelse for, at et andet barn har tilladelse til en særlig ting ex pause med I- Pad, som vedkommende ikke selv må lige nu, men måske senere. Når vi under indsats, vil have fokus på, at lave en aktivitet færdig med et barn eller flere børn. Med færdig mener vi, at vi ikke vil gå fra aktiviteten for, at vinke, snakke med forældre mm. Vi tror på, at der derved vil opnå mere ro i rummet til fordybelser. Alle børn er så vidt muligt inkluderet ud fra deres udviklingstrin. Vi har i vores arbejde stor fokus på at se det enkelte barns styrker og dets behov og herudfra italesætte de forskelligheder hver især har. Vi oplever at børnene accepterer og selv italesætter hinandens forskelligheder og behov. Det er medvirkende til at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet og er grobund for gode relationer. At styrke det kvalitative samspil og relationer til/mellem børnene og at barnet bliver mere inkluderende i samværet med andre. Alle børn og voksne får lov til at være specielle. Ingen skal være mindre inkluderet end andre, der er plads til alle men ikke til alt. 10

11 11

12 4.2.4 Institutionens eventuelle egne indsatsområder (jf. evaluering af de pædagogiske læreplaner) Egne indsatsområder UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL / TEGN (SMARTE) MÅL 4.3 Kompetenceudvikling 12

13 Hvilke kompetencer er centrale at udvikle blandt institutionens medarbejdere, for at institutionen kan løse udfordringer i fremtiden? Vi har både sprog og motorikpædagoger, men vi har et ønske om at få flere uddannet, for bedre at kunne løfte opgaven 5. Aktivitetsmål og økonomi 5.1 Aktivitetsmål Her fremgår det børnetal, som er lagt til grund for beregning af budgetrammen for Som udgangspunkt fordeles budgetterne på grundlag af den enkelte institutions børnetal og institutionens åbningstid. Antal børn: 0 2 år: 10, 3 5 år: Budget Her fremgår institutionens budget i henhold til den godkendte tildelingsmodel. Budgetrammen reguleres hver måned i overensstemmelse med institutionens faktiske børnetal. Primo nov er budgettet besluttet og der sendes en ny virksomhedsaftale indeholdende budgettet. Budget Underskrift Aftalen skal skrives under af institutionsleder og forvaltningsdirektør. Dato Institutionsleder Dato Direktør, Børn og Skole 13