F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOVRIDERGÅRDEN HILLERØD KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: 11.december 2013 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: / Kommune: Hillerød Kommune Adresse: Nødebovej 77, 3480 Hillerød Betegnelse: Skovridergården Fredningsår: 1950 Omfang: Hovedbygningen, de to stråtækte længer og udhuset (beg. af tallet). BYGNINGSBESKRIVELSE Skovriddergården ligger umiddelbart nord for landsbyen Nødebo, i udkanten af Gribskov ved Esrum Sø. Omkring en grustensbelagt gårdsplads ligger mod syd en grundmuret hovedbygning og parallelt med denne er mod nord en udlænge og vinkelret på dennes nordside ses endnu en udlænge. De to udlænger er begge i bindingsværk og er forbundet af en nyere lav træbygning. Vest for udlængerne ses et fritliggende lille udhus, der ligeledes er i bindingsværk. Alle bygningerne er hvidkalkede, herunder også bindingsværket og alle bygningerne står på sorttjærede sokler samt har stråtækkede heltage med mønning og kragetræer. Hovedbygningen har en muret gesims og midt på gårdsiden ses en tosidet, muret fritrappe med smedejernsværn, der fører op til hoveddøren. Selve døren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Modsat, på havesiden, ses en tofløjet havedør med ruder i den øverste del og foran denne er en hævet, nyere træterrasse. I hver af bygningens gavle er en fyldingsdør med et overvindue, i stil med hoveddørens. Bygningen har i stueetagen korspostvinduer, med en enkel sprosseopdeling i de nederste rammer, mens kældervinduer, og vinduer i overgavlene er torammede. Vinduerne varierer mellem ældre og nyere, der er udført i kopi, flere har tillige ældre beslag og hængsler og alle vinduer har rundbuede vandnæser. Alt træværk omkring vinduer og døre er malet lysegrå. I hver af hovedbygningens tagflader ses tre rundbuede stråtagskviste med torammede vinduer og i tagryggen er fire hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Hovedbygningen fra havesiden. I hovedbygningens indre er dele af den oprindelige ruminddeling bevaret, herunder forstue og flere mindre rum i stueetagen. Overfladerne er hovedsagligt nyere, dog er flere traditionelt udført med bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Tillige er der bevaret flere ældre fyldingsdøre, med gerichter og ældre hængsler og ved flere

3 3 af vinduerne er ældre anverfere og stormkroge. I tagetagen ses den oprindelige tagkonstruktion mellem nyere gipsvægge, og i kælderen er det oprindelige bjælkelag synligt med lofter af strå og puds. I kælderen er et par oprindelige revledøre med brede båndbeslag og kraftige låse bevaret. De to udlænger har sorttjæret sugfjeld og den østlige af længerne har bræddebeklædte, sorttjærede gavltrekanter med vandrette vandbrædder. Begge længer har nyere et- eller torammede vinduer og glasdøre, med småtopsprossede ruder, dog er vinduerne mod nord og i østgavlen udført som store, etrammede vinduer uden sprosser. I den østlige gavltrekant ses tillige en del udluftningsriste. Alt træværk omkring vinduer og døre er malet lysegrå. På nordsiden af den største af længerne findes tillige en nyere kort glasbygning, der fungerer som forbindelsesdel til en nyere bygning, der ligger imellem de fredede længer. I udlængernes tagflader ses tilsammen tre høgab med sorttjærede revleluger og i den østlige længes tagryg er en enkel skorstenspibe med sokkel og krave. Den største af udlængerne. Her ses facaden mod gårdspladsen. Den største af udlængerne er indrettet til kantine, med en stor gennemgående spisesal, hvor bjælkelaget og den øvre konstruktion er synlig. Ved den vestlige gavl findes toiletter og mod den østlige gavl er et stort, delvist åbent industrikøkken, der tillige er sammenhængende med den vinkelretbyggede udlænge, der er indrettet til kontorer og opbevaringsrum. Overfladerne er hovedsagligt nyere og i stort set alle rum er teglstensgulv, nye skillevægge, alle døre er udført som nyere pladedøre og i den store spisesal er træbeton mellem spærene. Udhuset fremstår som udlængerne med sorttjæret sugfjeld, bræddebeklædte gavltrekanter med revleluger og vandrette vandbrædder. I bygningens østside ses en todelt revledør og flere lavtsiddende revleluger, der alle er sorttjærede. Vinduerne varierer i størrelse og udførelse, men er alle malet lysegrå. Udhuset er uopvarmet og anvendes i dag til opbevaring. Bindingsværket er synligt i det indre, gulvet er støbt og tagkonstruktionen bevaret. Det fritliggende udhus. BYGNINGSHISTORIE Skovriddergårdens bygninger er opført i begyndelsen af 1800-tallet, og som navnet lyder, har bygningerne sandsynligvis været bolig for den tidligere skovridder.

4 4 KILDER Ingen angivet. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Skovriddergården knytter sig til anlæggets helstøbte fremtræden med bygningernes naturlige placering omkring de to gårdrum. Hertil kommer placeringen i tæt forbindelse med skoven, der mod vest støder helt op til bygningerne og sammen med udsigten fra hovedbygningen over Esrum Sø dannes naturlige rammer omkring skovriddergården. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til gårdens størrelse med hovedbygning, udlænger og udhus, der afspejler, at der her er tale om en stor og betydningsfuld gård. I det ydre fremtræder gårdens tidligere funktioner og hierarkiet mellem bygningerne intakt. Dette ses ved hovedbygningens taktfaste vinduesåbninger, den præsentable hoveddør med monomental trappe og fire skorstenspiber, der tydeligt adskiller sig fra udhuslængernes færre åbninger og høgab, der aftegner deres tidligere funktion som stald og lade. Hertil kommer udlængernes egnskarakteristiske træk med overkalket bindingsværk, der gennem tiden har været et traditionelt træk på sjællandske gårde. Endvidere repræsenterer både de træbeklædte gavltrekanter med vandbrædder samt stråtagene med mønning og kragetræer en typisk, traditionel byggeskik. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens enkle spor efter den oprindelige grundplan, hvor forstuen og den tidligere havestuen stadig er placeret som de centrale rum. Hertil kommer, at den traditionelle materialeholdning afspejler opførelsen i 1800-tallet. Dette gælder de ældre fyldingsdøre med gerichter, hængsler og beslag, detaljerne ved vinduerne, kælderens oprindelige lofter med puds på strå mellem synligt bjælkelag og de kraftige revledøre samt den store tagkonstruktion. ARKITEKTONISK VÆRDI Høgab i tagfladen på den største af udlængerne. Arkitektonisk fremtræder Skovridergården som et velbevaret og meget homogent anlæg. De hvidkalkede bygninger med gråmalede vinduer, sorte sokler og stråtækkede tagflader samler anlægget

5 5 visuelt og den gennemførte stoflighed giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt udtryk. Hertil kommer at bygningsvolumenerne fremstår velproportionerede og skarptskårne grundet heltagene med spidse gavle og de høje, sorte sokler, der giver en naturlig base for bygningerne. Hovedbygningen fremstår tillige velproportioneret grundet den stramme symmetri med taktfast placering af vinduer, kviste og skorstenspiber omkring de centrale indgangspartier på både gård- og haveside. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I Skovridergårdens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de enkle og traditionelle bygningsvolumener med hovedbygning i grundmur og udlænger i overkalket bindingsværk. Til de træbeklædte gavltrekanter med vandbrædder og de delvist ubrudte stråtage med mønning, kragetræer og skorstenspiber, der hovedsagligt er placeret på hovedbygningen. Hertil kommer de ældre vinduer, døre, høgab og luger samt hovedtrappen og den traditionelle materialeholdning. I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af en ældre grundplan, samt de bevarede bygningsdetaljer og materialer. I udlængerne og udhuset knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede tagkonstruktioner, samt den i store træk traditionelle materialeholdning. Her ses bindingsværket i udlængerne. ANBEFALINGER Det anbefales, at der på sigt findes en anden løsning med de nyere store, etrammede vinduer uden sprosser, der ses i den store udlænge. Tillige bør den nyere tilbygning på udlængens nordside på sigt fjernes eller ombygges så denne passer bedre med den øvrige traditionelle arkitektur. 11