DN s rolle i vandrådene.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DN s rolle i vandrådene."

Transkript

1 Tønder Afdeling v/ formand Søren Eller Leosalle 26, 6270 Tønder Tlf mobil Privat DN- DN s rolle i vandrådene. Notat til DN s vandrådsrepræsentanter. Dette notat er udarbejdet af ovenstående, Søren Eller, på grundlag af mine erfaringer fra de første 3 møder i vandrådene for hovedopland 4.1 Vidå/Kruså samt hovedvandopland 1.10 Vadehavet, hvortil jeg i begge vandråd er udpeget af Danmarks Naturfredningsforening som foreningens repræsentant. Det er vigtigt at pointere, at det er mine helt personlige holdninger, som udtrykkes i notatet. Mine holdninger og erfaringer er dog er blevet bekræftet efter en drøftelse om DN s rolle i vandrådene i Samråd Sydjylland den 14. maj 2014, hvor DN s repræsentant i vandrådet for hovedopland 1.11 Lillebælt Jylland også var til stede. Jeg er opmærksom på, at der er gået et intenst udvalgsarbejde forud i Miljøministeriets Vandløbsforums Arbejdsgruppe 3, hvori havbiolog Henning Mørk Jørgensen fra DN s Sekretariat har deltaget for at fremme DN s officielle holdinger og meninger i arbejdsgruppen, som har haft til opgave med udgangspunkt i forskningsarbejde fra Nationalt Center for Miljø og Energi at komme med en rangering og anbefaling af de virkemidler, som vandrådene skal anvende til forbedring af de fysiske forhold i de danske vandløb. Min baggrund for at udtale mig i vandrådssammenhæng er følgende: Jeg er cand. Scient. i naturgeografi og har arbejdet i Vandløbsafdelingen i Sønderjyllands Amt gennem ca. 14 år. Her var jeg ansvarlig for revisionen af vandløbsregulativerne for de sønderjyske amtsvandløb; - en opgave jeg nåede at færdiggøre i amtets levetid. Desuden var jeg i en årrække vandløbskommiteret og bestyrelsesmedlem i de danske amters efteruddannelsesforening DAVID. Her var jeg i en længere periode ansvarlig for udbydelsen af fagrelevante kurser for amternes sagsbehandlere på vandløbsområdet. - Jeg har været aktiv i DN siden 1983 både som næstformand i Tønder afd. og samrådsformand for Samråd Sønderjylland og siden samråd Sydjylland. I en årrække var jeg medlem af organisationsudvalget, og jeg har siden 2001 været formand for DN s Tønder afdeling. Vandrådenes kommissorium. Som det måtte være DN s vandrådsrepræsentanter bekendt bl.a. efter temadagen i Vejle den 29. marts i år, så har miljøministeren nedsat lokale vandråd for de 23 hovedoplande, som landet er inddelt i. I hvert vandråd kan der max. være højest 20 medlemmer, som kommer fra 1) relevante landsdækkende erhvervsorganisationer, 2) fra landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og 3) lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand. Ingen organisation eller forening kan være repræsenteret i et vandråd med mere end 1 medlem. Arbejdet i vandrådene skal være færdiggjort og rapporteret til Miljøministeriet som et forslag til et indsatsprogram for det enkelte hovedvandopland senest den 7. oktober 2014; - det er altså en intensiv arbejdsindsats, der kræves i hvert enkelt vandråd. Opgaven i vandrådene er meget kort sagt, at der gennem anvendelsen af de udmeldte virkemidler skal opnås en forbedring af vandkvaliteten og biodiversiteten i de danske vandløb, så de samtidig på tre områder opnår en god økologisk tilstand. De tre områder er: Fiskene i vandløbet planterne i vandløbet smådyrsfaunaen (vandløbsinsekter) i vandløbet. At opnå en god økologisk tilstand på

2 2 alle tre parametre samtidigt er med de virkemidler, der stilles til rådighed, noget som selv mange kommunale vandløbsadministrationer og de fleste vandløbseksperter sætter et stort spørgsmålstegn ved. Ikke mindst p.g.a. at det i sidste time blev bestemt at udtage det ellers stærkeste virkemiddel i værktøjskassen til forbedring af vandløbene: Vandløbsvedligeholdelsen. - Årsagen hertil skal søges i, at partiet SF umiddelbart før igangsættelsen af vandrådenes arbejde valgte at udtræde af regeringen, således at miljøminister Ida Auken blev erstattet af socialdemokraten Kirsten Brosbøl, der ikke formåede at stå fast over for landbruget med fastholdelse af dette allervæsentligste virkemiddel til forbedring af de fysiske forhold i de danske vandløb. Det positive ved arbejdet i vandrådene. Det er f.eks. gennem nedsættelse af grønne brugerråd og skovbrugerråd en almindelig erfaring, at det altid er positiv at sætte forskellige legitime interesser sammen for at drøfte både enigheder og uenigheder om - for vandrådenes vedkommende benyttelse og beskyttelse af vore vandløb. Rigtig mange gamle fordomme viser sig ofte at være stærkt overdrevne, når man taler sammen i respekt for hinandens interesser. Også bare det at sidde over for hinanden og lytte til hinandens argumenter er befordrende for samarbejdsklimaet. - Personlig har jeg selv allerede været udsat for at en landbrugsrepræsentant mente at DN gerne så al vandløbsvedligeholdelse stoppet. Stor var vedkommendes forbavselse, da jeg stærkt pointerede, at vi i DN klart så et behov for, at der på udvalgte steder blev foretaget vandløbsvedligeholdelse for at undgå oversvømmelser og derved ødelæggelser af samfundsværdier. Så det gamle mundheld dialog fremmer forståelsen er også i vandrådene en vigtig erfaring. Det negative ved arbejdet i vandrådene. DN og de andre landsdækkende Ngo er har fra starten i formentlig alle vandråd været i stærkt mindretal grundet den føromtalte mulighed for at blive medlem af et vandråd. DN s modpart, som udgøres af organisationer og foreninger knyttet til landbrugsfaglige formål, er i klart flertal, da landbruget ud over Landbrug og Fødevarer samt det nye Bæredygtigt Landbrug har forstået at organisere sig i mindre, lokale interessegrupper som f.eks. vandløbslaug og dige- og pumpelag. Desuden indgår der i de fleste vandråd forskellige særinteresser som f.eks. Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Kloakmestre og Foreningen af Danske Vandværker, der hver på deres område forfægter egne snævre særinteresser. Endelig er der forskellige lokale foreninger, der er knyttet til særlige brugerinteresser ved vandløbene. Her tænkes f.eks. på Danmarks Sportsfiskerforbund og dens medlemsorganisationer (de enkelte lokale Sportsfiskerforeninger) samt lokale Roklubber og Dambrugssammenslutninger. Disse sidstnævnte medlemmers interesse i vandløbene er ikke altid sammenfaldende med DN s forsøg på at forbedre natur- og miljøforholdene i og omkring vandløbene. Som eksempel på denne demokratiske skævvridning i vandrådene kan oplyses, at der i de to vandråd med henholdsvis 15 og 16 medlemmer (selv om der kunne være op til 20 medlemmer pr. vandråd!), som jeg repræsenterer DN i, sidder henholdsvis 5 og 7 medlemmer med udprægede landbrugsinteresser mod kun 3 medlemmer med generelle natur- og miljøinteresser; - her tænkes på

3 3 DOF, Friluftrådet og DN. - I Vandråd Vadehavet blev det oplyst, at DN s afdeling i Esbjerg havde forsøgt at blive optaget som lokal organisation, men var blevet afvist, da DN i forvejen er repræsenteret som landsdækkende miljøorganisation. Det ville ellers have været en stor hjælp for DN s interesser i dette vandråd, hvis der også kunne have siddet lokale DN ere med det derved meget større kendskab til netop de lokale vandløb. Dette kan sættes i perspektiv ved, at der i Vandråd Vadehavet indgår vandløb fra hele 10 forskellige kommuner, hvoraf jeg kun er så heldig - qua min fortid i Sønderjyllands Amt - at have et større lokalkendskab til 5 af disse kommuners vandløb. Et andet og meget vigtigere negativt aspekt for arbejdet i vandrådene med at forbedre vandløbenes natur- og miljøforhold er fjernelsen i allersidste time af virkemidlet Vandløbsvedligeholdelse. Hvorfor forringes muligheden for vandløbsforbedringer ved at fjerne virkemidlet vandløbsvedligeholdelse? Siden den første vandløbslov så dagens lys tilbage i midten af 1900-tallet har det været lovfæstet at man for landbrugets skyld skulle foretage offentligt betalt vandløbsvedligeholdelse, som er et indgreb, der så absolut ikke medvirker til at vedligeholde et vandløbs naturtilstand! Formålet med vandløbene blev defineret til, at de skulle aflede vand fra dyrkningsområderne. Denne rettighed har landbruget forstået at opretholde selv i den nyeste vandløbslov fra 1985, som er den første vandløbslov, som tager hensyn til natur og miljø over for landbrugets behov for vandafledning; - vandafledning skal ske under hensynstagen til natur og miljø. Den væsentligste vandløbsvedligeholdelse, som en vandløbsadministration skal foretage gratis for landbrugsinteresserne er grødeskæring. Grøde er planter i vandløbene, der ofte i sommermånederne vokser så kraftigt, at der bliver behov for at afskære væksten, så vandstanden ikke bliver så høj, at der opstår risiko for oversvømmelse af nærliggende dyrkningsområder kort før høststart i august. Selve fjernelsen af grøden fortages på tre forskellige måder: 1) I de store, brede og dybe vandløb kan der med fordel benyttes grødeskæringsbåde, der foran har en klippemekanisme, der afskærer planterne lige over vandløbsbunden. De løsskårne planter driver så med strømmen ned af vandløbene, indtil de kan opsamles og fjernes ved en grødespærring. 2) Der kan i mindre vandløb anvendes en såkaldt mejekurv (traktorbåren), der er en klippemekanisme, som føres langs vandløbet bund, hvorved grøden afklippes og lægges op på den ene vandløbsbred; - herfra skal den fjernes eller spredes i et tyndt lag over de tilstødende marker. Ulempen ved anvendelse af mejekurv er at få fordelt arbejdet på begge vandløbsbredder fra år til år, samt ikke mindst at jordejerne tidligere mange steder har forsøgt krævet, at der blev skåret mere end helt ned til bunden, hvorved vandløbet efterhånden er blevet både dybere og bredere, end det må være ifølge vandløbsregulativet (det lokale regelsæt vedtaget for et vandløb). 3) Den mest skånsomme grødeskæring foregår ved, at en arbejder i waders går modstrøms op i de mindre vandløb, mens der skæres en snoet strømrende med en le (evt. en motorle). Også her skal den afskårne grøde opsamles og fjernes eller udbringes på de vandløbsnære marker. Denne metode

4 4 efterlader grøderester i siderne, som er gode skjulesteder for vandløbets fisk og smådyr, samtidig med at vandet kan afledes ned gennem en strømrende i vandløbet. I alle vandløbsregulativer er der gjort meget ud af beskrivelsen af vandløbsvedligeholdelsen. Igangsættelse af grødeskæring kan foregå ud fra tre forskellige principper eller en kombination af disse: 1) I mange af de gamle regulativer, som ofte gælder endnu især i mindre vandløb, skal der skæres grøde i faste terminer en eller to gange årligt. Det betyder, at grødeskæringen skal foregå i en (eller to) forudbestemte terminer; d.v.s efter at en bestemt dato er passeret. Dette er en rigid og tåbelig måde at foretage grødeskæring på, da der er stor forskel på grødevæksten og nedbørsforholdene i de forskellige år og vækstsæsoner. Bare fordi at en dato er passeret, er der ingen grund til at anvende offentlige midler på at igangsætte en dyr og unødvendig grødeskæring, hvis der kun er lidt grøde tilstede i et vandløb, og altså ingen umiddelbar risiko for oversvømmelse af markerne. 2) I mange nyere regulativer har man fravalgt faste terminer, og i stedet anvendt behovsbestemt grødeskæring. Det betyder, at en vandløbsadministration, der jo forventes at have stort lokalkendskab til sine vandløb, løbene holder nøje øje med vandløbenes særlige problemområder, d.v.s der hvor erfaringen siger, at det er steder, hvor oversvømmelse af markerne er mest sandsynligt forekommende. Det er så her, at man sætter grødeskæringen i gang, når behovet viser sig. Det er en rigtig god måde at administrere vedligeholdelsen på, så man ikke hovedløst brænder offentlige midler af, når det ikke er nødvendigt. 3) Metode 2) kan optimeres ved at anvende såkaldte Q/h-kurver. Det sker gennem en elektronisk overvågning ved opsætning af automatiske vandstandsmålere ved et vandløbs risikoområder. Med data herfra kan man løbene beregne vandløbets samlede vandføring (Q), som afhænger af den målte lokale vandstand (h), når vandløbets tre parametre bundbredde, bunddybde og anlæg kendes. Sammenhængen mellem vandstand og vandføring afhænger desuden også af vandløbets grødemængde. Dette kan så via forskellige Edb-programmer omsætte til sandsynlig oversvømmelsesrisiko, hvorefter grødeskæringen kan igangsættes, præcist hvor der er et behov. Konkluderende kan det siges, at jo mere man roder i et vandløb, jo ringere bliver vandløbets naturog miljøforhold. Det betyder, at det er naturskadeligt at overdrive vandløbsvedligeholdelsen, hvilket igen medfører forringelse af levemuligheder i vandløbet for både fisk, planter og smådyr. Hovedregelen er altså, at man skal undgå at grødeskære eller foretage anden unødvendig vandløbsvedligeholdelse, så som at kantafrette og fjerne træer og buske langs vandløbet. Vandløbsloven forbyder al vandløbsvedligeholdelse uden for vandløbets såkaldte regulativmæssige profil. Denne udgøres af vandløbets bundbredde og bundens dybde målt i meter over havniveau samt vandløbets anlæg, som er hældningen af sidernes skråning mellem jordoverfladen og vandløbsbunden. Så hvis en opmåling viser, at et vandløb er for dybt og/eller for bredt, så må det

5 5 ikke vedligeholdes, da vandløbsprofilet allerede er overholdt. Alle disse parametre skal være medtaget i vandløbsregulativet, og vandløbsmyndigheden er ansvarlig for at loven overholdes. Hvis der er tvivl om vandløbsprofilets størrelse, kan man bede vandløbsmyndigheden om at opmåle vandløbet, så man får vished for om regulativet er overholdt eller ej. Alle disse forhold har man haft kendskab til i alle vandløbsadministrationer gennem mange år. Amterne var de faglige fyrtårne, som kommunerne lænede sig op ad, men efter amternes nedlæggelse er også amtsvandløbene overgået til de kommunale vandløbsadministrationer, hvilket mange steder er en både arbejds- og økonomimæssig meget tung opgave at løfte, især her i en vedvarende nedskæringsperiode for både arbejdskraft og offentligt forbrug. I amternes tid var det ikke ualmindeligt at høre både politikere og embedsmænd omtale vandløbsvedligeholdelse som en skjult landbrugsstøtte. Der er min og mange andre vandløbskyndiges opfattelse, at der ikke er tvivl om, at med fjernelsen af virkemidlet vandløbsvedligeholdelse fra vandrådenes værktøjskasse, så bliver det endda rigtig meget svært at få opfyldt målene i Vandmiljøplan II, som nedsættelsen af vandrådene skulle være primus motor i. En anden forringelse af mulighederne for at opfylde planerne er ændringen af VKO-regeringens vedtagelse af indførelse af 10 m dyrkningsfrie bræmmer langs alle naturlige vandløb. Her har den nye miljøminister samtidigt med nedsættelsen af vandrådene udmeldt, at en 5 m zone er tilstrækkelig. Hvem sagde overgivelse på landbrugets betingelser? Det er vigtigt at pointere, at vandløbsvedligeholdelse/grødeskæring altså desværre ikke blev et af de virkemidler, som vandrådene kan benytte i forbedringen af vandløbenes biodiversitet. At det er medtaget her i så mange detaljer skyldes, at arbejdet i vandrådene giver god mulighed for dialog med vandløbsmyndighederne og interesseorganisationerne. Her igennem skabes der mulighed for at påvirke både vandløbsmyndighederne og organisationerne, og da det er vandløbsmyndighederne som er ansvarlig for vandløbenes vedligeholdelse, så vil en god dialog, hvor DN s holdninger angående vandløbsvedligeholdelse bliver drøftet, måske på sigt åbne for at vandløbsmyndighederne ændrer og/eller begrænser vandløbsvedligeholdelsen til fordel for vandløbenes miljøtilstand og derved forbedrer levestederne for fisk, planter og smådyr. Vandrådenes virkemidler. Virkemidlerne, som er udmeldt af miljøministeren, er opdelt i 5 overordnede kategorier: 1) Mindre restaureringer 2) Større restaureringer 3) Åbning af rørlægninger 4) Fjernelse af spærringer 5) Etablering af okkerrenseanlæg Virkemidlerne er i skemaer detaljeret i pris i kr. pr. km for type 1, type 2 og type 3 vandløb. Typeinddelingen refererer til vandløbsbredder på henholdsvis 0 2 m, 2 10 m og mere end 10 m.

6 6 Det er meningen, at vandrådene skal benytte skemaerne til at vurdere, hvor samfundet prismæssigt opnår de største forbedringer gennem anvendelse af de fem virkemidler. De fem virkemidler er alle sammen udmærkede værktøjer på hver deres vis til at opnå en eller flere forbedringer frem mod en god økologisk tilstand for vandløbene. Men de enkelte vandråd har fået tildelt en afmålt økonomisk ramme til indfrielse af et fastlagt indsatsniveau i hvert enkelt vandråd. Indsatsniveauet er beskrevet f.eks. som mindst at sikre god tilstand på x km ud af ca. x km risikovandløb, herunder at fjerne x antal spærringer og lave x antal okkerindsatser. Der henvises til udleverede kort, som viser risikostrækninger, hvor indsatsen skal målrettes. DN s anbefalinger til anvendelse af virkemidlerne. Det bliver hurtigt tydeligt, at den udmeldte økonomiske ramme ganske hurtigt kan blive opbrugt, hvis et vandråd vælger at benytte de dyreste virkemidler i skemaerne. Som i så mange andre sammenhænge vil det være en god ide at forsøge at få så meget biodiversitet for pengene som muligt. Altså være selektiv, når indsatsområderne skal beskrives. Miljøministeriet forventer, at indsatser vælges omkostningseffektivt, så der opnås flest mulige km med god økologisk tilstand. Desuden er der en forventning til, at vandrådene når flere end de udmeldte antal km. Opgaven i det enkelte vandråd bliver derfor at foretage positive tilvalg af vandløbsstrækninger, hvor indsatsen foreslås igangsat, samtidig med at der er andre vandløbsstrækninger, der skal frasorteres; - altså hvor der skal foretages fravalg. Kriterier for tilvalg af vandløbsstrækninger: Vandløb med størst potentiale for god tilstand prioriteres først, evt. med udgangspunkt i regionplanernes målsætninger (A1 -> B1 -> B2 -> B3 -> C). Vandløb, hvor der er foretaget habitatudpegning Kriterier for fravalg af vandløbsstrækninger: Små vandløb (< 2m) med dårligt fald (> 0,5 promille). Spildevandspåvirkede vandløb (afventer gennemførelse af spildevandsindsats). Vandløb med okkerbelastning (der skal dog vælges x antal okkerprojekter jf. opdrag). Vandløb, der sommerudtørrer. Principper for udvælgelse af lokaliteter, hvor spærringer foreslås fjernet: Spærringer i vandløb, hvor andre virkemidler også foreslås, prioriteres højest. Spærringer, hvor der er fri passage nedstrøms og hvor flest mulige km kan åbnes opstrøms. Spærringstyper: Styrt efter vejoverkørsler og rørunderføringer, samt anlagte trappestyrt i regulerede vandløb. Indsatser og spærringer udpeget til gennemførelse i Vandplan I bør nedprioriteres i Vandplan II, da de forventes at færdiggøres gennem Vandplan I.

7 7 Afsluttende konklussioner. Jeg anbefaler at DN s repræsentanter i vandrådene positivt forsøger at indgå i et konstruktivt samarbejde med rådenes øvrige medlemmer. Dette må dog ikke ske ved at tilsidesætte DN s holdninger og meninger til beskyttelse af naturværdierne i og langs de danske vandløb. Sørg derfor for at DN s interesser bliver fremdraget og drøftet, da det er vigtigt, at de kan genfindes i vandrådenes referater senere hen. Vær aktive og velforberedte i møderne, så DN fremstår som den seriøse medspiller til at forbedre de fysiske forhold i vore vandløb, som vores organisation både fagligt og medlemsstyrkemæssigt fortjener. Husk, at du altid kan få råd og vejledning i DN s Sekretariat, hvor Henning Mørk Jørgensen varetager vandrådenes område. Hav tillid til at vandløbsmyndighederne er professionelle nok til kun at anvende vandløbsfaglige og lovfaglige argumenter. Myndighederne har ingen særinteresser at forfægte, men de er som offentlig myndighed underlagt økonomiske begrænsninger, som det er nødvendigt at tage hensyn til. Et godt forhold til vandløbsmyndigheden er guld værd for det fortsatte samarbejde også i andre naturfaglige sammenhænge. Vær opmærksom på, at der næppe under arbejdet i vandrådene bliver sat spørgsmål til afstemning, men at mødeledelsen (vandløbsmyndigheden) forsøger at nå frem til en konsensus, som kan tilfredsstille alle eller flest mulige medlemmer. Skulle der alligevel opstå kontroverser mellem medlemmer med forskellige holdninger, så bevar fatningen og lad fornuften råde. I den sidste ende er der mulighed for at få mindretalsudtalelser inkluderet i det afsluttende forslag til indsatsprogram, som skal fremsendes til Miljøministeriet; - men husk forinden at tage kontakt til DN s Sekretariat for at blive rådgivet herom! Tønder, den 21. maj 2014 Søren Eller

Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning

Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning Konference om fremtidens vandråd og vandplanlægning Vingsted Centret den 30. oktober 2014 Erfaringer fra vandrådsarbejde: Danmarks Naturfredningsforening v/søren Eller, formand for DN s Tønder afdeling

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Fra sekretariatet: 13. Søren Lunde Esbjerg Kommune 14. Thomas Winther Jepsen Esbjerg Kommune 15. Dorrit Grytter Esbjerg kommune

Fra sekretariatet: 13. Søren Lunde Esbjerg Kommune 14. Thomas Winther Jepsen Esbjerg Kommune 15. Dorrit Grytter Esbjerg kommune Til vandrådsmedlemmer og - suppleanter Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 30. april 2014 Sags id 14/1030 Sags id Sagsbehandler Dorrit Grytter Telefon direkte 76 16

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

REFERAT. Mødedato 31. marts 2014 kl. 18.30 21.00. Vandråd Kattegat Skagerrak. Møllehuset, Skovalleen 45, Frederikshavn

REFERAT. Mødedato 31. marts 2014 kl. 18.30 21.00. Vandråd Kattegat Skagerrak. Møllehuset, Skovalleen 45, Frederikshavn REFERAT Dato: 8. april 2014 Mødedato 31. marts 2014 kl. 18.30 21.00 Sagsnummer: 13/20752 Dok.nr.: 67115/14 Emne Vandråd Kattegat Skagerrak Sted Møllehuset, Skovalleen 45, Frederikshavn Deltagere Arne Jensen,

Læs mere

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer

Dagsorden. Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer Dagsorden Velkomst Status for foreningens aktiviteter og planer v. Knud Erich Thonke Danske Vandløb; v. Lars Palle Kaffepause Ret og pligt som bredejer; v. Erik Blegmand, Gefion Dok. og indberetning af

Læs mere

Ekskursion og 3. vandrådsmøde i DSØ den 18. juni 2014.

Ekskursion og 3. vandrådsmøde i DSØ den 18. juni 2014. Ekskursion og 3. vandrådsmøde i DSØ den 18. juni 2014. Resumé fra vandløbsekskursion til Stokkebækken og Hørup Å samt referat fra 3. vandrådsmøde i hovedvandopland Det Sydfynske Øhav afholdt på Svendborg

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Jens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening

Jens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening Referat Forum Vandråd for Limfjorden Tid 14.april 2014, 16.00 19.00 Sted Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 12-14, 7800 Skive. Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som

Læs mere

Referat fra 3. vandrådsmøde i Vandråd Nissum Fjord 27. maj 2014

Referat fra 3. vandrådsmøde i Vandråd Nissum Fjord 27. maj 2014 Side 1/5 Til Vandråd Nissum Fjord Dato: 04-06-2014 Sagsnr.: 09.00.06-A30-1-14 Henv. til: Mads Nedergaard Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7822 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk www.holstebro.dk

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014 BILAG 3 af 12.8.2014 Organisationernes bemærkninger til forslag til indsatsprogram De enkelte organisationer, der er repræsenteret i vandrådet, har haft mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget

Læs mere

KØGE BUGT Vandråd 2017

KØGE BUGT Vandråd 2017 KØGE BUGT Vandråd 2017 10. August 2017 SOLRØD KOMMUNE OG NIRAS Velkomst Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS 2 Dagsorden Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS. Godkendelse af dagsorden. Kort evaluering

Læs mere

Velkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,

Læs mere

Vandrådets medlemmer og suppleanter Vidå-Kruså opland. Referat af 4. vandrådsmøde for Vidå-Kruså Hovedopland 4.1

Vandrådets medlemmer og suppleanter Vidå-Kruså opland. Referat af 4. vandrådsmøde for Vidå-Kruså Hovedopland 4.1 Vandrådets medlemmer og suppleanter Vidå-Kruså opland Miljø og Natur Direkte tlf.: 74928135 Mail: toralb@toender.dk Sags id.: 09.00.06-P17-8-14 10-07-2014 Referat af 4. vandrådsmøde for Vidå-Kruså Hovedopland

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,

Læs mere

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune. Bentl Til medlemmerne af Vandråd Djursland Byg og Miljø Dato: 04. marts 2014 Reference: Lotta Sandsgaard Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: lds@norddjurs.dk Journalnr.: 14/5317 Referat fra første møde

Læs mere

Vandområdeplaner 2015-2021 Vandråd, kommunale forslag & lokal inddragelse

Vandområdeplaner 2015-2021 Vandråd, kommunale forslag & lokal inddragelse Vandområdeplaner 2015-2021 Vandråd, kommunale forslag & lokal inddragelse Møderække: 22. april 2014 kl. 16-18.30 20. maj kl. 15.30-18.30 26. juni kl. 15.30-18.30 19. august kl. 15.30 18.30 Dagsorden Præsentation

Læs mere

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder

Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Processen i Vandrådene

Processen i Vandrådene Processen i Vandrådene Hvordan foregik den og hvad kan vi lære? Anne-Kristine Lauridsen trla@kolding.dk Vandrådet for Lillebælt - Jylland Rammer Plan Proces Det videre perspektiv Vandrådsarbejdets faglige

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Grønt Dialogforum 2. oktober 2017

Grønt Dialogforum 2. oktober 2017 Grønt Dialogforum 2. oktober 2017 Dagsordenspunkt 3: Orientering og drøftelse af forslag til projekter under Grøn Ordning Politik for grøn ordning Grøn ordning blev oprettet i 2009 med det formål at fremme

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / )

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / ) Pixi-udgave af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Indhold Afsnit Indhold A. Indledning B. Redegørelse for grundlaget for fællesregulativet C. Konsekvenser

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Mødereferat 3. vandrådsmøde Mødeleder: Jørgen Jørgensen Referent: Hanne Stadsgaard Jensen Deltagerliste: Se dokumentets sidste side Dato: 12.06.2014 Varighed:

Læs mere

Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode 2015-2021 Aarhus Kommune har udarbejdet forslag til indsatsprogram for de fysiske forhold i vandløbene. Det er sket under inddragelse af vandrådene

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

Solrød Kommune Sekretariatsbistand Vandråd - Køge Bugt - Solrød Kommune 4. møde i Køge Bugt Vandråd

Solrød Kommune Sekretariatsbistand Vandråd - Køge Bugt - Solrød Kommune 4. møde i Køge Bugt Vandråd 21. september 2017 Beslutningsreferat Solrød Kommune Sekretariatsbistand Vandråd - Køge Bugt - Solrød Kommune 4. møde i Køge Bugt Vandråd Projekt nr.: 228462 Dokument nr.: 1225300658 Version 1 Mødetid/-sted:

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Mødereferat 2. vandrådsmøde Mødeleder: Jørgen Jørgensen Referent: Hanne Stadsgaard Jensen Deltagerliste: Se dokumentets sidste side Dato: 24.04.2014 Varighed:

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune

Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune Mødet blev holdt den 25. marts 2015 i kantinen ved Landbrugsrådgivning Syd. Mødedeltagere i forhold til vedlagte liste. Ole Hansen

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb Den 22. maj 2013 Møde i dialogforum for vandløb d. 8. april 2013 om forslag til fællesregulativ for de offentlige vandløb. Mødet blev holdt for at afklare uenigheder mellem administrationen og kommunens

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune REBILD KOMMUNE Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune December 2015 Indledning Der er flere vandløb i Rebild Kommune hvor den manuelle grødeskæring

Læs mere

M0devirksomheden har været en anelse over det normale med.

M0devirksomheden har været en anelse over det normale med. Bestyrelsens beretning. Året 2013 var et ret godt år for vandrådet i Middelfart Kommune - vi fik styr på nogle samarbejdsproblemer og andre væsentlige ting og det har gjort vores arbejde lidt lettere.

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb.

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb. Tølløse den 12. marts 2012. Til Borgmester, Søren Kjærsgaard Vedrørende Klima- og Miljøudvalgsformand, John Harpøth s beslutning om oprensning af Tuse Å på en 300 meter lang strækning af hovedløbet fra

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm Svendborg og Nyborg N120: Skove og søer syd for Brahetrolleborg Svendborg og FaaborgMidtfyn

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Gennemgang af indkomne kommentarer til udkast til indsatsplan v. Niklas Jensen Der er indkommet fire forslag til indsatsplan;

Gennemgang af indkomne kommentarer til udkast til indsatsplan v. Niklas Jensen Der er indkommet fire forslag til indsatsplan; MØDEDATO 24. JUNI 2014 MØDEREFERAT TREDJE MØDE I VANDRÅDET DATO 25. juni 2014 SAGS NR. 326-2014-89438 KOPI TIL VANDRÅDETS MEDLEMMER, ODSHERRED, HOLBÆK, SORØ, RINGSTED OG SLAGELSE KOMMUNER, PH.D STUDERENDE

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1 Til Høringsberettigede 28-06-2016 Sagsnummer.: 16/18937 Sagstype: KLE: 06.02.10 Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: 87 53 54 10 Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Spærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup.

Spærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup. HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Fjernelse af spærring ODE-708 i Hellerup Å. Faaborg-Midtfyn Kommune har 1. marts 2017 søgt om godkendelse til, at regulere Hellerup Å i st. 5.711

Læs mere

Sekretariat Jens Lauritzen, Formand for Limfjordsrådet Jens Chr. Golding, Næstformand for Limfjordsrådet

Sekretariat Jens Lauritzen, Formand for Limfjordsrådet Jens Chr. Golding, Næstformand for Limfjordsrådet Referat Forum Vandrådsmøde Vandrådsarbejdet 2017 Tid 17. maj 2017 Introduktion til it-værktøj 17.00 18.00 Ordinært møde 18.00 21.00 Sted Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, Mødelokale 157 og 158 Sekretariat:

Læs mere

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ

Læs mere

Vandløbsregulativer - ordbog

Vandløbsregulativer - ordbog Vandløbsregulativer - ordbog Vandløbsregulativ Et vandløbsregulativ danner administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb og er et retsgyldigt dokument for vandløbet. Et vandløbsregulativ beskrives

Læs mere

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur

GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer

Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Bemærkninger fra vandrådsmedlemmer til Forslag til indsatsprogram for hovedvandopland Lillebælt/Fyn Organisation Bemærkning Kommunernes kommentarer Dansk Ornitologisk Forening En lille hurtig besked om

Læs mere

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring). Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum

Læs mere

Femte møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Femte møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Femte møde i vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord Onsdag den 11. oktober 2017 kl. 15:00 21:30 Søndermølle, Vinkelvej 40, 8800 e: Organisation Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve. Per Aarsleff Industriholmen 2 DK-2650 Hvidovre Att: Cathrine Engstrøm

Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve. Per Aarsleff Industriholmen 2 DK-2650 Hvidovre Att: Cathrine Engstrøm Greve Kommune Teknik & Miljø Per Aarsleff Industriholmen 2 DK-2650 Hvidovre Att: Cathrine Engstrøm Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dato: 1. juli 2014 Tilladelse

Læs mere

Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune. Referat fra 22. møde i Grønt Råd den 28. april 2014

Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune. Referat fra 22. møde i Grønt Råd den 28. april 2014 TEKNIK & MILJØ Natur & Park Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 13/49615 Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune Kontaktperson: Per Hasager Johansen Dir. Tlf.: 79 96 62 58 E-mail: pj@vejenkom.dk Referat fra 22.

Læs mere

Valg af repræsentanter til Vandråd Limfjorden

Valg af repræsentanter til Vandråd Limfjorden Valg af repræsentanter til Vandråd Limfjorden På forespørgsel fra Sekretariatskommunen i Randers Fjord oplandet har Naturstyrelsen oplyst: Hver enkelt organisation kan kun være repræsenteret med ét medlem,

Læs mere

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret april 2004 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

TMC - Natur og Miljø

TMC - Natur og Miljø NOTAT TMC - Natur og Miljø 19-11-2015 Administration af vandløbsloven I brev af 4. november 2015 fra Miljø- og Fødevareministeren rettes der en generel henvendelse til alle landets kommuner om, at være

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning

restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning www.envidan.dk indhold /1/ /2/ /3/ Indledning Baggrund /2.1/ Et effektivt, billigt og naturligt virkemiddel Metoder /3.1/ Passive metoder Lad de

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere