DN s rolle i vandrådene.

Transkript

1 Tønder Afdeling v/ formand Søren Eller Leosalle 26, 6270 Tønder Tlf mobil Privat DN- DN s rolle i vandrådene. Notat til DN s vandrådsrepræsentanter. Dette notat er udarbejdet af ovenstående, Søren Eller, på grundlag af mine erfaringer fra de første 3 møder i vandrådene for hovedopland 4.1 Vidå/Kruså samt hovedvandopland 1.10 Vadehavet, hvortil jeg i begge vandråd er udpeget af Danmarks Naturfredningsforening som foreningens repræsentant. Det er vigtigt at pointere, at det er mine helt personlige holdninger, som udtrykkes i notatet. Mine holdninger og erfaringer er dog er blevet bekræftet efter en drøftelse om DN s rolle i vandrådene i Samråd Sydjylland den 14. maj 2014, hvor DN s repræsentant i vandrådet for hovedopland 1.11 Lillebælt Jylland også var til stede. Jeg er opmærksom på, at der er gået et intenst udvalgsarbejde forud i Miljøministeriets Vandløbsforums Arbejdsgruppe 3, hvori havbiolog Henning Mørk Jørgensen fra DN s Sekretariat har deltaget for at fremme DN s officielle holdinger og meninger i arbejdsgruppen, som har haft til opgave med udgangspunkt i forskningsarbejde fra Nationalt Center for Miljø og Energi at komme med en rangering og anbefaling af de virkemidler, som vandrådene skal anvende til forbedring af de fysiske forhold i de danske vandløb. Min baggrund for at udtale mig i vandrådssammenhæng er følgende: Jeg er cand. Scient. i naturgeografi og har arbejdet i Vandløbsafdelingen i Sønderjyllands Amt gennem ca. 14 år. Her var jeg ansvarlig for revisionen af vandløbsregulativerne for de sønderjyske amtsvandløb; - en opgave jeg nåede at færdiggøre i amtets levetid. Desuden var jeg i en årrække vandløbskommiteret og bestyrelsesmedlem i de danske amters efteruddannelsesforening DAVID. Her var jeg i en længere periode ansvarlig for udbydelsen af fagrelevante kurser for amternes sagsbehandlere på vandløbsområdet. - Jeg har været aktiv i DN siden 1983 både som næstformand i Tønder afd. og samrådsformand for Samråd Sønderjylland og siden samråd Sydjylland. I en årrække var jeg medlem af organisationsudvalget, og jeg har siden 2001 været formand for DN s Tønder afdeling. Vandrådenes kommissorium. Som det måtte være DN s vandrådsrepræsentanter bekendt bl.a. efter temadagen i Vejle den 29. marts i år, så har miljøministeren nedsat lokale vandråd for de 23 hovedoplande, som landet er inddelt i. I hvert vandråd kan der max. være højest 20 medlemmer, som kommer fra 1) relevante landsdækkende erhvervsorganisationer, 2) fra landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og 3) lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand. Ingen organisation eller forening kan være repræsenteret i et vandråd med mere end 1 medlem. Arbejdet i vandrådene skal være færdiggjort og rapporteret til Miljøministeriet som et forslag til et indsatsprogram for det enkelte hovedvandopland senest den 7. oktober 2014; - det er altså en intensiv arbejdsindsats, der kræves i hvert enkelt vandråd. Opgaven i vandrådene er meget kort sagt, at der gennem anvendelsen af de udmeldte virkemidler skal opnås en forbedring af vandkvaliteten og biodiversiteten i de danske vandløb, så de samtidig på tre områder opnår en god økologisk tilstand. De tre områder er: Fiskene i vandløbet planterne i vandløbet smådyrsfaunaen (vandløbsinsekter) i vandløbet. At opnå en god økologisk tilstand på

2 2 alle tre parametre samtidigt er med de virkemidler, der stilles til rådighed, noget som selv mange kommunale vandløbsadministrationer og de fleste vandløbseksperter sætter et stort spørgsmålstegn ved. Ikke mindst p.g.a. at det i sidste time blev bestemt at udtage det ellers stærkeste virkemiddel i værktøjskassen til forbedring af vandløbene: Vandløbsvedligeholdelsen. - Årsagen hertil skal søges i, at partiet SF umiddelbart før igangsættelsen af vandrådenes arbejde valgte at udtræde af regeringen, således at miljøminister Ida Auken blev erstattet af socialdemokraten Kirsten Brosbøl, der ikke formåede at stå fast over for landbruget med fastholdelse af dette allervæsentligste virkemiddel til forbedring af de fysiske forhold i de danske vandløb. Det positive ved arbejdet i vandrådene. Det er f.eks. gennem nedsættelse af grønne brugerråd og skovbrugerråd en almindelig erfaring, at det altid er positiv at sætte forskellige legitime interesser sammen for at drøfte både enigheder og uenigheder om - for vandrådenes vedkommende benyttelse og beskyttelse af vore vandløb. Rigtig mange gamle fordomme viser sig ofte at være stærkt overdrevne, når man taler sammen i respekt for hinandens interesser. Også bare det at sidde over for hinanden og lytte til hinandens argumenter er befordrende for samarbejdsklimaet. - Personlig har jeg selv allerede været udsat for at en landbrugsrepræsentant mente at DN gerne så al vandløbsvedligeholdelse stoppet. Stor var vedkommendes forbavselse, da jeg stærkt pointerede, at vi i DN klart så et behov for, at der på udvalgte steder blev foretaget vandløbsvedligeholdelse for at undgå oversvømmelser og derved ødelæggelser af samfundsværdier. Så det gamle mundheld dialog fremmer forståelsen er også i vandrådene en vigtig erfaring. Det negative ved arbejdet i vandrådene. DN og de andre landsdækkende Ngo er har fra starten i formentlig alle vandråd været i stærkt mindretal grundet den føromtalte mulighed for at blive medlem af et vandråd. DN s modpart, som udgøres af organisationer og foreninger knyttet til landbrugsfaglige formål, er i klart flertal, da landbruget ud over Landbrug og Fødevarer samt det nye Bæredygtigt Landbrug har forstået at organisere sig i mindre, lokale interessegrupper som f.eks. vandløbslaug og dige- og pumpelag. Desuden indgår der i de fleste vandråd forskellige særinteresser som f.eks. Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Kloakmestre og Foreningen af Danske Vandværker, der hver på deres område forfægter egne snævre særinteresser. Endelig er der forskellige lokale foreninger, der er knyttet til særlige brugerinteresser ved vandløbene. Her tænkes f.eks. på Danmarks Sportsfiskerforbund og dens medlemsorganisationer (de enkelte lokale Sportsfiskerforeninger) samt lokale Roklubber og Dambrugssammenslutninger. Disse sidstnævnte medlemmers interesse i vandløbene er ikke altid sammenfaldende med DN s forsøg på at forbedre naturog miljøforholdene i og omkring vandløbene. Som eksempel på denne demokratiske skævvridning i vandrådene kan oplyses, at der i de to vandråd med henholdsvis 15 og 16 medlemmer (selv om der kunne være op til 20 medlemmer pr. vandråd!), som jeg repræsenterer DN i, sidder henholdsvis 5 og 7 medlemmer med udprægede landbrugsinteresser mod kun 3 medlemmer med generelle naturog miljøinteresser; - her tænkes på

3 3 DOF, Friluftrådet og DN. - I Vandråd Vadehavet blev det oplyst, at DN s afdeling i Esbjerg havde forsøgt at blive optaget som lokal organisation, men var blevet afvist, da DN i forvejen er repræsenteret som landsdækkende miljøorganisation. Det ville ellers have været en stor hjælp for DN s interesser i dette vandråd, hvis der også kunne have siddet lokale DN ere med det derved meget større kendskab til netop de lokale vandløb. Dette kan sættes i perspektiv ved, at der i Vandråd Vadehavet indgår vandløb fra hele 10 forskellige kommuner, hvoraf jeg kun er så heldig - qua min fortid i Sønderjyllands Amt - at have et større lokalkendskab til 5 af disse kommuners vandløb. Et andet og meget vigtigere negativt aspekt for arbejdet i vandrådene med at forbedre vandløbenes naturog miljøforhold er fjernelsen i allersidste time af virkemidlet Vandløbsvedligeholdelse. Hvorfor forringes muligheden for vandløbsforbedringer ved at fjerne virkemidlet vandløbsvedligeholdelse? Siden den første vandløbslov så dagens lys tilbage i midten af 1900-tallet har det været lovfæstet at man for landbrugets skyld skulle foretage offentligt betalt vandløbsvedligeholdelse, som er et indgreb, der så absolut ikke medvirker til at vedligeholde et vandløbs naturtilstand! Formålet med vandløbene blev defineret til, at de skulle aflede vand fra dyrkningsområderne. Denne rettighed har landbruget forstået at opretholde selv i den nyeste vandløbslov fra 1985, som er den første vandløbslov, som tager hensyn til natur og miljø over for landbrugets behov for vandafledning; - vandafledning skal ske under hensynstagen til natur og miljø. Den væsentligste vandløbsvedligeholdelse, som en vandløbsadministration skal foretage gratis for landbrugsinteresserne er grødeskæring. Grøde er planter i vandløbene, der ofte i sommermånederne vokser så kraftigt, at der bliver behov for at afskære væksten, så vandstanden ikke bliver så høj, at der opstår risiko for oversvømmelse af nærliggende dyrkningsområder kort før høststart i august. Selve fjernelsen af grøden fortages på tre forskellige måder: 1) I de store, brede og dybe vandløb kan der med fordel benyttes grødeskæringsbåde, der foran har en klippemekanisme, der afskærer planterne lige over vandløbsbunden. De løsskårne planter driver så med strømmen ned af vandløbene, indtil de kan opsamles og fjernes ved en grødespærring. 2) Der kan i mindre vandløb anvendes en såkaldt mejekurv (traktorbåren), der er en klippemekanisme, som føres langs vandløbet bund, hvorved grøden afklippes og lægges op på den ene vandløbsbred; - herfra skal den fjernes eller spredes i et tyndt lag over de tilstødende marker. Ulempen ved anvendelse af mejekurv er at få fordelt arbejdet på begge vandløbsbredder fra år til år, samt ikke mindst at jordejerne tidligere mange steder har forsøgt krævet, at der blev skåret mere end helt ned til bunden, hvorved vandløbet efterhånden er blevet både dybere og bredere, end det må være ifølge vandløbsregulativet (det lokale regelsæt vedtaget for et vandløb). 3) Den mest skånsomme grødeskæring foregår ved, at en arbejder i waders går modstrøms op i de mindre vandløb, mens der skæres en snoet strømrende med en le (evt. en motorle). Også her skal den afskårne grøde opsamles og fjernes eller udbringes på de vandløbsnære marker. Denne metode

4 4 efterlader grøderester i siderne, som er gode skjulesteder for vandløbets fisk og smådyr, samtidig med at vandet kan afledes ned gennem en strømrende i vandløbet. I alle vandløbsregulativer er der gjort meget ud af beskrivelsen af vandløbsvedligeholdelsen. Igangsættelse af grødeskæring kan foregå ud fra tre forskellige principper eller en kombination af disse: 1) I mange af de gamle regulativer, som ofte gælder endnu især i mindre vandløb, skal der skæres grøde i faste terminer en eller to gange årligt. Det betyder, at grødeskæringen skal foregå i en (eller to) forudbestemte terminer; d.v.s efter at en bestemt dato er passeret. Dette er en rigid og tåbelig måde at foretage grødeskæring på, da der er stor forskel på grødevæksten og nedbørsforholdene i de forskellige år og vækstsæsoner. Bare fordi at en dato er passeret, er der ingen grund til at anvende offentlige midler på at igangsætte en dyr og unødvendig grødeskæring, hvis der kun er lidt grøde tilstede i et vandløb, og altså ingen umiddelbar risiko for oversvømmelse af markerne. 2) I mange nyere regulativer har man fravalgt faste terminer, og i stedet anvendt behovsbestemt grødeskæring. Det betyder, at en vandløbsadministration, der jo forventes at have stort lokalkendskab til sine vandløb, løbene holder nøje øje med vandløbenes særlige problemområder, d.v.s der hvor erfaringen siger, at det er steder, hvor oversvømmelse af markerne er mest sandsynligt forekommende. Det er så her, at man sætter grødeskæringen i gang, når behovet viser sig. Det er en rigtig god måde at administrere vedligeholdelsen på, så man ikke hovedløst brænder offentlige midler af, når det ikke er nødvendigt. 3) Metode 2) kan optimeres ved at anvende såkaldte Q/h-kurver. Det sker gennem en elektronisk overvågning ved opsætning af automatiske vandstandsmålere ved et vandløbs risikoområder. Med data herfra kan man løbene beregne vandløbets samlede vandføring (Q), som afhænger af den målte lokale vandstand (h), når vandløbets tre parametre bundbredde, bunddybde og anlæg kendes. Sammenhængen mellem vandstand og vandføring afhænger desuden også af vandløbets grødemængde. Dette kan så via forskellige Edb-programmer omsætte til sandsynlig oversvømmelsesrisiko, hvorefter grødeskæringen kan igangsættes, præcist hvor der er et behov. Konkluderende kan det siges, at jo mere man roder i et vandløb, jo ringere bliver vandløbets naturog miljøforhold. Det betyder, at det er naturskadeligt at overdrive vandløbsvedligeholdelsen, hvilket igen medfører forringelse af levemuligheder i vandløbet for både fisk, planter og smådyr. Hovedregelen er altså, at man skal undgå at grødeskære eller foretage anden unødvendig vandløbsvedligeholdelse, så som at kantafrette og fjerne træer og buske langs vandløbet. Vandløbsloven forbyder al vandløbsvedligeholdelse uden for vandløbets såkaldte regulativmæssige profil. Denne udgøres af vandløbets bundbredde og bundens dybde målt i meter over havniveau samt vandløbets anlæg, som er hældningen af sidernes skråning mellem jordoverfladen og vandløbsbunden. Så hvis en opmåling viser, at et vandløb er for dybt og/eller for bredt, så må det

5 5 ikke vedligeholdes, da vandløbsprofilet allerede er overholdt. Alle disse parametre skal være medtaget i vandløbsregulativet, og vandløbsmyndigheden er ansvarlig for at loven overholdes. Hvis der er tvivl om vandløbsprofilets størrelse, kan man bede vandløbsmyndigheden om at opmåle vandløbet, så man får vished for om regulativet er overholdt eller ej. Alle disse forhold har man haft kendskab til i alle vandløbsadministrationer gennem mange år. Amterne var de faglige fyrtårne, som kommunerne lænede sig op ad, men efter amternes nedlæggelse er også amtsvandløbene overgået til de kommunale vandløbsadministrationer, hvilket mange steder er en både arbejds- og økonomimæssig meget tung opgave at løfte, især her i en vedvarende nedskæringsperiode for både arbejdskraft og offentligt forbrug. I amternes tid var det ikke ualmindeligt at høre både politikere og embedsmænd omtale vandløbsvedligeholdelse som en skjult landbrugsstøtte. Der er min og mange andre vandløbskyndiges opfattelse, at der ikke er tvivl om, at med fjernelsen af virkemidlet vandløbsvedligeholdelse fra vandrådenes værktøjskasse, så bliver det endda rigtig meget svært at få opfyldt målene i Vandmiljøplan II, som nedsættelsen af vandrådene skulle være primus motor i. En anden forringelse af mulighederne for at opfylde planerne er ændringen af VKO-regeringens vedtagelse af indførelse af 10 m dyrkningsfrie bræmmer langs alle naturlige vandløb. Her har den nye miljøminister samtidigt med nedsættelsen af vandrådene udmeldt, at en 5 m zone er tilstrækkelig. Hvem sagde overgivelse på landbrugets betingelser? Det er vigtigt at pointere, at vandløbsvedligeholdelse/grødeskæring altså desværre ikke blev et af de virkemidler, som vandrådene kan benytte i forbedringen af vandløbenes biodiversitet. At det er medtaget her i så mange detaljer skyldes, at arbejdet i vandrådene giver god mulighed for dialog med vandløbsmyndighederne og interesseorganisationerne. Her igennem skabes der mulighed for at påvirke både vandløbsmyndighederne og organisationerne, og da det er vandløbsmyndighederne som er ansvarlig for vandløbenes vedligeholdelse, så vil en god dialog, hvor DN s holdninger angående vandløbsvedligeholdelse bliver drøftet, måske på sigt åbne for at vandløbsmyndighederne ændrer og/eller begrænser vandløbsvedligeholdelsen til fordel for vandløbenes miljøtilstand og derved forbedrer levestederne for fisk, planter og smådyr. Vandrådenes virkemidler. Virkemidlerne, som er udmeldt af miljøministeren, er opdelt i 5 overordnede kategorier: 1) Mindre restaureringer 2) Større restaureringer 3) Åbning af rørlægninger 4) Fjernelse af spærringer 5) Etablering af okkerrenseanlæg Virkemidlerne er i skemaer detaljeret i pris i kr. pr. km for type 1, type 2 og type 3 vandløb. Typeinddelingen refererer til vandløbsbredder på henholdsvis 0 2 m, 2 10 m og mere end 10 m.

6 6 Det er meningen, at vandrådene skal benytte skemaerne til at vurdere, hvor samfundet prismæssigt opnår de største forbedringer gennem anvendelse af de fem virkemidler. De fem virkemidler er alle sammen udmærkede værktøjer på hver deres vis til at opnå en eller flere forbedringer frem mod en god økologisk tilstand for vandløbene. Men de enkelte vandråd har fået tildelt en afmålt økonomisk ramme til indfrielse af et fastlagt indsatsniveau i hvert enkelt vandråd. Indsatsniveauet er beskrevet f.eks. som mindst at sikre god tilstand på x km ud af ca. x km risikovandløb, herunder at fjerne x antal spærringer og lave x antal okkerindsatser. Der henvises til udleverede kort, som viser risikostrækninger, hvor indsatsen skal målrettes. DN s anbefalinger til anvendelse af virkemidlerne. Det bliver hurtigt tydeligt, at den udmeldte økonomiske ramme ganske hurtigt kan blive opbrugt, hvis et vandråd vælger at benytte de dyreste virkemidler i skemaerne. Som i så mange andre sammenhænge vil det være en god ide at forsøge at få så meget biodiversitet for pengene som muligt. Altså være selektiv, når indsatsområderne skal beskrives. Miljøministeriet forventer, at indsatser vælges omkostningseffektivt, så der opnås flest mulige km med god økologisk tilstand. Desuden er der en forventning til, at vandrådene når flere end de udmeldte antal km. Opgaven i det enkelte vandråd bliver derfor at foretage positive tilvalg af vandløbsstrækninger, hvor indsatsen foreslås igangsat, samtidig med at der er andre vandløbsstrækninger, der skal frasorteres; - altså hvor der skal foretages fravalg. Kriterier for tilvalg af vandløbsstrækninger: Vandløb med størst potentiale for god tilstand prioriteres først, evt. med udgangspunkt i regionplanernes målsætninger (A1 -> B1 -> B2 -> B3 -> C). Vandløb, hvor der er foretaget habitatudpegning Kriterier for fravalg af vandløbsstrækninger: Små vandløb (< 2m) med dårligt fald (> 0,5 promille). Spildevandspåvirkede vandløb (afventer gennemførelse af spildevandsindsats). Vandløb med okkerbelastning (der skal dog vælges x antal okkerprojekter jf. opdrag). Vandløb, der sommerudtørrer. Principper for udvælgelse af lokaliteter, hvor spærringer foreslås fjernet: Spærringer i vandløb, hvor andre virkemidler også foreslås, prioriteres højest. Spærringer, hvor der er fri passage nedstrøms og hvor flest mulige km kan åbnes opstrøms. Spærringstyper: Styrt efter vejoverkørsler og rørunderføringer, samt anlagte trappestyrt i regulerede vandløb. Indsatser og spærringer udpeget til gennemførelse i Vandplan I bør nedprioriteres i Vandplan II, da de forventes at færdiggøres gennem Vandplan I.

7 7 Afsluttende konklussioner. Jeg anbefaler at DN s repræsentanter i vandrådene positivt forsøger at indgå i et konstruktivt samarbejde med rådenes øvrige medlemmer. Dette må dog ikke ske ved at tilsidesætte DN s holdninger og meninger til beskyttelse af naturværdierne i og langs de danske vandløb. Sørg derfor for at DN s interesser bliver fremdraget og drøftet, da det er vigtigt, at de kan genfindes i vandrådenes referater senere hen. Vær aktive og velforberedte i møderne, så DN fremstår som den seriøse medspiller til at forbedre de fysiske forhold i vore vandløb, som vores organisation både fagligt og medlemsstyrkemæssigt fortjener. Husk, at du altid kan få råd og vejledning i DN s Sekretariat, hvor Henning Mørk Jørgensen varetager vandrådenes område. Hav tillid til at vandløbsmyndighederne er professionelle nok til kun at anvende vandløbsfaglige og lovfaglige argumenter. Myndighederne har ingen særinteresser at forfægte, men de er som offentlig myndighed underlagt økonomiske begrænsninger, som det er nødvendigt at tage hensyn til. Et godt forhold til vandløbsmyndigheden er guld værd for det fortsatte samarbejde også i andre naturfaglige sammenhænge. Vær opmærksom på, at der næppe under arbejdet i vandrådene bliver sat spørgsmål til afstemning, men at mødeledelsen (vandløbsmyndigheden) forsøger at nå frem til en konsensus, som kan tilfredsstille alle eller flest mulige medlemmer. Skulle der alligevel opstå kontroverser mellem medlemmer med forskellige holdninger, så bevar fatningen og lad fornuften råde. I den sidste ende er der mulighed for at få mindretalsudtalelser inkluderet i det afsluttende forslag til indsatsprogram, som skal fremsendes til Miljøministeriet; - men husk forinden at tage kontakt til DN s Sekretariat for at blive rådgivet herom! Tønder, den 21. maj 2014 Søren Eller