DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE"

Transkript

1 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 3-1 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 21 Anne Frøsig, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut COPENHAGEN 23

2 ISSN: (online version)

3 Forord Siden 1977 er der blevet foretaget rutinemæssige målinger af luftens indhold af allergirelevante pollen og sporer målingerne til hjælp ved diagnosticering af pollen- og skimmelsvampeallergi og behandling. I sæsonen udsendes resultaterne fra målingerne til offentligheden som Dagens Pollental og Skimmelsvampesporeniveauer. Fra starten af birkepollensæsonen udsendes endvidere varsler om de forventede pollenmængder i det kommende døgn, hvilket er en hjælp til mennesker med allergi, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler som fx. justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. Der udarbejdes varsler for birk, græs og bynke. Denne årsrapport beskriver, hvordan målingerne af luftens indhold af pollen og sporer rutinemæssigt foretages, hvordan sæsonen 21 forløb for de vigtigste pollen- og skimmelsvampeslægter samt hvorledes resultaterne offentliggøres til befolkningen. Den forgangne pollensæson var karakteriseret ved at være kraftigere end normalt for alle allergirelevante pollen undtagen elm. Birkepollensæsonen var for andet år i træk endog meget kraftig, hvilket ikke var forventet pga. dens toårige cyklus. For både el og græs blev der registreret mere end dobbelt så mange pollen som normalt. Vi håber, at denne rapport kan bidrage med information, som må komme den enkelte læser til gavn. Med venlig hilsen Anne Frøsig cand. scient. Miljøafdelingen Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen cand. scient. Forsknings- og Udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske Institut

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Metodik 3 3. Offentliggørelse Pollental, pollenvarsel og skimmelsvampeniveau Offentliggørelse på Internettet 6 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet Forskning m.m Rådgivning 7 5. Analyse af pollensæsonen Sæsonen 2 - kort gennemgang El Hassel Elm Birk Græs Bynke Analyse af sporesæsonen Alternaria Cladosporium Referencer 3 Appendix 31 Appendix 1. Pollenkurver for København og Viborg, sæsonen Forsidefotografi: Blomstrende græs (Phleum Pratense, Timothy græs). (ALK-Abelló Danmark) 2

5 1. Indledning I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (AAF). Målingerne foretages i dag af Miljøafdelingen, AAF, i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Endvidere varetager Viborg-Kjellerup Sygehus opsamling af prøver, samt fremstilling og afsendelse af præparater til DMI for stationen i Viborg. Pollenallergi er almindelig i befolkningen og menes at være i stigning. I en undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 1% af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft allergisk snue på bestemte årstider (høfeber), mens tilsvarende tal lå på 6,4% i 1987 (Keiding, 1997). I en nyere undersøgelse for København er der vist en signifikant stigning i antallet af personer, i aldersgruppen 15-41, der angiver luftvejssymptomer i forbindelse med udsættelse for allergener. For eksempel er symptomer på pollenudløst høfeber steget fra 16.9% til 24,8%. Ser man på samtidig forekomst af symptomer og et objektivt målbart resultat som sensibilisering, ses en stigning fra 12,9 til nu 22,5% (A. Linneberg m.fl., 2). Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for skimmelsvampesporer. Som en service over for landets mange pollen- og skimmelsvampeallergikere bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens Pollental og Dagens Skimmelsvampeniveu i en lang række medier bl.a. på teksttv og Internettet. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige pollenprognoser, pollenvarsler, som angiver det forventede antal af pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til allergikeren, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler som fx. justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. 2. Metodik Målestationer Rutinemæssige målinger foretages to steder i Danmark: København og Viborg (se Tabel 1). Station Placering Koordinater Terrænhøjde (m a.s.l.) København DMI N E Viborg Viborg N Kjellerup 9 24 E Sygehus Tabel 1. Målestationer hvor de rutinemæssige målinger foretages. Højde over jordniveau (m) Opsamlingstidsrum Målemetode For begge stationer foretages opsamling med en Burkard 7-days Volumetric Spore Trap, som er placeret på henholdsvis taget af DMI og på Viborg-Kjellerup Sygehus. Gennem en smal spalte i siden af fælden indsuges 1 liter luft i minuttet. Ved hjælp af et vindror sikres det, at spalten er rettet op mod vinden. Den indsugede luft passerer en klæbrig strimmel, som opfanger pollen, sporer og andre partikler i luften. Strimlen er påsmurt en opløsning, som indehol- 3

6 der paraffin og vaseline opløst i toluen og monteret på en tromle. Med en hastighed af 2 mm/time drejer tromlen én omgang rundt i løbet af en uge. Ved tømning af fælden tages strimlen af tromlen og skæres i stykker á 48 mm svarende til et døgns opsamling. Strimlen indlejres mellem dækglas og objektglas i en gelvatolopløsning tilsat farvestof (safranin). I pollensæsonen tømmes fælden dagligt kl. 13 i København. Daglig tømning af fælden i Viborg foretages mandag til fredag kl. 9. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af personale på Viborg-Kjellrup Sygehus. Herefter bliver præparatet sendt med rutefly til København og transporteret med kurérservice til DMI, hvor det analyseres. Præparater fra weekender og helligdage fremstilles den efterfølgende hverdag og sendes til DMI for analyse. Identifikation og optælling Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i lysmikroskop ved 64 gange forstørrelse. Optælling af pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. Det optalte areal svarer til ca. 8% af strimlen, således at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor. Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i AAF s Miljøafdeling. I sæsonen 21 er dette arbejde foretaget af Anne Frøsig (ansvarlig), Eva Garde, Tine Vogel, og Jan Joensen. I målingerne registreres 22 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere 2 skimmelsvampeslægter, se Tabel 2. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og svampesporer samt publikationer (pollenatlas m.m.). Pollen- og sporedata indtastes løbende i en database. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af pollenoversigterne på DMI s hjemmeside på Internettet. Pollengrupper: Alnus - el Corylus - hassel Populus - poppel Ulmus - elm Salix - pil Betula - birk Fraxinus - ask Fagus - bøg Pinaceae - fyr/gran Juniperus - ene/cypres/taks Quercus - eg Skimmelsvampe: Alternaria spp. Carpinus - avnbøg Rumex - skræppe Cruciferae - korsblomstfamilien Plantago - vejbred Asteraceae - kurvblomstfamilien (undt. Artemisia, Ambrosia) Sambucus - hyld Urtica - nælde Poaceae - græsfamilien Ambrosia - ambrosie Chenopodiaceae - gåsefod Artemisia - bynke Uspecificeret (andre pollentyper og uidentificerede pollen) Cladosporium spp. Tabel 2. Pollen- og skimmelsvampegrupper som indgår i målingerne. Måleperiode 4

7 For København foretages opsamlingen af prøver hele året. For sæsonen 21 er pollentællingen blevet foretaget fra 1. januar til 31. oktober, mens sporetællingen er blevet foretaget fra 8. maj til 31 oktober. For Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i løbet af februar måned. Indtil starten af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter foretages dagligt på hverdage indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. I weekenderne og på helligdage udføres optælling først efterfølgende hverdag. Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer for stationen i Viborg. Tabel 5 side 8 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til offentligheden i sæsonen Offentliggørelse 3.1 Pollental, pollenvarsel og skimmelsvampeniveau Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for de 6 mest allergirelevante pollengrupper: El, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles for København fra kl. 13 den ene dag til kl. 13 den næste dag, og for Viborg fra kl. 9 til kl. 9 den efterfølgende dag. Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenprognoser, Pollenvarslet, som beskriver den forventede mængde pollen i luften det kommende døgn. Pollenvarsler udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med pollental og svampesporeniveau (niveau for skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium). Pollenvarslet udarbejdes af den vagthavende meteorolog i samarbejde med den person, som har foretaget dagens pollentælling. Pollenvarslet er baseret på vejrudsigten, det aktuelle pollental og statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene. Der varsles i 3 niveauer (Tabel 3. ). få moderat mange Birk under over 1 Græs og bynke under over 5 Tabel 3. Klasser som anvendes ved pollenvarsler. Grænserne er fastlagt af læger. Andelen af korrekte varsler for birk, græs og bynke for pollensæsonen 21 var henholdsvis 83%, 74% og 63% for København, mens tallene for Viborg for birk, græs og bynke var henholdsvis 75%, 68% og 73%. Sporemålinger foretages i svampenes hovedsæson, normalt fra 1. maj til 1. november. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens Skimmelsvampeniveau. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj afhængig af den aktuelle koncentration (Tabel 4). 5

8 lav middel høj Alternaria Cladosporium Tabel 4. Referenceværdier som anvendes ved offentliggørelsen af skimmelsvampesporer. Dagens Pollental samt evt. pollenvarsler og svampesporeniveauer udsendes dagligt til pressen. Endvidere indlægges oplysningerne på AAF s og DMI s hjemmeside på Internettet og indtales på AAF s automatiske telefonsvarer. Daglige meldinger udsendes tillige til AAF s rådgivningsafdeling, Rigshospitalet og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. Foreløbige oversigter for samtlige pollengrupper udsendes ugentligt i sæsonen. I sæsonen 21 blev ugeskemaer bl.a. sendt til.: Viborg-Kjellerup Sygehus, Frederiksberg Hospital, Nationalmuseet, Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og AAF s rådgivningsafdeling Offentliggørelse på Internettet De daglige pollen- og sporemeldinger er tilgængelige flere steder på Internettet bl.a AAF s og DMI s hjemmeside ( og På AAF s hjemmeside findes endvidere general information om pollenmåling, pollenvarsling og pollenallergi. På DMI s hjemmeside bringes tillige normaltal i sæsonen for København samt tabeller over døgntal for indeværende og forrige sæson. For begge målestationer præsenteres endvidere forløbet af den aktuelle sæson i forhold til normalsæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke i form af grafer. Fra sæsonen 2 er oplysningerne på DMI s hjemmeside yderligere blevet forbedret, da der nu er indlagt grafer for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium, samt for de sidste 5 års pollen - og sporesæsoner, hvilket giver brugerne bedre mulighed for at sammenligne sæsonen for år til år. 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 4.1 Forskning m.m. Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningssammenhænge. Af nyere forskningsprojekter og dataanalyser kan nævnes: - Trends of the Birch Pollen Season in Denmark (Rasmussen & Hodal, 2) - Analysis of Birch Pollen Analysis in Denmark (Hodal & Rasmussen, 2) - Årlige og regionale variationer i græspollensæsoner i områder af Vesteuropa (Emberlin et al.), - Målinger af allergifremkaldende pollen i forbindelse med forskning på Århus Kommune-hospital (Nielsen et al., 1998). - I årene er der foretaget pollenmålinger for Nuuk, Grønland, i samarbejde med Bispebjerg Hospital og Dronning Ingrids hospital i Nuuk. 6

9 4.2 Informationsmateriale AAF udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for mennesker med astma og allergi. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- & svampesporemåling kan nævnes brochurerne Dagens Pollental og Pollenvarsling og Høfeber. Brochurerne kan bestilles på telefon eller på AAF s hjemmeside på Internettet ( 4.3 Rådgivning Rådgivningsafdelingen i AAF varetager telefonisk rådgivning inden for astma og allergi. Rådgivning omkring pollen og høfeber er størst i forbindelse med pollensæsonen og med særlig mange henvendelser i starten af birkepollensæsonen og i særdeleshed på dage med høje pollental. 5. Analyse af pollensæsonen 21 Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse Station Pollen Sporer Dagens Pollental Pollenvarsling Dagens Svampeniveau DMI 1/1-31/1 1/1-31/1 1/5-31/1 15/2-5/9 23/4-24/8 5/6-5/9 København VS Viborg 2/2-1/11 2/2-1/11 Foretages ikke 3/4-3/9 3/4-24/8 Foretages ikke Tabel 5. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau i 21. Perioderne for måling, kontinuerlig optælling og offentliggørelse for de to stationer i sæsonen 21 fremgår af Tabel 5. Ved udarbejdelse af figurerne er der anvendt døgntal for henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen er baseret på pollenmålinger for København i årene Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor henholdsvis 2,5%, 5% og 97,5% af det totale antal pollen er målt og er vist for København og Viborg i henholdsvis Tabel 6 og Tabel 7. København total 2,5% 5% 97,5% El februar 14. marts 22. april Hassel februar 1. marts 4. maj Elm marts 21. april 26. april Birk april 5. maj 15. maj Græs juli 3. juli 27. august Bynke juli 31. juli 26. august Tabel 6 Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for København 21. 7

10 Viborg total 2,5% 5% 97,5% El februar 1.april 13. maj Hassel marts 4. april 25. april Elm marts 22. april 27. april Birk april 1. maj 19. maj Græs juni 6. juli 31. august Bynke juli 3. august 27. august Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for Viborg Sæsonen 21 - kort gennemgang Sæsonen for de tidlige træpollen; el og hassel, lå flere uger tidligere end normalt grundet det varme vejr i de første måneder af året. De første pollen fra el og hassel blev målt sidst i januar. I februar blev der målt betydeligt flere elle- og hasselpollen end normalt for København, således blev de største pollenmængder for og hassel målt i februar mod normalt i marts måned. Sæsonen for el og hassel for København var ca. 3 uger længere end normalt, da sæsonen startede flere uger tidligere, og sluttede som normalt midt i april. I forhold til København lå sæsonen for el i Viborg senere og strakte sig over en længere periode. Således startede sæsonen senere, sæsonmidten lå først i april ligesom for København, men sæsonen sluttede først i maj, omkring 3 uger senere end i København. Der blev der registreret næsten 1/3 flere ellepollen i København end i Viborg. Hasselpollensæsonen, for Viborg blev som normalt lille med usædvanlig få hasselpollen. Kvantitativt udgjorde den samlede mængde hasselpollen blot 7% af det samlede antal for København. For elm gælder, at der blev registreret meget få elmepollen i modsætning til sæsonen 2. Dette svarer dog til, hvad der blevet målt i årene før år 2 efter at elmesygen satte ind. For København var antallet af elmepollen kun det halve af antallet for Viborg. Målingerne lå indenfor normalsæsonen. Birkepollensæsonen fulgte normalsæsonen, men blev mod forventning en sæson med høje birkepollenkoncentrationer. Med birkens toårige cyklus var det forventet at få en sæson med lave pollenmængder. Kvantitativt blev sæsonen særdeles kraftig for København, med ¼ flere pollen end for år 2. For Viborg blev den samlede mængde under halvdelen af den mængde der blev målt i København. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København Græspollensæsonen startede som normalsæsonen, men med størst antal pollen i juli mod normalt i juni. Sæsonen sluttede som normalt med betydelig færre græspollen i hele august og frem til september. Kvantitativt blev sæsonen for begge stationer relativt kraftig, således blev der samlet målt knap 5% flere græspollen for København og mere 5% flere græspollen for Viborg end normalt. Bynkepollensæsonen var for København usædvanlig kraftig med høje pollenkoncentrationer. Kun i 1978 er der målt højere koncentrationer. For Viborg svarede antallet af bynkepollen til antallet i år 2, hvilket er under halvdelen af normalen for København. Både København og Viborg fulgte stort set normalsæsonen. 8

11 5.2. El Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to pollengrupper er som oftest sammenfaldende. Elleslægten (Alnus) tilhører Birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i Danmark af Rød-El (Alnus glutinosa) og Grå-El (Alnus incana). Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt Grøn El (Alnus viridis) og Hjertebladet El (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve gener før den egentlige birkepollensæson. Ellepollensæsonen strækker sig normalt fra marts måned til midt i april. De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx. dreje sig om vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 1 fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene Tallet for el i 1977 skal tages med forbehold, da målingerne først kom i gang, efter at ellepollensæsonen var startet. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 89, mens mængden i sæsonen 1998 var rekordhøj med i alt 1799 ellepollen EL 1799 totalt årligt antal Figur 1. Årlige summer af ellepollen i årene for København. 9

12 København - El total 2,5% 5% 97,5% februar 14. marts 22. april februar 29.februar 5. april normal marts 27. marts 18. april El, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Januar Februar Marts April Maj Figur 2. Sæsonen for ellepollen for København i 21. Sæsonen for el startede omkring en måned tidligere end normalt, på grund af den milde vinter. I januar blev der kun målt 3 ellepollen og den største mængde måltes i starten af marts mod normalt i slutningen af marts. Den højeste døgnkoncentration blev målt den 13. marts (n=82) Sæsonen sluttede midt i april, svarende til en normal sæson. I sæsonen blev det samlede antal ellepollen omkring dobbelt så stort som normalt (793 mod 386). 1

13 Viborg - El total 2,5% 5% 97,5% februar 1.april 13. maj februar 14. marts 3. maj El, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Januar Februar Marts April Maj Figur 3.sæsonen for ellepollen for Viborg i 21. Målingerne for Viborg Figur 3 startede den 2. februar, hvor også de første pollen blev registreret. Det er derfor svært at sige, hvor tidlig sæsonen startede. Antallet af ellepollen i marts og april var stort set det samme, henholdsvis 294 og 288. Det højeste antal (n=71) blev målt den 3. april, hvilket er sidst på normalsæsonen. I sæsonen 21 udgjorde det samlede antal ellepollen for Viborg ca. 8% af antallet for København (646 mod 793). I forhold til forrige sæson blev mængden 6% større (646 mod 388). 11

14 5.3. Hassel Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende Hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem Hassel og Lambertsnød (Corylus maxima). Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at hassel vokser som underskov, samt at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn eller fritstående buske. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt beskyttet, fx. lunt placeret, afgive pollen tidligere lokalt end der registreres hasselpollen i målingerne. Dette kan medføre tidlige gener hos nogle mennesker med hasselpollenallergi. Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra marts til hen midt i april. På Figur 4 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små pollenkoncentrationer i 1981 kan således relateres til frostskader. Tallet for hasselpollen i 1977 skal tages med forbehold, da målingerne først kom i gang efter, at hasselpollensæsonen var startet. 36 HASSEL totalt årligt antal Figur 4. Årlige summer af hasselpollen i årene for København. 12

15 København - Hassel total 2,5% 5% 97,5% februar 1. marts 4. maj februar 27. februar 1. april normal marts 24. marts 11. april Hassel, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Januar Februar Marts April Figur 5. Sæson for hasselpollen for København 21. Sæsonen for hassel blev længere end normalt, idet starten på pollensæsonen lå omkring en måned tidligere end normalt på grund af det varme vejr i januar og februar, mens sæsonslutning samme tidspunkt som normalsæsonen. Der blev målt lige mange pollen i februar og marts måned, hvor de fleste pollen normalt måles i marts. Det højeste døgntal for hassel (n=13) blev målt den 12. februar. Det samlede antal hasselpollen i sæsonen blev kun en anelse højere end normalt (123 mod 92). 13

16 Viborg - Hassel total 2,5% 5% 97,5% februar 31. marts 12. maj februar 1. marts 15. april Hassel, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Januar Februar Marts April Figur 6.Sæsonen for hasselpollen for Viborg i 21. Målingerne for Viborg startede den 2. februar. Sæsonmidten lå dog 2 uger senere end normalt. Tilsvarende de sidste sæsoner blev der kun målt et meget begrænset antal hasselpollen for Viborg. De fleste hasselpollen (n=11) blev målt i april måned. Det højeste døgntal for hassel (n=4) blev målt den 11. april. For Viborg blev det samlede antal hasselpollen betydeligt lavere end for København (17 mod 123), mens antallet var på samme niveau som for sæsonen 2 (17 mod 19). 14

17 5.4. Elm Elm (Ulmus) hører til Elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for slægten er Storbladet Elm (Skov Elm) (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især Småbladet Elm, (Park-Elm) (Ulmus minor) og Skærm-Elm (Ulmus laevis). Elmepollensæsonen strækker sig normalt fra midt i marts til starten af maj. Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de samlede registrerede pollenmængder, hvilket bl.a. hænger sammen med variationer i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I de senere år er mange elmetræer blevet fældet i København på grund af elmesyge. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene er vist på Figur ELM totalt årligt antal Figur 7. Årlige summer af elmepollen i årene for København. 15

18 København - Elm total 2,5% 5% 97,5% marts 21. april 26. april marts 1. april 5. maj normal marts 18. april 2. maj 6 5 Elm, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Marts April Maj Figur 8. Sæsonen for elmepollen for København i 21. I forhold til sidste år var det et begrænset antal elmepollen, der blev registreret, 19 mod 161. Alle elmepollen blev målt i april måned indenfor normalsæsonen. Det højeste døgntal for elm blev målt den 22. april (n=6). Sammenligning med normalsæsonen må tages med stort forbehold, da pollenmængden er stærkt reduceret i forhold til normalsæsonen. (19 mod 715), 16

19 Viborg - Elm total 2,5% 5% 97,5% marts 22. april 27. april marts 1. april 25. april 6 5 Elm, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Marts April Maj Figur 9. Sæsonen for elmepollen for Viborg i 21. Stort set alle elmepollen blev som for København målt i april. Det højeste døgntal for elm blev målt den 22. april (n=13). For Viborg blev det samlede antal elmepollen i sæsonen dobbelt så højt som for København (43 mod 19). 17

20 5.5. Birk Birk (Betula) hører til Birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer hovedsageligt fra Vorte-Birk (Betula verrucosa, Betula pendula) og Dun-Birk (Betula pubescens). Begge træarter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver m.m. Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. Flod-Birk (Betula nigra), Papir-Birk (Betula papyrifera) og Ellebladet Birk (Betula maximowicziana). Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk er meget stor ca. 5.5 millioner pr. rakle (Betula verrucosa), (Pohl, 1937). Produktionens størrelse svinger fra år til år. Typisk ses en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til slutningen af maj. Birkepollen kan i nogle år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes lang-transport af pollen fra andre lande. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. Indenfor de sidste par år følger begge stationer generelt det samme mønster af høje og lave år med henholdsvis mange og færre pollen. De årlige mængder for ( ) er angivet på Figur 1 for København. 1.8*1 4 BIRK 1.6* * *1 4 1.*1 4 8.*1 3 6.*1 3 4.*1 3 2.*1 3.* Figur 1. Årlige summer af birkepollen i årene for København. 18

21 København - Birk total 2,5% 5% 97,5% april 5. maj 15. maj april 25. april 14. maj normal april 7. maj 23. maj Birk, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: April Maj Juni Figur 11. Sæsonen for birkepollen for København i 21. Generelt følger birkepollensæson normalsæsonens tidsmæssige forløb. I 21 startede birkepollensæsonen næsten 2 uger senere end normalsæsonen, men sluttede som normalt. Hovedparten af birkepollen blev derfor målt i maj (n=6686). Det højeste døgntal blev målt den 1. maj (n=1313). Høje pollenkoncentrationer (>1) blev målt 13 gange i løbet af sæsonen. Hvilket svarer til sæsonen 2. Moderate døgnkoncentrationer (3-1) blev målt 4 gange mod 9 gange i sæsonen 2. Det samlede antal birkepollen i sæsonen blev mere end dobbelt så højt som normalt (6686 mod 3154), og en tredjedel højere end 2 (6686 mod 4999 ). 19

22 Viborg - Birk total 2,5% 5% 97,5% april 1. maj 19. maj april 28. april 12. maj Birk, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: April Maj Juni Figur 12. Sæsonen for birkepollen for Viborg i 21. Generelt følger birkepollensæson for Viborg sæsonen for København og kulminerede således i maj måned. Det højeste døgntal blev målt den 9. maj (n=748),samtidig med København. I løbet af sæsonen blev der målt høje pollenkoncentrationer (>1) 6 gange, og moderate koncentrationer (3-1) 5 gange. For Viborg blev der målt betydelig færre birkepollen i sæsonen i forhold til København (289 mod 6686). I forhold til forrige sæson blev der samlet registreret 2/3 af antallet (289 mod 4381). 2

23 5.6. Græs Pollen fra græs registreres på familieniveau (Poaceae). Der findes over 1 græsarter i Danmark, halvdelen har dog begrænset udbredelse, og det er formodentlig kun omkring 2, der bidrager væsentligt til pollentallet. Græsser er de vigtigste allergifremkaldende planter i Europa. Inden for græsfamilien ses udbredt krydsreaktion. Undersøgelser viser, at mennesker med græspollenallergi reagerer på ekstrakter fra flere græsarter (Dirksen & Østerballe, 198). Sammenlignet med træpollen spredes græspollen betydeligt kortere. Det skyldes dels, at pollenkornene fra træer frigøres i en stor højde over jorden og dels at pollen fra græsser har relativ dårlig svæveevne. Hovedparten af græspollen lander inden for 3 m fra planten. Mindre end 1% af alle luftbårne græspollen når 1 km væk fra planten (Stanley & Linskens, 1974). Pollenproduktionen hos forskellige græsarter varierer meget. Rug danner omkring 4,2 millioner pr. blomsterstand (Pohl, 1937), mens andre arter, fx. Hejre, frigør mindre end 1 pollen pr. blomsterstand (Knox, 1979). Sæsonen for græspollen i Danmark strækker sig normalt fra maj til hen i slutningen af august med de højeste koncentrationer omkring Sankt Hans. Den totale mængde græspollen kan bl.a. hænge sammen med vejret i vækstperioden inden blomstringen. Analyser af korrelationen mellem det samlede antal græspollen i København og vejret i maj (ved Landbohøjskolen - København) viser en korrelation, som dog ikke er signifikant (Hodal & Rasmussen, 1997). Figur 13 viser de samlede registrerede mængder græspollen i årene for København. Det fremgår at variationerne for græs er mindre end for træpollen. Den største årlige mængde græspollen blev målt i sæsonen 1994, mens det højeste pollental og døgntal for København blev registreret i 1999 (Rasmussen, 1999) GRÆS totalt årligt antal Figur 13. Årlige summer af græspollen i årene for København. 21

24 København - Græs total 2,5% 5% 97,5% juli 3. juli 27. august maj 16. juni 23. august normal maj 27. juni 14. august Græs, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Maj Juni Juli August Figur 14. sæsonen for græspollen for København i 21. Græspollensæsonen blev lidt længere end normalt, idet sæsonen startede knap en uge senere, men sluttede i slutningen af august, omkring 2 uge senere end normalt. Der blev målt næsen lige mange græspollen i juni og juli, dog flest i juli. Det højeste døgntal blev målt den 8. juli (n=192). Høje døgntal (>5) for græspollen blev målt 24 gange, hvilket er dobbelt så mange gange som i sæsonen 2. Moderate mængder (1-5) blev målt 24 gange gennem sæsonen, hvilket er 2/3 af sæsonen 2. Det samlede antal græspollen i sæsonen blev mere end dobbelt så stort som normalsæsonen (2894 mod 1365). Græspollensæsonen var således kraftig og med høje døgntal. 22

25 Viborg - Græs total 2,5% 5% 97,5% juni 6. juli 31. august maj 21. juni 1. september Græs, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Maj Juni Juli August Figur 15. Sæsonen for græspollen for Viborg i 21. Græspollensæsonen startede først for alvor midt i juni, men fulgte ellers København med pollen helt frem til september. Det højeste døgntal blev målt samtidig med København den 7. juli (n=276). Høje døgntal for græs (>5) blev registreret 12 gange i løbet af sæsonen, hvilket svarer til år 2. Dette gælder også for de moderate mængder (1-5) som blev målt 31 gange gennem sæsonen. For Viborg blev det samlede antal græspollen i sæsonen lidt mindre sammenlignet med København (2312 mod 2894) men lidt flere end sæsonen 2 (2312 mod 246). 23

26 5.7. Bynke Slægten bynke (Artemisia) inden for Kurvblomstfamilien (Asteraceae) registreres særskilt i pollenmålingerne. Arterne i denne slægt benytter vindbestøvning i modsætning til de mange insektbestøvede slægter i familien. De pollen, som hovedsageligt registreres, stammer fra Grå-Bynke, som er et udbredt ukrudt, bl.a. i vejkanter, på marker og i skovrydninger. Pollensæsonen for bynke starter i første halvdel af juli måned og slutter normalt i slutningen af august. Ligesom for græs udviser bynkepollen ikke de store svingninger i årlige pollenmængder. For København er normalværdien for den samlede årlige mængde for bynke 573 pollen. Gennem årene er det laveste og højeste antal bynkepollen målt over en sæson henholdsvis 337 og 889. Af Figur 16 fremgår de samlede årlige mængder bynkepollen i årene for København. 1 BYNKE totalt årligt antal Figur 16. Årlige summer af bynkepollen i årene for København. 24

27 København - Bynke total 2,5% 5% 97,5% juli 31. juli 26. august juli 5. august 17. september normal juli 5. august 23. august Bynke, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Juli August September Figur 17. Sæsonen for bynkepollen for København i 21. Bynkepollensæsonen fulgte normalsæsonen med en ligelig fordeling af pollen i juli og august. De fleste pollen blev dog målt i juli mod normalt august Det højeste døgntal for bynke blev målt den 3. juli (n=79). Modsat Viborg og de sidste sæsonener blev der målt høje pollenkoncentrationer (>5) en enkelt gang i sæsonen 21. Moderate mængder (1-5) blev målt 23 gange gennem sæsonen, hvilket er 1 gange flere end i sæsonen. Bynkepollensæsonen var meget kraftig og det samlede antal bynkepollen i sæsonen var 1/3 højere end normalt (778 mod 573). Kun én gang før er der målt flere end 7 bynkepollen, i

28 Viborg- Bynke total 2,5% 5% 97,5% juli 3. august 27. august juli 3. august 31. august 6 5 Bynke, VIBORG Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Juli August September Figur 18.Sæsonen for bynkepollen for Viborg i 21. Bynkepollensæsonen i Viborg havde en langsom opstart og en sæsonmidte, der lå ca. en uge efter København. Det højeste døgntal for bynke blev målt den 3. august (n=34). Dobbelt så højt som for år 2. Modsat København blev der ikke målt høje pollenkoncentrationer (>5) i sæsonen 21, moderate mængder (1-5) blev målt 8 gange, hvilket er mere end dobbelt så mange gange som for sæsonen 2. Det samlede antal bynkepollen i sæsonen var 1/3 af antallet for København (269 mod 778), men tilsvarende sæsonen 2. 26

29 6. Analyse af sporesæsonen 21 I målingerne for København registreres sporer fra skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium, som begge hører til gruppen Fungi Imperfecti (Deuteromycetes). Alternaria og Cladosporium anses for at være de mest allergifremkaldende svampe i Europa. Svampene lever af at nedbryde organisk materiale og vokser fx. på planter, nedfaldne blade og i kompostbunker. Skimmelsvampenes formering sker ved sporedannelse, hvor sporerne frigøres til luften i store mængder. Sporer fra Cladosporium er de svampesporer, som findes i størst koncentration i luften. Skimmelsvampesporer er typisk mindre end pollen, dog er sporer fra Alternaria en undtagelse. Selvom koncentrationen af skimmelsvampesporer i luften er større end pollenkoncentrationen, er hyppigheden af inhalationsallergi p.g.a. skimmelsvampesporer normalt meget mindre end på grund af pollen (D Amato & Spieksma, 1995). Skimmelsvampesporer kan findes i luften næsten hele året. Rutinemæssig måling og offentliggørelse foretages dog kun i de måneder, hvor sporerne findes i luften i større antal. Hovedsæsonerne fremgår af figur 19 og 2. Koncentrationen af sporer i målingerne er generelt højere i varme somre med favorabel fugtighed og lavere i våde, kolde somre. Koncentrationen af sporer fra Alternaria og Cladosporium optælles kun rutinemæssigt for København. Måle- og offentliggørelsesperiode for sæsonen 21 fremgår af Tabel 5. side 8. Ved udarbejdelse af figurerne for Alternaria er der anvendt døgntal, mens der for Cladosporium er anvendt værdier, som dækker tidsrummet kl på grund af anden optællingsprocedure. 3 Hovedsæson for Alternaria København 9 Hovedsæson for Cladosporium København HØJ antal sporer pr. m HØJ antal sporer pr. m MIDDEL 8 6 MIDDEL 2 LAV 4 2 LAV 1 1-jun 5-jun 9-jun 13-jun 17-jun 21-jun 25-jun 29-jun 3-jul 7-jul 11-jul 15-jul 19-jul 23-jul 27-jul 31-jul 4-aug 8-aug 12-aug 16-aug 2-aug 24-aug 28-aug 1-sep 5-sep 9-sep 13-sep 17-sep 21-sep 25-sep 29-sep 1-jun 5-jun 9-jun 13-jun 17-jun 21-jun 25-jun 29-jun 3-jul 7-jul 11-jul 15-jul 19-jul 23-jul 27-jul 31-jul 4-aug 8-aug 12-aug 16-aug 2-aug 24-aug 28-aug 1-sep 5-sep 9-sep 13-sep 17-sep 21-sep 25-sep 29-sep dato dato Figur 19. Hovedsæson for Alternaria baseret på middeldata for København, Figur 2. Hovedsæson for Cladosporium baseret på middeldata for København,

30 6.1 Alternaria 12 1 Alternaria, København Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Juni Juli August September Figur 21. Sæsonen for Alternaria for København i 21. Optællingerne blev igangsat den 1. maj. Niveauerne for Alternaria var lave indtil juli måned, hvorefter moderate niveauer begyndte at forekomme. Høje niveauer blev målt fra midt i juli. De høje niveauer var ligelig fordelt på juli og i august, med de højeste døgnværdier i august. Fra september faldt koncentrationen til det lave niveau. Høje sporekoncentrationer ( 1) blev målt 27 gange gennem sæsonen. Samlet blev de fleste sporer målt i august. Den højeste døgnværdi blev målt den 18. august (n=1253). Måned i 21 total antal sporer pr. måned Maj 6 Juni 153 Juli 3251 August 5555 September 291 Oktober 175 I alt 9431 Tabel 8. Oversigt over det samlede antal sporer fra Alternaria i sæsonen

31 6.2 Cladosporium Cladosporium, København Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Juni Juli August September Figur 22. Sæsonen for Cladosporium for København i 21.( Døgnværdier (kl )) Daglige optællinger af sporer fra Cladosporium blev igangsat d. 1. maj. Koncentrationen af Cladosporium-sporer var lave indtil starten af juni måned. Høje sporekoncentrationer ( 6) blev målt 27 gange gennem sæsonen, primært fra starten af juli frem til september. Som for Alternaria blev der målt lige mange sporer i juli og august. Den højeste døgnværdi blev målt den 19. juli (n=2257). Måned i 21 total antal sporer pr. måned Maj 235 Juni Juli August September 277 Oktober I alt Tabel 9. Oversigt over det samlede antal sporer fra Cladosporium i sæsonen

32 7. Referencer D Amato, G., Spieksma, F. Th. M. (1995). Aerobiologic and clinical aspects of mould allergy in Europe. Allergy, 5: Dirksen, A., Østerballe, O. (198). Common components in Pollen extracts. Allergy, 35, Emberlin, J., Jaeger, S., Dominguez-Vilches, E., Galan Soldevilla, C., Hodal, L., Mandrioli, P., Rantio-Lehtimäki, A., Savage, M., Spieksma, F. Th. (1998). Temporal and geographical variations in grass pollen seasons in areas of western Europe: An analysis of data from sites of the European Pollen Information System. Abstract no. 129 fra 6th. International Congress on Aerobiology, Perugia, Italien, 31. august - 5. september Hodal, L., Rasmussen, A. (2). Poster og abstracts fra konferencen: 2 nd European Symposium on Aerobiology, Wien d september 2. Abstract nr. P59 & M76 i konferencerapporten. Hodal, L., Rasmussen, A. (1997). Pollen- og Sporemålinger i Danmark. Sæsonen Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut. Keiding, L. (1997). Astma, allergi og anden overfølsomhed i Danmark - og udviklingen DIKE. Knox, R.B. (1979). Pollen and allergy. Studies in biology no. 17, Edward Arnold (Publishers) Limited, London. A. Linneberg m.fl. (2). The prevalence of skin-test-positive allergic rhinitis i Danish adults: two cross-sectional surveys 8 years apart. The Copenhagen Allergy Study. Allergy, 55, A. Linneberg m.fl. (2). Increaasing prevalence of specific IgE to aeroallergens in an adult population : two cross-sectional surveys 8 years apart. The Copenhagen Allergy Study. J Allergy Clin Immunol, Nielsen, L.P., Bjerke, T., Christensen, M.B., Skamling, M., Peterson, C.G.B., Mygind, N., Dahl, R. (1998). Eosinophil markers in seasonal allergic rhinitis. Intranasal fluticasone propionate inhibits local and systemic increases during the pollen season. Allergy, 53: Pohl, F. (1937). Die Pollenerzeugung der Windblüter. Eine vergleichende Untersuchung mit Ausblicken auf den Bestäubungshaushalt tierblütiger Gewächse und die pollenanalytische Waldgeschichtsforschung. Beihefte zum Botanischen Centralblatt 56: Ramussen, A., Hodal, L. Trends of the Birch Pollen Season in Denmark (2). Poster til møde i Danish Society of Atmospheric Research d Rasmussen, A. (1999). Rekordmange græspollen i sommeren Vejret, 8: Stanley, R.G., Linskens, H.F. (1974). Pollen, Biology, Biochemistry, Management. Springer- Verlag, Berlin. 3

33 Appendix Appendix 1. Pollenkurver for København og Viborg, sæsonen EL København Pollensæsonen 21: Normal: 6 5 HASSEL Januar Februar Marts April Maj Januar Februar Marts April 6 5 ELM 6 5 BIRK Marts April Maj April Maj Juni 12 1 GRÆS 6 5 BYNKE Maj Juni Juli August Juli August 31

34 Viborg Pollensæsonen 21: Normal: 36 3 EL 6 5 HASSEL Februar Marts April Maj Februar Marts April Maj 6 5 ELM 36 3 BIRK Marts April Maj April Maj Juni 12 1 GRÆS 3 25 BYNKE Maj Juni Juli August Juli August 32

35 Appendix 2. Liste over medier, hvor Dagens Pollental offentliggøres De daglige meldinger fra AAF og DMI offentliggøres bl.a. på: Automatisk telefonlinie: Telefonlinie: Astma-Allergi Forbundets Polleninformation tlf Aviser: Landets større aviser, bl.a. Berlingske Tidende, BT, Morgenavisen Jyllandsposten, Politiken Radio: DR, Radioavisen kl.16 Regionalen DR-Næstved, kl. 18. DR Københavns Radio, kl. 8.3 og 17.3 Fjernsyn: TV 2, Vejret kl DR 1, Nyheder og vejret, kl Tekst-TV DR, side 49 Tekst-TV TV 2, side 411 Tekst-TV Kanal København, side 418 Internet: DMI - Astma-Allergi Forbundet - Tekst-TV fra DR - Tekst-TV fra TVDanmark

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 3-9 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2 Lene Hodal, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut COPENHAGEN 23 ISSN:

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 3-35 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 22 Anne Frøsig, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut COPENHAGEN 23 ISSN:

Læs mere

'$10$5.60(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257

'$10$5.60(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257 '$1$5.6(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257 3ROOHQ 6SRUHPnOLQJHUL'DQPDUN 6 VRQHQ /HQH+RGDO$VWPD$OOHUJL)RUEXQGHW $OL[5DVPXVVHQ'DQPDUNVHWHRURORJLVNH,QVWLWXW. %(1+$91 ,661 ;SULQWHGYHUVLRQ RQOLQHYHUVLRQ Forord

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2003

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2003 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 23 Anne Frøsig, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Marts 24 2 Forord Denne årsrapport beskriver hvordan målingerne af luftens

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013 Andreas Brændholt, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Marts 2014 Forord Pollensæsonen for hassel og el ramte i år danskerne

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2010

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2010 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 21 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut November 21 Forord Pollensæsonen 21 var på flere punkter usædvanlig. Vinteren

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året. Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber

Læs mere

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2011

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2011 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 211 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut November 211 Forord Pollensæsonen anno 211 har markeret sig ved at være

Læs mere

Høfeber. 0955_Høfeber brochure_148x210.indd 1 17/02/09 15:56:42

Høfeber. 0955_Høfeber brochure_148x210.indd 1 17/02/09 15:56:42 Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fra www.foedevareallergi.dk

Indholdsfortegnelse. Fra www.foedevareallergi.dk Indholdsfortegnelse Pollenallergi og mad Side 2 Symptomer og allergitest Side 3 Allergi over for frugt, grønt og krydderier Side 4 Pollenkalender Side 7 Side 1 af 7 Pollenallergi og mad Symptomerne på

Læs mere

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017

Læs mere

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2012

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2012 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 212 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut December 212 Forord Pollensæsonen for hassel og el ramte i år danskerne

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

Klør dine øjne? så kan det være at du har høfeber i øjnene! Læs mere her om høfeber i øjnene.

Klør dine øjne? så kan det være at du har høfeber i øjnene! Læs mere her om høfeber i øjnene. Klør dine øjne? så kan det være at du har høfeber i øjnene! Læs mere her om høfeber i øjnene. Høfeber er en hyppig sygdom Flere og flere danskere får høfeber. I dag har op mod 1 million mennesker høfeber.

Læs mere

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi 3 Hvad er allergi? Allergi er en af de hurtigst voksende folkesygdomme, og i Danmark lider omkring 20 % af befolkningen

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2004

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2004 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 24 Jan Joensen, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Februar 25 Forord Denne årsrapport beskriver, hvordan målingerne af luftens

Læs mere

26 løvfældende træer og buske

26 løvfældende træer og buske Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden

Læs mere

astma-allergi danmark Vi hjælper dig i din hverdag Læs her om vores arbejde med pollen, produkter og individuel rådgivning

astma-allergi danmark Vi hjælper dig i din hverdag Læs her om vores arbejde med pollen, produkter og individuel rådgivning astma-allergi danmark Vi hjælper dig i din hverdag Læs her om vores arbejde med pollen, produkter og individuel rådgivning Hos os får du individuel Har du prøvet at komme hjem fra lægen med en recept i

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber Pollenkalender De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark 640 Antal pollen pr. m 3 420 250 130 Birk Astma-Allergi Danmark 50 Hassel El Elm Græs Bynke 10 0 Januar Februar Marts April Maj

Læs mere

Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning

Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning Af P.V. Ørby 1, R.G. Peel 3, C.A. Skjøth 2, J. Sommer 4, J. Oteros 5, J.H. Bønløkke

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster. Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.

Læs mere

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1 Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? OK, det kan godt være, at du er en uforbederlig romantiker. Men det er mere sandsynligt,

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

ÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247)

ÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247) ÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247) Pollenanalyse af en prøve fra ardspor fra ældre jernalder Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 Analysens indhold 1. Indledning... 2 Introduktion... 2 Data... 2 Medierne... 2 2. Medieomtaler... 2 Antal omtaler... 2 Fordelt på måneder...

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Center for Teknik og Miljø

Center for Teknik og Miljø 1. s primære opgaver Primære aktiviteter Drift og vedligeholdelse af: Veje og stier Renovering af fortove Parker og grønne områder Idrætsanlæg Legepladser Udearealer på skoler og institutioner Gade- og

Læs mere

Velkommen til ALK. Per Plotnikof Investor Relations

Velkommen til ALK. Per Plotnikof Investor Relations Velkommen til ALK Per Plotnikof Investor Relations 1 Per Plotnikof 29. september 2009 Hvad er allergi? Allergi er en overreaktion i immunforsvaret over for de stoffer (allergener) patienten ikke kan tåle

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

CASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier

CASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier Det vil jeg tale om: 1: Derfor ser dr.dk sådan ud 2: Målsætninger 3: Evalueringsværktøjer 4: Dagligt arbejde og justering Spørgsmål/svar Baggrund Cand.mag. Medievidenskab,

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kan luftforurening give pollenallergi?

Kan luftforurening give pollenallergi? Kan luftforurening give pollenallergi? Solvejg Jørgensen Kemisk Institut Københavns Universitet solvejg@chem.ku.dk Dias 1 Hvem er jeg? 41 år. Født i Ringkøbing. Student i 1992, Ringkøbing Gymnasium Cand.

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109)

OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) Pollenanalyse af vådområdelag fra bronzealderen Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2017

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

TV OG STREAMING 2019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

TV OG STREAMING 2019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER 019 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK MEDIERNESUDVIKLING.SLKS.DK TV OG STREAMING 019 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER FOTO: COLOURBOX ISSN 445-85X TV OG STREAMING 019 Introduktion Kapitlet om tv og streaming

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018

VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018 VENTETIDSUNDERSØGELSE, NOVEMBER 2018 AFRAPPORTERING AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT YDERNUMMERPSYKOLGER Indhold Indledning... 2 Indsamling og distribution... 2 Overordnede konklusioner... 3 1. Henvisningskategori

Læs mere

OBM 2820, Villestofte Skovvej

OBM 2820, Villestofte Skovvej w OBM 2820, Villestofte Skovvej Øst Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Pollenanalyse af jordprøver fra to kulturpåvirkede afl ejringsslag, OBM 2820, Villestofte Skovvej Øst (FHM 4296/481)

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen

Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Allergi en udfordring for indeklimaforskningen Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Professor Torben Sigsgaard Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991)

OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Kort & Matrikelstyrelsen Pollenanalyse af én sedimentprøve fra jernalderbrønd Malene Kjærsgaard Sørensen AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr.

Læs mere

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl

Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Hvad gør de sundhedsfaglige specialister i sådanne sager? Allergologen/lungemedicineren professor, overlæge Ronald Dahl Skimmelsvampe Syge huse = syge mennesker Steen Rønborg 2008 Skimmelsvampe i hjemmet

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere