Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse

Transkript

1 Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse

2 Indhold 1. Målopfyldelse Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1) Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1) Trivsel (3.1) Antal produkter i UC Viden (4.3.1) Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter (5.1.1) Karakterniveau for afgangsprojekter (5.4.1) Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans (6.3.1) Prioritering af handletiltag Status på prioriterede tiltag Uddannelseschefens helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet... 7

3 1. Målopfyldelse 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1) Opgøres via UCL s STÅ-indberetning samt data for sektorens samlede omsætning på uddannelsen. Målet er, at UCL s andel af sektorens samlede STÅ-produktion er højere end året før. I 2015 var UCL s andel af omsætningen 14,74%. I 2016 var UCL s andel af omsætningen 14,16% Målet er ikke opfyldt DIL har tilbagegang fra 14,74 % i 2015 til 14,16 % i 2016 Analyse og opfølgning Årsagen til den manglende målopfyldelse er en nedgang i efterspørgslen efter Diplom i Ledelse, nationalt: fra 1229 STÅ i 2015 til 1124 STÅ i Overskrift for handletiltag 1 for målopfyldelse Der arbejdes i Ledelsesakademiet med tilgang af nye kunder og nye opgaver, herunder øget vækst i DIL. Hvordan antages det, at handletiltaget vil virke? Handletiltaget skal på kort sigt sikre stabilisering af STÅ tallet, og på længere sigt et øget antallet STÅ. 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75% af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om læringsudbytte (sp. 2) og praktiske spørgsmål (sp. 11) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 2 og 11, angivet i %): Spørgsmål 2: Har du efter din egen vurdering opnået læringsudbyttet/målet for modulet? Spørgsmål 11: I hvilken grad er du tilfreds med de praktiske forhold omkring uddannelsen (Studieadministration, lokaler, kantineforhold, studiemiljø, biblioteksmuligheder mv)? 97,1 % 96 % 3

4 1.3 Trivsel (3.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75% af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om relationer (sp. 6) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 6, angivet i %): Sp. 6: Har samarbejdet og kommunikationen fungeret mellem undervisere og dig og skabt et godt læringsmiljø for dig? 96,1 % 1.4 Antal produkter i UC Viden (4.3.1) Målet om, at der skal være en årlig forøgelse af medarbejdernes produkter i UC Viden på 25%, kan ikke opfyldes. Der er måleproblemer i forhold til dette mål, da det ikke lader sig gøre at måle præcist i forhold til hver enkelt uddannelse. Det skyldes, at undervisere underviser på flere uddannelser, ligesom en del undervisning varetages af undervisere fra vores grunduddannelser. Fremadrettet bør målet ændres, så opgørelsesmetoden tilpasses KomU.s kompleksitet mere konkret. 1.5 Kvalitet i teoretiske studieaktiviteter (5.1.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75% af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål om læringsudbytte (sp. 2), studieaktiviteter (sp. 3) og litteratur og materialer (sp. 9). Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 2, 3 og 9, angivet i %): Spørgsmål 2: Har du efter din egen vurdering opnået læringsudbyttet/målet for modulet? Sp. 3: I hvilken grad oplever du, at modulets studieaktiviteter har været velvalgt til opnåelse af modulets læringsudbytte/mål? Sp. 9: I hvilken grad har valget af materialer, tekster og litteratur understøttet dit læringsudbytte? 96,1 % 96,5 % 96,8 % 4

5 1.6 Karakterniveau for afgangsprojekter (5.4.1) Opgøres via SIS og angives i gennemsnittet af samtlige afgivne karakterer for afgangsprojekter på uddannelsen. Målet er, at uddannelsen har et gennemsnit på mindst 7,0 I 2016 var gennemsnittet af de afgivne karakterer for afgangsprojektet: 9,2 1.7 Dimittendernes vurdering af uddannelsernes relevans (6.3.1) Opgøres via modulevalueringer for uddannelsen. Målet er, at mindst 75% af respondenterne svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål relevans for praksis (sp. 7) Resultat af opgørelse (andel af respondenterne, der svarer tilfredsstillende eller derover på spørgsmål 7,angivet i %): Sp. 7: I hvilken grad har forløbet styrket dine forudsætninger for at reflektere over og evt. ændre din praksis? 96,1 % 2. Prioritering af handletiltag Prioritér evt. de 5 vigtigste handletiltag med tallene 1 5, hvor 1 er højeste prioritet 1. Øget svarprocent ved modulevaluering fra 41,6 % i 2016 til 75% i 2017 Begrundelse: For at fremme validiteten af vores vurderinger med baggrund i de studerendes tilbagemeldinger er det vigtigt at alle studerende evaluere efter hvert modul. 2. Etablering af fælles skabelon/ ramme for læringsplan Begrundelse: undervisningsplaner/ læringsplaner sætter rammer og skaber forventninger ift det faglige udbytte og læringsforståelser hos de studerende. Det er vigtigt, at planen tydeligt viser undervisningsformen i det konkrete modul ift. inddragelse af praksis, anvendelse af forskningsmaterialer, anvendelse af teoretisk mat., anvendelse af refleksion og faglige drøftelser de studerende imellem samt form for udprøvning. 3. Underviserrefleksion efter hvert modul, implementering af besvarelse 5

6 Begrundelse: fra foråret 2017 anvender underviserene refleksionsskema efter hvert modul. Formålet er at inddrage underviserens konkrete vurderinger i den videre udvikling af modulet og sikre opsamlingen af udviklingsforslag både omfatter deltagere og undervisere. 4. Udvikling af bedre kobling mellem undervisning og vejledning Begrundelse: omkring afgangsprojektet er der behov for udvikling af form og indhold ift undervisning og vejledning, med fokus på studieordningens krav. 5. Øget dialog med studerende om uddannelse dialogmøde Begrundelse: Udover hver enkelt studerende gennemfører en evaluering efter hvert modul, ønsker vi at mødes med studerende fra alle aktive diplom og akademiuddannelser. Mødet vil have form som gruppedrøftelser af temaer/ interviews og deltagerne vil qua deres forskellige erfaringer kunne drøfte ændringer og tilføre viden på tværs af uddannelserne / underviserene. 3. Status på prioriterede tiltag Fælles udarbejdelse af studievejledning til hver modul o Status: Undervisere og afdelingsleder har udarbejdet fælles studievejledningsbeskrivelser til alle udbudte moduler. Beskrivelserne har en fællesform og har gennemgået en drøftelse på møder med undervisere og afdelingschef. Beskrivelserne kan hentes på Fælles faglig drøftelse af uddannelsens moduler o Status: Møder med fælles evaluering og op følgende handleplan for hvert enkelt modul. Konkret har vi behandlet 5moduler, som har bidraget til videndeling på tværs i undervisergruppen, både ift. undervisningen på det konkrete modul, og ift. fælles indsigt på tværs i modulernes faglige substans og dermed styrke uddannelses samlede læringsudbytte. Implementering af flere nye prøveformer o Status: Implementering af studieordningen for DIL pr. august 2016 har betydet nye prøveformer for både undervisere og studerende. Flere af prøveformerne viser sig at åbne for ny læring for de studerende fx prøveform med digitalt produkt. Andre af prøveformerne udfordre kendte metoder, og kræver yderligere tilpasning, ligesom der løbende skal ske en vurdering af den studerendes muligheder for at tilegne sig de nødvendige kompetencer for at opnå uddannelsens læringsudbytte. 6

7 4. Uddannelseschefens helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet Uddannelseschefens begrundede helhedsvurdering ud fra opfyldelse af kvalitetssystemets mål og fri inddragelse af den kvalitative side af uddannelsens kvalitetsarbejde Uddannelsens attraktivitet Diplom i ledelse er fortsat attraktiv, men markedet i kommunerne af nuværende ledere/ chefer/ er ved at været mættet, således at det fremover primært vil være nye chefer/ ledere som søger uddannelsen. UCL har tabt en mindre andel, ligesom hele uddannelsen nationalt har tabt andel, Der vil være nye markeder fx blandt private erhvervsvirksomheder, uddannelseselementer som er særlig tilrettelagt for offentlige virksomheder. En række offentlige virksomheder har endnu ikke søgt uddannelsen i særlig stort omfang fx uddannelsesledelse på ungdomsuddannelserne, ledelse af sundhedscentre og miljøvirksomheder bredt. Disse vil fremover kunne indgå som mulige fremtidige kunder. Uddannelsens rammer og støttefunktioner Uddannelsen afvikles under gode rammer og med tilfredsstillende støttefunktioner. Der er mindre kritik af studiesystemet fronter, af eksamenssystemet Wieseflow, og kritiske udsagn om afskaffelse af morgenbollen. Trivsel De studerende udgør en sammensat gruppe med mange forskellige meninger. De allerfleste udtrykker stor tilfredshed med undervisningen og valg af uddannelsens afviklingsformer. Men der er også kritiske kommentar ift feedback omkring studieprodukter, vejledning som understøttende den teoretiske undervisning og forbindelsen til praksis. Der efterspørges bedre planlægning ift eksamenskrav og kobling mellem teorier og metoder og praksis. Kvalitet i teoretiske studier Målet for kvalitet i de teoretiske studier er opnået. Flere oplever litt. Mængden som omfattende, de fleste som passende. Flere oplever litt. Som meget vanskelig, de fleste oplever den som passende. Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans På trods af mange studerendes nuancemæssigt forskellige udsagn, er der en stor tilfredshed med det samlede undervisningsforløb. Ligeledes oplever en meget stor andel af de studerende, 97% at deres forudsætninger for at reflektere over / og ændre i egen praksis er styrket ved deltagelse i forløbet. Status på implementeringen af kvalitetssystemet Eventuelle udfordringer eller forslag til forbedringer kan beskrives herunder 7

8 UC- viden: Fremadrettet bør målet ændres, så opgørelsesmetoden tilpasses KomU.s kompleksitet mere konkret. Vicedirektørens kommentarer til uddannelsesberetningen Samlet set er der lavet en god beretning, der behandler uddannelsens væsentligste elementer i et kvalitetsperspektiv. Der tegnes i det store og hele et positivt billede af uddannelsens kvalitet på de relevante parametre. På de områder, hvor der fremstår udfordringer, er der udformet en relevant handleplan for arbejdet med udfordringerne. Samtidig bør der generelt være opmærksomhed på: At der laves en konkret plan for, hvordan afgangsprojekterne udvikles fælles mellem uddannelserne At der er fornøden fokus på samarbejdet med omverdenen i forhold til at aftale og gennemføre rekvirerede forløb og at der i den forbindelse fokus på kvalitetskrav At vi løbende forholder os kritisk til vores eget faglige miljø Godkendelse af uddannelsesberetning 2016 for Diplom i Ledelse 20.april 2017 Godkendt af Poul Skov Dahl 8