Historien i naturen klasse
|
|
- Ellen Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Historien i naturen Sydvestsjællands Museum og Slagelse Naturskole klasse
2 INDHOLD Isbjørne, ulve, urokser og pelikaner 3 Naturen i forhistorisk tid hvem ved hvad? 4 Kronologi det handler om tid 6 Vi tæller tiden 8 Fra knogle til dyr om hvordan man bestemmer knogler 10 Fra vildt dyr til husdyr 12 Tafonomi hvad er det? 14 Slagelse Naturskole og Sydvestsjællands Museum, 2007 Tekst: Tine Nord Raahauge Redaktion: Rune O. Lundberg Layout: Marianne Bisballe ISBN: Billeder og Fotos: Tine Nord Raahauge, Slagelse Naturskole Litteratur: Du kan læse mere om planter og dyr i dansk forhistorie i Danmarks Forhistoriske Dyreverden af K. Aaris-Sørensen (1998). Rensdyrjægerstenalder 16 Jægerstenalder 18 Bondestenalder 20 Bronzealder 22 Jernalder 24 Balance i naturen 26 2 Forsiden: Knogler venligst udlånt fra Zoologisk Museum. Foto: T.N. Raahauge.
3 Isbjørne, ulve, urokser og pelikaner Vidste du, at disse dyr engang har levet i Danmark? De var her ikke samtidig, for klimaet og vejret ændrede sig, og isbjørne kan jo lide kulde, mens pelikaner flyver rundt, hvor der er varmt. Men vi kan se, at de alle har været her, for vi har fundet deres knogler i jorden. Som du sikkert ved, så har vi hverken isbjørne eller pelikaner i Danmark i dag. Det er fordi, at klimaet igen har ændret sig, og nu er her slet ikke så koldt som i rensdyrjægerstenalderen, hvor isbjørnene luntede omkring. Men her er heller ikke så varmt som i jægerstenalderen, hvor pelikaner fløj rundt mellem træerne. Når klimaet ændrer sig, forsvinder nogle dyr og planter, mens andre dukker op i stedet for. Vidste du, at der levede isbjørne i Danmark under istiden? Da det var koldest, var næsten hele Danmark dækket af is, men ind imellem smeltede noget af isen væk. Og så var der plads til isbjørnen. Vi ved, at der har været isbjørne i Danmark, fordi vi har fundet isbjørneknogler i jorden. En bunke knogler, der er gået i stykker. Når man graver i jorden, finder man ofte små knoglestumper. Det kan være svært at finde ud af, hvilke dyr knoglestumperne kommer fra, så derfor er det godt at have hele knogler at sammenligne med. I dette hæfte kan du læse om nogle af de danske dyr og planter, som har levet i Danmark siden istiden og frem til i dag. Du kan også læse om, hvordan zoologer og botanikere arbejder som en slags detektiver for at få mere at vide om dyr og planter i forhistorisk tid. Og så kan du lære noget om tid. For hvor lang tid er det egentlig siden, at det var rensdyrjægerstenalder? Og hvordan ved vi, hvor gammelt, det vi finder i jorden, er? På de næste sider kommer du med på en rejse tilbage i tiden. Rigtig god fornøjelse! 3
4 Naturen i forhistorisk tid hvem ved hvad? Forestil dig, hvordan naturen så ud på det sted, hvor du bor, tilbage engang i forhistorisk tid. Det er svært, ikke sandt? Men prøv at tænke på, at det er ligesom at lægge et stort puslespil. Den første brik har zoologen. Den fortæller os, hvilke dyr der levede på den tid, vi vil undersøge. Brik nummer to får vi af botanikeren, som ved en masse om, hvilke planter der voksede op af jorden. De fleste puslespil har mere end to brikker, og hvis vi vil blive rigtig gode til at forstå, hvordan naturen har set ud i gamle dage, må vi have hjælp fra endnu flere eksperter. Vi kan spørge geologen om, hvordan jorden så ud dengang. Var der mange næringsstoffer i jorden, og hvor gik kystlinien? Og vil vi være sikre på, at de knogler, vi har fundet, er gamle, kan fysikeren hjælpe os. Det kan du læse mere om på de næste sider. 4 Sådan arbejder botanikeren Botanikeren kan hjælpe os med at finde ud af, hvilke planter der voksede i forhistorisk tid. Var der masser af frodig skov, var der enge fyldt med blomster og græsser eller var der måske en sumpet mose? Botanikerens vigtigste redskab er mikroskopet. Han kigger efter pollen i jorden. Pollen er så små, at man ikke kan se dem ordentligt uden at bruge et mikroskop. Pollen er blomsterstøv, som planterne bruger, når de laver nye planter. Nogle gange flyttes blomsterstøvet med vinden fra den ene plante til den næste, og andre gange klistrer det til insekter, der flyver rundt mellem de forskellige planter. Der falder altid nogle pollen ned på jorden, og det er dem, botanikeren kigger efter. Pollen ser forskellige ud, og de fortæller botanikeren, hvilke planter der voksede i gamle dage.
5 Zoologen kigger på knoglestumper. Måske kan nogle af dem fortælle, hvilke dyr de kommer fra? Sådan arbejder zoologen Når et pattedyr, en fugl eller en fisk dør, forsvinder det meste af dyret hurtigt, fordi andre store og små dyr æder det. Der er imidlertid ikke så mange, som spiser det døde dyrs knogler, så derfor er knoglerne ofte de eneste, som ligger tilbage i jorden efter et stykke tid. Hvis zoologen vil vide noget om fortidens dyreliv, må han kigge nærmere på de knogler, som han kan finde i jorden. Ved at undersøge en knogle kan han se, hvilket dyr knoglen kommer fra, og måske også om dyret var voksen eller kun en unge, da det døde. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. 5
6 Kronologi det handler om tid Morgen kommer før aften og marts kommer før juni. Det ved vi godt, og selvom vi måske ikke tænker over det, så har vi lige lavet en enkel kronologi. En kronologi er en tidslinie, der fortæller os, at noget er ældre og noget andet er yngre. Prøv for eksempel at lave din egen tidslinie ved at bede din far, din bedstefar og din storebror om at stille sig op på en række bag ved dig. Hvem tror du, skal stå lige bag ved dig? Og hvem skal stå allerbagest? Ja, det er rigtigt. Lige bag dig skal din storebror stå, for han er ældre end dig, men yngre end både din far og din bedstefar. Bag din storebror står din far, og allerbagest din bedstefar, for han er ældst. Nu har du lavet en tidslinie, der begynder med dig selv, for du er yngst, og ender med din bedstefar, som er ældst. Når zoologen finder en knogle i jorden, prøver han først at finde ud af, hvilket dyr den kommer fra. Men ofte er det ligeså vigtigt at vide, hvor gammel knoglen er. For at finde ud af hvornår dyret levede, må vi datere knoglen. Det vil sige, at vi må finde ud af, hvor gammel knoglen er. Måske er vi så heldige, at knoglen ligger et sted i jorden i nogle jordlag som vi ved er fra bondestenalderen. Så kan vi være ret sikre på, at knoglen er mindst ligeså gammel. Men det er ikke altid, at knoglen ligger så heldigt, og så må vi prøve at datere knoglen på en anden måde. Det kan vi gøre ved at bede fysikeren måle hvor meget C-14 der er tilbage i knoglen. 6
7 To brødre står sammen med deres far og deres bedstefar. Rune er lillebror og Aske er storebror. De vil gerne lave en kronologi, hvor den yngste står forrest og den ældste står bagest. Mon de står rigtigt? Foto: T.N. Raahauge. Tak til Rune, Aske, Poul og Per. C-14 vi måler tiden Fysikeren måler hvor meget C-14, der er i knoglen. C-14 er et stof, som mennesker og dyr har i kroppen. Der kommer hele tiden nyt C-14 i vores krop, men det gør ikke noget, for der forsvinder også hele tiden noget. Derfor har vi altid lige meget C-14 i vores krop, mens vi lever. C-14 findes også i knoglerne, men når vi dør, begynder det langsomt at forsvinde. Man ved ret præcist hvor meget C-14, der forsvinder hvert år. Derfor kan man ret præcist sige, hvornår et dyr døde. Man kan nemlig måle den smule C-14, der er tilbage i knoglen. 7
8 Vi tæller tiden Nogle gange ligger der et stykke træ sammen med den knogle, vi finder. Hvis træet er så godt bevaret, at man kan se årringene, kan vi lave en datering på træet. Det vil sige, at vi bestemmer, hvor gammelt træet er. Hvis træstykket ligger sammen med en knogle i jorden, og vi kan se, at knoglen ikke er gravet ned i jorden senere, for eksempel af en ræv, så kan vi pejle os ind på knoglens alder. Vi kan nemlig tælle træets årringe, og så ved vi ca., hvor gammelt træet og dermed også knoglen er. At tælle årringene på et stykke gammelt træ eller C-14- bestemme en knogle kalder vi for absolut datering. Det betyder, at det er en datering, som giver os et præcist antal år. Der findes andre tidslinier eller kronologier, som bygger på relative dateringer. En relativ datering betyder, at vi ikke kan sige præcis, hvor gammel en knogle er. Kun at den er ældre eller yngre i forhold til andre knogler, redskaber, pollen eller lignende. Den kronologi, som du lavede med din storebror, din far og din bedstefar, er et eksempel på en relativ kronologi. Vi kan nemlig ikke vide, hvor gammel din far eller din bedstefar er. Kun at din bedstefar er ældre end din far. 8 Årringskronologi vi tæller tiden Når et træ vokser i skoven, vil det hvert år blive en ring tykkere på stammen. Det kan du se som en mørk og en lys ring, hvis du saver træet over på midten. Sådan en mørk og lys ring kaldes tilsammen en årring. Måske har du set et stykke træ med årringe og prøvet at tælle hvor mange ringe, der var? Hvis du har gjort det, så har du faktisk lavet en datering af træet. Du har nemlig talt dig frem til, hvor gammelt træet var, dengang det blev fældet. Træets årringe er aldrig ens fra år til år. Nogle år er de tykke. Det betyder, at det år har træet fået masser af vand og næring, så det har kunnet vokse. Andre år er ringene tyndere.
9 Træets årringe kan ses som tydelige mørke og lyse ringe, når man skærer et træ igennem. En lys og en mørk ring danner tilsammen en årring. Hvor mange år var dette træ, da det blev fældet? Foto: T.N. Raahauge. Årringskronologi vi tæller tiden Fordi årringene aldrig er helt ens fra år til år, kan man genkende årringe, som man finder på gammelt træ i jorden. Man har nemlig lavet en rækkefølge af årringe en årringskronologi ud fra meget gamle træer, som man har savet midt over og talt årringene på. På de gamle, fældede træer kan man måske se at rækkefølgen er: tyk, tykkere, tynd, tykkest, tyndere, tynd. Samtidig kan man tælle årringene og se præcis hvilket år, der er tykkere og hvilket der er tykkest. Hvis man finder et stykke gammelt træ i jorden med samme årringemønster, kan man altså sige præcist, hvor gammel det var. 9
10 Fra knogle til dyr om hvordan man bestemmer knogler Sådan bestemmer du en knogle 1. Find ud af hvilken knogle, du sidder med. Er det mon en kæbe med tænder eller har du fundet en knogle fra tåen? Knogler fra det samme dyr kan se meget forskellige ud. En tåknogle er lille og kompakt, og skal sammen med de andre knogler i foden bære hele din vægt, når du går. En underkæbe er stor og har god plads til tænderne, så du kan tygge din mad. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. 2. Hvilket dyr tror du, knoglen kommer fra? Små dyr har små knogler, og store dyr har store knogler, så du kan nok hurtigt afgøre, om din knogle kommer fra en mus eller en ko. Men nogle dyrearter er lige store, og så må du til at studere knoglen nærmere. Måske har din knogle en lille bule ud eller et lille hul ind et bestemt sted. Sådanne små kendetegn kan fortælle dig, hvilket dyr knoglen kommer fra. 10 Her ser du en underkæbe fra en mus og en underkæbe fra en ko. Du kan sikkert hurtigt gætte hvilken kæbe, der stammer fra den lille mus. Men prøv at kigge godt efter på de to kæber. Selvom der er stor forskel på størrelsen, er knoglerne faktisk ret ens! Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København.
11 Knoglerne stammer fra to forskellige dyr: En hest og en ko. De ligner hinanden, men alligevel er de nogle steder meget forskellige. Prøv at se, om du kan finde forskellene. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. Sådan bestemmer du en knogle 3. Nu har du bestemt, hvilket dyr din knogle stammer fra. Måske var det et rensdyr. Men du vil gerne vide mere om rensdyret, så du kigger nærmere på knoglen. Nu opdager du, at det ser ud som om knoglen er gået i stykker i begge ender. Det er den imidlertid ikke. En knogle med løse ender er ikke færdig med at vokse. Så snart enderne vokser fast på knoglen, kan den nemlig ikke blive længere. Derfor har et ungt dyr, som ikke er vokset sig stort nok endnu, stadig løse ender på sine knogler. Og det har du for resten også, for du er jo heller ikke voksen endnu! Knogler går ofte i stykker, når de har ligget længe i jorden. Men ikke altid. Nogle gange ser det ud som om, knoglen er gået i stykker men den kan i virkeligheden stamme fra et ungt dyr. Unge dyrs knogler er nemlig ikke vokset sammen i enderne endnu, og derfor ser knoglen ikke hel ud. Hvilken knogle, tror du, er fra et ungt dyr? Og hvilken er fra et voksent? Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. 11
12 Fra vildt dyr til husdyr Når en vild dyreart bliver til et husdyr, kalder vi det for domestikation. For at lave et husdyr ud fra en vild dyreart må man få det vilde dyr til at avle. Det betyder, at man må finde to vilde dyr af samme art og få dem til at få unger. Når ungerne bliver store, sørger man for, at de selv får unger med andre unger, der er avlede. Til sidst har man avlet så mange gange, at de unger, man ender med at have, slet ikke ligner de oprindelige vilde tip-tip-tip...tip-tip-tipoldeforældre. Som du nok kan se, så tager det lang tid, før et vildt dyr er blevet til et husdyr. Det er ikke alle dyr, man kan gøre til et husdyr. Faktisk er det kun de dyr, som ude i naturen lever i en flok og derfor godt kan finde ud af at leve i en flok med mennesker. Men det er ikke nok at leve i en flok ude i naturen. Det er også vigtigt, at dyret ikke er nervøst og bange, for så bliver det så stresset, at det slet ikke vil parre sig og få unger. Ude i naturen lever mange dyr i flok, men de fleste ville ikke bryde sig om at leve for tæt på mennesket. Derfor har vi ikke domesticerede giraffer, zebraer og gnuer som husdyr. 12 Historien om en hund Engang i jægerstenalderen fandt menneskene på at tage en lille ulveunge til sig. Ulveungen lærte menneskene at kende. De gav den mad og et sted at sove, og den blev tryg ved menneskerne. Da den en dag blev stor nok til at parre sig og få sine egne unger, bestemte jægerstenalderfolket hvilken anden ulv, den måtte parre sig med. Det blev selvfølgelig en anden ulveunge, som jægerne havde gjort tam, og som nu var voksen.
13 Ulven er et vildt dyr, som lever ude i naturen. I dag findes den ikke i Danmark, men i jægerstenalderen strejfede den rundt i flokke og jagede. Menneskene i jægerstenalderen domesticerede ulven og endte med at få hunden. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. Historien om en hund Jægerne gemte kun de ulveunger, som var venlige og gode til at jage, og som havde lige præcis den pelsfarve, som jægerne syntes var flot. De nye unger var ligeså flotte i pelsen og venlige og gode til at jage som deres forældre, men alligevel var der en forskel. De var ikke helt så meget ulve, som deres mor og far. Da ungerne fik unger, lignede de ulve endnu mindre, og til sidst kunne ingen huske, at der havde været ulve på jægerstenalderfolket boplads, for nu var der jo hunde! 13
14 Tafonomi hvad er det? Forestil dig et gammelt rensdyr, som går og græsser på steppetundraen. En dag er det så gammelt, at det lægger sig ned og dør Når et dyr dør, begynder der at ske en masse ting. Andre dyr kommer forbi, og nogle begynder at spise kødet fra det døde dyr. Bakterier og små dyr, som lever ovenpå jorden, vil også spise med det kalder vi, at det døde dyr bliver nedbrudt. Til sidst er der kun knoglerne tilbage. Måske bliver de trampet i stykker, eller vind og vejr ødelægger dem, så der ikke er mere tilbage. Hvis det sker, vil vi aldrig finde rester af det gamle rensdyr, som engang levede. Men måske er vi så heldige, at knoglerne tilfældigvis havner nede i jorden. Og måske er jorden ikke for sur. Og måske er der ikke så mange bakterier i jorden, som kan nedbryde knoglerne. Og måske kommer der ikke en tung bulldozer og kører henover jorden, så knoglerne knuses! Men selvom knoglerne bliver bevaret, er det jo ikke sikkert, at nogen finder dem. Måske graver arkæologerne to meter længere væk og finder slet ikke knoglerne. Eller måske finder man knoglerne, men kan ikke se, hvilket dyr de stammer fra. Alt det, der kan ske med et dyr, fra det falder død om på jorden til vi står med en knogle i hånden, kalder vi for tafonomi. 14
15 Når man finder knogler i jorden, er de meget ofte gået i stykker. Knogler, som er gået i stykker, er sværere at bestemme end hele knogler. Foto: T.N. Raahauge. Materialet er venligst udlånt af Zoologisk Museum, København. Sur jord Hvis knogler skal bevares, må jorden ikke være for sur. Du kender sikkert godt noget, som er surt måske har du smagt på en citron eller lugtet til en gammel brugt sok! Jorden kan også være sur, men det er bare ikke så godt, hvis knoglerne skal bevares. For knogler er lavet af kalk, og kalk opløses og forsvinder, hvis vi kommer noget surt på det. 15
16 Rensdyrjægerstenalder... Solen bager ned over det åbne landskab, men luften er kold. Vinden fyger hen over græsset, og ikke så langt derfra ligger en kæmpe isblok. Hist og her spirer en lille lav busk af dværgpil, og sender sine strittende grene op imod vinden. Ude i horisonten lunter en isbjørn tungt af sted med snuden nede i jorden. Den har fået færden af en lille flok rensdyr, som få timer forinden har græsset netop dér. Når vinden et kort øjeblik lægger sig, bliver luften tyk af summende myg på jagt efter frisk blod... Rensdyrjægerstenalderen kalder vi den allersidste del af istiden. Selvom isen nu var væk fra Danmark, var her stadig meget koldt, og det var svært for planter og dyr at overleve i det barske klima. De skulle tåle den strenge kulde og den meget stærke vind. Mange af rensdyrjægerstenalderens planter og dyr var forskellige fra de planter og dyr, som lever i Danmark i dag. Vi kalder dem for pionérer, fordi de var de første planter og dyr, som kunne klare at leve her. Planterne De første planter, der voksede i rensdyrjægerstenalderen, var meget hårdføre. Det betyder, at de kunne overleve, selvom de kun fik meget lidt vand, og selvom der kun var meget lidt næring i jorden. Nogle af de planter, man kunne finde på rensdyrjægerstenalderens steppetundra, var: Rypelyng, dværgpil, dværgbirk og polarpil. Ind imellem blev det lidt varmere og så dukkede små træer af røn og dunbirk op. De forsvandt dog hurtigt, da det igen blev koldere. 16 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
17 Rensdyret var et af de første dyr, som fandt vej til Danmark, efter isen var smeltet bort. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene Mange af de dyr, som levede i Danmark i rensdyrjægerstenalderen, lever i dag i det nordlige Skandinavien eller i Grønland. Her er nogle af de dyr, du måske ville møde, hvis du gik en tur ud på rensdyrjægerstenalderens steppetundra: Rensdyr, isbjørn, ulv, jærv, grønlandssæl, irsk kæmpehjort, brun bjørn, elsdyr, snehare, bæver, lemming og rype. Nogle af dyrene forsvandt igen, inden rensdyrjægerstenalderen var ovre. Det gjaldt for eksempel for den irske kæmpehjort, isbjørn og jærven. 17 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
18 Jægerstenalder Der lugter varmt og fugtigt i den tætte urskov. Lindetræerne lukker deres kroner sammen over de få buske og græsser, som kan trives i dette evige tætte mørke. Vedbend og mistelten slynger sig rundt om træstammerne, som omkranser bredden af den lille klare skovsø. En krøltoppet pelikan flyver med blafrende vinger henover overfladen, mens en sumpskildpadde dovent slikker dagens første solstråler i sig. Det pusler inde mellem bladene, hvor et vildsvin roder gryntende rundt i skovbunden I begyndelsen af jægerstenalderen var det stadig køligt, men det ændrede sig snart, og langsomt blev det varmere og varmere. I den sidste del af jægerstenalderen var vejret faktisk en del varmere, end det er i dag. Det betød, at nye dyr og planter fandt vej til Danmark. I jægerstenalderen begynder vi at få skov i Danmark. Skovfyr og birk var de første træer i skoven, som dengang var meget åben. Det vil sige, at solens lys sagtens kunne trænge ned igennem træernes kroner til de planter og dyr, som levede nede i skovbunden. Efterhånden blev det varmere og flere forskellige træer kunne vokse i skoven. I den sidste del af jægerstenalderen var det varmere, end det er i dag, og nogle af de planter, som voksede i urskoven, ville ikke kunne vokse i Danmark i dag, fordi her er for koldt. Planterne Efter skovfyr og birk havde holdt deres indtog i den tidlige skov, kom flere træer til. Efterhånden, som det blev varmere, dukkede skovtræer som elm, eg, el, lind og ask op. De store skovtræer bredte sig og skyggede med deres tætte kroner, og der var ikke meget plads til skovfyr og birk mere. Ved slutningen af jægerstenalderen var her så varmt, at mistelten kunne vokse i skoven. Den kender du sikkert godt, for det er den, man hænger op til jul, så man kan kysse sin kæreste under den. Jægerstenalderen er den periode efter istiden, hvor rigtig mange dyr og planter kom til Danmark. 18 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
19 Nogle af de dyr, der levede i Danmark i den sidste varme del af jægerstenalderen, lever her ikke mere i dag. Det gælder for eksempel den krøltoppede pelikan. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene I jægerstenalderen ændrede dyrelivet sig meget. I begyndelsen kom urokse, europæisk bison, los, kronhjort, vildhest og vildsvin til Danmark. Senere, da det blev varmere, forsvandt rensdyret og bisonen igen, og i stedet dukkede for eksempel europæisk sumpskildpadde og krøltoppet pelikan op. Det eneste husdyr, som menneskene i jægerstenalderen havde, var hunden. 19 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
20 Bondestenalder Solen skinner ned over den lille lysning i skoven. Højt oppe fra træernes kroner kvidrer en flok fugle lystigt, og inde i underskoven høres lyden af grene, der knækker. Frem fra underskoven og de knækkede grene kommer en halvstor bondestenalderdreng gående. Han svinger sin kæp, og driver med slag og høje råb en lille flok kvæg og svin ind i lysningen. Dyrene giver sig villigt til at æde af det saftige løv, mens drengen dovent lægger sig i græsset Der skete noget meget vigtigt i begyndelsen af bondestenalderen. Menneskerne, der boede i Danmark, besluttede sig for, at de ikke mere kun ville være jægere. I stedet blev de bønder. Det betød, at de begyndte at dyrke jorden og at de anskaffede sig husdyr, som kunne give dem mælk, kød og uld. Husdyrerne kunne hjælpe dem med at trække den tunge plov på marken. For at dyrke jorden måtte man fælde urskoven, og det begyndte bondestenalderfolket at gøre. Men selv om bondestenalderfolket må have haft travlt med at passe deres jord og deres husdyr, fik de dog stadig tid til at jage de vilde dyr. Det kan vi se, når vi finder dyreknogler fra bondestenalderen Det var stadig varmt i bondestenalderen, men ganske langsomt blev det koldere. Planterne Selvom bondestenalderfolket gik i gang med at fælde urskoven, var der stadig meget skov tilbage. Men pludselig var der ikke ret mange elmetræer tilbage. Faktisk var der så få i begyndelsen af bondestenalderen, at vi taler om, at der var et et elmefald. Noget må have fået elmetræet til at forsvinde i bondestenalderen Vi ved det ikke med sikkerhed, men måske blev elmetræerne syge, fordi den lille elmebarkbille gnavede i træet og smittede det med elmesyge? Elmesyge findes også i dag, og hvis et elmetræ er så uheldig at få sygdommen, vil det dø. 20 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
21 Geden var et af de nye dyr, som bondestenalderfolket lærte at kende. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene I bondestenalderen kommer der for første gang husdyr til Danmark. De husdyr, som du ville møde, hvis du gik en tur rundt på bondestenalderfolkets græsenge var kvæg, får, geder og svin. Og så dukker den europæiske hare op i bondestenalderen. Den kan godt lide det åbne land, som opstår, når skoven fældes. Når nye dyrearter kommer til, er der ofte gamle dyrearter, der forsvinder. I bondestenalderen levede lossen ikke mere i Danmark. 21 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
22 Bronzealder Den gungrende lyd af galopperende heste lød ud over græsengen og fik flokken af køer til at rejse hovedet i ængstelse. Vilde og med fråde om munde fløj de to hopper af sted efter hinanden ned mod en lille lund af bøgetræer. Den forreste hest var tydeligt løbsk og blev efterfulgt af en beslutsom rytter på den bageste hest. Dyret skulle indfanges, inden der skete det noget. En hest med et brækket ben var det samme som en død hest, og det havde ingen råd til Rydningen af urskoven tog for alvor fat i bronzealderen, og kiggede man ud over landskabet, kunne man se et puslespil af skov, enge, marker og bopladser. Som veletablerede bønder så man pludselig anderledes på naturen, end dengang man var jægere. Nu var de vilde dyr bøndernes konkurrenter, for rovdyrene tog bronzealderfolkets husdyr og de vilde planteædere åd kornet på marken. Det blev nødvendigt at indhegne husdyrene og kornet på marken. Planterne I bronzealderen kom bøgen og avnbøgen til Danmark. 22 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
23 Den tamme hest kommer til Danmark i bronzealderen. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene Som det eneste nye husdyr ved vi, at tamhesten kommer til Danmark i bronzealderen. Hesten har været et specielt dyr, som bronzealderfolket har været glade for. Det viser blandt andet fund af den berømte solvogn fra Trundholm Mose i Odsherred. Fundet viser en tamhest, som trækker en vogn med solen på ladet! Samtidig med, at tamhesten optræder på de danske bronzealderbopladser, forsvinder vildhesten, bæveren og bjørnen fra Danmark. Ved bronzealderens slutning forsvinder bæveren også. 23 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
24 Jernalder Kornet bølger i vinden på marken udenfor jernalderlandsbyen. Inde mellem de lerklinede huse løber en håndfuld tamænder og en lille flok høns rundt imellem hinanden, mens en stribet kat sniger sig af sted langs husmuren på evig jagt efter mus. I skyggen under et bøgetræ har en kone travlt med at plukke fjerene af en nyslagtet tamgås. Hun smider den smule af dyret, der ikke kan bruges, ud på jorden, hvor et par halvstore hunde snerrende slås om det. I det fjerne lyder den skingre skryden fra landsbyens æsel... I jernalderen havde menneskene efterhånden fået ryddet en stor del af den gamle urskov. I stedet var der nu masser af åbent land med græsenge og dyrkede kornmarker. I den skov, der var tilbage, var der ikke mange lindetræer mere. De havde måttet vige pladsen for bøgetræerne, som allerede kom i bronzealderen, men som nu bredte sig ud over landet. Kontakten til folk i andre dele af Europa betød, at vi fik nye dyrearter til Danmark. For eksempel er vi ret sikre på, at de danske jernalderbønder eller deres naboer mødtes med romerne, som medbragte katten, æslet og hønen. Planterne Når botanikeren kigger på pollen fra jernalderen, kan han se, at der var mange bøgetræer. Han kan også se mange pollen fra græs og kornplanter. Det fortæller ham, at menneskene i jernalderen fældede skoven og dyrkede jorden. Nogle steder lod de græsset vokse, så deres husdyr kunne gå på engen og spise det. 24 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
25 De flotte bankivahøns er forfædre til vores danske høns. Det gælder både dem, der levede i jernalderen, og dem vi kan have ude i hønsegården i dag. Foto: T.N. Raahauge. Modellen er venligst udlånt af Zoologisk Have, København. Dyrene Nye husdyr kommer til Danmark i jernalderen. De folk, der bor i jernalderlandsbyerne, møder for første gang i deres liv tamme katte, æsler og høns. Det er sandsynligt, at tamgæs og tamænder også dukker op i jernalderen, men vi kan ikke være helt sikre. De tamme gæs og ænders knogler ligner til forveksling de vilde gæs og ænders knogler. 25 Rensdyrjægerstenalder Jægerstenalder Bondestenalder Bronzealder Jernalder
26 Balance i naturen Når noget forsvinder, dukker noget andet op Da isen forsvandt fra Danmark for mange tusind år siden, lå jorden tilbage. Nu var der pludselig plads til at planterne kunne leve her. Planterne spredte sig langsomt nordpå til Danmark og begyndte at vokse op af jorden, som snart blev grøn af saftigt græs og buske. Først kom planterne Så kom planteæderne. Det er de dyr, som æder planterne, og som nu så, at der lå et mægtigt spisekammer bredt ud over Danmark. Men de kom ikke alene. For lige efter planteæderne fulgte rovdyrene. Rovdyr æder andre dyr, og så snart de så deres madpakker drage mod nord, drog de efter. så kom planteæderne Rovdyrene kunne ikke være kommet, hvis ikke planteæderne først var taget hertil. Og planteæderne kunne ikke tage hertil, hvis ikke her havde været planter at spise. Måske kan du fornemme, at alting i naturen hænger sammen og er afhængigt af hinanden? 26 og til sidst kom rovdyrene. Fotos: T.N. Raahauge. Modellerne er venligst udlånt af Zoologisk Have, København Derfor skete der det, at da kulden langsomt forsvandt, og det blev varmere, så forsvandt også de planter og dyr, der trives bedst i kulden. I stedet kom nu de planter og dyr, som kunne leve i det varmere klima. Og sådan er det altid i naturen, for når noget forsvinder, dukker noget andet op
27 Historien i naturen er et undervisningstilbud, der indgår som et forløb i Kulturkørekort historie til alle tider Forløbet består af et skriftligt undervisningsmateriale kombineret med et 2-3 timers besøg på skolen. Til hæftet er udarbejdet en lærervejledning samt en række opgaver og øvelser, der kan gennemføres i klassen. I undervisningshæftet kan eleverne læse om danske forhistoriske dyr og planter. Forhistorie er den tid, der ligger før, man begyndte at skrive bøger. Vores viden om dyr og planter i forhistorien har vi opnået ved at kigge på og sammenligne de fund af knogler og pollen, som zoologer og botanikere har gjort. Eleverne introduceres til forskellige sider af arbejdet med den forhistoriske natur. Kontakt Yderligere oplysninger vedr. kulturkørekort, undervisningsmateriale, lærervejledning og opgaver fås ved henvendelse til: Slagelse Naturskole Ottestrupvej 9 Ottestrup 4200 Slagelse Tlf Sydvestsjællands Museum Storgade 17, 4180 Sorø Tlf Slagelse Naturskole klasse
Stenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereEMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereJægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.
OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,
Læs mereSimon og Viktoria på skovtur
Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De
Læs mereRikke. - på tur i skoven
Rikke - på tur i skoven Med denne børnebog om Rensdyret Rikke ønsker Odense Renovation at præsentere begrebet affald for børnehavebørn. Bogen kan bruges som optakt til, at børnene skal på tur omkring børnehaven
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereDu var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.
MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereSOLVENNERNE I ZOOLOGISK HAVE
SOLVENNERNE I ZOOLOGISK HAVE Dette opgavehæfte tilhører: SOLVENNERNE I ZOOLOGISK HAVE Tegn dig selv: 2 3 Solvennerne har sommerferie og nyder, at de har fået lov til at spise pålægschokolademadder i sofaen,
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.
Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereEksempler på historier:
Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereUge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/
Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereMorten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mereOg sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.
Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med
Læs merePludselig hører jeg en velkendt lyd. Hestehove i stenbroen udenfor mejeriet. Det må være Rasmus Mælkekusk, for han er den eneste af mælkekuskene, der
1. december Morgen 1. DECEMBER Det er morgen og jeg er endnu ikke helt vågen. Jeg har tændt min Ole Lukøje-lampe over sengen, og den kaster nu et varmt rødt skær over mit værelse. Ved siden af mig ligger
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereLæsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?
1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1
Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereSommer Juni, Juli, August
Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn
Læs mereSkovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereAqipi den lille hjælpeånd
Naja Rosing-Asvid Aqipi den lille hjælpeånd milik publishing Langt oppe mod nord boede engang en åndemaner på en lille boplads. Han havde ganske særlige evner. Han kunne se og høre ting, som var skjult
Læs mereTak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.
Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.
Læs mereDet blev vinter det blev vår mange gange.
1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige
Læs mereFlinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?
Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke
Læs mereEn kort fortælling om en dag i zoologisk have
Navn og klasse: En kort fortælling om en dag i zoologisk have Kira Glistrup 2019 Dansktip.dk 2019 Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole. 1 Inden du læser Du skal nu læse en
Læs mereBorn i ghana 4. hvad med dig
martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereProfessoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:
1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereBrorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr
Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereOpgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:
Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle
Læs mereÆBLET. historien om Adam og Eva.
Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereSkovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:
Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem
Læs mereRødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum
Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,
Læs mereProfessoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:
1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1
Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at
Læs mereMILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og
Læs mereBENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C
BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives
Læs mereOM AL T D SKOLE PROGRAM VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE
OM AL T D 18 SKOLE PROGRAM y 1 X y 2 VEJLEDNING TIL BIBLIOTEKARER OG LÆRERE OM AL T D y 1 18 SKOLE PROGRAM X y 2 DINOSAUREN HVAD SKETE DER? MATERIALEOVERSIGT 1 Elevvejledning 1 Hæfte 1 terning? HVAD HANDLER
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereNicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.
Læs mereSide 1. KIRSTEN AHLBURG. Nr. 7. Tora på jagt. SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG.
Side 1 KIRSTEN AHLBURG Nr 7 Tora på jagt SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG Side 2 Tora sidder i skoven Hun skærer med sin kniv Hun laver en bue Så laver hun fem pile De skal være spidse For Tora vil ud i skoven
Læs mereEt pædagogisk eventyr
Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange
Læs mereLanternefest Lys i mørket
Lanternefest Lys i mørket Efterårets tiltagende mørke får os til at ønske at tænde lys. Børnene synger: Lanterne, lanterne, sol og måne og stjerne. Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, skinne højt
Læs mereDUSØR FOR ORANGUTANG
Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også
Læs mereOrdsprog og talemåder
Ordsprog og talemåder Navn: Klasse: Hvad er forskellen? Når vi taler eller skriver, bruger vi nogle gange andre vendinger og sætninger til at forklare, hvad vi egentlig mener. Disse kaldes ordsprog eller
Læs mereSide 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.
Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereSange for de helt små
Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen
Læs mereHvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling
HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling INDHOLD Kapitel 1: Velkommen til Ha det godtskoven...................................
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mere