Udviklingsstrategi 2012

Transkript

1 Udviklingsstrategi 2012 Indledning (fælles med Styringsaftale 2012) I takt med at samfundet ændres, ændres også borgernes behov. Kommuner og region står overfor en opgave, hvor de skal udvikle sig, for at kunne følge borgerens behov. Der sættes i det fremtidige arbejde med det specialiserede socialområde, mere fokus på rehabilitering, inklusion og mestring af eget liv. For de borgere, hvor der stadig er behov for velkvalificerede, specialtilbud, er det vigtigt, at der samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Når et område er så meget i forandring, er der brug for styringsredskaber til at koordinere på det specialiserede socialområde. Derfor er der ved den kommunale overtagelse af rammeaftalerne lavet to aftaler 1, en Styringsaftale og en Udviklingsstrategi. Rammeaftalen styrkes dermed som redskab for kommunerne i rollen som køber og sælger af pladser. Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal bidrage til beslutningsgrundlaget for den enkelte kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde. De nye aftaler gælder for 2012 og genforhandles årligt. Udviklingsstrategi Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne i høj grad selv bestemmer hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være det årlige fokus. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud. Socialministeren har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i Udviklingsstrategien, og som sammen med kommunernes temaer udgør grundsubstansen i Udviklingsstrategien. Styringsaftale Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. 1 Folketinget vedtog 3. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for de sociale rammeaftaler, som betyder, at, kommunerne overtager koordineringsansvaret. Lovændringen er en udløber af økonomiaftalen for 2011 mellem KL og Regeringen og skal bidrage til, at rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til udvikling og styring af det sociale område og det almene ældreboligområde. 1

2 Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Hvilke tilbud skal der især samarbejdes om? Det er i princippet alle typer af tilbud på det sociale område, der bliver omfattet af den nye rammeaftale, idet de nye aftaler også skal give et billede af det samlede behov indenfor servicelovens samlede område. Der er således også tale om, at aftalerne skal omfatte koordinering af de kommunale tilbud, som tidligere var undtaget. Overordnet vil der især være de tilbud, som kommunerne samarbejder om (køb og salg), der skal behandles i Styringsaftalen, hvor Udviklingsstrategien kan omfatte hele det specialiserede socialområde. Lovgivningen opdeler rammeaftaletilbuddene i tre kategorier (en uddybning af definitionerne kan ses i bilag 3): Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud hvor der ikke er indgået konkrete aftaler mellem driftskommunen/regionen og en eller flere andre kommuner, men hvor en stor del af pladserne anvendes af andre kommuner eventuelt også uden for regionen. Klyngetilbud Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Lokale tilbud Tilbud som det kun er driftskommunen, der anvender (disse skal kun indgå i form af en orienterende oversigt). De betegnes lokale tilbud. I overensstemmelse med formålet om at fokusere rammeaftalen om de forhold, der kræver bredt tværkommunalt samarbejde, vil der for kommunerne i den enkelte region være 2

3 mulighed for at udvælge de typer af tilbud, som af faglige årsager skal være i fokus i Udviklingsstrategien. Udgangspunktet for hvilke tilbud, der skal omfattes af Styringsaftalen er, hvorvidt det enkelte tilbud har salg af pladser til andre kommuner end driftskommunen. Kategoriseringen af tilbud i forhold til lovgivningen og sammenhæng til Udviklingsstrategien og Styringsaftalen kan ses i bilag 3, og illustreres således: Figur 1. Tilbud omfattet i Udviklingsstrategi og Styringsaftale 3

4 Udviklingsstrategi Udviklingen viser, at både samfund og borgere har behov for forandring, også når det gælder det specialiserede socialområde. Når der arbejdes med udvikling på området, er det med borgeren i centrum. Med den nye samfundsudvikling i tankerne er, det vigtigt at være med på de tendenser, der ses som et resultat af udviklingen. Her er det især temaer som inklusion, livskvalitet, rehabilitering og mestring af eget liv, der fremstår som udviklingstendenser. Kommunerne står overfor mange udfordringer, hvor serviceudvikling og økonomi skal harmonere, men ved at have fokus på at støtte borgerens udvikling hen i mod bedst mulig mestring af eget liv, er der potentiale for både menneskelig og økonomisk gevinst. Ved at tænke inkluderende og fokusere på borgerens potentielle kompetencer og ved at give støtte så borgeren kan tilegne sig nogle strategier til at tage vare på sig selv og sin egen socialisering, kan borgeren hjælpes til at blive en del af samfundet. I FN s Handicapkonvention fremgår det, at der skal skabes et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og have lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Der vil dog stadigvæk være borgere, som har behov for særligt tilrettelagte tilbud, og der skal for disse målgrupper være et tværsektorielt samarbejde omkring de højt specialiserede tilbud. Der er mange faglige initiativer i gang, fokus på rehabiliterende tilgange, afinstitutionalisering, revisitering til tilbud i nærmiljøet og til mindre indgribende foranstaltninger mv. ligesom der arbejdes med tekniske og administrative initiativer. Det er for eksempel kommunernes og Region Syddanmarks arbejde med at gøre sociale tilbud konkurrencedygtige, mere markedsparate og mindre sårbare samt at gennemføre fælles generelle takstreduktioner. Derfor vil der fra socialdirektørkredsen være opmærksomhed på de konsekvenser og udfordringer som måtte opstå ved at der sker en forandring af efterspørgsel efter pladser. Overordnet ambition Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i høj grad selv bestemmer, hvilke udfordringer og udviklingstendenser kommunerne og Region Syddanmark vil fokusere på og løse i fællesskab. Udviklingsstrategien skal have fokus på en bevidst udvikling af indsatsen på det specialiserede socialområde i Syddanmark. 4

5 Den overordnede ambition er, at det specialiserede socialområde skal drives på et væsentligt lavere omkostningsniveau end i dag, samtidig med at et højt fagligt niveau opretholdes. For at kunne indfri denne ambition, skal der gives borgeren den rigtige støtte, så denne kan tilegne sig strategier til at håndtere eget liv, hvor borgerens oplevede livskvalitet er i centrum. Udviklingsstrategien skal understøtte, at det normale rum bliver mere rummeligt. Det er også centralt i arbejdet med at indfri denne ambition, at der, hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Herunder at der også samarbejdes med borgerens pårørende og netværk generelt. Der er opstillet og prioriteret nogle emner for årets udviklingsstrategi. Disse emner er en bruttoliste over de områder der synes særligt vigtigt at have fokus på. Socialdirektørforum vil i løbet af 2012 prioritere, hvornår og hvordan der arbejdes med temaerne. Temaer og processer i Udviklingsstrategien Samarbejde om højtspecialiserede tilbud med regional betydning Udfordring: Der kan være et behov for, at tilbud som Socialdirektørforum udvælger fra kategorien højt specialiserede tilbud med regional betydning, får en særlig opmærksomhed. Dette for at understøtte Syddanmarks mulighed for at fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed også i perioder med større udsving i belægningen Forslag til initiativer: Hvis et tilbud ønsker at være omfattet af denne særlige opmærksomhed, skal den pågældende socialdirektør sende en anmodning til Socialdirektørkredsen, hvor der beskrives og dokumenteres behovet for en særlig opmærksomhed. Socialdirektørkredsen vil herefter foretage en individuel vurdering af hvert tilbud samt mulige indsatser og vurdere, hvorvidt ønsket om særlig fælles opbakning skal gå videre til endelig godkendelse i KKR. Tilbud der i en periode bliver omfattet af en særlig opmærksomhed, vil også selv skulle leve op til forsyningsmæssige krav, som fx tilpasning af økonomien i tilbuddet. Det kan blandt andet indgå i Socialdirektørforums overvejelser, at tilbud kan samdriftes, udvikles socialfagligt eller at eksisterende tilbud suppleres med en centralfaglig bistand. Anbringelser af børn og unge Udfordring: Da omfanget af genanbringelser af børn og unge skal nedbringes og da familieplejen dermed på sigt vil overtage flere opgaver i arbejdet med børn og unge med særlige behov, er det vigtigt at have fokus på effekt og evidens for at vurdere, hvad der virker. 5

6 Med udgangspunkt i barnets reform, og den udviklingstendens der ses på området, skal det kortlægges, hvilke typer af indsatser der virker. Forslag til initiativer: Der foreslås, at der etableres et fælleskommunalt samarbejde som skal afsøge, hvilke indsatser der virker. Der foreslås i øvrigt, at der udarbejdes en model for fælles kvalitetsløsning i forhold til kommunale plejefamilier. Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik Udfordring: Der er behov for et tværsektorielt samarbejde omkring personer med en dobbeltbelastning i form af en psykiatrisk diagnose og misbrug. Der er en række udfordringer i, hvordan opgaven løses bedst på tværs af behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Forslag til initiativer: Det foreslås, at der foretages en analyse af hvilke tilbud til målgruppen, der virker i forhold til rehabilitering. Der skal herunder kigges på hvilke tilbud der er mest effektfulde, er de billigste og med kortest behandlingstid. Herefter, at der tages initiativ til at udbrede denne viden om effektfulde indsatser. Esbjerg Kommune er i gang med et projekt om samarbejdet omkring misbrugsbehandling og psykiatri. Resultaterne fra dette projekt vil formidles til de andre kommuner og Region Syddanmark så evidensen og resultaterne kan komme andre til gode. Det tværsektorielle samarbejde skal ses i sammenhæng med hvad der står i Sundhedsaftalens grundaftale og specifikke aftaler, for at der sikres sammenhæng i arbejdet. Borgere med en senhjerneskade Udfordring: Der er et landspolitisk fokus på indsatsen overfor borgere med senhjerneskade. Der fremstår en kritik af, at kommunerne ikke anvender de specialiserede tilbud på senhjerneskadeområdet i samme omfang som tidligere, og ikke selv har den neurofaglige viden til at genoptræne og rehabilitere borgere med en hjerneskade. Modsat gives der fra kommunernes side udtryk for, at kommunerne giver kvalificerede og helhedsorienterede tilbud, som giver gode resultater for borgerne. Forslag til initiativer: Der foreslås, at kommunerne arbejder målrettet med at dokumentere og forklare ændringerne i indsatsen på senhjerneskadeområdet. En arbejdsgruppe vil indsamle information og udvalgte repræsentative cases. Disse kan videre anvendes som synliggørelse af kommunernes indsats, samt anvendes som baggrund for det videre udviklingsarbejde på 6

7 området. Der foreslås endvidere, at der skal være fokus på snitflader og dialog mellem sundhedsområdet og socialområdet. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter Socialministeren kan ifølge loven om rammeaftaler udpege særlige temaer til rammeaftalen. Temaet for rammeaftalen 2012 er; Særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte og handicapområdet. Udfordringer: Der er på dette område tale om en meget lille målgruppe med behov for en meget specialiseret indsats samt et massivt behov for individuel og personlig pædagogisk støtte. Opgaven kan være vanskelig at løfte økonomisk og fagligt for den enkelte kommune og kan derfor med fordel løftes i et samarbejde. Det gælder også i forhold til koordinering og eventuelt udvikling af nye tilbud, hvor der er behov. Incitamentet til at organisere indsatsen overfor målgruppen i fælles tilbud, er; et bæredygtigt fagligt miljø hvor der opbygges de fornødne kompetencer et bedre arbejdsmiljø (øget stabilitet, mindre sygefravær, færre overgreb) at borgerne bor et sted der kan rumme ham/hende i mange år. et betydeligt økonomisk rationale, i form af en mere optimal udnyttelse af personaleressourcerne Der var allerede i Rammeaftale 2010 sat fælles fokus på særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, og der er taget flere fælles initiativer til erfaringsudveksling mv. på tværs af kommuner og regionen. Desuden driver flere kommuner og Region Syddanmark tilbud, hvor flere af denne type borgere er samlet i fælles enheder. Forslag til initiativer: Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af de 22 kommuner og Region Syddanmark, som analyserer fordele og behov for driftssamarbejde omkring målgruppen. Arbejdsgruppen inddrager erfaringerne og det samarbejde, der allerede er iværksat. Det indsamlede materiale skal fungere som erfaringsudveksling og danne grundlag for det videre udviklingsarbejde på området. Der vil fremadrettet arbejdes på at udvikle tilbuddene, så flere særydelser kan indpasses i eksisterende tilbud eller at særydelserne samles i mindre bofællesskaber i stedet for enkeltilbud. Ved at samle særydelserne øges muligheden for at måle effekten af de konkrete indsatser, og der er større muligheder for at skabe optimale rammer for borgerens udvikling. 7

8 Landsdækkende koordinering og øvrige aftaler Der er særlige forhold, der skal tages højde for i Udviklingsstrategien. Der er forhold omkring botilbud over 100 pladser, koordinering af lands og landsdelsdækkende tilbud, samt tilsyn og samråd for domfældte udviklingshæmmede i samarbejde med Region Syddanmark. En udspecificering af disse særlige forhold findes i bilag 5 samt på Koordinering af lands og landsdelsækkende tilbud De mest specialiserede lands og landsdelsdækkende tilbud anvendes på tværs af regionsgrænser, og derfor skal der ske en koordinering af tilbuddene på landsplan. Der er oprettet et fælleskommunalt socialsekretariat for hver region, som koordinerer indsatsen. Rammeaftale for specialundervisningsområdet Regionerne har fortsat ansvaret for at koordinere enkelte tilbud på specialundervisningsområdet, herunder de lands og landsdelsdækkende tilbud. Det er i Syddanmark aftalt, at dette sker i en koordineret proces med rammeaftalen på socialområdet, så nærværende aftaler, som i tidligere år, omfatter begge områder. (Bilag 5) Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn: 20 kommuner og Region Syddanmark samarbejder om at føre tilsyn for udviklingshæmmede lovovertrædere. Region Syddanmark organiserer opgaven på kommunernes vegne. Tilsynene udføres af medarbejdere fra tre regionale botilbud. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet samt sætter en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsform. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Kommunerne kan selv vælge at stå for tilsynet. Samråd: De 22 kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer, der udtaler sig 8

9 vejledende om sanktionsformer og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Region Syddanmark varetager sekretariatsfunktionen for samrådet. Samrådet er finansieret som en abonnementsordning, det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner kan tilslutte sig. Botilbud med over 100 pladser I henhold til lov om social service 9 skal rammeaftalen indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser. I Syddanmark drejer det sig om Ribelund, der drives af Esbjerg Kommune (en uddybning kan ses i bilag 5). 9

10 Styringsaftale 10

11 Bilag Bilag 1: Hvilke tilbud er omfattet af rammeaftalen? Det er i princippet alle typer af tilbud på det sociale område, der bliver omfattet af den nye rammeaftale, idet de nye aftaler også skal give et billede af det samlede behov indenfor servicelovens samlede område. Der er således også tale om, at aftalerne skal omfatte koordinering af de kommunale tilbud, som tidligere var undtaget. Aftalerne omfatter fremadrettet: 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, nr. 6, lov om sociale service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om sociale service. 8) Aktivitets og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 10) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen, jf. 11, nr. 1. I tillæg til disse kommunale tilbud, vil tilbud omfattet af regionernes koordineringsforpligtelse på specialundervisningsområdet indgå som en del af rammeaftalen. Dette gøres for at få et bedre aftalegrundlag og for at undgå en særskilt rammeaftale kun for dette område. Det drejer sig om lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud efter 20, stk. 3 i lov om folkeskolen samt 1, stk 2 i lov om specialundervisning for voksne samt undervisningstilbud for tale,høre eller synsvanskeligheder efter 1, stk 3 i lov om specialundervisning for voksne. I februar 2007 besluttede kommunaldirektørkredsen, at tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, 11

12 specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen, i 2008 og fremadrettet er omfattet af rammeaftalens takst og ydelsesprincipper. Denne aftale retter sig derfor ligeledes til dette område, med mindre der aftales andet. 12

13 Bilag 2. Politisk og administrativ proces Politisk proces for rammeaftalen 2012 i Syddanmark Med baggrund i kravene i lovgivning og de forskellige politiske behandlinger er der lavet en samlet proces der er som følger: KKR: Styringsaftale 13/4 Takstanalyse evt. første drøftelse af 6/6 Forslag til Styringsaftale (kapacitets og økonomisk udvikling) 25/8 Godkendelse i KKR 15/10 Godkendelse i de 22 byråd KKR: Udviklingsaftale 13/4 Plan for Udviklingsstrategien og Styringsaftalen 6/6 Forslag til Udviklingsaftale (kapacitets og økonomisk udvikling) 25/8 Godkendelse i KKR 15/10 Godkendelse i de 22 byråd KKR og Region Syddanmark 30/8 Møde i Kontaktudvalget 29/11 temadag om landspolitiske udfordringer og rammeaftale 2013 Region Syddanmark 26/9 Forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale 15/10 Godkendelse i regionsrådet 13

14 Bilag 3. Kategorisering af tilbud Det er i princippet alle typer af tilbud på det sociale område, der bliver omfattet af det nye rammeaftalekoncept, men det vil især være de tilbud, som kommunerne og regionen samarbejder om (køb og salg), der skal behandles i den samlede rammeaftale. Lovgivningen opdeler rammeaftaletilbuddene i tre kategorier: højt specialiserede tilbud med regional betydning, klyngetilbud og lokale specialiserede tilbud: De højt specialiserede tilbud med regional betydning er kendetegnet ved: En lille målgruppe og/eller behov for et særligt, højt fagligt specialiseret tilbud. For at opretholde og udvikle tilbuddet er der behov for et større geografisk område end et mindre antal (nabo ) kommuner. Der kan i særlige tilfælde være behov for at bevæge sig udover regionsgrænsen (lands og landsdelsdækkende tilbud). Tilbuddenes opgave inden for denne kategori er, udover det nævnte i de to andre kategorier, at der her er tale om en særlig afgrænset specialiseret specialpædagogisk/ behandlingsmæssig indsats, og det er tilbud, hvor kommunerne samlet har en særlig interesse i at medvirke til den faglige udvikling. De specialiserede klyngetilbud ligner i udgangspunktet de lokale specialiserede tilbud. Forskellen er dog, at målgruppens størrelse og bredde er lidt mindre snæver, og dermed er kundegrundlaget for at drive de pågældende tilbud større end for de højt specialiserede tilbud med regional betydning. Der kan derfor være behov for at samarbejde i et større geografisk område end den enkelte kommune. Udover at bidrage og støtte borgeren i de mest basale livs eller hverdagsfunktioner, er der i disse tilbud tillige behov for særlig indsats som f.eks. socialkompenserende indsatser og eller specialpædagogiske/behandlingsmæssige indsatser. De specialiserede lokale tilbud er karakteriseret som tilbud, der drives af kommunerne, og hvor målgruppen oftest har en stor bredde. Dermed er der et stort kundegrundlag. Det kunne være bofællesskaber, værksteder, specialbørnehaver m.v. Opgaven for tilbuddene er at bidrage og støtte borgeren i de mest basale livs eller hverdagsfunktioner. Der kan være behov for en mindre behandlingsmæssig eller specialpædagogisk støtte. Vejledende kategorisering af tilbud Socialdirektørforum har foranlediget, at der er udarbejdet en kategoriseringsmodel for specialisering af tilbuddene med objektive kriterier for hver af de tre kategorier. Denne kategoriseringsmodel har dels haft til formål at pre kategorisere alle tidligere rammeaftalebelagte tilbud og herigennem vejlede kommunerne og regionen i forhold til, 14

15 hvordan de efterfølgende vurderer og endeligt kategoriserer egne tilbud dels understøtte, at vurderinger i de enkelte kommuner og i Region Syddanmark sker på et ensartet grundlag. De objektive kriterier, der har ledt frem til pre kategorisering, er: De højt specialiserede tilbud med regional betydning er pre kategoriseret som tilbud med: En ydelse med takst over 2000 kr. pr. døgn og 1. at tilbuddet sælger pladser til minimum 4 kommuner (udover udbyderkommunen), eller 2. at tilbuddet sælger minimum 40 % af deres pladser til andre kommuner. De specialiserede klyngetilbud, er pre kategoriseret som tilbud: Der ikke opfylder de objektive kriterier for de højt specialiserede tilbud med regional betydning samt ikke er 103 tilbud. De specialiserede lokale tilbud, er pre kategoriseret som tilbud: Der er lokale tilbud og som anvendes af driftskommunen samt alle tilbud efter Servicelovens 103 tilbud (beskyttet beskæftigelse). Endelig kategorisering af tilbud Kommunerne og Region Syddanmark har modtaget oversigter med pre kategorisede tilbud, og har efterfølgende vurderet kategorisering af egne tilbud. I denne vurdering har kommunerne og Region Syddanmark kunnet inddrage andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet mv. Bilag 4 indeholder en oversigt over alle tilbud med angivelse af om tilbuddet anses for at være et lokalt, et klynge eller højtspecialiseret tilbud med regional betydning. 15

16 Bilag 4. Indplacering af tilbud (her kommer et bilag med indplacering af de højt specialiserede tilbud med regional betydning når de har været ude til redigering i kommuner og region med frist den 16.august) 16

17 Bilag 5. Særlige forhold Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser I henhold til lov om social service 9 skal rammeaftalen indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser. I Syddanmark drejer det sig om Ribelund, der drives af Esbjerg Kommune. Under henvisning til vejledningen om rammeaftaler mv. er formålet med udviklingsplanen at udarbejde et udviklings og styringsredskab, der sikrer udvikling og fornyelse. I Region Syddanmark blev der i 2008 på den baggrund udarbejdet en udviklingsplan for Ribelund, der er et botilbud i Ribe, drevet af Esbjerg Kommune Ribelund Ribelund er et bo og servicetilbud med 13 afdelinger for 140 voksne borgere med forskellige grader af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I udviklingsplanen for Ribelund fra 2010 blev der sat fokus på stordriftsfordele på en række områder og på renovering af de bygningsmæssige rammer. Esbjerg Kommune oplyser, at Ribelund har fundet en form, hvor stordriftsfordelene bliver udnyttet optimalt. Samtidig bevares, gennem en decentral styreform med høj grad af selvstændighed for den enkelte afdeling, det lille bomiljøs særlige fortrin. Ribelund har i de senere år renoveret de fysiske rammer, så 50 boliger er omdannet til almene ældreboliger af tidssvarende standard. Ribelund indgår sammen med Esbjerg kommunes øvrige tilbud i Masterplan for det specialiserede voksenområde. I henhold til masterplanen skal der arbejdes mod fem strategiske sigtelinier Der arbejdes samtidig med at samle et antal enkeltmandsforanstaltninger på Ribelund, så personaleressourcerne udnyttes bedre, samt at der vil skabes større faglighed og bedre arbejdsmiljø. Gennem de seneste år har efterspørgslen fra andre kommuner været faldende, Ribelunds kapacitet vil blive tilpasset løbende. 17

18 Koordinering af lands og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/botilbud De mest specialiserede lands og landsdelsdækkende tilbud anvendes på tværs af regionerne, og derfor skal der ske en koordinering af disse tilbud på landsplan. Danske Regioner har udarbejdet en beskrivelse af de lands og landsdelsdækkende tilbud. Beskrivelsen kan findes på Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Region Syddanmark driver den sikrede institution Egely, der er målrettet årige med dom til ophold på en sikret institution. Som følge af sænkningen af den kriminelle lavalder i 2010 og for at undgå varetægtsfængslinger af børn og unge i almindelige arresthuse og fængsler, blev der i regi af Danske Regioner i 2010 aftalt en udvidelse af pladstallet på landsplan. Heri indgik en udvidelse med 10 pladser i Syddanmark. Efterspørgslen efter pladserne har imidlertid været mindre end forventet. På den baggrund er det samlede pladstal på landsplan revurderet. Der har i 2011 været 20 sikrede pladser samt 5 midlertidige sikrede pladser i Syddanmark. Det er besluttet, at der indtil videre vil være 22 sikrede pladser i regionen. De sikrede pladser finansieres ved en kombination af takstbetaling og objektivt finansieret af alle kommuner i landet efter indbyggertal.. Social og specialundervisningsområdet Region Syddanmark driver henholdsvis Center for Høretab samt Nyborgskolen, der er specialskoler for henholdsvis børn og unge med høretab. Skolerne tilbyder også døgn ophold. Udgifterne til tilbuddene finansieres delvist ved takster og ved anvendelse af objektiv finansiering efter indbyggertal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddene. Der har, som følge af nye teknologiske muligheder med Cochlear Implant operationer, i de senere år været en vigende efterspørgsel på de to tilbud, og denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Som følge heraf tilpasses kapaciteten på de to tilbud løbende. Desuden undersøger Region Syddanmark mulighederne for et tættere samarbejde mellem de to tilbud for at sikre bedst mulige tilbud til borgerne kombineret med så effektiv en ressourceudnyttelse som muligt, af hensyn til omkostningerne for kommunerne. For at forbedre planlægningsgrundlaget til disse tilbud fremadrettet, er det aftalt, at kommunerne fremadrettet, som på det øvrige specialundervisningsområde, den 1. marts indmelder elever til skolestart den 1. august. Dette er en ændring i forhold til tidligere, hvor der var løbende tilmelding frem til skolestart. Kommunerne vil fortsat kunne framelde elever inden skolestart 18

19 frem til 1. august, hvorefter tilmeldingen er bindende og de almindelige opsigelsesbetingelser i takstprincipperne gælder. Tilsyn og fælles samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om sanktionsformer og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for samrådet. Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra Samrådet er finansieret som abonnementsordning det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig Nærmere beskrivelse af samrådet findes på: Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne. Tilsynene udføres af medarbejdere fra tre regionale og ét kommunalt botilbud. Tilsynet udgår fra tre botilbud, hvor mange af de anbragte udviklingshæmmede lovovertrædere bor. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt sætter en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsformen med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner, bortset fra Vejle og Faaborg Midtfyn er tilsluttet Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på: 19

20 Bilag 6 Kommunale redegørelser En sammenskrivning kategoriseret efter emner En bruttoliste over redegørelserne vil kunne ses på Forventninger til udbud og efterspørgsel Har kommunen forventninger om væsentlige ændringer i forbruget i 2012? Der er ingen forventninger om væsentlige ændringer men mange kommuner melder der vil være et øget behov for døgnpladser til voksne udviklingshæmmede/multihandicappede. Samtidig er der kommuner der melder om mindre behov for døgnpladser med genoptræning til hjerneskadede og døgnanbringelser generelt. Herunder også pladser til hjemløse for kommuner der har været en del af hjemløsestrategien. Flere melder om at der vil ses en nedgang i anvendelse af tilbud i andre kommuner og en stigning i anvendelse af lokale tilbud. Har kommunen ønsker for udvikling på området? Esbjerg Kommune har iværksat en masterplan for Socialområdet som vil fokusere på strategiske sigtelinjer. Samtidig vil der i sammenhæng med hjemløsestrategien ses en udvikling af nye metoder og anbefalinger på dette område. Der er også kommuner som kigger på udvikling indenfor områderne; kommunale plejefamilier, botilbud til psykisk syge, senhjerneskadede, døgntilbud til svært handicappede voksne, unge der har begået kriminalitet og mangeårigt stof og/eller alkoholmisbrug med betydeligt plejebehov. Der meldes også om behov for at styrke det tværkommunale samarbejde for at kunne fastholde en høj faglighed i tilbuddene. Har Kommunen strategier eller planer på området, der kan påvirke kommunens udbud eller efterspørgsel af tilbud/ydelser? Flere kommuner melder om at flere borgere vil tilbydes 85 støtte i egen bolig men at dette ikke alle steder vil påvirke udbuddet af pladser yderligere. Andre melder om større forebyggende indsats for at reducere behovet for pladser på sikrede institutioner. Der er også flere der arbejder hen i mod anvendelse af færre pladser på opholdssteder og døgninstitutioner. Flere vil arbejder også hen i mod at være selvforsynende og forkorte ophold på fx forsorgshjem og krisecentre. Det at flere kommuner ønsker at benytte lokale tilbud kan have indflydelse på efterspørgsel efter pladser i andre kommuner og regionen. 20

21 Forventes der væsentlige ændringer i kommunens udbud af tilbud/ydelser? Varde Kommune forventer opstart af tilbud til personer med mangeårigt stof og/eller alkoholmisbrug med et betydeligt plejebehov. Varde Kommune har oprettet et døgntilbud med 3 pladser til svært handicappede børn. Generelt sker der en tilpasning af tilbud efter efterspørgsel af pladser. I forbindelse med Barnets Reform vil der flere steder ske en tilpasning og justering af tilbud på børneområdet. Nedsættelse af den kriminelle lavalder kan betyde ændringer af tilbuddene. Har kommunen planer om at overtage tilbud fra Region Syddanmark? Der er ikke konkrete ønsker om at overtage tilbud fra Region Syddanmark men Esbjerg Kommune undersøger mulighederne om at overtage Bøge Allé 16/ Egehuset og tilsynsopgaven vedrørende udviklingshæmmede lovovertrædere. Dette vil dog i tilfælde først træde i kraft fra den Tendenser, temaer og dilemmaer Oplever kommunen, at der er særlige tendenser eller temaer på området, som der med fordel bør være fælleskommunal opmærksomhed om? Der ønskes en gennemsigtig pris og ydelsesstruktur og fastlæggelse af tilnærmelsesvis ensartede principper på tværs af udbydere. Samtidig er der ønske om en ro på taksterne. Der ønskes fælleskommunal opmærksomhed på misbrugsbehandling, dobbeltdiagnoser og fælles tiltag i forhold til kommunale plejefamilier. Der ønskes endvidere en kvalitetssikring af specialtilbud til børn og unge. Der ønskes også et samarbejde om projektpladser for udadreagerende unge og udvikling og overvågning af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Desuden ønskes der videre fokus og standarder for det gode samarbejde med fælles spilleregler for kontakt og borgermotivation osv. Region Syddanmark vil gerne rejse en problematik omkring planlægningsgrundlaget for henholdsvis Center for Høretab samt Nyborgskolen, de to landsdels og landsdækkende tilbud til hørehæmmede børn og unge. Der gøres opmærksom på, at der er en tendens til at der mangler tilbud til de helt unge (15 17 år), som har svære psykiatriske problemstillinger, og ligeledes mangler der tilbud til unge fra år med hjerneorganiske dysfunktioner (ADHD, Asperger), når de er færdige med skoletilbud. Der opleves et dilemma for disse to grupper, hvor det er vanskeligt at få dem videre fra et børn og ungetilbud til et voksentilbud. En generel tendens er, at flere og flere kommuner anvender deres egne tilbud eller opretter nye og ikke køber specialpladser andre steder. 21

22 Oplever kommunen særlige politiske dilemmaer som styringsaftalen eller udviklingsstrategien bør have fokus på? Der nævnes, at det kan være svært at skaffe politisk opbakning til et forpligtende samarbejde mellem kommunerne. Der er generelt meget fokus på de øgede kommunale hjemtagelser og udbygning af egne tilbud kan medføre tomme pladser på tilbud, der tidligere har været anvendt af flere kommuner. Der ønskes at området bliver mindre omkostningsfyldt og nemmere at styre. Der er endvidere et dilemma mellem ønsker om hurtig tilpasning af kapacitet for at minimere underskud i budgetåret kontra hensynet til, at der på længere sigt er den ønskede tilstedeværelse af det nødvendige antal højt specialiserede pladser. Der er også et akut behov for yderligere drøftelser vedrørende forlængede opsigelsesvarsler for en række regionale tilbud, herunder for opsigelse af flere borgere på én gang. 22

23 23