Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
|
|
- Karen Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts
2 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole - at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og i skolen, så eleverne bliver i stand til at modtage læring, og så de trives og udnytter deres potentiale. Målet er i højere grad at løse opgaven som en tidlig indsats for børn i klasse i så tæt tilknytning til den skole, hvor barnet går. Herved sikres det, at barnet i videst muligt omfang er inkluderet i hjemskolen, og det medvirker til en faglig styrkelse af de lokale inklusionsmiljøer i skolerne. Organisering og placering Norddjurs Familieundervisning består af flere dele, som tilsammen har til formål at yde et fleksibelt i kommunen, der har fokus både på den tidlige og på den mere foregribende indsats. Norddjurs Familieundervisning består af: Ét centralt placeret Flere decentrale (familieklasser), som foregår på de lokale skoler, og som i forskelligt omfang har støtte fra eller deltagelse af medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning Norddjurs Familieundervisning Centralt Decentralt (Familieklasse) Decentralt (Familieklasse) Decentralt (Familieklasse) Den centrale familieundervisning har adresse i Ørum. Problemstillingerne for de børn, der henvises til den centrale familieundervisning er af en karakter, så henvisning skal kunne ske med meget kort varsel, og derfor er der løbende visitation. De decentrale ( familieklasser) har lokaler på hjemskolerne og arbejder med faste undervisningsperioder hen over skoleåret. Norddjurs Familieundervisning koordinerer arbejdet mellem den centrale familieundervisning og arbejdet i de lokale familieklasser. Dvs. at indsatsen er fleksibel og inden for de givne rammer kan tilpasses behovene. 2
3 Norddjurs Familieundervisning er knyttet op på en undervisningssammenhæng og er derfor tæt tilknyttet til skoleområdet. Opgaveløsningen og henvisningen tager udgangspunkt i et skoleproblem. Norddjurs Familieundervisning er organisatorisk tilknyttet til PPR: Der er en koordinator for Norddjurs Familieundervisning. Koordinatoren refererer til lederen af PPR. De ansatte medarbejdere i Norddjurs Familieundervisning underviser i den centrale familieundervisning og medvirker på forskellig måde i de lokale familieklasser, der i øvrigt bemandes af 2 af skolernes egne medarbejdere. Norddjurs Familieundervisnings medarbejdere medvirker ved: undervisning i den centrale familieundervisning i Ørum oprettelse, vejledning og udvikling af lokale familieklasser. oplæring af familieklassens lokale AKT-medarbejdere via ledelse og gennemførelse af hele første forløb i de lokale familieklasser. forældresamtaler i familieklasserne med efterfølgende sparring til skolens egne familieklassemedarbejdere. sparring og evt. delvis deltagelse i undervisningen i efterfølgende perioder i de lokale familieklasser efter aftale og lokale behov. deltage i forældremøder/pædagogisk råds møder på skoler for at orientere om muligheder i Norddjurs Familieundervisning observation af familieundervisningselever i egen klasse og efterfølgende vejlede eleven og elevens hjemskolelærere. oplæg på skolerne om kommunikation med udgangspunkt i elementerne fra Norddjurs Familieundervisnings teorigrundlag og tanker. Teoretisk grundlag Konceptet og værdierne bag Norddjurs Familieundervisning stammer fra Marlborugh Family Services Center i London. Det er en grundlæggende holdning, at det er muligt at ændre barnets liv og muligheder, når forældrene er aktivt medvirkende og opbakkende i forhold til skolen. Holdningen er, at forældrene kender børnene bedst og er de mest betydningsfulde mennesker i børnenes liv. Det betyder, at børnene kan opleve en synlig sammenhæng i deres tilværelse, hvor vigtige personer i deres liv - forældre og skole - har fælles ansvar og trækker på samme hammel. Samtidigt giver det en positiv effekt for barnet og forældrene, at forældrene i forløbet får et fællesskab, hvor de kan erfare fælles problemstillinger, men også give feed-back til hinanden og via dialogen med personalet i familieundervisningen finde nye måder at tackle hverdagens udfordringer. 3
4 En central værdi i Norddjurs Familieundervisning er at fremme forældreindflydelsen gennem en åben dialog. Derfor betragtes både lærere/pædagoger og forældre som en del af hele samspillet omkring det enkelte barn. Det betyder, at det forventes, at alle parter omkring eleven er parate til at forandre sig, det være sig både forældre og lærere/pædagoger. Den centrale familieundervisning Den centrale familieundervisning er et særligt undervisningstilbud i Norddjurs Familieundervisning, hvor eleven har en af forældrene med. Undervisningen foregår i Ørum 3 dage om ugen i ugers undervisningstilbud. Det er kendetegnet for den centrale familieundervisning, at der er en fast struktur, opstilling af konkrete mål, og at der er fokus på samarbejdet mellem barn og forældre. Det er også centralt, at der er et forpligtende samarbejde mellem barnets hjemskole, forældre og den centrale familieundervisnings lærere. Når forældre og folkeskole vurderer, at et barn vil profitere af et ophold i det centrale, kan der i nogle tilfælde af børne- og familieteamet bevilges økonomisk kompensation for et evt. løntab til den af forældrene, der følger barnet i undervisningstilbuddet. Der er tale om et tilbud om undervisning ikke et lovkrav. Den økonomiske støtte bevilges efter Servicelovens 52a.1.2. Se i øvrigt retningslinjer fra Myndighedsafdelingen. Målgruppe Målgruppen er børn og familier, der har behov for at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien, som viser sig i børnenes skolegang og øvrige liv. Det er børn: som har langvarige og tiltagende vanskeligheder i skolen trods en særlig indsats lokalt. som ikke har været i skole i længere perioder, og hvis problemer ikke har kunnet løses på hjemskolen. som forventes at kunne nyde godt af et tættere og mindre konfliktfyldt samspil med forældrene om dagligdagen og skolegangen. som har udbredte vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel. Det er familier: som har behov for en intensiv indsats. hvis livssituation f.eks. er præget af traumatiske oplevelser så som vold, fysisk/psykisk sygdom, alvorlige skilsmisser mv. hvor samarbejdet med skolen er fastlåst og vanskeliggør positiv forandring på skolen. hvis problemer er omfattende og komplekse. Mål Målet med den centrale familieundervisning er: at relationerne mellem barn, forældre og skole styrkes. at forældrene støttes til at indgå i et samarbejde omkring deres barn. at børn og forældre får redskaber, så de er parate til at møde livet og leve livet på en måde, 4
5 der er tilfredsstillende for den enkelte familie. at børnene er læringsparate, så de bedre kan fungere i skolen. at forældrene kan se det hele i sammenhæng og få redskaber til at imødekomme deres børns behov. at børn og forældre, får hjælp til selvhjælp. at barnet så vidt muligt skal kunne forblive i nærmiljøet Visitation Der er tale om undervisning og ikke en foranstaltning. Derfor er der ikke en lang visitationsprocedure. Vejen til en families forløb i den centrale familieundervisning kan være mangeartet fra skolens personale, skoleleder, PPR-psykolog, familiens sagsbehandler, åben rådgivning m.v. Ved ansøgning til et forløb i den centrale familieundervisning er der følgende procedure: Elevens skole/lærere udfylder visitationsskema for henvisning til den centrale familieundervisning. Det tilstræbes, at eleven inden da har været drøftet på et tværfagligt møde. Visitationsskemaet sendes til Norddjurs Familieundervisning. Norddjurs Familieundervisning videresender skemaet til visitationsudvalget til orientering, og hvis der søges om kompensation for evt. løntab, til familiens sagsbehandler i myndighedsafdelingen. Ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste skal familien hurtigst muligt tage kontakt til sagsbehandler i myndighedsafdelingen for videre behandling. Herefter indkalder den centrale familieundervisning til et opstartsmøde med familien, elevens lærere og evt. andre relevante fagpersoner, for at opstille mål for elevens/familiens forløb i den centrale familieundervisning. Den centrale familieundervisning informerer PPR og evt. sagsbehandler og Familiehuset om familiens opstarts- og afslutningstidspunkt. Forløbet i den centrale familieundervisning Undervejs i et forløb i den centrale familieundervisning er der minimum 3 møder med samarbejdspartnere på hjemskolen. Et opstartsmøde, midtvejsmøde og afslutningsmøde. Den centrale familieundervisning besøger elevens klasse og observerer eleven, og elevens klasse besøger den centrale familieundervisning, for at sikre helhed og sammenhæng i indsatsen i hjemskole og i den centrale familieundervisning. Når en elev starter i den centrale familieundervisning udarbejder eleven, forældrene og hjemskolelærerne 4 konkrete mål, som eleven med hjælp fra sin familie skal øve sig på og blive bedre til. Det er i forhold til disse mål, der observeres på og gives feed-back. Målene leder frem mod mål for de voksne, så voksen-barn-relationen er i fokus. Efter at barnet er stoppet i den centrale familieundervisning, er der min. 2 opfølgningsmøder efter 1 og 3 måneder. 5
6 Fysiske rammer Den Centrale Familieundervisning ligger på en fast adresse i Ørum: Der er et fast lokale Der fast plads til eleven ( ca. 8 familier) Der er forældreområde, hvor forældrene kan trække sig hen, hvis eleven ikke lige har brug for hjælp. Den decentrale familieundervisning (familieklasser) Familieklasser er et særligt undervisningstilbud, hvor eleven har en af forældrene med. Undervisningen foregår på hjemskolen én formiddag om ugen i uger. Det er den lokale distriktsskole, der afgør, om man vil oprette en familieklasse. Forløbene i de lokale familieklasser vil typisk være forløb, der supplerer eller erstatter individuelle AKT- forløb/indsatser med elever på skolen. Familieklasserne bemandes af 2 af skolens egne medarbejdere, og vil i større eller mindre omfang have medvirken af medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning. Medarbejderne fra Norddjurs Familieundervisning kan medvirke både i forbindelse med opstart, undervisning, sparring, aktionslæring og udvikling af klasserne samt i forbindelse med forældresamtaler og vejledning. Der laves kontrakter med distriktsskolen om samarbejdet. (form, omfang og indhold) Det er centralt for familieklassen, at der er en fast struktur, opstilling af få konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Det er også centralt, at der en forpligtende kontrakt med klassens lærere, om deres involvering i arbejdet. Målgruppe Det er børn, der har brug for at øve sig på: at koncentrere sig at deltage aktivt i undervisningen at udvikle relationer at være læringsparate at indgå positivt i skolens liv. Der er tale om børn, hvor det forventes, at de kan ændre adfærd i skolen ved hjælp af mindre forandringer i deres relationer i skolen og hjemmet. Forældrene får mulighed for et medansvar og får hjælp og støtte ved mere enkle og lette vanskeligheder. Mål Målet med den decentrale familieundervisning er at: Bevare elevens tilknytning til klassen. Få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. Give forældrene en mulighed for et medansvar for barnets forandring i skolen. At eleverne oplever en synlig sammenhæng i deres tilværelse ved, at vigtige personer i deres liv - forældre og skole - tager et fælles ansvar for dette og "trækker på samme 6
7 hammel" At eleverne trives og bliver bedre til at udnytte deres potentialer i højere grad end tidligere. Visitation Der er tale om undervisning og ikke en foranstaltning. Derfor er der ikke en lang visitationsprocedure. Det er elevens lærere og forældre, der i samarbejde indstiller til familieklassetilbuddet. Det er skolens leder og medarbejderne i familieklassen, der visiterer. Der er fast start og sluttidspunkt for forløbet. Opgaveløsningen og henvisningen tager altid udgangspunkt i et skoleproblem. Et typisk henvisningsforløb vil være at: Elevens lærere kontakter forældrene og orienterer om familieklassen og drøfter, om det er et tilbud, man vil benytte sig af. Der afholdes herefter et opstartsmøde med deltagelse af lærer, forældre samt Norddjurs Familieundervisnings medarbejdere. Undervejs i mødet vil man dele sig og lave individuelle arbejdsmål for de enkelte elever. Der formuleres 4 arbejdsmål. Forløbet i familieklassen Familieklassens medarbejdere holder opstartsmøde, midtvejsmøde og afslutningsmøde med forældre og klasselæreren. Forældre, eleven, klasselæreren, og medarbejderne i familieklassen opstiller specifikke arbejdspunkter (målsætninger), for de områder, hvor der skal skabes en forandring af elevens adfærd. Arbejdet i familieklassen foregår typisk i 2 lektioner en formiddag om ugen, samt en efterfølgende samtale med forældrene. Ca. 1 måned efter ophør i familieklassen gentager klassens lærere en bedømmelse af eleven ud fra de opstillede arbejdsmål efter alle lektioner i en uge. Fysiske rammer De enkelte skoler etablerer: Fast lokale på skolen. Fast plads til eleven ( 4-5 familier) Forældreområde, hvor forældrene kan trække sig hen, hvis eleven ikke lige har brug for hjælp. 7
Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013
Forslag januar 2013 1 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereProcedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune
Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereFamiliekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune
Familiekonsulent til flygtningefamilier I Langeland kommune Målsætning Familiekonsulenternes mål er at familierne bliver selvhjulpne og engageret i lokalsamfundet. Langeland Kommune har besluttet at alle
Læs mereKvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereSkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereUngenetværkets indsatser efter SEL 11.3
Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereSærlig dagtilbud efter servicelovens 32
Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Definering af Særlig behov Særlig dagtilbud tilbydes børn med betydelig og/eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Alle børn skal have mulighed for
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereVisitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI
05-08-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI Baggrundsnotat til Sundhedsstyregruppens temadrøftelse om børne-unge psykiatrien den 17. august 2015 Udfordringer og
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereServicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereVisitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune
Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune Indhold s.2 Visitationsudvalgets formål og mandat s.2 Visitationens værdigrundlag og strategi s.3 Lovgrundlag s.3 Visitationsudvalgets
Læs mereNy visitationsprocedure til specialundervisning.
Ny visitationsprocedure til specialundervisning. Visitationsproceduren ændres med virkning for visitering for skoleåret 2013/14. Grundlag. Baggrunden for ny visitationsprocedure er: Bekendtgørelse nr.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereNotat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.
Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereEt overblik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Januar visitation og revisitation på skoleområdet
Et overblik over Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 89 59 10 00 Januar 2017 visitation og revisitation på skoleområdet 1 Indhold Visitationens mandat 2 Årshjul 3 Procedure for specialundervisning
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereMægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.
Klasse-mødet Forældresamtaler Vejledning Med i Åben skole AKT Obs. Grupper Mægling/ Konflikthåndtering Familieklasse Elevsamtaler AKT-LÆRERGRUPPEN: Skolens AKT- gruppe består af fire lærere, en socialrådgiver
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereRedegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereProcedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mere