Artikler

Transkript

1 1 af 6 09/06/ Artikler 20 artikler. mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed for at blive udsat for sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker Mestring kan i visse sammenhæng også bruges om adfærd, der retter sig bredere imod personens velfærd og ikke kun imod risikofaktorer. afgørelse beslutning, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret for en borger eller en juridisk person i en given myndighedssag En afgørelse kan både omhandle én eller flere ydelser og omhandle omfanget af den eller de tilkendte ydelser. En afgørelse kan også have karakter af et afslag. Afgørelse omtales i visse sammenhænge også som 'bevilling', dvs. som det at en eller flere ydelser er bevilliget. Kommentar (ækvivalens): Definitionen stammer fra Ankestyrelsens publikation "At skrive en afgørelse", s. 7 Formuleringen 'fastsættelse af ret' præciserer ombudsmanden som "en offentlig myndigheds ensidige og for borgeren bindende tilkendegivelse om forhold af væsentlig betydning for de berørte". (Hans Gammeltoft-Hansen: Kapitlet 'Sag - afgørelse - part' i "Forvaltningsret", s. 33) Relaterede søgeord: bevilling; afslag; myndighedsudredning udredning, hvor en forvaltningsmyndighed afdækker en persons funktionsevne, helbredsforhold og kontekstuelle faktorer i det omfang, det er nødvendigt for en sagsoplysning Da funktionsevnen er betinget af borgerens helbredsforhold og kontekstuelle faktorer, er disse forhold også en del af udredningen. En myndighedsudredning er oftest det væsentligste input til en sagsoplysning og dermed altid nært knyttet til behandlingen af en myndighedssag. Myndighedsudredningen omhandler de forhold, der er direkte knyttet til borgeren og dennes funktionsevne. Sagsoplysningen er bredere og inddrager også andre relevante forhold af betydning for afgørelsen, fx allerede tilkendte ydelser. Myndighedsudredningen kan i visse tilfælde foretages af andre på vegne af forvaltningsmyndigheden. netværk en eller flere personer, der giver praktisk eller følelsesmæssig støtte, omsorg, beskyttelse, hjælp og kontakt til andre mennesker Begrebet har fokus på de personer, der udgør et netværk. Et netværk kan være offentligt eller privat. Et offentligt netværk består af personlige omsorgsgivere og personlige hjælpere, sundhedspersonale og andre professionelle, der består af primære omsorgsgivere.

2 2 af 6 09/06/ Et privat netværk er familie, slægtninge, venner eller bekendtskaber. Støtte mv. gives i hjemmet, på arbejdspladsen, i skolen, under leg eller i andre forhold i en persons daglige aktivitet. Kommentar (ækvivalens): ICF-term: Opvækstfamilie ICF-definition: "Personer knyttet sammen ved fødsel, ægteskab eller anden relation, og som kulturelt opfattes som nærmeste pårørende f.eks. samlever, forældre, søskende, børn, plejeforældre, adoptivforældre og bedsteforældre." (ICF, s. 188) ICF-term: Slægtninge ICF-definition: "Personer, der er beslægtede gennem familie, ved indgåelse af ægteskab eller på anden måde, og som kulturelt opfattes som en slægt herunder tanter, onkler, nevøer og niecer." (ICF, s. 188) ICF-term: Venner ICF-definition: "Personer, som har tæt kontakt og kommer varigt sammen, og hvis relationer er karakteriseret af tillid og gensidig støtte." (ICF, s. 188) ICF-term: Bekendtskaber, ligesindede, kolleger, naboer og medlemmer af lokalsamfundet ICF-definition: "Personer, som kender til hinanden som bekendte, ligesindede, kolleger, naboer og personer i lokalområdet, på arbejdsplads, i skole, fritid eller andre sammenhænge, og som har fælles demografiske træk som alder, køn, religiøst tilhørsforhold, etnisk tilhørsforhold eller har fælles interesser." (ICF, s 188) ICF-term: Personlige omsorgsgivere og personlige hjælpere ICF-definition: "Personer, som giver nødvendig assistance til andre i deres daglige aktiviteter og udførelse af arbejde, uddannelse eller anden hverdagsaktivitet, og som bevilges via offentlige eller private midler eller på frivillig basis f.eks. hjemmehjælp og hjemmepleje, personlige hjælpere, transporthjælpere, hjemmeservice, barnepige og andre, der fungerer som primære omsorgsgivere." (ICF, s. 189) ICF-term: Sundhedspersonale ICF-definition: "Personer, som arbejder inden for sundhedsvæsenet som f.eks. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger, audiopæder, audiologer, bandagister og socialrådgivere." (ICF, s. 189) ICF-term: forventet persontilstand persontilstand, der vurderes at indtræde eller at kunne opnås Den forventede persontilstand kan være en forbedret, en forværret eller en uændret tilstand, set i forhold til den aktuelle tilstand. Ændringen i den forventede persontilstand kan være et resultat af en naturlig udvikling, fx aldring, af en kronisk eller progredierende lidelse eller af en målrettet indsats. Når fastlæggelsen af en forventet persontilstand indgår i en helhedsvurdering, er den forventede persontilstand et mål for indsatsen, dvs. den tilstand, borgeren forventes at kunne bringes i som et resultat af den samlede indsats. information om borger borgerinformation information om en borger og forhold i relation til en borger, der indsamles som del af en myndighedssag

3 3 af 6 09/06/ helhedsvurdering sagsvurdering, der sammenholder resultaterne af en myndighedsudredning og den øvrige sagsoplysning med henblik på at træffe en afgørelse Helhedsvurderingen sammenholder og vurderer alle de oplysninger, der er indsamlet i en sag, for at kunne træffe en afgørelse. Det kan være oplysninger fra den socialfaglige udredning og den sundhedsfaglige udredning, det kan være generelle oplysninger om borgeren og borgerens situation, og det kan være oplysninger om borgerens egne mål. Oplysningerne samles og vurderes for, at myndigheden kan opstille forventede tilstande for hver af de udredte persontilstande, og for at myndigheden kan træffe en afgørelse om, hvilke socialfaglige eller sundhedsfaglige indsatser der kan realisere målene. boligens indretning omgivelsesfaktor, der omfatter de fysiske rammer og indhold i en borgers hjem Boligens indretning omfatter bl.a. boligens udformning og placering samt møbler, belysning og andet udstyr til bolig. personlig vane regelmæssig adfærd, som en person har tillært gennem stadig gentagelse og udfører helt eller delvist ubevidst personrolle adfærd, plads eller funktion, som en person har eller forventes at have inden for en given sammenhæng personlig holdning opfattelse eller vurdering, som en person har til et emne livshistorie en persons levemåde og tilværelse forstået som et handlingsforløb af væsentlige begivenheder og gøremål funktionsevnetilstand persontilstand, der er en funktionsevnenedsættelse, som er genstand for en social indsats

4 4 af 6 09/06/ borgermål mål, der formuleres af en borger sundhedsfaglig udredning myndighedsudredning, hvor en sundhedsfaglig medarbejder afdækker en persons helbredstilstand med henblik på tildeling af en sundhedsfaglig indsats socialfaglig udredning myndighedsudredning, hvor en socialfaglig medarbejder afdækker en persons funktionsevnetilstand med henblik på tildeling af en social indsats indsats handling, der er koncentreret og rettet mod et resultat En indsats indebærer, at der over et afgrænset tidsrum anvendes (ekstra) ressourcer med henblik på at opnå et resultat. social indsats indsats, der består af en eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud, og som skal forebygge eller tilgodese behov, som følger af en nedsat funktionsevne, og som gives med henblik på at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse eller forbedre livskvaliteten I generelle vendinger er det tale om en social indsats, når 'nogen' leverer 'noget' til 'en modtager' med det beskrevne formål. Mere konkret vil en social indsats bestå af en eller flere specifikke ydelser, som typisk leveres til én borger af ét tilbud. Det kan fx være når et ambulant behandlingstilbud til voksne leverer misbrugsbehandling til en stofmisbruger eller når et socialpædagogisk opholdssted leverer socialpædagogisk behandling til et barn. En social indsats vil almindeligvis have til hensigt enten at forebygge en borgers funktionsevnenedsættelse, at rehabilitere borgeren i forhold til en funktionsevnenedsættelse eller i sidste instans at kompensere borgeren for funktionsevnenedsættelsen. Funktionsevnenedsættelse omfatter også sociale problemer. Den sociale indsats kan dog også være bredt rettet mod omgivelsesfaktorer, fx holdninger i samfundet eller strukturelle forhold. En social indsats vil typisk være givet efter serviceloven og tilkendt én borger efter afgørelse af en kommunal forvaltningsmyndighed. Denne afgrænsning er dog ikke helt entydig, da der er undtagelser på flere områder, både med hensyn til lovgivning, visitation og omfang. Eksempler på disse undtagelser kan være: - Visse sociale indsatser kan indeholde elementer af fx sundhedsfaglige indsatser eller uddannelsesindsatser. Det kan være indsatser, der er tilkendt efter anden lovgivning end serviceloven, eksempelvis sundhedsloven (fx kommunal sygepleje og misbrugsbehandling) og lovgivning inden for undervisningsområdet (fx kompenserende specialundervisning og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse).

5 5 af 6 09/06/ Visse sociale indsatser forudsætter ikke en afgørelse (fx forebyggende indsatser, rådgivning og alkoholmisbrugsbehandling). - Visse sociale indsatser kan leveres til flere borgere på en gang (fx forebyggende indsatser, visse former for behandling og undervisning). Relaterede søgeord: foranstaltning; Formidlingsversion: En social indsats, er en indsats, der består af en eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud. En social indsats skal forebygge eller tilgodese behov, som følger af en nedsat funktionsevne. Indsatsen gives med henblik på at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse eller forbedre livskvaliteten. I generelle vendinger er det tale om en social indsats, når 'nogen' leverer 'noget' til 'en modtager' med det beskrevne formål. Mere konkret vil en social indsats bestå af en eller flere specifikke ydelser, som typisk leveres til én borger af ét tilbud. Det kan fx være når et ambulant behandlingstilbud til voksne leverer misbrugsbehandling til en stofmisbruger eller når et socialpædagogisk opholdssted leverer socialpædagogisk behandling til et barn. En social indsats vil almindeligvis have til hensigt enten at forebygge en borgers funktionsevnenedsættelse, at rehabilitere borgeren i forhold til en funktionsevnenedsættelse eller i sidste instans at kompensere borgeren for funktionsevnenedsættelsen. Funktionsevnenedsættelse omfatter også sociale problemer. Den sociale indsats kan dog også være bredt rettet mod omgivelsesfaktorer, fx holdninger i samfundet eller strukturelle forhold. En social indsats vil typisk være givet efter serviceloven og tilkendt én borger efter afgørelse af en kommunal forvaltningsmyndighed. Denne afgrænsning er dog ikke helt entydig, da der er undtagelser på flere områder, både med hensyn til lovgivning, visitation og omfang. Eksempler på disse undtagelser kan være: - Visse sociale indsatser kan indeholde elementer af fx sundhedsfaglige indsatser eller uddannelsesindsatser. Det kan være indsatser, der er tilkendt efter anden lovgivning end serviceloven, eksempelvis sundhedsloven (fx kommunal sygepleje og misbrugsbehandling) og lovgivning inden for undervisningsområdet (fx kompenserende specialundervisning og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). - Visse sociale indsatser forudsætter ikke en afgørelse (fx forebyggende indsatser, rådgivning og alkoholmisbrugsbehandling). - Visse sociale indsatser kan leveres til flere borgere på en gang (fx forebyggende indsatser, visse former for behandling og undervisning). sundhedsfaglig indsats indsats, der skal forebygge, behandle eller lindre sygdom En sundhedsfaglig indsats leveres almindeligvis inden for sundhedssektoren. En sundhedsfaglig indsats vil typisk være hjemlet i sundhedsloven og givet efter henvisning fra en henvisningsinstans (dvs. en læge eller anden instans med henvisningsret). En sundhedsfaglig indsats kan dog også leveres i fx borgerens eget hjem som en del af den kommunale sygepleje. En ydelse til en borger inden for sundhedsområdet kaldes en sundhedsaktivitet, og defineres som "sundhedsrelateret aktivitet der er rettet mod én patient". Kommentar (ækvivalens): " 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte." (SUL 1) helbredstilstand sundhedstilstand Frarådet persontilstand, der er et helbredsforhold, som er genstand for en sundhedsfaglig indsats

6 6 af 6 09/06/ Kommentar (ækvivalens): Begrebet findes også i ICF. ICF-term: sundhedstilstand. ICF-kommentar: Sundhedstilstand er en overordnet term for sygdom (akut eller kronisk), forstyrrelse, skade eller traume. En sundhedstilstand kan også være forhold som graviditet, alderdom, stress, medfødt misdannelse eller arvelig disposition. Sundhedstilstande kodes med anvendelse af Sygdomsklassifikationen (ICD-10). s. 210