HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT Tilsyn dagtilbud RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Forældreinddragelse Overgange 9 3 EVALUERING AF RESULTATER Sprogvurdering Overgangsvurdering Lege- og læringsmiljøvurdering 15 4 ORDINÆRT TILSYN I KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 18 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT 1.1 Tilsyn dagtilbud Deltagere fra dagtilbuddet: Nauja Ulsøe og Gry Pedersen Navn på tilsynsførende: Mia Mortensen og Joan Dahl Nørgaard Dato for tilsyn: Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Formålet med tilsynet er at undersøge, om borgere i Herning Kommune modtager den hjælp de kan forvente, og at hjælpen udføres professionelt, og i overensstemmelse med lovgivningen og Herning Kommunes serviceniveau. Tilsynet udføres på baggrund af: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16. Lov om Social service, Kap. 26 Godkendelse, opfølgning og tilsyn. Dagtilbudsloven 5. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Tilsynet føres ud fra et 3 årigt koncept. Hvor temaet for perioden udvælges i samarbejde mellem det politiske udvalg, forvaltningen og Tilsynsenheden. Tilsynet er fordelt på de 34 ledelsesområder. Tilsynene er fordelt med første halvdel det første år og den sidste halvdel det 2. år. Det 3. år er til evt. nye institutioner eller hvis der er behov for opfølgning på tidligere førte tilsyn (gradueret tilsyn). Frekvensen af tilsyn er afhængig af hvor mange der er omfattet af gradueret tilsyn. Det vil sige, at hvis tilsynets konklusion giver et meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende resultat, så fritages man for tilsyn opfølgende tilsyn året efter. For tilbud hvor konklusionen er mindre tilfredsstillende, kan der blive tale om et opfølgende tilsyn samme år. Ved tilbud hvor konklusionen giver et ikke tilfredsstillende resultat, bliver der altid fulgt op med et ekstra tilsyn enten samme år, eller året efter. Tilsyn på kommunale, selvejende og private dagtilbud føres ud fra samme koncept. Det er ledelsens ansvar at følge op på de anmærkninger der gives på baggrund af tilsynene. Tilsynsrapporten lægges på Herning kommunes hjemmeside. Leder udarbejder udviklingsplan for de enkelte anmærkninger i Hjernen og hjertet. Deltagere i tilsynet: Til Lege- og Læringsmiljøvurderingen er der udpeget: 10 forældre pr. ledelsesområde 10 personaler i alt pr. ledelsesområde fordelt på Pædagoger, Pædagogiske assistenter og medhjælpere. Såfremt institutionen ikke har 10 medarbejdere deltager alt pædagogisk personale. Det primære tilsyn er anmeldt. Såfremt der skal laves et opfølgende tilsyn eller et ekstra tilsyn, kan dette være enten anmeldt eller uanmeldt, afhængig af problemstillingen. I tilsynsbesøget deltager 2 tilsynsførende. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynsenheden, Center for Børn og Læring og Børne- og familieudvalget har besluttet at temaerne for er: Sprog Forældreinddragelse Besvarelserne i tilsynet skal tage udgangspunkt i de to udvalgte temaer. Primære opfølgningspunkter fra Klatretræet, Natur og Idræts seneste tilsyn: Opfølgning tilsyn 2016: Henstillinger: 3

4 - At observationer/problemstillinger løbende dokumenteres i barnets journal i henhold til notatpligten. Observationer og løbende problemstillinger løbende dokumenteres: Dokumentationen er i fysiske mapper der er lavet en forside. Dokumentation er samlet et sted, og pædagogerne er gode til at tage det med til stuemøder. Det giver ikke mening at tage det ud i huset, da pædagogerne sidder i hovedhuset og arbejder med det. Pæd. Leder er også tit omkring mapperne. De har drøftet det meget på personalemøderne, at der skal løbende dokumenteres. Arbejder ikke elektronisk med det. I vejledningen fra CBL står der ikke at man skal bruge elektronisk sagssystem. Det vil på sigt give mening at bruge Hjernen og Hjertet, da man i forvejen arbejder med dialogprofiler, sprogvurderinger med mere. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Klatretræet er pt. normeret til 25 vuggestuebørn og 170 børnehavebørn. Da vi er den eneste institution i Kibæk, kan normeringen variere alt efter hvilke behov der er - set udfra tallene i børnetalsprognosen, samt et skøn på tilflytterbørn. Klatretræet har 5 forskellige huse, og vi har aldersopdelt børnene, således at der er 1 hus til vuggestuebørn, 2 huse med "mellemgruppebørn" fra 2,9-5 år, og 1 hus til de kommende skolebørn. Derudover har vi et område, hvor der hele året er en gruppe børn, der deltager i Naturpatruljen. Denne gruppe er med skiftende børn fra den ældste årgang i mellemgrupperne. Ved nedgang i børnetal, kan vi - i perioder lukke 1 hus ned. Husene har følgende navne med følgende aldersgrupper: Kirsebærhuset er for vuggestuebørn Birkehuset er med mellemgruppebørn Kastanjehuset er med mellemgruppebørn Lærkehuset er med kommende skolebørn I det 5.hus har vi produktionskøkken, kontorer, depoter, samt personalestue og andre fælles rum, som benyttes i kortere perioder Børnene i Kirsebærhuset er fordelt i 2 grupper (de yngste - og de ældste børn). Ved aktiviteter og ved spisning er børnene igen opdelt i mindre grupper. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Klatretræet er pt. normeret til 25 vuggestuebørn og 170 børnehavebørn. Da vi er den eneste institution i Kibæk, kan normeringen variere alt efter hvilke behov der er - set udfra tallene i børnetalsprognosen, samt et skøn på tilflytterbørn. Klatretræet har 5 forskellige huse, og vi har aldersopdelt børnene, således at der er et hus til vuggestuebørn, 2 huse med "mellemgruppebørn" fra 2,9-5 år, og et hus til de kommende skolebørn. Derudover har vi et område hvor der hele året er en gruppe børn, der deltager i Naturpatruljen. Denne gruppe er med skiftende børn fra de 2-3 mellemgrupper. Ved nedgang i børnetallet kan et hus - i kortere perioder være lukket af. I hovedhuset er der et produktionskøkken, flere kontorer, personalerum, samt andre rum, der i perioder, anvendes af mindre børnegrupper. Husene har følgende navne med følgende aldersgrupper Kirsebærhuset er for vuggestuebørn Birkehuset er med mellemgruppebørn Kastanjehuset er med mellemgruppebørn Lærkehuset er med kommende skolebørn. Vi fordeler personalet efter antal børn i husene. Hvert år d.1.juni flytter førskolegruppen til SFO. Derefter flytter vi den "næste årgang" til Lærkehuset, således at de børn der skal i skole året efter - har 1 år sammen. Det giver tryghed for børnene at de kender hinanden godt inden de skal i skole/ SFO. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: Der er få ændringer. Vi er pt. normeret til 24 vuggestuebørn og 170 børnehavebørn. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: 5

6 Børnene er aldersopdelt på flg.: vi har et hus, Kirsebærhuset med vuggestuebørn, som fordeler børnene i to grupper; de yngste børn har et grupperum, og de ældste vuggestuebørn et andet grupperum. Mellemgruppebørnene er med de 2,9-5 årige. her opdeles børnene ligeledes i 3 grupper. Der er to grupper i Birkehuset. Den 3.die gruppe er i Naturpatruljen og består af Førskolegruppen er med de ældste børn; de samles i et hus det sidste år inden de starter i SFO. Hvis gruppen er større end 40 børn, opdeles de i 3 grupper Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Da natur er en del af vores pædagogiske indsatsområder, er alle børn i en periode en del af Naturpatruljen. Vi arbejder hvert år på, at få tildelt det Grønne Flag fra Friluftsrådet, som et synligt bevis på at vi har fokus på natur og udeliv. Vores pædagogiske overvejelser i forhold til at aldersopdele børnene er, at det giver størst mening for børn og voksne at nå de overordnede politiske mål, når børnene er aldersopdelt. Tilsynsførendes anmærkninger eller kommentarer: Ledelsen oplyser, at der er et hus til førskolegruppen, et mellemhus og vuggestuebørnene for sig. Fra 1.6 er der færre børn, i vuggestuen samler man derfor alle de nye små børn, fremfor at de kommer direkte i mellemgruppen, dette for at sikre at der er voksne nok. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Uddyb eventuelt dit svar: For barnet er det i høj grad tilfredsstillende, da udsigten for at barnet kan begå sig i et alment skoletilbud er højst usandsynligt. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: I forhold til ændringer i praksis vedr. ovenstående barn, har vi ikke kunnet agere anderledes end det der er gjort. Vi har haft et meget tæt samarbejde med CBF og hjemmet, siden børnehavestart. Tilsynsførendes anmærkninger eller kommentarer: Der er ikke søgt skoleudsættelse på andre børn, der ikke er gået igennem. Der gøres et godt stykke arbejde i fht. at sikre at børnene kan starte i skole. I fht. Kriterierne der er for udsættelse, der søger man kun på de børn der opfylder kriterierne. Gry har tidligere været bhv.klasseleder i 10 år og ved derfor hvilke børn der vil kunne klare det. Der er altid dialog med forældrene. Børnene starter i førskole juni året før skolestart året efter. De børn der kan være en be-kymring for, der tager man samtale med forældrene i efteråret, hvad gør institutionen og hvad kan forældrene gøre. Der er 1-2 opf.møder og CBF behøver ikke altid være med indover. Møder for forældrene til førskolegruppen hvor det drøftes hvad der skal foregå i førskolegruppen 7

8 2.3 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 4,0 Tilsynsførendes anmærkninger eller kommentarer: Ledelsen oplyser, at det er først indenfor det seneste 1½ år at institutionen er blevet mere skarpe på at der skal laves dialogprofiler på alle. Pæd. Leder er nu med til alle 3 månedersopfølgninger, for nye børn. Hvert år er der 2 forældremøder, det ene er et mere overordnet, og det andet foregår husvis hvor pædagogerne fortæller om hvilken pædagogisk praksis, hvad forsøger de at fremme mv. Fx er der billeder, videoklip af hvordan man fx arbejder med inklusionsstrategi. De oplever at det er svært at få forældrene til at komme til møderne. Har fået en del 2 sproget børn på en gang, og der er holdt et særskilt forældremøde for dem, for at fortælle hvad de arbejder med, men også for at få skabt et netværk for dem. Der var fuldt fremmøde til det møde. Personalet lægger ugeplaner ud i alle husene, der lægges billeder ud og skrives dagbøger, lægger smtte r ud som info til forældrene. Der har været ønske om at der oprettes facebookgruppe, men institutionen holder fast i nem børn. I fht. at der scores lavere på den del der omhandler IT oplyser ledelsen følgende, Der er en enkelt pc til at spille på, så er der ipads rundt i husene, og nogle bliver brugt til fx at arbejde med farver tage billeder af farver med ipad. Også dokumenteret et barns dag i børnehaven hvor et barn har taget billeder. It kasse med digitalt legetøj, men ved godt de kan blive bedre til det. Personalets besvarelse ligger også lavt på det med IT. Man har ikke sin egen ipad/pc. Men har nogle gange lånt fra CBL. Personalet er blevet meget bedre til at bruge IT i fht. Dokumentation, lægge billeder ud mv. De kunne blive bedre i fht. det it didaktiske i fht. børnene. Skal i gang med at bygge ny institution hvor der fx er planer om gulv. 8

9 2.4 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Et barn og dets forældre skal føle at de har fået en god modtagelse i Vuggestuen Barnet og dets forældre skal opleve en god sammenhæng i overgangen til børnehaveafdelingen. Personalet vil arbejde med Rambøll dialog profiler, hvor der er fokus på at have et fælles sprog omkring barnets udvikling. Vi oplever høj faglighed omkring barnets overgang og sammenhæng i det enkelte barns liv. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Et barn og dets forældre skal have en oplevelse af, at de har fået en god modtagelse i Børnehaven. Vi opfordrer derfor dagplejere til at besøge os med børn, som nærmer sig børnehavealderen Barnet og dets forældre skal opleve en god sammenhæng i overgangen fra vuggestue til mellemgruppen i børnehaven, samt fra mellemgruppen til førskolegruppen. Personalet arbejder derfor med et Trivselsskema, hvor der er fokus på at have et fælles sprog omkring barnets udvikling således at alle oplever høj faglighed omkring barnets overgang og sammenhæng i det enkelte barns liv. Hvis et barn i en udsat position, skal til en anden institution tilbyder vi - i samråd med forældre - et overleveringsmøde, hvor vi giver vores viden og erfaring omkring det der virker for det enkelte barns trivsel og udvikling. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Når et barn skal starte i vuggestue, inviterer vi forældre og barnet til et møde. Her er vi i dialog omkring flere praktiske ting, såsom mad, søvn, specielle behov/ hensyn, relationer m.m. Vi aftaler hvorledes opstarten for barnet skal være. Når vuggestuebørn skal videre til børnehave bliver forældrene inviteret til et møde i børnehaven. Vuggestuebørnene er sammen med deres voksne på den store legeplads, og ser/ lærer at kende de voksne fra børnehaven. Personalet fra vuggestuen og børnehaven har samarbejde omkring overgangen, i form af generel vidensdeling omkring barnets trivsel og udvikling, samt flere besøg i børnehaven; i starten med en voksen fra vuggestuen og når barnet er klar til besøg alene I ferieperioder arbejder personalet på tværs af grupper/ huse, hvilket giver børnene en følelse af at de har set/ kender de voksne i børnehaven I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Når et barn skal starte i børnehave, inviterer vi forældre og barnet til et møde. Her er vi i dialog omkring flere praktiske ting, såsom mad, evt. søvn, påklædning, specielle behov/ hensyn, relationer m.m. Vi aftaler hvorledes opstarten for barnet skal være. Vuggestuebørnene er sammen med deres voksne på den store legeplads, og ser/ lærer at kende de voksne fra børnehaven. Personalet fra vuggestuen og børnehaven har samarbejde omkring overgangen, i form af generel vidensdeling omkring barnets trivsel og udvikling, samt flere besøg i børnehaven; i starten med en voksen fra vuggestuen. I ferieperioder arbejder personalet på tværs af grupper/ huse, hvilket giver børnene en følelse af at de har set/ kender de voksne i børnehaven Vi har udarbejdet en aftale med SFO/ skolen omkring overgangen, hvor der er retningslinjer for antallet af besøg og hvilket indhold besøgene skal have. Dette giver børnegruppen et rimelig godt kendskab til personalet i SFO`en og børnehaveklasselærerne på skolen Vi har et overleveringsmøde med SFO og Kibæk skole, hvor vi videregiver en orientering om børnegruppen således at klassedannelserne bliver så homogent som muligt. Vi tager udgangspunkt i børnenes kompetencer og relationer. Vedr. børn i udsatte positioner afholder vi overleveringsmøder med SFO og Kibæk skole hvor forældrene deltager samt eventuelle eksterne samarbejdspartnere. 9

10 Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 4,0 10

11 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi sprogvurderer kun tosprogede børn - inden skolestart, samt de danske børn, der i deres 3 års vurdering har scoret lavt. Fra oktober 2016 sprogvurderes alle 3 årige. Tilsynsførendes anmærkninger eller kommentarer: Ledelsen oplyser, at alle 3 årige bliver sprogvurderet, dem der har en lav score bliver testet igen når de bliver 5 år, to-sproget bliver vurderet når de er 3 og 5, og TRAS når de bliver 4. Der er ikke ret mange der bliver vurderet når de bliver 5. Alle dem der skal sprogvurderes af to-sproget er vurderet, men da de er 4 år er det ved en TRAS der ikke lægger elektronisk. Alle 3 årige bliver nu testet Som 5 årig er det kun dem med udfordringer der testes, der forventes det at scoren bliver god og ikke nogen i særlig indsats i Når de har scoret lavt som 3 årige, så kører man en TRAS som 4 årig, og en ny sprogvurdering som 5 årig. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: årige Inden skolestart Total

12 Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 18 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Pr har vi 18 tosprogede børn Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Begrund eventuelt din vurdering: Efter vi er begyndt at sprogvurdere alle 3 årige er resultat blevet mere valid end tidligere år Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: 12

13 Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: De nuværende tosprogede børn i førskolegruppen bliver først vurderet den måned de fylder 5 år, derfor er der ikke nogle resultater for

14 3.2 Overgangsvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med overgange de børn, som der er en bekymring om før skolestart, vurderes allerede 1.gang okt. - året før skolestart og igen i foråret inden skolestart i august. Antal overgangsvurderede børn de seneste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Antal vurderinger Er antallet af børn, som er overgangsvurderet i løbet af det seneste år tilfredsstillende? Tilsynsførendes anmærkninger eller kommentarer: Ledelsen oplyser, at der er lavet overgangsvurderinger på alle børn der skal vurderes. Resultat fra overgangsvurderingerne: Robusthed 1,7 3,1 3,4 Antal svar Forandringsparathed 1,6 2,9 3, Er resultatet for dagtilbuddet tilfredsstillende? 4,0 14

15 Begrund eventuelt din vurdering: Det viste resultat er fra det barn, der er skoleudsættelse på, derfor det lave score. 3.3 Lege- og læringsmiljøvurdering Svarandel blandt fagpersonalet ved seneste Lege- og læringsmiljøvurdering i dagtilbuddet: Inviterede Antal svar Svarprocent Fagpersonale Ledere Medarbejdere Forældre Er svarandelen blandt fagpersonalet tilfredsstillende? Resultat af seneste Lege- og læringsmiljøvurdering i dagtilbuddet: Leg og læring 3,8 4,7 Børnefællesskaber Overgange og tværfaglighed 4,5 4,4 4,8 Ledelse 3,8 Pædagogfaglige kompetencer Forældresamarbejde 4,3 4,3 4,9 0 Leder Medarbejdere 15

16 Er resultatet tilfredsstillende? 4,0 De fem spørgsmål der fik henholdsvis den højeste (grøn) og den laveste (rød) vurdering i lege- og læringsmiljøvurderingen Dagtilbuddet har en imødekommende atmosfære, hvor børn føler sig velkomne og set Dagtilbuddet vægter børnefælleskaber der udvikler børnenes samarbejdsevne Medarbejderne anerkender børnenes forskellige følelser og hjælper med at sætte ord på Medarbejderne tager udgangspunkt i det børnene kan og støtter deres fortsatte udvikling Medarbejderne rummer børnenes frustrationer og følelsesudbrud og guider dem i løsninger 4,8 4,8 4,8 4,7 4,7 Dagtilbuddet er indrettet med udgangspunkt i børnenes læringsbehov Dagtilbuddet er indrettet, så børnene har mulighed for mange forskellige måder at bevæge sig på 3,2 3,3 Dagtilbuddets indretning er fleksibel og kan ændres efter behov 3,1 Dagtilbuddet har det nødvendige ITudstyr for at børnene kan bruge digitale redskaber til leg og læring 3,1 Dagtilbuddets indretning gør det muligt for børnene at være uforstyrrede i det, de er i gang med 2,7 De fem spørgsmål der fik henholdsvis den højeste (grøn) og den laveste (rød) vurdering i lege-... 4,0 Tilsynsførendes anmærkninger eller kommentarer: Ledelsen oplyser, at pædagogerne er meget beskedne, heller svare nedad fremfor opad. Der har været holdt opfølgningsmøde med de ansatte omkring hvad institutionen skal arbejde videre med ud fra besvarelserne. Til LLMV 16

17 sidste år var billedet det samme. De har også en drøftelse af hvad man skal vurdere på, og hvad spørgsmålene betyder. Indretning: Institutionen får det bedste mulige ud af de rammer de har, taler altid om indretning om der er noget der kan laves om til gode for det enkelte barn, og i de enkelte huse er der små rum til fordybelse, og de ansatte er gode til at fordele børnene med forskellige aktiviteter så de ikke klumper sammen et sted. Der har også været muligt at indrette et enkelt rum til et barn der havde behov for at der blev skabt noget specielt. Til spisning fordeles børn ud i små grupper med en voksen, for at skabe ro. Forældrene kommer ofte der hvor der er allermest trafik til morgen og eftermiddag, og der kan det godt virke kaotisk, i den mellemliggende periode er der ikke den samme trafik ind og ud af husene, der er meget mere ro. De ved til næste gang, at det er vigtigt at gennemgå spørgsmålene fælles så man har en fælles forforståelse af hvad der ligger i spørgsmålene. Forventer at den nye institution står færdig i marts 18, skal overtage skolens sfo og så bliver der bygget til sfo en. Det bliver meget nemmere med overgangene til skolen, man kommer til at se hinanden meget mere, der vil være mange flere synergier. Vil komme til at dele legeplads mm. 17

18 4 ORDINÆRT TILSYN I KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Klatretræet er en institution, hvor man arbejder målrettet omkring overgange og forældreinddragelse. Institutionen har fokus på de overgange der sker mellem vuggestue, børnehave og skole, hvilket er tilfredsstillende. I fht. sprogvurderinger, har institutionen lavet sprogvurderingerne i Hjernen og Hjertet, som de skal. Institutionen har fokus på forældreinddragelse, og vægter at holde flere årlige forældremøder. Forældrene har i LLMV scoret forældresamarbejdet højt - 4,0 hvilket er tilfredsstillende. Ved gennemgang af den anmærkning institutionen fik ved tilsyn 2016, har de redegjort for hvordan de har arbejdet med dette, for at sikre, at der er rettet op på det, hvilket er tilfredsstillende. Institutionen har selv fokus på de punkter de har scoret lavest på i LLMV, fra både medarbejder og forældresiden, og vil arbejde videre med dette. 18

19 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1