Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Transkript

1

2 Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

3 Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene

4 Lyst til at udfordre egne forforståelse af et barns adfærd og være åben overfor andre årsager til adfærd, end den der falder nærmest at komme i tanke om

5 Hjernens opbygning ud fra teorien om den treenige hjerne

6

7 Krybdyrhjernen

8 I krybdyrhjernen lever vores instinkter for overlevelse og drives af vores nervesystem. Det handler om at trække vejret, bevæge sig og kunne kæmpe, fryse eller flygte, når vi er i fare. Det er også her vi sanser og mærker vores krop.

9 Det udvikler vi i samspil med vores nærmeste omsorgspersoner.

10 En af de dele af krybdyrhjernen, vi lægger mest mærke til hos andre mennesker, er amygdala, som er hjernens alarmsystem.

11 Amygdala: Er to små mandler i din hjerne, der holder øje med, hvad der er vigtigt, og som slår alarm, når noget virker farligt. Hjertet og åndedrættet bliver hurtigere og dine muskler spænder op. Den har en fantastisk hukommelse og giver alarm, når noget minder om en tidligere fare. Annette Prehn

12 Forebyggelse af amygdala alarmer Struktur, overskuelighed og rammer Gearskift i løbet af dagen Små grupper Børneyoga

13 Følehjernen

14 Følehjernen håndterer følelser (glæde, vrede, sorg, skam, afsky, overraskelse og frygt), omsorg og pleje. Desuden tilføjes sociale funktioner som hukommelse og indlæring af følelsesmæssige reaktioner, som vi bruger til kommunikation med andre. Neuroaffektiv psykologi Susan Hart, Daniel Stern, Bruce Perry

15 Følehjernens funktioner bygger oven på krybdyrhjernens funktioner og er derfor afhængig af, at denne er udviklet tilstrækkeligt. Dermed er krybdyrhjernen også en forudsætning for, at en tilstrækkelig udvikling af følehjernen er en mulighed, da følelser mærkes i kroppen

16 Relation, samspil og tilknytning: Barnets evne til kontakt er medfødt, men barnet er afhængig af, at omsorgspersonen evner en afstemt kontakt. Barnet er ikke i stand til at regulere, afgrænse og fornemme sig selv, men lærer det i mødet med omsorgspersonen.

17 Omsorgspersoner regulerer blandt andet gennem berøring, blikkontakt, mimik, stemmeføring, arousal og afstemning. Spædbarnet kan ikke selv regulere sin arousal, men skal f.eks. have hjælp til at falde til ro, når det græder, ved at blive trøstet og beroliget.

18 Tænkehjernen

19 I tænkehjernen er pandelapperne. De er noget af det sidste der er færdigudviklet i hjernen. Pandelapperne, der også kaldes for hjernens chef, fordi de blandt andet hjælper os med at; Forstå en situation fra flere sider Respektere, at andre er anderledes end os Finde løsninger, som er gode for alle (også kaldet vind/vind løsninger) De kan altid overtrumfes og lukkes ned af amygdala også hos os helt velfungerende voksne. Annette Prehn

20 koncentration analyse og refleksion problemløsning og beslutningstagning perspektivskift, kognitiv fleksibilitet vurdering af sandsynlige konsekvenser af handlinger (og risikoadfærd) impulskontrol, behovsudsættelse forestillingsevne og strategiudvikling organisering afvejning af værdier og prioriteter at se sig selv udefra, selvvurdering at se andre indefra, empati, indlevelsesevne social intelligens og tilpasning af social adfærd hæmme negativitet ved at fremme optimisme

21 Samspillet mellem amygdala og pandelapperne er afgørende for menneskers modstandskraft og evne til selv at organisere og manøvrere i det livet byder af læring, relationer, udfordringer osv.

22 Der er bare lige det, at pandelapperne og amygdala er ude af takt i ca. 10 år af den unges liv, og at pandelapperne først er færdigmodnede, når man er 25 år.

23 De voksne omsorgspersoner, der er i et barns liv, skal være barnets pandelapper i et laaaaangt og seeejt træk Annette Prehn

24 Amygdalavippen: En enkel forklaring af, hvordan amygdala og pandelapperne spiller sammen. Når den ene går op, går den anden ned, ligesom hvis de sad hver for sin ende af en vippe. (Annette Prehn)

25 Adfærd hos barnet, der KAN være tegn på amygdala-alarm Kamp flugt- frys

26 Være irritabelt, grædende og/eller aggressivt. Have behov for megen fysisk nærhed, f.eks. græde hvis det ikke er i favn. Virke nervøst, være på vagt og let blive forskrækket. Ved at klamre sig til forældrene, græde eller pylre. få raserianfald og/eller slå, nive og bide. Vende tilbage til adfærd, det ellers var vokset eller vænnet fra, f.eks. sutte på tommelfinger, græde efter sutteflaske eller bryst, tale babysprog osv. Være ukoncentreret og rastløs i sin leg.

27 Regulering af amygdala alarmer Den voksne låner barnet sit nervesystem. Ved at bevare egen ro, kan man smitte barnet med ro. I fredstid kan man sammen med barnet udarbejde nogle strategier for, hvad vi skal gøre, når amygdala går i alarm. Trække vejret og få ilt til hjernen.

28 V I M S K Vand, ilt, mad, søvn/hvile og kram tjekliste at gå gennem, når barnet er kapret af amygdala

29 Annette Prehn: anbefalinger til hvordan vi hjælper barnet med at lave nye vaner i adfærd og tale. (træde nye stier i hjernen)

30 Stierne i hjernen: Et billede på, hvordan hjernen udvikler sig. Det, vi gør, tænker eller følger tit, bliver vi bedre til at gøre, tænke eller føle. Ligesom stier i skoven, der formes efter, hvor tit vi går på dem. Mens de stier du sjældent går på bliver tyndere og svagere. (Annette Prehn)

31 Hen-imod-sætninger: Sætninger som rummer det du ønsker mere af, for eksempel jeg trækker vejret dybt og mærker roen brede sig i min krop, hvilket smitter dig med ro. (Annette Prehn)

32 Væk-fra-sætninger: Sætninger, som faktisk har fokus på det, du faktisk ikke ønsker mere af, for eksempel nervøs i stedet for mindre nervøs. Dermed bliver du mere nervøs i stedet for mindre nervøs(fordi hjernen sletter ikke og i stedet forstærker det, der skaber billeder og er konkret)

33 Midlertidighedens sprog: Små, enkle ord og udtryk, du kan putte ind i dit sprog for at vise dig selv eller andre, at noget måske nok er på en bestemt måde lige nu, men at det kan ændre sig.

34 Empatitræning: Det gør vi ved at få barnet til at kigge i det andet barns øjne og sætte ord på følelsen.

35 Arbejdshukommelse: Bruger vi blandt andet til at huske, hvad vi er i gang med at sige, tænke eller gøre. Det er også her idéer opstår hvis der er plads! Tankemylder, bekymringer og væk fra sætninger kan snuppe vigtig plads i arbejdshukommelsen.

36 Hvad i oplægget og at lave mindfulness I kunne genkende fra jer selv og jeres børn, kom gerne med eksempler? Snak sammen med dem der sidder lige omkring jer og så samler vi op bagefter!

37 I kan læse meget mere hjernesmart på: