Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Transkript

1 Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST

2

3 PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af MML Kontrolleret af JAD Godkendt af JAD NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk D: M: E: mml@niras.dk

4 INDHOLD 1 Indledning Beskrivelse af kysten Kystprofiler Historisk kystudvikling Ideer til renovering af kysten Høfder, sand fodring og skræntbeskyttelse Overlag Afslutning... 12

5 1 INDLEDNING Hanne Munk har på vegne af Ølsted Nordstrand grundejerforening (Figur 1-1) anmodet NIRAS om at udarbejde ideer til renovering af stranden langs grundejerforeningens område. Jan Dietrich inspicerede stranden sammen med medlemmer af grundejerforeningen 25.april Figur 1-1 Grundejerforeningens område. Stranden blev udsat for nogen erosion under stormen Bodil, som det fremgår af billedrene i Figur 2-3. På grundlag af inspektionen og efterfølgende analyser er nærværende notat udarbejdet med ideer til renovering af stranden. 1

6 2 BESKRIVELSE AF KYSTEN Den kystnære topografi ved Ølsted Nordstrand er karakteriseret ved en forholdsvis stejl skrænt ved stranden med et fladere bagland, hvor alle bebyggelser ligger over +8 mdvr90 (se Figur 2-1). Vanddybderne uden for kystlinien er små varierende mellem 0,5-1,0 m i et ca. 200 m bredt bælte udenfor kystlinien, hvorefter dybden hurtigt stiger til 4 m. Figur 2-1 Topografiske forhold ved Ølsted Nordstrand fra den danske højdemodel 2014 givet i mdvr90, sammen med dybdekonturer fra søkort 177, Baggrundskort: Ortofoto forår Stranden er ca. 400 m lang og er beskyttet af tre korte høfder i nord og 4 lange i midt på strækningen samt en kort skråningsbeskyttelse ud for fællesområdet for enden af Anekærvej (Figur 2-2,Figur 2-3). 2

7 Figur 2-2 Viser stranden ved højvande om bølger fra NV. Baggrundskort: Ortofoto forår Under stormen Bodil blev skrænten på den nordlige del af stranden udsat for erosion af den bagliggende skrænt, se de sidste to billeder på Figur

8 Figur 2-3 Billeder taget under inspektionen

9 Topografi [mdvr90] 3 KYSTPROFILER På baggrund af Danmarks højdemodel er der udtrukket 7 kysprofiler (Figur 3-1 og Figur 3-2). Figur 3-1 Oversigt og navngivning af topografiske profiler. Profilerne vises med 10 m stationeringsmarkeringer. Baggrundskort: Ortofoto forår Pynt Profil 2 Profil 3 Profil 4 Fællesområde Anekærvej Stationering [m] Figur 3-2 Topografi i profillinjer vist på Figur 3-1. Stranden hælder ca. 1:7 på den nordlige del (Pynt, profil 2-4), mens den er meget fladere 1:15 på den sydlige del Strand syd ). Dette indikere at den nordlige del eroderes, mens sand lægger sig på den sydlige del. 5

10 Topografi [mdvr90] Pynt Profil 2 Profil 3 Profil 4 Fællesområde Anekærvej Strand, syd Stationering [m] Figur 3-3 Topografi i profillinjer vist på Figur 3-1 fra vandlinien og indtil skrænten. 4 HISTORISK KYSTUDVIKLING De dominerende bølger som former kysten sammen med den af bølgerne generede bølgestrøm langs strander kommer fra NV. Det giver en sydgående sedimenttransport langs kysten. Den nordlige del af kysten er udsat for en erosion af kystprofilet. Sammenlignes kystlinjens forløb fra 1896 med kystlinjen fra 2016 fås der for perioden en gennemsnitlig kysttilbagerykning på ca. 0,1 m/år (se Figur 4-1). Indtil ca. 200 m havværts kystlinjen er kystplanet fladt med en konstant dybde på ca. 0,5 m (se Figur 2-1). Erosionen af kystprofilet foregår derved i niveauer mellem -0,5 mdvr90 og op kote ca. +2 mdvr90, hvor stranden overgår til den kystnære skråning (se Figur 3-3). Det anslås derved at der for perioden mellem 1896 og 2016 er foregået en gennemsnitlig erosion på 0,25 m 3 /lbm/år (0,1m/år x 2,5 m), og for en strækning på 230 m fra den nordligst høfde ved pynten til den sydligste høfde ved Anekærvej, er den totale gennemsnitlige erosionsrate for området på ca. 60 m 3 /år. 6

11 Figur 4-1 Historisk kystlinje fra 1896 og Erosionen angivet ved m/år er beregnet på baggrund af den historiske kystlinje fra 1896 og kystlinjen fra Baggrundskort: Ortofoto forår

12 Når de dominerende bølger rammer kysten forsøger de at flytte rundt på sandet således, at kystlinien kommer til at være vinkelret på den dominerende retning (Figur 4-2). Det betyder, at materiale lige syd for høfderne flyttes mod syd og aflejres lige nord for høfderne. (Figur 4-2). Figur 4-2 Bølgeindfaldsretning og kystlinie retning 5 IDEER TIL RENOVERING AF KYSTEN Der er kun behov for beskyttelse på den del der er udsat for erosion, dvs. den nordlige del, som i dag er beskyttet af 7 høfder. På den sydlig del er der ikke behov for ekstra beskyttelse, især ikke hvis der foretages sandfodring på den nordlige del idet en del af denne fodring med tiden vil blive transportatet mod syd og stranden vil derfor få gavn af denne tilførsel. På grundlag af inspektionen og analyserne og vurderingerne præsenteret i de forrige afsnit kan følgende ideer foreslås overvejet: 1. Oprydning langs kystskrænten i al buskadset. 8

13 2. Høfderne længder optimeres og evt. overskydende sten fra forkortelse bruges til at forhøje og gøre høfderne mere tætte på den indre del så sandet ikke passere så let videre under højvande. 3. Kystskråningen kan beskyttes med sten 4. Forstærkning af kystbeskyttelse ved fællesområde 5. Sandfodring kan ske mellem høfderne for at højde stranden og gøre den bredere I det følgende omtales forslagene 2-5 lidt nærmere. 5.1 Høfder, sand fodring og skræntbeskyttelse Den nuværende afstand mellem høfdernes synes fornuftig, men længden kan måske reduceres og overskuddet bruges til at forhøje og gøre høfderne mere tætte på den inderste del. Der er måske lidt oprydning ved nogle mindre stenmængder mm. Dette skal ske i sammen med en sandfodring af kysten. Figur 5-1 Overordnet forslag til kyst renovering Ved en sandfodring mellem -0,5 mdvr90 og +0,5 mdvr90, kan kystlinjen fremrykkes ca. 3 meter. Sandfodringen er skitseret på Figur 5-2 for profil 4, hvor sandfodringen 9

14 antages udført med en terrænhældning på 1:10. For en sådan sandfodring er 6,5 m 3 /lbm sand nødvendigt, og for en strækning på 230 m, skal der i alt anvendes ca m 3 sand. Figur 5-2 Grå linje: Topografi for Profil 4 jf. Figur 3-1. Profillet er forlænget til kote -0,5 mdvr90 med en terrænhældning på 1:10. Herefter antages kystprofillet fladt. Gul område: Skitse af sandfodring op til kote +0,5 mdvr90, med en terrænhældning på 1:10. Antages den kroniske erosionsrate på ca. 60 m 3 /år at fortsætte svarer en sandfodring på m 3 til 25 års erosion af kystprofilet. Der foreslås fodres med relativt groft sand, dvs. en middelkornstørrelse på 0,4-0,5 mm. Pga. sandet relative grove karakter vil det forblive i opskylszonen og ikke blive trukket bort fra stranden. Det vil blive transportere i strandplanet langs kysten og med tiden indstille sig som en guilande mellem høfderne. Høfderne vil sinke transporten. Langs skræntens fod kan der etableres en skræntbeskyttelse som beskytter foden(figur 5-3) med større sten på 0,5 m. Det er ikke sikkert at denne kan godkendes af Kystdirektoratet. Ved fællesområdet foreslås den eksisterende beskyttelse forstærket som vist på Figur 5-3med betonmur, ekstra sten terrænregulering og sand. 10

15 Figur 5-3 Fællesområde: Princip for forstærkning af kysbeskyttelse vist med rød frave og sandfyld 6 OVERLAG Der er udarbejdet følgende meget grove budgetoverslag: Anlægsdel Mængde Enhedspris Kr exmoms m3 Kr/m3 Sandfodring Høfder Oprydning Skræntbeskyttelse Fællesområde Betonmur Betonmur Sten Sten Mobilisering 10% Usikkerhed 30% Totalt, ex moms Pr grundejer ex moms

16 7 AFSLUTNING Der er ikke noget i vejen for at gå gang med projektet ud for Ølsted Nordstand nu, men der er også faglige argumenter (strækningen syd for vil få gavne af en sandfodring) for at inddrage hele stækningen mellem de to røde streger på Figur 7-1 Figur 7-1 Område som vil blive påvirket af beskyttelsesprojektet langs Ølsted Nordstrand og som ideelt bør inddrages i en helhedsplan. 12