Integreret cross promotion i den danske mediebranche - set gennem Polle Fiction og Modeljagten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret cross promotion i den danske mediebranche - set gennem Polle Fiction og Modeljagten"

Transkript

1 Integreret cross promotion i den danske mediebranche - set gennem Polle Fiction og Modeljagten Københavns Universitet Institut for Film- og Medievidenskab Medievidenskab Cathrine Elle & Johanne Høegh Langvad Vejleder: Ib Bondebjerg 2003 Juli

2 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL INDLEDNING Cases Definition af cross promotion Opgaveformulering TEORI OG METODE Afgrænsning...12 DEL MARKEDSMODELLEN OG OFFENTLIGHEDSMODELLEN Reklamekritik REFLEKSIV MODERNITET OG INDIVIDUALISERING Den refleksive modernitet Individualisering Konsumkulturen Identitet og livsstil REKLAMESKEPSIS Den naive forbruger Det fragmenterede mediebrug...24 DEL BRANDING Corporate branding Branding, identitet og livsstil NARRATIVISERING Narrativisering i tv-reklamer PROMOTIONFORMER I MEDIEBRANCHEN Product placement Sponsering Merchandising Tie-ins Co-promotion

3 3.3.6 Programming HIGH CONCEPT FILM...50 DEL MOBILBRANCHEN MAGASINBRANCHEN FILMBRANCHEN Tendenser i den danske filmbranche TV-BRANCHEN Finansieringsproblemer i tv-branchen Problemer med digitaliseringen Den tekniske udvikling Positionering af de kommercielle tv-kanaler OPSAMLING PÅ DEL 2, 3 & DEL CASE POLLE FICTION Polle Fiction præsentation Partnerne - FilmPeople Partnerne - Sonofon Polle Fiction et integreret cross promotion samarbejde Polle Fiction - finansieringen Polle Fiction - en folkelig komedie Polle Fiction - en high concept film Polle Fiction - lanceringen Polle Fiction - merchandise og hjemmesiden Polle Fiction Polle går til filmen Polle Fiction - kritikken Polle Fiction - resultater Fremtidsperspektiver for integreret cross promotion i filmbranchen CASE - MODELJAGTEN Partnerne - TV

4 5.2.2 Partnerne - SIRENE Modeljagten - præsentation Modeljagten - et integreret cross promotion samarbejde Modeljagten - positionering og branding Modeljagten - et reality koncept Modeljagten - identitet og livsstil Modeljagten - et populært koncept i en trængt branche Modeljagten - high concept tv Modeljagten - udnyttelse af synergier Modeljagten - resultater Modeljagten - risici ved denne type samarbejde Fremtidsperspektiver for integreret cross promotion i tv-branchen POLLE FICTION OG MODELJAGTEN FORSKELLE OG LIGHEDER DEL TO FORSKELLIGE SYN SAMMENFATNING Integreret cross promotion hvorfor? Integreret cross promotion hvordan? Afslutning Abstract Litteraturliste Bøger Specialer Artikler Websites Filmografi Tv-serier Magasiner Interviews Andet Bilagsindeks

5 DEL INDLEDNING Grænsen mellem den kommercielle verden og kulturen er i takt med reklamernes indtog i de danske medier blevet mere og mere flydende. I film- og tv-industrien kommer der til stadighed flere eksempler på produktioner, der rykker ved denne grænse. Samtidig får markedsføring en stigende betydning for medieprodukterne, da kampen for opmærksomhed og reklamekroner intensiveres i et konstant voksende medieudbud. På tv-siden har Danmark haft en lang tradition for at forsøge at holde kommercielle interesser væk. Derfor er disse interessers indflydelse først sent blevet en del af det danske tv-landskab. Det kommercielles indtog i de danske medier kan ikke benægtes, og både film- og tv-branchens økonomiske situation er med til at skubbe til denne udvikling. Den nuværende økonomiske afmatning har også sat sit præg på den danske mediebranche, og finansierings- og markedsføringsmæssige aspekter af medieprodukters tilblivelse fylder mere og mere. På Institut for Film- og Medievidenskab har de finansierings- og markedsføringsmæssige aspekter af film og tv ikke været fremtrædende i studiet af disse medier. Der har været en tendens til, at diskussionen om de kommercielle interessers indflydelse mest har haft fokus på, hvilke konsekvenser denne udvikling indebar for kunsten og kulturen og mindre på de bagvedliggende årsager til og - set fra branchens side - nødvendigheden af et mere kommercielt fokus i branchen. I et mediebillede, hvor kommercielle interesser får stadig større indflydelse, mener vi ikke, at man kan undvige en diskussion af disse aspekter. Med dette udgangspunkt har vi valgt at beskæftige os med et fænomen i mediebranchen, hvor finansierings- og markedsføringsmæssige elementer er i fokus, nemlig cross promotion Cases Den 3. april 2002 var der en artikel i dagbladet Børsen om Modeljagten, et nyt skud på stammen i rækken af reality tv-serier. Det blev dog ikke omtalt i sin egenskab af at være en ny reality serie, men nærmere fordi det i sit grundkoncept præsenterede en umiddelbart anderledes og ny tilgang til skabelsen af et tv-produkt. Konceptet Modeljagten er opstået gennem et tværmedielt samarbejde mellem TV3 og pigemagasinet SIRENE. I selve konceptet 5

6 integreres en eksponering og dermed også markedsføring af de to samarbejdspartnere. Dette betyder helt konkret, at konceptet Modeljagten både er en tv-serie, der integrerer og eksponerer SIRENE på TV3 og en artikelserie, der integrerer og eksponerer TV3 i SIRENE. Artiklens forfatter betegnede dette nye samarbejde som cross promotion. En måned inden ovennævnte artikel blev trykt i Børsen, havde spillefilmen Polle Fiction dansk biografpremiere. Filmprojektet var blevet til i et samarbejde mellem mobilteleselskabet Sonofon og filmproduktionsselskabet FilmPeople og var en videreudvikling af de populære Polle fra Snave-reklamefilm for Sonofon. Reklamefilmene lægger op til spillefilmen Polle Fiction, der integrerer universet fra reklamerne. På denne måde eksponerer filmen Polle fra Snave-reklamefilmene og derved Sonofon, og lægger samtidig op til flere reklamefilm om Polle og hans verden. Der var således tale om endnu et atypisk samarbejde, og også dette samarbejde blev beskrevet som cross promotion. På stort set samme tid er der altså kommet to forskellige medieprodukter, der begge betegnes som cross promotion. De to atypiske samarbejder har fanget vores interesse i kraft af medieprodukternes tværmedialitet, der umiddelbart adskiller sig fra noget, vi tidligere har set herhjemme. Ligeledes har betegnelse cross promotion på begge samarbejder gjort os nysgerrige. De to eksempler er forskellige både i deres tilblivelsesproces og indhold, men der er tydelige ligheder mellem Modeljagten og Polle Fiction, blandt andet at markedsføringen i begge eksempler er en essentiel del af projektet. Det er altså i deres funktion som cross promotion, at deres ligheder opstår. Vi har valgt at bruge disse to eksempler som specialets cases, fordi de repræsenterer en nytænkning i den danske mediebranche gennem deres funktion som cross promotion. Derudover er de oplagte eksempler på en udvikling mod, at markedsføringsmæssige overvejelser får en stigende, indholdsmæssig betydning. Det er kommercielle medier og kommercielle medieprodukter, der her er i fokus. Overordnet set er Sonofon, FilmPeople, SIRENE og TV3 kommercielle virksomheder, der repræsenterer hver deres branche. Fælles for samtlige af disse brancher er en generelt presset økonomi og en hård konkurrence, der gør økonomi og markedsføring til væsentlige handlingsparametre. Reklamefilm som Polle fra Snave kan ikke længere kun betragtes som ren reklame. De har i medierne og hos forbrugerne fået en plads eller status, der mere og mere gør dem til små, selvstændige film og føljetoner. Der uddeles hvert år reklamefilmspriser, og danske 6

7 reklamefilm vises på reklamefilmsfestivaler i udlandet, helt i stil med almindelige filmfestivaler. Samtidig mener vi, at det er tankevækkende, at det netop er telebranchen, der kommer først med et så banebrydende projekt som Polle Fiction var. Vi mener, det skyldes den tætte sammenhæng, der efterhånden er mellem telekommunikationsbranchen og medierne. Som vi senere kort vil skitsere, har mobiltelefoner efterhånden ikke meget med traditionel telekommunikation at gøre, men har udviklet sig til komplicerede kommunikations- og underholdningsredskaber, der også skal levere underholdning til den enkelte forbruger. Udviklingen af dette medie - eller kommunikationsmiddel om man vil - er langt fra ved at få sin ende. Derfor er denne spæde start af et samarbejde på tværs måske en forløber for nogle tekniske muligheder, der med tiden vil komme og skabe endnu mere tværmedialitet eller ligefrem flermedialitet, også i selve medieprodukterne, som vi her diskuterer i forhold til cross promotion. For at kunne beskæftige os med cross promotion i mediebranchen vil vi i det følgende kort redegøre for cross promotion som begreb Definition af cross promotion Cross promotion er et begreb, der tit bliver brugt uden efterfølgende eksemplificering eller dertil hørende definition. Direkte oversat kunne det kaldes krydspromovering eller - som det også betegnes i Børsens artikel om Modeljagten - alliancemarkedsføring. Vi har dog valgt at holde os til den engelske betegnelse. Det er ikke lykkedes os i medielitteraturen at finde en definition på cross promotion. Vi har derfor måttet skæve til generelle markedsføringsteorier for at finde frem til en definition. Dette har dog ikke været nogen let opgave, da der heller ikke her lader til at være en direkte definition af, hvad cross promotion er. Det er dog lykkedes os at finde frem til en, der har beskæftiget sig mere dybdegående med begrebet, dog inden for markedsføring i detailbranchen. Kare Anderson beskriver således, hvordan man som virksomhed med fordel kan benytte sig af cross promotion, (Anderson 1). Det er altså snarere en how to tilgang hun har til begrebet, men hun opstiller en række kriterier for, hvad cross promotion indebærer. Cross promotion er opstået i forbindelse med markedsføring i detailbranchen og er, ifølge Anderson, når to eller flere, ikke konkurrerende men ligeværdige parter promoverer hinanden 7

8 og derigennem drager nytte af hinandens kundekreds, omdømme og image, (Anderson 1). Virksomhederne, der samarbejder, vil således ikke sælge samme produkter, men fx være en sodavandsfabrikant og en snackfabrikant, der ønsker at nå den samme målgruppe: cross promotional marketing is the act of strategically aligning businesses that target the same market but do not directly compete with each other, (Anderson 2). Derudover kræver et cross promotion samarbejde, ifølge Anderson, at partnerne skal have ressourcer, der supplerer hinanden, for at de kan nå så mange mennesker som muligt, (Anderson 2). Tanken ved denne form for samarbejde er, at man er stærkere sammen og at én plus én således giver mere end to. Bag ved denne strategi ligger også elementer af imageafsmitning. De to partnere skal kunne læne sig op ad hinandens image for at afgive en positiv effekt til modsatte part, (Anderson 2). Vi er således nået frem til, at cross promotion som generelt begreb definerer alle former for samarbejder, hvor to ligeværdige partnere samarbejder om et givent produkt eller støtter op om hinandens produkt. Hvis man overfører denne definition af cross promotion til mediebranchen, vil det sige, at et medieprodukt og en virksomhed eller et andet medie, kan kædes sammen og derigennem drage nytte af den anden parts image og målgruppe. Det bør være to ligeværdige partnere, der ikke er i umiddelbar konkurrence med hinanden (altså ikke leverer samme produkt, fx to tvproducenter), men har interesse i at nå hinandens målgruppe og skabe/styrke et image ved at være associeret med den anden partner og altså have en positiv afsmittende effekt. Således kan alle medieprodukter i teorien kædes sammen med et ligeværdigt medieprodukt og skabe en form for afsmitning til samme målgruppe. Dette kan gøres helt i stil med almindelige produkter, og vi har set eksempler som fx en James Bond 007 film, der kædes sammen med Børsen. Denne form for cross promotion har længe været benyttet i USA og er heller ikke noget helt nyt fænomen herhjemme. I vores cases ser det dog lidt anderledes ud. Både Modeljagten og Polle Fiction kan karakteriseres som integrerede medieprodukter, og vi mener, at der ligger en yderligere og stærkere cross promotion effekt i, at de to samarbejdspartnere er integreret og eksponeret i hinandens produkter. Denne integration af markedsføringen er med til at skabe en ny type medieprodukt, og det er denne nytænkning, der har fanget vores interesse. Det interessante her er, at brugen af cross promotion har en konkret indholdsmæssig indflydelse på det 8

9 endelige medieprodukt og således ikke kun er en udenomliggende markedsføring, hvor to produkter læner sig op ad hinanden. På baggrund af disse overvejelser har vi valgt at kalde den form for cross promotion, vi vil arbejde med i dette speciale for integreret cross promotion Opgaveformulering Dette speciales formål vil derfor være at vurdere, hvorfor ovennævnte eksempler på integreret cross promotion - Polle Fiction og Modeljagten - er dukket op i den danske mediebranche nu, og hvordan og med hvilke midler denne form for cross promotion kommer til udtryk i de to samarbejder. Derudover vil vi se på hvilke problemstillinger, der knytter sig til brugen af integreret cross promotion i de danske film- og tv-industrier. 1.2 TEORI OG METODE Med afsæt i ovenstående opgaveformulering er den teoretiske indgangsvinkel i dette speciale baseret på en mediesociologisk tilgang, med inddragelse af en række markedsføringsbegreber og -teorier, samt enkelte historiske og genreteoretiske gennemgange. Udover det teoretiske grundlag benyttes adskillige avis- og tidsskriftsartikler samt brancheinterviews. Specialet er opbygget således, at vi starter med at vurdere de ydre faktorer, der har været medvirkende til, at de to eksempler på integreret cross promotion er dukket op. Vi vil indlede med at skitsere to overordnede syn på medierne i samfundet i dag. Denne tilgang er baseret på Croteau & Hoynes teori om market model (markedsmodellen) og public sphere model (offentlighedsmodellen) 1 og den stigende indflydelse i mediernes virke, som kommercielle interesser synes at have fået. Vi vil derfor illustrere denne model i forhold til offentlighedsmodellen, og tilsammen vil vi bruge de to modeller til at understrege de grundlæggende syn på medierne, som danner grundlag for mediedebatten. 1 Egne oversættelser 9

10 Dernæst vil vi se på de samfundsmæssige indflydelser ud fra tre hovedvinkler, individet i samfundet, markedsføringens henvendelsesformer og de implicerede branchers nuværende situation. I kapitel 2.2 vil vi således, udfra en sociologisk vinkel, betragte det moderne samfund som en refleksiv og konsumstyret kultur. Hertil vil vi benytte Ulrich Becks teori om den refleksive modernitet og Anthony Giddens teori om samfundets aftraditionalisering og individualisering, samt inddrage Celia Lurys definition af nutidens konsumkultur for at kunne placere individet i en forbrugskultur og diskutere dets identitetssøgen og livsstilsforbrug. I kapitel 2.3 vil vi i et mere historisk perspektiv inddrage Michael J. Wolfs syn på nutidens forbruger med det formål at karakterisere udviklingen hos forbrugeren fra naiv til skeptisk, og dermed beskrive de barrierer en markedsføringskampagne skal trænge igennem. Dette fører os til behovet hos medie- og markedsføringsfolk for konstant at komme op med nye henvendelsesformer eller måder at fastholde de skeptiske forbrugeres opmærksomhed. Nogle af de kneb markedsføringsfolk bruger til at få forbrugernes opmærksomhed, vil vi beskæftige os med i specialets tredje del. I kapitel 3.1 vil vi gennemgå begrebet branding, med det formål at karakterisere tanken om produkter og virksomheders merværdi, der ligger i vore definition af cross promotion. Her inddrages nogle af hovedteoretikerne bag dette markedsføringsbegreb, heriblandt David A. Aaker og Philip Kotler. Derudover inddrages Glenn Jacobsens nyere tilgang til begrebet. I kapitel 3.2 vil vi først i et historisk perspektiv undersøge brugen af narrative reklameformer som et led i markedsføringen af et brand. Dernæst vil vi undersøge tv-reklameføljetoner som et nyere kneb, der er dukket op med henblik på at forføre forbrugerne. Her vil vi inddrage Kasper Bering Liisberg og Lennard Højbjergs gennemgange af tv-reklamegenrer. I kapitel 3.3 vil vi i forlængelse af kapitlet om brugen af narrativer i markedsføringssammenhænge, gennemgå nogle af de promotionformer, der bruges i forbindelse med film og tv. Som afslutning på del 3 vil vi inddrage Justin Wyatts teori om high concept, som vi vil bruge i forbindelse med vores cases. Teorien er lavet til at beskrive film, men vi vil i forbindelse med Modeljagten overføre den til tv-mediet. 10

11 For at få en idé om hvorfor vi ser denne type samarbejder i mediebranchen nu, vil vi i specialets del 4 skitsere den danske mediebranche med henblik på at skabe overblik over branchens nuværende situation. Herunder gennemgår vi kort mobilbranchen for at illustrere den spirende konvergens mellem branchens produkter og medier generelt, samt for at understrege baggrunden for Sonofons reklamekampagne og deltagelse i Polle Fiction samarbejdet. Ligeledes vil vi skitsere magasinbranchen for at understrege dets behov for nytænkende tiltag. Da der på nuværende tidspunkt ikke er skrevet synderligt meget om den danske magasinbranche, som den ser ud nu, vil vi henvise til to lektionsreferater fra lektioner på Syddansk Universitet, der omhandler magasinbranchen. I kapitel 4.3 og 4.4 vil vi mere uddybende gennemgå den danske filmbranche og tv-branche som den ser ud nu. Efter disse oplæg vil vi i kapitel 5.1 starte på casen Polle Fiction, og undersøge hvordan den integrerede cross promotion har fungeret, diskutere hvorfor den er dukket op og vurdere betydningen af dette cross promotion samarbejde. Dette vil vi gøre med inddragelse af ovennævnte teorier og gennemgange. Dernæst følger en lignende gennemgang af Modeljagten. I kapitel 6.1 vil vi diskutere disse to eksempler på integreret cross promotion i forhold til Croteau & Hoynes fremsættelse af to forskellige synspunkter på medieindustrien, som gennemgået i kapitel 2.1. og kommentere på de generelle konsekvenser gode som dårlige af denne udvikling. Specialet afsluttes med en sammenfatning, hvor vi vil give en samlet vurdering af, hvorfor integreret cross promotion er dukket op i den danske mediebranche netop nu, og hvordan den kommer til udtryk i vores to cases. For at kaste lys over de to samarbejder fra branchens side, har vi benyttet os af interviews med nøglepersonerne bag de to medieprodukters tilblivelse. Vi har i udvælgelsen af interviewpersonerne lagt vægt på, at de tilsammen repræsenterer de væsentligste sider af produkternes opståen og tilblivelse. I forbindelse med Polle Fiction har vi talt med Thomas Lydholm fra FilmPeople, der var idémanden bag filmen og fungerede som filmens producer, samt Peter Berg, der er Sonofons kommunikationsdirektør og en vigtig person for hele Polleuniversets eksistens. 11

12 Vi har derudover lavet et telefoninterview med Søren Fauli, der både har instrueret Polle fra Snave-reklamefilmene og Polle Fiction. Som repræsentant fra Det Danske Filminstitut (DFI) har vi talt med Jimmy Bredow Pedersen. Han var ansat på DFI da Polle Fiction kom frem. Interviewet med Jimmy Bredow Pedersen er også gennemført pr. telefon. I forbindelse med Modeljagten har vi interviewet Thomas Sonne fra Nordisk Film - produktionsselskabet bag tv-konceptet. Sammen med SIRENEs redaktion var han idémanden bag hele projektet og fungerede som både producer og tilrettelægger på tv-programmerne. For også at have TV3s vinkel på projektet interviewede vi Me Andersen, der var medproducer og medtilrettelægger på tv-serien, ansat af TV3. Derudover har vi talt med Missu Schneidermann fra magasinet SIRENE. Hun var journalist på artikelserien og indgik enkelte steder også i tvprogrammerne. Samtlige interviews er vedlagt i transskriberet form i bilagene 1-5, dog med undtagelse af vores telefoninterviews. Disse foreligger ikke i transskriberet form, men benyttede citater er godkendt af de medvirkende Afgrænsning I specialet vil vi se på det enkelte individ som en del af et samfund, der i stigende grad henvender sig til individet som forbruger, og hvor det at forbruge bliver en del af den enkeltes identitetsskabelse. Derudover ser vi se på den skeptiske forbruger som en del af et medie- og reklamespækket samfund, hvor reklame og underholdning i stigende grad smelter sammen. Det er i denne kontekst, at vi vil karakterisere fremkomsten og brugen af integreret cross promotion. Vi beskæftiger os ikke med hvorledes cross promotion er blevet modtaget hos forbrugerne, eller hvordan denne form for markedsføring virker på forbrugerne. Da fokus i opgaven er den integrerede cross promotion, foretager vi ikke en egentlig analyse af den traditionelle lancering af Polle Fiction og Modeljagten, dvs. filmplakater for Polle Fiction, trailere, busreklamer og annoncer for Modeljagten og Polle Fiction. Efterhånden har samtlige medier med respekt for sig selv en eller anden form for repræsentation på Internettet i form af en hjemmeside med generelle informationer eller ligefrem udviklet helt specielle produkter i tilknytning til pågældende program, film, artikelserie etc. Både Modeljagten og Polle Fiction har en hjemmeside eller ekstra features tilknyttet det overordnede produkt. Disse vil vi kort beskrive, men der vil ikke indgå en generel overvejelse over Internettets betydning 12

13 for denne form for markedsføring. Dette aspekt har vi af pladsmæssige hensyn valgt ikke at beskæftige os med. I et cross promotion samarbejde, inden som uden for mediebranchen, kan der sagtens indgå mere end to partnere. Derudover er der eksempler på samarbejder, hvor virksomheder fra mediebranchen indgår cross promotion samarbejder med virksomheder udenfor mediebranchen. Vi vil i vores cases primært beskæftige os med de virksomheder, der står som hovedsamarbejdspartnerne, dvs. Sonofon, FilmPeople, SIRENE og TV3. 13

14 DEL MARKEDSMODELLEN OG OFFENTLIGHEDSMODELLEN I løbet af de sidste par år har vi været vidner til en medieindustri under kraftig transformering. Udviklingen er blandt andet båret frem af den teknologiske udvikling og af store mediekonglomerater, der, i stigende grad, er med til at forme mediebilledet. Croteau & Hoynes opstiller i Business of Media to grundlæggende modeller for, hvordan man kan anskue medieindustrien og den udvikling, den gennemgår: En market model (markedsmodel) og en public sphere model (offentlighedsmodel). Markedsmodellen er nyttig, når man vil prøve at forstå, hvorledes medieindustrien handler, mens offentlighedsmodellen dækker over samfundsrelaterede spørgsmål, der vedrører offentlighedens interesser, hvad medier angår. En sådan inddeling er anvendelig, når vi skal forholde os til den diskussion, der er omkring mediernes rolle i vores samfund og de kontroverser, der opstår mellem forskellige interesser i medieverdenen. Medieindustrien adskiller sig fra andre industrier ved, at der handles med ideer, information og kultur, (Croteau & Hoynes, s. 1). Det er gennem medierne, at vi får størstedelen af vores viden om verden omkring os. På grund af mediernes både politiske og kulturelle rolle i samfundet, og den magt medieindustrien som følge heraf besidder, stilles der i demokratiske samfund særlige krav til medieproducenter om forvaltningen af denne magt. Samtidig gælder det, som i andre industrier, om at tjene penge. Når man ser på medierne gennem markedsmodellen, er medieindustrien en industri, der kører efter de afsætnings-økonomiske markedsprincipper om udbud og efterspørgsel, (ibid., s. 15). Her anskues medieprodukter som alle andre produkter, der finder deres naturlige balance som følge af kapitalismens cyklusser (fx udbud og efterspørgsel, lavkonjunktur og højkonjunktur). Fra dette synspunkt er fx offentlig regulering af medier en hindring for at give folk, hvad de egentlig gerne vil have, (ibid., s. 25). Markedsmodellen ser på medieprodukterne i forhold til, hvad der er populært, og hvad folk vil bruge penge på, altså hvad der kan sælges. Her er det underholdning og fornøjelser, der er i centrum, og reklamer og markedsføring er nogle af de vigtigste parametre til at opnå hovedformålet med medieproduktionen, nemlig profitgenerering. Der satses ofte på medieproduktioner skabt over velkendte og populære formler, der kan sikre et stort publikum og dermed positive tal på bundlinjen. Generelt mener 14

15 Croteau & Hoynes, at der er en tendens til, at markedsværdierne vægter tungere og tungere i medieproduktionen. I offentlighedsmodellen bliver folk anskuet som borgere, snarere end forbrugere, (Croteau & Hoynes, s. 20). Ifølge denne model er markedskræfterne ikke egnede til det, der ifølge offentlighedsmodellen er vigtigst, nemlig at skabe medier, der tjener offentlighedens interesse. Et af argumenterne herfor er, at markedet er indrettet til at skaffe alt, hvad der er efterspørgsel på, dvs. også børneporno og snuff film. Det er pengene, der afgiver stemmerne og i en verden, hvor ikke alle har lige mange penge, skaber dette ifølge offentlighedsmodellen en uligevægt i medieudbuddet, (ibid., s. 22). Idégrundlaget bag offentlighedsmodellen er bygget på de samme værdier, der ligger bag velfærdsstaten, hvilket blandt andet indebærer a whole host of services that societies deem important to provide their citizens regardless of market forces, (ibid., s. 23). Selv om det ikke nødvendigvis skal være staten, der går ind og regulerer hvad der er i offentlighedens interesse, er statsregulativer, ifølge offentlighedsmodellen, særdeles brugbare til at bremse markedsmekanismernes indflydelse. I realiteten tænker kommercielle medievirksomheder ikke kun på profit og vækst, men kan også, som offentlighedsmodellen lægger op til, selv være med til at sørge for, at medieprodukterne lever op til, hvad der er i den offentlige interesse. Det er altså ikke kun regulering fra statens side, der er med til at opretholde en vis standard i medieudbuddet, hvilket, ifølge Croteau & Hoynes, vil sige at medieudbuddet skal afspejle den diversitet, der er i befolkningen. En af hovedargumenterne for, at markedsprincipper ikke producerer medier i offentlighedens interesse, er den rolle, reklamekroner spiller i den kommercielle medieindustri. Kommercielle medier arbejder indenfor et dual product marked, dvs. at de sælger to forskellige produkter til to helt forskellige købere. Først sælges et medieprodukt til forbrugerne, hvis opmærksomhed dernæst bliver det produkt, der sælges til annoncører, (ibid., s. 26). Da vareproducenterne mest er interesserede i at nå de forbrugere, der er købedygtige, og da medievirksomhederne er afhængige af annoncekroner fra vareproducenterne, bliver det som regel de købedygtige grupper af befolkningen, som flest medier henvender sig til. I kampen om reklamekroner bliver medieprodukter således ofte lokkemaden, der skal indfange de reklamemæssigt attraktive mediekonsumenters opmærksomhed. Resultatet er, set udfra 15

16 offentlighedsmodellen, et mediebillede, der ikke afspejler diversiteten i befolkningens interesser, men som lefler for udvalgte, købedygtige grupper. Hvor stor vægt der lægges på annoncørernes interesser i forhold til mediekonsumenternes, varierer fra medievirksomhed til medievirksomhed, (Croteau & Hoynes, s. 26), alt afhængig af hvor mange penge, der kommer fra annoncer i forhold til andre indtægtskilder (såsom statstilskud, abonnementer, m.m.) Reklamekritik Mange af de argumenter, der igennem årene har været brugt i reklamekritikken, er argumenter, der minder om de synspunkter Croteau & Hoynes fremstiller i forbindelse med offentlighedsmodellen. Det meste af (især den tidlige) kritik stammer fra en overvurdering af mediernes og reklamernes evne til at forføre og manipulere folk 2, ( (Van-)troen på den almægtige reklame, Markedsføring, 29 maj 2002). Flemming Cumberland, der i 1981 udarbejdede en rapport for Danske Reklamebureauers Brancheforening om modstående synspunkter i reklamens rolle i samfundet, gør opmærksom på, at det ikke altid er klart, om modstanderne af reklame debatterer samfundet eller kun reklamen (Cumberland, s. 19). I meget af den kritik, der igennem årene har været rettet mod reklamen, har han kunnet spore en generel afstandtagen fra de grundprincipper, som markedsøkonomien er funderet på, (ibid.). Som Roy Langer, lektor på Handelshøjskolen i København, udtrykker det: Reklamen er med andre ord et synligt mål for angreb og indgreb mod, hvordan vi har indrettet vores samfund i al almindelighed. Det er først og fremmest via markedsføringen, den almindelige forbruger møder markedsøkonomien, ( (Van) troen på den almægtige reklame, Markedsføring, 29. maj 2002). En del af reklamekritikken har altså været rettet mod reklamen som værktøj for markedsøkonomien blandt andet med argumenter for, at brugen af reklame fremmer en købog-smid-væk mentalitet, der ikke gavner samfundet, (Cumberland, s. 38). Disse argumenter 2 En af de mere ekstreme tilgange til reklamens manipulationsevner var teorien om subliminale reklamer, der gik ud på, at man ved ultrakorte klip af et brand eller en besked kunne påvirke forbrugernes underbevidsthed og dermed overtale dem til at købe et bestemt produkt eller budskab. Teorien, der dukkede op i forlængelse af koldkrigsparanoiaen i 1950 ernes USA, blev modbevist, for i 1970 erne og 1980 erne af blive taget op igen i forlængelse af den generelle anti-kapitalistiske tankegang, der opstod i forlængelse af 1968-oprørerne. 16

17 ligger i forlængelse af dem, der fremlægges i offentlighedsmodellens kritik af afsætningsøkonomiske tilgange til medier. Ligesom det kan være svært at gennemskue om reklamekritik er rettet mod den kapitalistiske tankegang, som reklamer repræsenterer, kan det være svært at gennemskue om kritik af medieproducenters fokus på kommercielle interesser stammer fra tanker om at tjene den offentlige interesse, eller om det er en generel kritik af det kapitalistiske samfund, de er opstået i. Det skal dog siges, at de to mediemodeller ikke altid er modsætninger, da der kan være medieprodukter, som tjener penge hjem til producenten samtidig med, at de tjener offentlighedens interesse. Vi vil i del 3 og 4 undersøge cross promotion i forhold til, at det er et begreb, der bruges i medieindustrien til at fremme omsætningen, på kortere eller længere sigt. Vi vil således i størstedelen af denne opgave beskæftige os med begrebet set med markedsmodellen som indgangsvinkel, med det formål at belyse nogle af de markedsføringsmetoder, der bliver brugt i medieindustrien i forbindelse med denne form for samarbejder. Enkelte steder vil vi inddrage synspunkter fra offentlighedsmodellen for at sætte teorierne i perspektiv. I kapitel 6.1 vil vi diskutere brugen af integreret cross promotion i danske medier ud fra argumenter fra begge mediemodeller. Inden da vil vi se på den udvikling i vores samfund, der har skabt grobund for alternative markedsføringsformer, herunder integreret cross promotion. 2.2 REFLEKSIV MODERNITET OG INDIVIDUALISERING I det følgende vil vi se på, hvordan den samfundsmæssige udvikling i dag påvirker individet. Her vil vi blandt andet tage udgangspunkt i Ulrich Becks teori om den refleksive modernitet og dennes konsekvenser for individet, (Beck: 1994,1997) for at kunne drage paralleller til den konsumkultur, der hersker i dag. Ligeledes vil vi understrege det opståede behov for at udtrykke identitet ud fra nye værdier, (Giddens: 2000), og herunder vil vi pointere livsstilsbegrebets stigende betydning, (Giddens: 1996, 2000, Miles). Hermed ønsker vi at understrege en sammenhæng mellem samfundets udvikling og forandring og nogle af de metoder, der benyttes i moderne markedsføring i dag. 17

18 2.2.1 Den refleksive modernitet Det moderne samfund er præget af en stigende differentiering og individualisering. Det er kendetegnet ved hastige sociale, kulturelle og samfundsmæssige forandringer og dermed også en konstant tilstrømning af nye vilkår for individerne i samfundet: Vi lever i dag i et samfund uden en grundlæggende sikkerhed: alt kan være anderledes, alt kan forandre sig, og den enkelte kan altid gøre noget andet., (Rasmussen, s. 57). Ulrich Beck betegner denne nuværende samfundsmæssige tilstand som risikosamfundet, (Beck, 1997). Hans teori om risikosamfundet tager udgangspunkt i industrialiseringens udbredelse, der har medført ødelæggelse af det naturlige og humane miljø 3. Samfundets forandring betyder, at vi har bevæget os ind i en ny fase af moderniteten. Industrisamfundets simple modernitet er blevet afløst af en refleksiv modernitet. Der er sket en modernisering af moderniseringen i det, at moderniteten er begyndt at forholde sig til sig selv og sine egne resultater. Det er denne karakter af selvkonfrontation der gør, at moderniteten bliver refleksiv, (Beck:1994, s. 5) - ikke kun for samfundet men også for det enkelte menneske. Definitionen af det enkelte menneske foregår nu inde i individet selv, i dets erkendelse af sig selv, i modsætning til tidligere, hvor individet blev defineret af udefra- eller ovenfrakommende faktorer, som religion og statsmagt eller klasseinddeling. Dette betyder derfor også, at man nu som individ står mere alene Individualisering Samfundet præges af en stigende aftraditionalisering, (Giddens: 2000). Dette betyder ikke, at vi er på vej ind i et samfund helt uden traditioner men nærmere, at traditionerne ændrer status og derved får en anden betydning og indflydelse i det enkelte menneskes liv. Hele grundlaget for vores selvidentitet ændrer sig i takt med, at traditionernes indflydelse daler, og selvidentiteten skal skabes og genskabes mere aktivt end før, (Giddens: 2000, s. 48). Derfor er vi nødt til at leve på en mere reflekteret og åben måde. Dette giver mennesket frihed og selvbestemmelse, men fordrer samtidig, at der skal tages mange beslutninger. Vi skal altså selv skabe vores identitet og biografi ud fra egne valg. Valg, der tidligere mere eller mindre 3 Giddens problematiserer denne forholdsvis skeptiske tilgang og mener, at overgangen til det moderne samfund med bl.a. videnskaben har medført en række risikonedsættende effekter. Nok er der skabt nye risici, men de risikonedsættende elementer vejer i hans tankegang tungere, (Giddens: 1996, s. 140). Dog er Giddens overvejende enig i Becks synspunkter vedrørende den refleksive modernitet og dens konsekvenser. 18

19 automatisk var truffet for en, (Beck: 1994, s. 15). Derved kan man tale om, at det moderne samfund, med dets mange krav til det enkelte individ om refleksivitet og selvbestemmelse, styrker en allerede igangværende individualisering af samfundet, (ibid., s. 13). Gennem denne individualisering og aftraditionalisering frisættes det enkelte menneske. Frisættelsen fra en række gamle makrostrukturer efterlader individet fritsvævende men ikke frit, da der med frisættelsen følger et krav til den enkelte om at tage beslutningerne selv. Derved opstår ifølge Beck og Giddens en ny institutionel afhængighed. Det frisatte og identitetssøgende menneske bliver i stigende grad afhængig af arbejdsmarkedet, uddannelse, forbrug etc., alt sammen nye holdepunkter, der erstatter de traditionelle holdepunkter. Individualiseringen er derfor ambivalent, da frisættelsen fra de gamle, traditionelle bindinger bevæger sig over i nye behov for tilknytning og derved en ny form for afhængighed. Set i dette perspektiv er det oplagt, at individet fortsætter en naturlig søgning efter støtte og retningslinier. Disse retningslinier finder individet så i alternative former. Den materielle kultur giver svaret gennem forbruget. Derved kan individet realisere sig selv blandt andet gennem forbruget og er derfor en oplagt modtager af en markedsføring, der bygger på værdiskabelse og image. Således har vi i overgangen til risikosamfundet bevæget os væk fra sikkerheden i at finde svar hos autoriteterne men i stedet søge dem på nye områder, der blandt andet indbefatter konsumkulturen Konsumkulturen Både markedsføringsfolk og forskere har opdaget de unge forbrugere og deres fremtrædende betydning, både som et fremvoksende forbrugermarked men også som et barometer for sociale og dermed også forbrugsmæssige forandringer. Dette fokus på de unge begyndte at udvikle sig efter Anden Verdenskrig: It was in the aftermath of the war that young people began to establish themselves as their own distinct cultural entity and were therefore emerging as an increasingly attractive prospect to the market, (Miles, s. 132). 19

20 De unge begyndte at tjene penge, men var stadig ikke bundet op af de samme økonomiske forpligtelser som deres forældre og havde derfor mere til rådighed. Det var i samme periode (i 50 erne og 60 erne) at mode, underholdning, mad og drikke specifikt fokuseret på at tilfredsstille den unge forbrugers behov, begyndte at vise sig på markedet. I 80 erne var forbrug på det nærmeste blevet a way of life, (ibid., s. 133) for de unge. Forbruget repræsenterede både en måde at udtrykke sig selv på, men fungerede også som ramme for opbyggelsen af hverdagslivet. Unge mennesker i 90 erne var meget optagede af at skabe sig selv, og der blev i langt højere grad end tidligere fokuseret på et æstetisk forbrug. Således begyndte symboler og merværdi at spille en større rolle i forbruget, (ibid., s. 137). Derfor begyndte man fra producenternes side at fokusere mere specifikt på konsumptionens funktion som identitetsskabende. I dag er det en helt naturlig ting, at det enkelte menneske indgår i forbrugskulturen og aktivt dyrker et æstetisk og symbolstyret forbrug. Faktisk sker det allerede i barndommen, at vi socialiseres som forbrugere, (ibid., s. 134). Celia Lury definerer nutidens konsumkultur som en speciel form for materiel kultur, der er opstået i anden halvdel af det 20. århundrede. Hvor den tidligere konsumkultur var styret af status og klasserelationer, er det i dag andre parametre, der dominerer. Baudrillard udtrykker dette meget præcist: Individuals no longer compete for the possession of goods, they actualize themselves in consumption, (Baudrillard i Friedberg, s. 115). Konsumering bliver en forlængelse af ens egen person: Du er hvad du køber, (Lury, s. 134). Forbrugeren udtrykker sin personlighed mere ekstrovert end tidligere - som en livsholdning - og definitionen af individet skabes og formes i høj grad gennem forbrug. Konsumeringen er således i højere grad livsstilsbaseret og fungerer som en form for kommunikation. Lury mener, at mennesker primært forholder sig til hinanden socialt gennem forbrug og tingenes symbolske signaler, (ibid., s. 1). Denne materielle kultur ligger således til grund for en konsumkultur, der vægter tings værdi i forhold til sociale koder og identiteter. De materielle ting er med til at opbygge en social identitet og skaber derved en mening med tilværelsen, (ibid., s ). Hvis man anskuer forbrug som en form for kommunikation, betyder dette, at det enkelte individ konsumerer for at fortælle andre, hvem og hvad han eller hun er og står for, og at individet bevidst bruger materielle goders symbolske værdi: possessions and goods [ ] 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013/2014

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre

Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen. Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Det store udskilningsløb opbrud i dagligvarehandelen Berlingske Media & CBS 25. november 2014 Mogens Bjerre Udskilningsløbets konsekvenser er uforudsigelige, men Vi er midt i et benhårdt udskilningsløb

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen SIDE 1 Er alt politik? Jean Luc Nancy, fransk filosof DEN POLITISEREDE VIRKSOMHED NY TID, NY KOMMUNIKATION

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED TÆNK! BUDGETHOTELLET NU MOODBOARD...forsøger at imitere en følelse af hjemlighed, ved at genskabe en miniudgave af gæsternes hjem med discountprodukter. GRUPPENS MÅL...at understrege at man befinder sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August - juni 12/13 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2011 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Afsætning A Helle

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere