Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 2020."

Transkript

1 ½Høringssvar/indsigelse til Fødevareministeriets og Miljøministeriets: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark Mine kommentarer til strategien bygger udelukkende på forhold vedrørende ferskvandsdambrugene, som har været mit arbejdsområde i snart 45 år med relationerne som primærproducent, foderudvikling som bestyrelsesmedlem og formand for Dansk Ørredfoder i perioden med udviklingen af tørfoder, i dag Biomar, medlem af bestyrelsen og formand for Dansk Dambrugerforening gennem mere end 20 år, medlem af Teknologirådets styregruppe for akvakultur, medlem af arbejdsgruppe for perspektivplan for akvakultur i begyndelsen af 1990erne, omm. Kommentarer: 1.1 Afsæt for strategien: Man forsøger, at formulere et fundament til strategi, der både er faglig og juridisk ukorrekt. Danmarks oplysninger til EU om den danske implementering af Vandrammedirektivet bygger på et urigtigt grundlag, hvor danske myndigheder slet ikke taget og fået undersøgt de af EU krævede parametre. Den samme mangel er gældende for vandplanerne, og formuleringen om, at der ikke måtte ske forringelse af miljøets tilstand har man aldrig kunnet give et svar på, da myndighederne ved så godt som alle vandløbsstationer har undladt at tage de krævede objektive prøver, der er de eneste, der kan registrere vandkvaliteten i vandløbene. 1.3 Akvakulturen i Danmark: Ferskvandsdambrugets udvikling i Danmark har siden 1980erne været en erhvervsmæssig katastrofe med et fald i produktionen fra begyndelsen af 1990erne fra ca tons til ca tons i 2001, et fald på 26 %. Og det er ikke på grund af manglende interesse for at producere ørreder i Danmark, men udelukkende på grund af benspænd fra et myndighedssystem, der ved urigtige og tilbageholdte oplysninger, sammen med holdningsprægede indstillinger til politikerne om ferskvanddambrugets skade på det danske vandmiljø og den danske natur. Oplysninger som blev ført frem i en periode, hvor der var lydhørighed over for afskaffelse af så godt som al animalsk produktion i Danmark. Endvidere brugte myndighederne eksemplet med, at alle opstemninger i Danmark var årsag til manglende forbedring i den danske natur og det danske vandmiljø. Produktionen på de danske ferskvandsdambrug lå konstant på ca. 35ooo tons fra slutningen af 1970erne til ikræfttræden af VMP 1 i Op gennem 80erne startede myndighedernes afviklingsstrategi over for dambrugserhvervet, hvor man i stedet for registrering af dambrugenes miljøpåvirkning fik gennemført en lovgivning, hvor man ville styre den danske dambrugsproduktion ved tildeling af foderkvoter udregnet af embedsmænd, der slet ikke besad en faglig viden, der kunne underbygge tildeling af foder. Det var en bevidst handling fra Miljøstyrelsen, idet man på denne måde kunne administrere med henblik på en minimering/afvikling af dambrugsproduktionen ved de jyske vandløb ud fra postulater og hjemmelavede

2 modelberegninger, frem for underbygget faglig viden med dokumenterede udlednings tal på baggrund af analyser fra autoriserede laboratorier. 1.4 Miljøforhold: Vand Miljø Plan 1 fra 1987 beskrev en udledningskvote for det samlede ferskvands dambrugserhverv på: BI5: 3300 tons Total N: 1400 tons Total P: 120 tons. Udledningen fra samtlige dambrug på grundlag af dambrugenes pålagte egenkontrol, taget af autoriserede/akkrediterede laboratorier, viste, når man sammenkørte produktionen og foderforbruget, at ferskvandserhvervets udledning i de følgende år var: BI5 Susp.stof Total N Total P Ammonium Alle dambrugere betalte samlet langt over 5 mill. kr. årligt for analyserne. Tallene blev sendt direkte fra laboratorier til amter og Miljøstyrelse. Dambrugerforeningens sekretariat fik udarbejdet beregningsmodel for den årlige udledning. Modellen var til høring i Miljøstyrelse og godkendt der. Da Miljøstyrelsen selv var betænkelig ved deres egen beregninger om tildeling af foderkvoter til dambrugerne, var der en klar aftale mellem Miljøstyrelsen og Dambrugerforeningen, at lige så snart, der var en opgørelse af dambrugernes udledning af BI5, N, og P, ja så ville Miljøstyrelsen øjeblikkelig tilpasse dambrugsbekendtgørelsens foderbilag, således at fodertildelingen blev udregnet efter erhvervets udledning af BI5, N og P. Med de meget flotte resultater fra erhvervet skulle konsekvensen være en foderopskrivning på over 40 %, og dermed holde sig pænt under kravene til erhvervet i VMP 1. Men Miljøstyrelse og politikere løb fra aftalen, udelukkende med den begrundelse, at hvert dambrug skulle lave et meget stort måleprogram for at man kunne ændre fodertildelingen. (Se hvordan man flytter fodertildeling fra dambrug til dambrug i dag.)

3 Det er bemærkelsesværdigt, at Naturstyrelsen, med tilfredshed, beskriver en produktion i 2011 på tons og en udledning, der er større end fra produktion i begyndelsen af 1990erne på ca tons. Og så fremhæver Naturstyrelsen med stolthed, at den mindre produktion nu sker fra 35 moderne dambrug og 160 klassiske dambrug med basal rensning med lav grad af miljøeffektivitet. I 1990 var der ca. 550 dambrug med basal rensning, bundfældningsbassiner, plantelaguner, mikrosigter mv. Endvidere undlader man helt, i disse CO2 tider, at gøre opmærksom på hvor meget energiforbruget til produktionen er steget med i de nye recirkulerede anlæg, Konsekvensen af myndighedernes benspænd for traditionel dambrugsdrift og erstatte det med højteknologiske recirkulerede dambrug uden brug af ret meget vand, de såkaldte modeldambrug, har været den største katastrofe gennem tiderne for erhvervet. Produktion af levende organismer til fødevarer kan ikke produceres på grundlag af ideologiske holdninger bag et skrivebord, som tilfældet har været gennem de sidste 20 år med krav om anvendelse af teknologi, som ikke er gennemprøvet, samtidig med det slet ikke økonomisk kan hænge sammen. Ideologiske myndighedspersoner har ganske enkelt presset krav igennem, som er uopnåelige. Resultatet i dag er, at en meget stor del af modeldambrugene er i økonomisk uføre på grund af de store investeringer. I særdeleshed er 9 af de 10 model 3 dambrug gået konkurs. Derfor er det et beskæmmende ansvar Naturstyrelsen har påtaget sig ved at fortælle samfund, politikere og EU, at vi i Danmark kan præstere en vækststrategi inden for ferskvandsdambrugsområdet. Myndighederne har tværtimod afviklet over halvdelen af dambrugene gennem de sidste 20 år ved fagligt benspænd og økonomisk lokkemad ved omlægning til nye systemer, eller tilskud til nedlægning af produktionen. Opstemninger: Den væsentligste årsag til myndigheder og interessegruppers aversion mod dambrugserhvervet i Danmark er ikke det sunde produkt, en ørred er at spise. Derimod har man bildt sig selv ind, at vandløb, miljø og natur ikke kan eksisterer, hvis man ikke får nedlagt alle stemmeværker i hele Danmark. Dertil er kun at bemærke, at den eneste energi, samtlige landdistrikter i Danmark har anvendt gennem de sidste år er opstemninger af vandløb som energikilde til at male korn og efterfølgende fra ca. år 1900 til etablering af jævnstrømselværker. Derudover var den anden, men meget mindre energikilde på landet vindmøller. Derfor er det total uforståelig, at de mennesker, der er fortalere for, at vi skal udnytte naturens egne ressourcer i den grad scorer et selvmål ved i 1980erne og fremefter, at påstå at natur, miljø og vandmiljø ikke kan eksisterer ved at bibeholde vore opstemninger, hvor de kan gøre gavn, produktionsmæssigt og ved at spare andre ressourcer. For de samme personer vil vel ikke påstå, at vores natur, miljø og vandmiljø har været i en forfærdelig tilstand gennem de sidste 600 år.

4 Danske dambrugere har levet med, i og af naturen gennem over 100 år, og har indtil 1980erne været førende på alle områder. Alle lande verden over fik gode ideer og købte maskiner og know how i Danmark. Udviklingen af tørfoder til ørredfoder skete også i Danmark fra midt i 1970erne. Alt skete i et tæt samarbejde mellem dambrugerne og erhvervets virksomheder, som det samlede erhverv og det danske samfund havde grund til at være stolt af. Men det er fortid nu. Væksten og udviklingen sker i dag i mange andre lande, hvor forståelsen for, at det er landets produktion, der er grundlaget for fremtidig vækst. Kommentarer til den øvrige strategi: 2.1 Produktionsmål: Administrationsgrundlaget skal tage udgangspunkt i virkeligheden med stor vægt på produktionsøkonomi, uden alvorlige gener for miljøet. Hvorfor nedlægge klassiske dambrug, hvor den totale miljøeffekt er meget bedre end højteknologiske dambrug. Økologisk dambrug er en religiøs, indbildt døgnflue. Men det skal foregå på kommercielle vilkår. Man skal ikke omlægge for teknologiens skyld, men er der økonomi i ny teknologi har erhvervet selv kunnet finde finansiering til det. Lidt økonomisk støtte kan være sundt, men i dag styres produktionsmål mere med tilskud, end af markedsøkonomien. Og det fordærver. 2.2 Miljømål: Det er en indbildt sygdom hos Naturstyrelsen og nogle danske forskere, at de danske vandløb og delvis indre farvande har et kvælstof problem. I de fleste andre lande i Europa og den øvrige verden har man for længst forladt den fejlagtige kvælstoffokusering, men har i stedet rettet fokus på Fosfor, og i særdeleshed på forholdet mellem N og P. Naturstyrelsen har ulovligt gennem 25 år undladt at tage de objektive målinger ved samtlige vandløbsstationer til fastlæggelse af udledningen af bl.a. N og P. Hvordan kan man fortsætte med at kræve restriktioner, når man intet lovligt udgangspunkt har? Hele 2.2 er endnu et eksempel på central styring, hvor systemet vil fortsætte samme linje, som har kørt ferskvandsproduktionen i sænk. 2.3 Eksportmål: Historikken, som ovenfor nævnt, viser, at den danske produktion har været i tilbagegang gennem mange år. Ikke som påstået, på grund af miljøproblemer, men derimod på grund af bureaukrati med restriktive

5 rammebetingelser, der slet ikke har været fagligt funderet og underbygget, men kun havde afvikling som mål. En vækststrategi har som fundament, at erhvervets rammebetingelser er udformet på et grundlag, der gør det muligt for dambrugerne at tjene penge på deres produktion. Så enkel er virkeligheden! Og det er en utopisk tanke, at lade de myndigheder/personer, der har haft ansvaret for de destruktive rammevilkår, der har kørt erhvervet i sænk, udforme vækstfremmende rammevilkår. 3: Indsatser: Jeg har kun få kommentarer til pkt. 3., og de fleste er nævnt tidligere. Myndighederne har siden 1980erne administreret efter piske metoden frem for gulerods metoden. Ganske enkelt fordi man ikke har haft tilstrækkelig ekspertise med konkret viden, og uden vilje til at få denne viden ved et samarbejde med dambrugerne og nogle af de dambrugs konsulenter, der gennem alle årene har været meget tæt på virkeligheden på dambrugene. Myndighederne har tiltaget sig magten ved at give urigtige oplysninger til samfund og folketing om den faktiske virkelighed i dambrugsproduktionen. Det har myndighederne kunnet overleve, og udvikle sine egne systemer på, indtil nu. Endvidere er myndighedernes styring af udviklingen sket ved en meget stor grad af tilskud til omlægning af produktionen på præmisser udtænkt af de selvsamme myndigheder, Nu er sandhedens time kommet, hvor folketinget så småt er i gang med at stille krav og anmode om dokumentation for det administrationsgrundlag, myndighederne har anvendt. Og dette store synderegister bliver ikke optrevlet på få dage, da de implicerede stadig lever i håbet om fortsat at forklare folketing en falsk virkelighed. Men det slutter snart. Og så bliver der travlt ved håndvasken. Afslutning: Selvom det er politikernes ansvar at vedtage lovgivning, kræver en korrekt lovgivning loyal fremlæggelse af såvel faglige som juridiske sammenhænge fra det tilhørende embedsmandssystem. Dette er i mange tilfælde slet ikke sket. Derfor bygger megen lovgivning på akvakulturområdet på et fagligt og juridisk ukorrekt grundlag. Afslutningsvis kan jeg kun appellere til politikerne om, at få totalt renset ud i den selvbestaltede mængde af embedsmænd i MS, SNS og nu Naturstyrelsen, der gennem de sidste mange år har vildledt, samfund, folketing og EU med deres egen ideologi, der er faglig og juridisk ukorrekt. Erik Ugilt Hansen.

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 112 Bilag 1 Offentligt Vipperød, den 7. november 2014 Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Tak for muligheden for

Læs mere

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget

Læs mere

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...4 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 74 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2010-311-0056 Dato: 17. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg

Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00-18.30 i forbindelse med Fiskerihavnsudvalgets studietur til Portugal og Spanien Indholdsfortegnelse Punkt 0 Meddelelser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner

Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14

Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14 Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14 Fremsat den 8. april 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Mike Legarth (KF) og Mai Mercado (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Det er jo egentligt ikke så svært. Men vi har været længe om at forklare det 7. juni 2013 Uge 23 Med hjælp og inspiration fra Erik Ugilt Hansen har Bæredygtigt Landbrug

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Grøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010

Grøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010 Grøn Vækst v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010 Kommissoriet for Grøn Vækst.Regeringen ønsker en Grøn Vækstvision, der forener et højt niveau

Læs mere

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst

Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Dansk Akvakultur Plan for Grøn Vækst Vores medlemmer har igennem det seneste årti gennemført store forbedringer på miljøområdet. Vi har indført nye metoder og investeret i renere teknologier i et forbløffende

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 430 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/4. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-00911/Dep. sagsnr.: 10007 Den 1. juni 2011

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år. Brogård Dambrug v/kærhede Dambrug Aps Skjernvej 119 6933 Kibæk Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. august 2015 Sags.ID 2014/00701

Læs mere

Dambrugsudvalget. Rapport

Dambrugsudvalget. Rapport Dambrugsudvalget (Udvalget vedr. dambrugserhvervets udviklingsmuligheder) Rapport Foto: Kruse Luftfoto Marts 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 3 Indhold 1. Baggrund 2. Sammenfatning

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013

6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 11. juni 2013 Sagsnr.: 22021 Dok.nr.: 539489 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30.05.2013 stillet

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016

Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Årsberetning for Øvre Suså Vandløbslaug 2015 samt mål for 2016 Arbejdet 2015 En kort status for året 2015 er at der lokalt for Øvre Suså Vandløbslaugs, har været et positivt samarbejde med de fire kommuner

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Erfaringer fra EU. Debat og input om

Erfaringer fra EU. Debat og input om Erfaringer fra EU - Opsamling fra 4. Europæiske Drikkevandskonference DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Debat og input om Implementering af Vandramme- og

Læs mere

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 8. oktober

Læs mere

UDKAST. til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020

UDKAST. til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020 Fødevareministeriet Miljøministeriet 20. februar 2014 UDKAST til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020 1 Indhold 1. INDLEDNING... 2 1.1 Afsæt for strategien... 2 1.2

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Vindmøller ved Hollandsbjerg

Vindmøller ved Hollandsbjerg Projekt forslag Vindmøller ved Hollandsbjerg Projekt holder: Vattenfall Vindkraft A/S Jupitervej 6 6000 Kolding Att.: Jan Vindahl Hermann Tlf.: 27 87 59 80 E-mail: janvindahl.hermann@vattenfall.com Indhold

Læs mere

Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs.

Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Lokaldemokrati Afvikling eller udvikling? Slip landsbyerne løs. Kirsten Bruun s mission er: At være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden til gavn for landdistrikter og yderområder. Vores

Læs mere

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune Blå Plan Kolding s Spildevandsplan Hvad er spildevandsplanen for en størrelse? Formalia: (Miljøbeskyttelseslovens 32) Kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand! Konkrete krav til

Læs mere

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune. Bentl Til medlemmerne af Vandråd Djursland Byg og Miljø Dato: 04. marts 2014 Reference: Lotta Sandsgaard Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: lds@norddjurs.dk Journalnr.: 14/5317 Referat fra første møde

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer

Miljøteknologi og certificering. Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer Miljøteknologi og certificering Henrik Bang Jensen, Landbrug og Fødevarer 1 Vi arbejder med Sikre de bedste rammebetingelser for erhvervet EU-lovgivning Dansk lovgivning Koordinering af den politiske indsats

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere