Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
|
|
- Mads Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn Retningslinjer for fødselsovervågning Vanskelige kælvninger Behandling af kalve og kælvere med paratuberkulose Mærkning og registrering af kælvning og kalv Daglige opgaver omkring kælvningsboksen Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. Når du skal tilrette og indkøre SOP på din bedrift, er det en fordel at inddrage en SOP-certificeret kvægrådgiver. Du finder dem på Erfaringerne viser, at et indledende forløb med hjælp af en sagkyndig er helt afgørende for udbyttet af SOP i det lange løb. I guiden Kom godt i gang med SOP (vedlagt) er der nogle tips du kan overveje, inden du går i gang med at tilpasse SOP til dine arbejdsgange. God fornøjelse med din SOP. SOP Arbejdsprocedurer til det bedste resultat Januar 2015
2 Indhold 1a. Kælvning - flyt højdrægtig Para TB ko b. Kælvning - flyt højdrægtig ko Kælvning - pasning af højdrægtige Kælvning - kælvningstegn Kælvning - fødselsovervågning Kælvning - fødselshjælp Kælvning - kalvens første minutter a. Mærkning og registrering b. Mærkning og registrering Kælvning - koen der har kælvet Kælvning - kælvningsboks / 21
3 1a. Kælvning - flyt højdrægtig Para TB ko 1.1a Tjek koens Para TB status og afstand fra kælvning Koens status Grøn OK Koens status Gul eller Rød flyt kalven fra koen straks efter fødslen 1.2a Flyt koen til ren kælvningsboks (2-3) dage før kælvning Grøn ko Kælvningsboks nr. Gul /Rød ko Kælvningsboks nr. Er kælvningen begyndt, må koen ikke flyttes før kalvens ben er synlige i fødselsvejen. Kælvningsboksene skal være af god størrelse, så fødselshjælp kan gives uden pladsproblemer. Flytbare sider i boksen er at foretrække. 1.3a Sørg for foder og vand 3 / 21
4 1.4a Husk Gul /Rød ko Flyt kalv umiddelbart efter fødslen Alt mælk kasseres 4 / 21
5 1b. Kælvning - flyt højdrægtig ko 1.1b Tjek koens afstand fra forventet kælvning, på (liste forventede kælvninger) 1.2b Flyt koen til rengjort og tør, kælvningsboks (2-3) dage før forventet kælvning Er fødslen begyndt, undlad da at flytte koen indtil kalvens ben er synlige i fødselsvejen. Kælvningsboksene skal være af god størrelse, så fødselshjælp kan gives uden pladsproblemer. Flytbare sider i boksen er at foretrække. 1.3b Sørg for foder og vand 5 / 21
6 2. Kælvning - pasning af højdrægtige 2.1 Tjek kælvningsbokse for kælvninger Morgen Middag Aften Inden fyraften 2.2 Tildel dagligt til kælvekvie/ goldko i kælvningsboks Efter ædelyst Kg: (Foderemne) Kg: (Foderemne) Kg: (Foderemne) 2.3 Dagligt tilskudsfoder 1. kalvskøer kg kraftfoder - g goldkomineraler Øvrige kælvere kg kraftfoder g goldkomineraler g energitilskud calciumtilskud* *først 12 timer før kælvning, når der er tydelige tegn på nært forestående kælvning, se SOP nr. 3.0 Notater 6 / 21
7 3.1 Spændt yver 3. Kælvning - kælvningstegn Husk på % af 1.kalvskøer viser ingen tegn før kælvning 3.2 Koen lægger og rejser sig Tripper i båsen Går for sig selv Blød og hævet skedeåbning Bløde bækkenbånd Optræder typisk timer før kælvning 3.3 Halepisken og skifter vægt på bagben Optræder få timer før kælvning 7 / 21
8 4. Kælvning - fødselsovervågning 4.1 Vandkalven kommer til syne Observer koen diskret uden stress og jag, hvert (30.) minut Koen må ikke flyttes i opblokningsperioden (må først flyttes når kalvens ben er synlige i skedeåbningen) 4.2 Hvis ikke kalvens ben og hoved er synlige (1) time efter vandkalven er kommet Undersøg fødselsvejen. Tjek, at kalven ligger korrekt eller ring til (fodermester, ejer, dyrlæger) 4.3 Normal fødselsplacering Kalvens ben og hoved kommer først til syne Observer koen hvert (20) minut. Er hovedet ude, bliv da ved koen Manglende fremdrift i (20) minutter er et tegn på vanskelig kælvning Giv fødselshjælp (SOP nr. 5) 8 / 21
9 5. Kælvning - fødselshjælp 5.1 Hent ren spand med vand og sæbe Hent handsker, fødekittel, fødselsgel, rengjorte og desinficerede trækkæder (i forrummet) 5.2 Vask koens skedeåbning med (vand og sæbe) Husk at benytte handsker og fødekittel - det beskytter mod infektioner og allergi 5.3 Vask hænder og arme grundigt med vand og sæbe Tag rene handsker på. Benyt rektalhandske med nitril handske ovenpå 5.4 Er der fremdrift i fødslen = undlad at trække Slet ingen fremdrift i minutter begynd at trække (Se pkt. 5.6) Uddrivningsfasen begynder, når ben bliver synlige og varer op til 1-1½ time. 1. kalvskøer varer ofte 3-4 timer længere end øvrige køer 9 / 21
10 5.5 Ligger kalven korrekt? Er der 2 forben og hoved, eller 2 bagben og hale synlig i fødselsvejen? JA = OK NEJ= skub kalven lidt ind, og træk ben eller hoved frem i åbningen. Evt. tilkald (fodermester, dyrlæge, kollega tlf.) 5.6 Trækkæde placeres over kodeled Træk skiftevis i højre og i venstre kæde - når koen presser på ca. 1 cm fremdrift pr. træk Hold pause når koen ikke presser på Ingen fremdrift min og øjne ikke synlige, kontakt (dyrlæge, kollega, tlf.nr.) 5.7 Hænger kalven fast i hoften, drejes den sidevejs ca. 45 grader i sit leje, hvorefter du må trække igen Ingen fremdrift kontakt (dyrlæge, kollega, tlf.nr.) 10 / 21
11 5.8 Mekanisk fødselshjælp Benyt en godkendt fødselshjælper, der trækker med maks. 165 kg. Trækkæderne desinficeres efter brug, så de er klar til næste fødsel. 5.9 Trækkæde placeres over kodeled på begge ben Kæderne fæstnes til fødselshjælperen. Hold pause når koen ikke presser på Ingen fremdrift i min og øjne ikke synlige, kontakt (dyrlæge, kollega, tlf.nr.) 5.10 Notater 11 / 21
12 6. Kælvning - kalvens første minutter 6.1 Tjek kalvens vejrtrækning Kild kalven med halmstrå i næsen kalven nyser slim væk 6.2 Meget slim i luftveje - hæng kalven op i bagbenene, f.eks. over staldinventar. Alternativ kan kalven lægges i brystleje, så hoved og hals hænger ned. 6.3 Kalven tørres/gnubbes med ren halm Navlen desinficeres med (spray flaske, jod dyp) 12 / 21
13 7a. Mærkning og registrering observation af kælvningsboks Para TB GRØN 7.1a Kælvningsboksen/ boksene observeres (4) gange dagligt for nyfødte kalve Første runde i stalden Før frokost Før aftensmad Sidste runde i stalden 7.2a Øremærk kalven Find øremærke og tang ved (reolen, gule kasse, på kontoret) Koen må ALDRIG forlade kælvningsboksen før kalven er mærket 7.3a Registrer CKR-dyrnummer for kalv og mor I PDA/KvikKo På staldregistreringsblok, På tavle nær kælvningsboks Med SMS På skema Registrering af kalve (se tabel 1) 13 / 21
14 7.4a Ved tvivl om korrekt kalv og mor Noter forventet sammenhæng. Observer ved efterfølgende besøg om sammenhæng stemmer. Ved fortsat tvivl bestilles faderskabstest. 7.5a Registrer Kælvningsdato og kalvens køn på I PDA/Kvikko På staldregistreringsblok, På tavle nær kælvningsboks Med SMS På skema Registrering af kalve (se tabel 1) Tabel 1. Registrering af kalve Sammenhæng mellem numre på køer og kalve Ko dato num- mer Kalv- num- mer Kælv- nings ? ? Tvivl Tilstand Forløb Størrelse 7.6a Vurder og registrer kælvningsforløb og størrelse I PDA/KvikKo På staldregistreringsblok, På tavle nær kælvningsboks Med SMS På skema Registrering af kalve (se tabel 1) 14 / 21
15 7.7a Kalve flyttes til kalveboks efter (1) time 15 / 21
16 7b. Mærkning og registrering observation af kælvningsboks Para TB Gul og Rød 7.1b Kælvningsboksen/ boksene observeres (4) gange dagligt for nyfødte kalve Første runde i stalden Før frokost Før aftensmad Sidste runde i stalden 7.2b Kalv af en Para TB Yellow eller Red ko flyttes med det samme 7.3b Øremærk kalven umiddelbart efter flytning Find øremærke og tang ved (reolen, gule kasse, på kontoret) 16 / 21
17 7.4b Registrer CKR-dyrnummer for kalv og mor I PDA/KvikKo På staldregistreringsblok, På tavle nær kælvningsboks Med SMS På skema Registrering af kalve (se tabel 1) 7.5b Registrer kælvnings dato og kalvens køn på I PDA/KvikKo På staldregistreringsblok, På tavle nær kælvningsboks Med SMS På skema Registrering af kalve (se tabel 1) 7.6b Vurder og registrer kælvningsforløb og størrelse I PDA/KvikKo På staldregistreringsblok, På tavle nær kælvningsboks Med SMS På skema Registrering af kalve (se tabel 1) 17 / 21
18 Tabel 1: Registrering af kalve. Sammenhæng mellem numre på køer og kalve Ko-nummer Kalv-nummer Kælvnings-dato Tvivl Tilstand Forløb Størrelse (SKRIV GÅRDENS NAVN) 18 / 21
19 8. Kælvning - koen der har kælvet 8.1 Registrer på (papir, tavle, Dyreregistrering, PC) Koens CKR-nummer Kælvningstidspunkt Kalvens køn Kælvningsforløb Kalvens CKR-nr. 8.2 Tilbyd koen en spand vand med (elektrolyt ter) Hvis koen ikke drikker selv, pumpes hun med liter lunkent vand tilsat (elektrolytter) 8.3 Forebyg kælvningsfeber og giv tilskud til (2.kalvs og ældre køer) Giv efter kælvning (type, mængde) Samt vand og stråfoder 8.4 Lad koen stå i kælvningsboksen, og observer dens velbefindende, hver (1) time Hvis du er i tvivl, kontakt (fodermester, dyrlæge, kollega tlf.) 19 / 21
20 8.5 Koen malkes første gang (indenfor 2 timer efter kælvning) 8.6 Tegn på mælkefeber Hænger med ører/hoved? Nedsat ædelyst? Kold hud og horn? Kan ikke rejse sig? Kontakt (fodermester, dyrlæge, kollega tlf.) 8.7 Hvis koen ikke drikker og æder efter (4 til 6) timer Kontakt (fodermester, dyrlæge, kollega tlf.) 8.8 Inden ca. (12) timer skal koen have født efterbyrden Hvis ikke kontakt (fodermester, dyrlæge, kollega tlf.) 8.9 (2-5) dage efter kælvning Flyt 1. kalvs køer til (hold 1) Øvrige flyttes til (hold 2) Kælvningboksen rengøres Særlige krav (desinficer med VirkonS) 20 / 21
21 9. Kælvning - kælvningsboks 9.1 Fjern foderrester fra foderbordet (dagligt) 9.2 Tildel frisk foder (dagligt) 9.3 Tjek drikkekop Fjern smuds og halmrester Tjek vandflow 9.4 Strø boksen (dagligt) 21 / 21
(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...
Læs mereDET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn
Læs mere(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.
Læs mereSOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.
SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den
Læs mereDET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT UNORMAL FØDSEL 1. Hvorfor god kælvningsmanagement? 2. Kælvningsovervågning 3. Årsager til vanskelig kælvning 4. Kælvningsmanagement unormal kælvning 5.
Læs mereKURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren
KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end
Læs mereSOP - Smittebeskyttelse
SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner
Læs mere(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning
Læs mereLÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over
Læs mereTILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
Læs mereSOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):
SOP-Malkning SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): Traditionel malkning omfatter: Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering
Læs mereKælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8
Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8 Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge og Teamleder Sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret Dette indlæg er inspireret af Et område som ikke har haft meget
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Klove SOP-Klove beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god klovsundhed. Blandt emnerne er: Klovvask i forbindelse med flytning af dyr Udvælgelse af dyr til klovbehandling Vejledning
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereSOP Smittebeskyttelse
1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning
Læs mere1. Klove Flytning af dyr
1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereØko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.
Øko SOP-kalve Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Blandt emnerne er Specifikke krav til pasning af økologiske kalve (0-3 mdr.) markeret
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereDet hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.
SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs merenr Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG Kælvningsafdeling Indledning Indhold Indledning...3 Placering af kælvningsafdelingen...3 Typer af fælles højdr.-områder...3 Med eller uden drivgang...4 Opdeling
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs mereVand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!
Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,
Læs mereFundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Læs mereLogistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500
Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereIntro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning
Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 2
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg
Læs mereSOP - Smittebeskyttelse
SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejsrutiner der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner
Læs mereRegler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereFremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk
Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereSen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Læs mereFarmTest. Kvæg. nr. 76 2010. Kælvningsafdeling KVÆG
FarmTest Kvæg nr. 76 2010 Kælvningsafdeling KVÆG side 2 FarmTest Kvæg nr. 62 Udtagningsteknik i ensilagestakke 2010 Kælvningsafdeling FarmTest nr. 76 december 2010 Forfatter Anne Marcher Holm, Videncentret
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Malkning Traditionel malkning omfatter Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering af nykælvere og antibiotikabehandlede køer Rengøring af malkeanlæg og
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereEn sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013
En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs mereRåmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou
Råmælken er livsvigtig Af Charlotte Skou Råmælken indeholder antistoffer mod de vira og bakterier, som findes i koens miljø. Disse antistoffer er livsvigtige for kalven, for at den kan opbygge sit immunforsvar.
Læs mereParatuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:
Paratuberkulosebesøg besøgsdato: 9 5 2006. Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: 9-5- 2006 CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereSÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %
SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 4
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald
Læs mereBesætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler
Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer
Læs mereSystematik giver resultater. Dansk Kvægs kongres 2010
Systematik giver resultater Dansk Kvægs kongres 2010 Konsulent Ulrik Toftegaard Jensen Team Farm Management, Dansk Kvæg Weekplanner- Arbejdsplanlægning - overblik og systematik SOP- standard operationel
Læs mereNår fodringsmanagement bliver konkret
Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereIndretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Figur 1.1 Kvægets synsfelt Figur 1.2 Kvægets fysiske og sociale rum (individualafstand). A: Frontal kamp B: Pandestød fra siden C: Trussel
Læs mereVejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Læs mereBrugervejledning til Dyreregistrering
Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereOversigt over muligheder for bedrift nr. 6
Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereBrugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber
Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9
Læs mereKAN KO-KØER VIRKELIG DANSE?
KAN KO-KØER VIRKELIG DANSE? Ludvig og Anna sidder ved morgenbordet. Anna griber efter mælkekartonen og hælder det sidste mælk på sine havregryn. Hun skæver over til Ludvig, der endnu ikke har fået mælk
Læs mereForebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereLille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:
Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor
Læs mereLykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard
Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereRetningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereHvad kendetegner den gode driftsleder?!
Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Anne-Mette Søndergaard Kvægrådgiver Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Mobil 21492615 E-mail: AMS@landbonord.dk 50 besætninger (25 jersey) Kendetegn på
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Læs mereLæs og lær om. bondegårdens dyr
Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereInformation. til patienter og pårørende. Anlæggelse af bandage for benamputerede
Information til patienter og pårørende Anlæggelse af bandage for benamputerede 2 Ny hofte Anlæggelse af bandage for benamputerede Indholdsfortegnelse Formål med bandagering... 4 Bandagering... 4 Stumppleje...
Læs mereBeskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen
Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen Titel: Malkekvæg i stald og mark - grundforløb Beskrivelse: Her skal du være med til at passe skolens kvægbesætning. Vi har 60 økologiske malkekøer
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mereJournalstamkort. Sociale forhold: Personlige data: Fødselsdag/CPR: Navn: Telefon: Privat: Arbejde/mobil Egen læge/evt.
Journalstamkort Personlige data: Fødselsdag/CPR: Navn: Adresse: Postnummer/By: Telefon: Privat: Arbejde/mobil e-mail: Egen læge/evt. anden behandler: Henvendelses dato: Anamnese/henvendelsesårsag. Alder:
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs mereBekendtgørelse om autorisation af besætningsansvarlige m.fl. til behandling af køer med kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion
BEK nr 1024 af 27/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2010-20-2301-00523 Senere ændringer
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereVarer fra en ægløsning til den næste ægløsning, dvs. 21 dage for kvæg
Reproduktion Reproduktion - kvæg Som repetition fra grundforløbet skal I fremlægge et af disse 4-5 emner for resten af klassen ved hjælp af et powerpoint med stikord og billeder. I må arbejde i grupper
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST
Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk
Læs mereJagten på Spild. Ft.
Jagten på Spild Erik Andersen, Økologirådgivningen Danmark Thorkild Moos, LandboSyd Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Ft. KvægChefgruppen Jagten blæses i gang Jagt på spild, formål.. At sikre alle bliver
Læs mereAktuelt om kødkvæg - fodring og andre ting
Som tidligere, har vi fået mulighed for at videregive Jakobs artikel. I 2017 skrev Jakob om årets gang i medlemsbladet Angus Kontakt. Nu har han skrevet flere artikler til andre kødkvægsforeningers medlemsblade
Læs mereTRANSPORT KURSUS. Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI. 18. Marts 2015
TRANSPORT KURSUS Transport og modtagelse af Prydfisk Med speciale i Karper KOI 18. Marts 2015 Ting at tage stilling til inden en transport. Modtagelse af fisken i karantæne afd. Antal kasser. Antal avler.
Læs mereBilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte
Læs mereSkubber ikke kun foderet BLANDER DET. DeLaval OptiDuo
Skubber ikke kun foderet BLANDER DET DeLaval OptiDuo SKUBBER IKKE KUN FODERET Når du regelmæssigt flytter foderet tilbage på foderbordet, bliver det tilgængeligt for køerne, men det betyder ikke, at de
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mere