Evaluering af akkreditering. Neurologi

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Neurologi September 2018

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 2014 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 2015 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af Fremgangsmåde De praktiserende neurologer har haft surveybesøg i perioden september 2017 til december I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende speciallæger inden neurologispecialet. Spørgeskemaet er sendt ud til de 29 speciallæger inden for neurologi, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 9. maj Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til speciallægerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 17 ud af de 29 adspurgte praktiserende speciallæger det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 59 pct. 38 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 59 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler speciallægernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 17 (N = 17). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende neurologer på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Mellem 76 og 82 pct. af de adspurgte neurologer har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Den hyppigste erfaring er, at akkreditering har medført fokus herpå i nogen grad. Mellem 18 og 30 pct. har i høj eller meget høj grad opnået et udbytte angående systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringen. Ligeledes fandt 94 pct. af speciallægerne, at akkrediteringen i en eller anden grad har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag i klinikkerne. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe øget fokus på samarbejde og effektivisering af arbejdsgange. Henholdsvis 25 og 53 pct. har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder, mens de fleste resterende respondenter har angivet, at der kun i mindre eller nogen grad er opnået et udbytte på disse områder. Der er overvejende enighed om, at akkrediteringsarbejdet ikke har øget mulighederne for patientindtag, idet 88 pct. af speciallægerne angiver dette. Respondenterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er en systematisk gennemgang af arbejdsgange samt erfaringsudveksling med andre praktiserende neurologer, som har ført til forbedringer i klinikkerne. Respondenterne ser tidsforbruget som den største udfordring. Det angivne tidsforbrug har varieret klinikkerne imellem. I 24 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet, mens de i 53 pct. af klinikkerne samlet har anvendt timer. I 18 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. Der er en stor grad af uvished herom, da 27 pct. af respondenterne angiver, at de ikke ved, hvor mange timer klinikpersonalet har anvendt på akkrediteringsarbejdet. 82 pct. af klinikkerne i undersøgelsen angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 29 pct. af respondenterne har haft klinikken lukket i en periode. Speciallægerne har i høj grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. Der har vist sig en udstrakt grad af videndeling, idet 88 pct. i varierende omfang har stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 94 pct. tilsvarende har anvendt andres materiale. Henholdsvis 94 og 88 pct. af neurologerne har ligeledes deltaget i møder i fagkollegiale netværk og i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 71 pct. af de adspurgte speciallæger har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 18 og 47 pct. har opsøgt de forskellige typer rådgivning, som ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) tilbyder. 94 pct. har desuden i varierende grad opsøgt information på 88 pct. af neurologerne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 67 pct. af de respondenter, som fortsat anvender akkrediteringssitet, mener, at det understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik og er nemt at bruge. 88 pct. havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 82 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 18 pct. af de adspurgte speciallæger har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Samtlige af disse speciallæger havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte speciallægerne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at samtlige speciallæger i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer 12 pct., svarende til 2 neurologer, kun i mindre grad, at standarderne er relevante. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 5 47% % 2 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? 5 47% 47% 4 35% 3 24% 29% 24% 24% 2 18% 18% 18% 18% 18% 18% 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Der er ikke stor variation i hvor stort udbytte, de adspurgte speciallæger gennemsnitligt har opnået med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringsprocessen 2. Mellem 82 og 76 pct. af speciallægerne har opnået et udbytte på alle fire områder. Med hensyn til systematik, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed er den hyppigste vurdering, at akkrediteringen i nogen grad har medført et udbytte. For læring er den hyppigste vurdering, at der kun i mindre grad er opnået et udbytte med hensyn til læring som følge af akkrediteringen. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,59 og 2,82 altså i mellem kategorierne i mindre grad og i nogen grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? (N = 12). Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? 10 88% % 5 41% 41% 25% 24% 17% 18% 8% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 88 pct., svarende til 15 ud af 17 respondenter, mente slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget. 53 pct., svarende til 9 ud af 17 neurologer, vurderede, at akkrediteringen slet ikke har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken, mens det samme gør sig gældende for 25 pct. af de adspurgte, svarende til 3 ud af 12, med hensyn til, om der er kommet mere fokus på samarbejde pct., svarende til 16 uf af 17 neurologer, har i varieret omfang oplevet, at akkrediteringsarbejdet har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Gennemsnitligt vurderes udbyttet af akkreditering med hensyn til konkrete forbedrings- og udviklingstiltag større end for de øvrige tre områder 4. 3 Her medtages kun de 12 klinikker, hvor der er beskæftiget minimum to personer. 4 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingerne: 1.6 Samarbejde = 2, Konkrete forbedrings- og udviklingstiltag = 2, Effektivisere arbejdsgange = 1, Øge patientindtaget = 1,12. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg Ingen respondenter har kommenteret uddybende. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har speciallægerne haft mulighed for at komme med uddybende besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.10) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 15 ud af 17 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Systematik og overblik (3) Journalaudit (1) Andre gevinster (4) Flere gevinster (2) Ingen eller få gevinster (5) 16 ud af 17 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 10 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringen. De øvrige kommentarer omhandler, arbejdet var uoverskueligt og at mange af forberedelserne til akkrediteringen virkede irrelevante. Det nævntes også, at det var svært at få tilpasset vejledningen til en deltidspraksis og at fokus blev flyttet fra patienterne til administrative opgaver. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for speciallægernes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i samtlige klinikker har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 9 ud af 17 klinikker også været involveret, mens andre læger har bidraget til arbejdet i en enkelt klinik. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) % 4 2 Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 10

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, om arbejdet har været tilrettelagt på den pågældende måde. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) % % 29% 2 Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 14 ud af de 17 adspurgte neurologer primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier, mens 5 ud af 17 klinikker har været lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 7 klinikker har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens 2 klinikker har arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagt personalemøder. For en enkelt klinik var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i 11 ud af 17 klinikker. Andelene i figur 2.3 for ikke-læger er altså beregnet på baggrund af disse 11 klinikkers besvarelser. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (N = 11 for personale, som ikke er læger) % 53% % Op til 50 timer (ca. 1 uge) 27% timer (ca. 2 uger) 18% timer (ca. 2-4 uger) Mere end 200 timer 27% Ved ikke Læger Ikke-læger Hvor mange timer, lægerne i klinikkerne i alt har brugt på akkrediteringsarbejdet, varierer en del. I 4 ud af 17 klinikker har lægerne har samlet set anvendt op til 50 timer. I 9 ud af 17 klinikker har lægerne anvendt timer, mens lægerne har anvendt timer i 3 klinikker. Andet klinikpersonale har i 5 ud af 11 klinikker samlet set anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I 3 ud af 11 klinikker har respondenterne angivet, at personalet samlet set har anvendt timer. 3 respondenter ved ikke, hvor mange timer klinikpersonalet har anvendt på akkrediteringsarbejdet. Samlet tegner der sig et billede af, at lægerne i klinikkerne har brugt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale har. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2 er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 41 pct. af speciallægerne, svarende til 7 ud af 17, har udført arbejdet over en kortere periode, mens 53 pct., svarende til 9 ud af 17, har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode, det vil sige på 6 måneder eller mere. 1 respondent ved ikke, hvor lang tid klinikken har arbejdet med akkreditering. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? % 53% 2 En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) Ved ikke 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 16 ud af 17 neurologer har deltaget i møder i fagkollegiale netværk, mens 15 ud af 17 neurologer har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisation. 13 af de 16 speciallæger, som har deltaget på møder i fagkollegialt netværk, angiver, at de har bidraget til akkrediteringsarbejdet i en eller anden grad. 4 neurologer mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 3 angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver 11 af de 15 speciallæger, som har deltaget på møder i speciallægeorganisationen, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 1 respondent angiver, at møderne har bidraget i høj grad, mens 3 respondenter angiver, at de har bidraget i mindre grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 16) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 15) % % 27% 19% 19% 19% 1 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses det, at 15 ud af 17 speciallæger i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Heraf har 47 pct., svarende til 8 speciallæger, i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 16 ud af 17 neurologer har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 35 pct., svarende til 6 ud af 17 neurologer, angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? % 35% 35% 3 24% 29% 2 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for speciallægernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede 15 ud af 17 respondenter, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 4 ud af 17 neurologer vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. 2 neurologer angav, at opstartsmødet i høj grad gav klinikken den nødvendige information. 5 ud af 17 speciallæger har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? 6 53% 4 24% 2 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? % % 2 Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og spørgsmål respondenter har valgt at uddybe. Kommentarerne er meget blandede. Det angives blandt andet, at opgaven med at gennemføre akkrediteringen i starten virkede meget abstrakt. Én anden respondent angiver omvendt, at opgaven var ganske overskuelig. Konkret savner en respondent en uddybning af, hvordan klinikker sikrer at leve op til hygiejnestandarder. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende speciallægers oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 3) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 5) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (N = 8) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 5) Antal Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Den hyppigst anvendte rådgivningsform er ekvis deltagelse på netværksmøder. 8 ud af 17 speciallæger har opsøgt rådgivning fra ekvis ad denne vej. Denne rådgivningsform er ligeledes den, der gennemsnitligt er blevet vurderet mest anvendelig. 4 ud af 8 neurologer fandt, at ekvis rådgivning på netværksmøder var anvendelig i høj grad, mens de resterende 4 fandt den anvendelig i nogen grad. Rådgivningen pr. har fået en gennemsnitlig vurdering, som er næsten lige så høj som rådgivningen på netværksmøderne. Overordnet set er der ingen af rådgivningsformerne, som har en lav gennemsnitsvurdering. Alle rådgivningsformer har en numerisk gennemsnitsvurdering på minimum 3, svarende til at alle rådgivningsformer som minimum i nogen grad har været anvendelige 5. 5 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingerne: Telefonisk rådgivning = 3,0. Rådgivning pr. = 3,4. ekvis deltagelse på netværksmøder = 3,5. ekvis deltagelse på organisationsmøder = 3,0. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? Der er afgivet 1 kommentar, hvor rådgivningen i ekvis roses for at være imødekommende. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 vedrørende ekvis hjemmeside viser, at de fleste, 16 ud af 17 respondenter, har besøgt hjemmesiden og at næsten halvdelen, 8 ud af 17, har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? % 29% 24% 24% 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 10 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler og skabeloner (4) Journalauditskemaet og andre skemaer (3) Ingen anvendelige redskaber (1) Ved ikke (2) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 8 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. 7 heraf angiver, at de ikke har savnet information eller hjælp til arbejdet med akkreditering. 1 respondent angiver, at antallet af dokumenter var omfattende. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende speciallægers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 15 ud af 17 neurologer anvender akkrediteringssitet. To neurologer anvender ikke akkrediteringssitet, men en af disse overvejer at begynde. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 10 88% Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til at respondenterne ikke har anvendt akkrediteringssitet. 1 respondent har angivet en årsag hertil. Vedkommende anvender i forvejen et open source-system. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 15 respondenter, som angav, at de anvender akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at samtlige neurologer har angivet, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 10 ud af 15 vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 1 ud af 15 vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det ligeledes, at samtlige neurologer i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 8 ud af 15 speciallæger. 2 ud af 16 neurologer vurderer, at de kun i mindre grad har kunne finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Overordnet set er neurologerne altså meget positivt stemt over for akkrediteringssitet værdi ift. arbejdet med akkreditering. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 15) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 15) % 4 33% 27% 2 13% 13% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 20

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Speciallægerne er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 14 ud af de 15 speciallæger, som anvender akkrediteringssitet, har anvendt den skriftlige vejledning. Blandt de respondenter, som har anvendt vejledningen, fandt 8 ud af 14 respondenter, at vejledningen anvendelig i høj grad. Der var ingen som slet ikke eller kun i mindre grad fandt den anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 15) 10 93% Ja 7% Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 14) 6 57% 4 43% 2 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 15 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 8 respondenter har besvaret spørgsmålet. 4 af disse angiver fordele. 3 kommentarer omhandler, at akkrediteringssitet er nemt og overskueligt at anvende. Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 8 respondenter har angivet bemærkninger til spørgsmål 6.6. Heraf er 3 kommentarer dog udtryk for, at respondenterne ikke har savnet noget ved sitet. 2 respondenter har angivet konkrete savn. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af spørgsmål 7.1, at 16 ud af 17af de adspurgte neurologer i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 2 respondenter vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig, mens 9 ud af 17 respondenter i høj eller meget høj grad fandt informationen om survey anvendelig. Af spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det. 14 ud af 17 neurologer fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 1 respondent oplevede, at surveyet kun i mindre grad levede op til vedkommendes forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? 5 47% % 35% 35% % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. Samtlige af de adspurgte praktiserende neurologer fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey (spørgsmål 7.3). 14 ud af 17 neurologer fandt, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey. 16 ud af 17 neurologer fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 5 ud af 17 oplevede dog, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 5 neurologer tilsvarende vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 5 47% 4 35% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? % 29% % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende neurologer spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 12 ud af 17 af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. 2 neurologer fandt, at tiden afsat til survey i mindre grad var passende. Tilsvarende mente 13 ud af 17 neurologer, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 1 respondent fandt, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, kun i mindre grad var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? % 35% 41% 41% % 18% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 16 ud af 17 neurologer fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? % % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 15 ud af 17 neurologer havde en god eller meget god oplevelse. Der var ingen, der havde en dårlig oplevelse med det eksterne survey. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 6 53% 4 35% 2 Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Ved ikke Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 7 uddybende kommentarer. Der er afgivet 5 positive og 2 kritiske uddybende kommentarer til surveybesøget. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var kvalificerede og venlige. De blev set som dialogsøgende, fagligt dygtige og velforberedte. De negative kommentarer omhandler henholdsvis, at en eksamenslignende situation aldrig er helt behagelig og at en respondent ikke oplever, at alle klinikker er vurderet ud fra ens vilkår. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at 16 ud af 17 af de adspurgte praktiserende neurologers endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. En enkelt fandt, at rapporten kun i nogen grad afspejlede tilbagemeldingen fra surveybesøget, mens to respondenter har angivet, at de ikke ved det. Det kan skyldes, at rapporten ikke har været tilgængelig for respondenterne. At rapporten ikke har været tilgængelig, angives netop af en af disse neurologer som en uddybende kommentar til spørgsmål 8.2. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 10 94% Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? % % Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 3 af 17 neurologer har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Respondenterne, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har alle angivet, at det i høj eller meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? % % Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 3) 8 67% % 2 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 16 ud af 17 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for to brede kategorier: Løbende opfølgning, følge nye rutiner og årshjul (10) Fortsætte som inden akkreditering (3) Andet (3) 29