Sognenyt. 4. årg. November, December 2015 Januar, Februar 2016 Nr. 3

Transkript

1 Sognenyt 4. årg. November, December 2015 Januar, Februar 2016 Nr. 3

2 Adresseliste Sognepræst: Adam Torp, Sandager Kirkevej 26, 5610 Assens Tlf Organist for alle tre sogne: Per Ballegaard Dreslettevej 3, 5683 Hårby Tlf Kirkesanger for alle tre sogne: Frederik Leth Rehn Eriksvej 11, 5610 Assens Tlf Barløse, Sandager og Holevad menighedsråd: Menighedsrådsformand: Jørgen Jacobsen Barløsevej 26, 5610 Assens Tlf Kontaktperson: Otto Sørensen Sandager Kirkevej Assens Regnskabsfører: Britt Larsen Aborgvej 5, 5610 Assens Tlf Gravere og kirkeværger: Barløse kirke: Graver: Elly Søgaard Barløsevej 42, 5610 Assens Mobil Kirkeværge: Hans Frederik Larsen Skovvangsvej 9, 5610 Assens Tlf Sandager kirke: Graver: Robert Foss Fuglebakken 12, 5492 Vissenbjerg Tlf Kirkeværge: Jørgen Bang Baunevej 30, 5610 Assens Tlf Holevad kirke: Graver: Elly Søgaard Barløsevej 42, 5610 Assens Mobil Kirkeværge: Ib hansen Mygindvej Assens Udgiver af Sognebladet: Menighedsrådene i Barløse, Sandager og Holevad sogne. Redaktør: Adam Torp, Præstegården, Sandager Kirkevej 26, Tlf Indlæg til næste blad sendes til at@km.dk senest d. 25. januar

3 Velkommen til Sognenyt! Kære Sognebeboer Siden sidst er der sket meget og i skrivende stund er høsten i lade og der bliver nu sået rundt omkring på markerne. Det er den travle tid for landmændene. Derudover har vi måttet sige farvel til vores kirkesanger Sussie, som nu søger andre græsgange på Sjælland, sammen med sin lille familie. Hun har indvilget i at fortælle lidt om tiden og livet som blandt andet kirkesanger her på Vestfyn. Sussie anbefalede inden hun tog afsted en ny kirkesanger Frederik, som mange måse kender, som nu er vikar i kirkerne, og han vil præsentere sig selv i nærværende blad. Foråret bød på mange arrangementer, og nu skal vi se frem til nye og spændende aktiviteter. Blandt andet er der julen, som har sine traditioner, og som indledes i Sandager kirke med efterfølgende suppe i Sandager 1. søndag i advent, som i år er 29. november. Der er de klassiske juletjenester den 24., 25., og 26. december. Derudover vil der i Barløse kirke være en nytårstjeneste kl , hvor jeg vil indføre den tradition at man får lidt til halsen samt en af Jørgen og Kirsten hjemmebagte kransekage eller måske to. Holevad kirke skal heller ikke overses, derfor vil jeg indføre en ny tradition der, hvor Kirsten vil lave en fransk Hellig Trekonger kage, som så skal finde sted sidste søndag efter Hellig Tre Konger, som er den 17. januar Jeg håber at man vil bakke op om de gamle traditioner og tage imod de nye med åbent sind. Den 7. februar 2016 er der fastelavn, og der var sidste år en overvældende mængde slik, så der var mere end rigeligt til alle. I anledningen af reformationsåret vil der i kirkerne i Assens Provsti være reformationsmaraton. Her vil der blive gennemgået lidt om kirken. Nogle anekdoter fra gamle dage, samt en gennemgang af de Augsburgske Bekendelser eller som teologerne siger Cenfessio Augustana (det er nemlig nemmere at udtale). Det er et af hovedskrifterne som vores kirke i Danmark bygger på. Det er d. 17. november i Sandager og Holevad d. 16. Januar. Reformationen var afgørende for samfundet dengang og var med til at skabe det samfund og kirkesyn vi har i dag. Velkommen til sognenyt Hilsen Sognepræst Adam 3

4 Reformationen I anledning af reformationens jubilæumsår nærmer sig har man i Assens provsti valgt at arrangere et maraton, hvor man vil komme med en indføring i hvad reformationen egentlig handler om. Derfor vil jeg komme med en lille indføring i hvad dette egentlig er og hvad det har af betydning. Reformationen var adskillelsen fra katolicismen. Traditionelt siger man, at reformationen startede i Det var året, hvor en katolsk augustiner munk, satte 95 teser på en kirkedør i universitetsbyen Wittenberg. Starten Denne munk var Martin Luther. Han startede med at læse jura på universitetet i Erfurt. Her blev han ramt af lynet, og overlevede. I taknemmelighed over ikke at miste livet, dedikerede han sit liv til Gud. Det blev derfor som munk i Augustinerordnen i Erfurt. Hans far var mildest talt ikke imponeret over denne beslutning. I 1507 blev Martin Luther ordineret til præst, og holdt sin første gudstjeneste i Augustiner Kirken i Erfurt. Han blev bedt om at komme til universitetsbyen Wittenberg for at undervise i teologi. Her opnåede han også en doktorgrad i teologi. Doktorgraden var og er stadig den højeste grad indenfor universitetsverdenen. På samme tid skulle man bygge Peters kirken i Rom. For at få penge til dette projekt, kunne man købe et afladsbrev, så man ikke skulle tilbringe så lang tid i Skærsilden. Skærsilden blev set som et sted for renselse af synderne, så man kunne komme i himlen. Her blev man pint og plaget i et ukendt antal år. Men ved at købe et brev kunne man slippe lidt billigere fra skærsilden. Som det hed sig: Når pengene i kisten klinger, straks sjælene ud af skærsilden springer. Luther undrede sig over dette, for i bibelen, fandt man intet om denne skærsild. Samtidig var kirken blevet en streng og hård institution, som måske på mange måder havde deres egen magt og rigdom som interesse. 95 teser I anfægtelse over kirkens måde at føre sit embede på, opstillede Martin Luther den 31.oktober 1517, 96 teser. Teser skal forstås som oplæg til diskussioner over bibelske og kirkelige problemer. Disse teser, som var skrevet på latin, blev slået op på kirkedøren af Schloss Kirchen i byen Wittenberg. (ikke af ham selv personligt, men af et bud). En af teserne (nummer 86) lyder: Hvorfor bygges kirken i Rom ikke for pavens egne penge, eftersom han er rigere end selv den rigeste romerske kejser, men med fattige troendes penge. Teserne var en kritik af det klerikale (præster og kirkens) misbrug af magt, til egen vinding. Præsterne og kirken dengang var velhavende og havde stor magt og indflydelse. 4

5 Reformationen Det skabte jo en del problemer for Luther, at skrive sandheden. Men dog havde han opbakning fra mange steder. Blandt andet fra mange teologer i Wittenberg. Blandt andet Phillip Melanchthon( ), Johan Bugenhagen ( ). Det var Johan Bugenhagen, som udfærdigede den danske kirkeordinans (1537/39). Kirken Luther var augustinermunk i Kejseren var indsat af paven med Guds nåde. Embeder i den offentlige administration var udpeget af biskopper og ærkebiskopper. Og nogle steder var det bisper, som var fyrster i et område. Derudover var mange af munkeordnerne meget velhavende og havde store jordbesiddelser. Ikke alle munke levede i askese, de havde måske en konkubine. Der herskede en luksus i nogle klostre, andre levede meget fattigt. Plus mange andre ting, som var en kritik af forståelse af bibelen og dogmatiske spørgsmål såsom frelse og synd. Politiske spændninger Tyskland, som vi kender det i dag, blev først samlet i 1871, og blev før da udgjort af flere fyrstedømmer, som var selvstændige. Fyrstedømmer, som stadig kan spores i de delstater, som eksisterer i dag. Herover var der en romersk tysk kejser, som var blevet udpeget af fyrster og kronet af paven. Derudover var der selvfølgelig paven i Rom. Derudover var der også rigsfyrster, som kun var underlagt den tysk romerske kejser. Disse fyrster osv. havde møderet og pligt i rigsdagen i det tysk- romerske rige. Den danske konge, var hertug i Holsten og havde også en plads i rigsdagen. I Rigsdagen kunne man vedtage fællesbeslutninger for det tysk romerske rige. På grund af denne indretning, var der mange magtfulde mennesker, som havde deres egne interesser, som skulle passes og plejes. Derved kunne der indgås alliancer fyrster og andre imellem gennem hvilket tros retning man bekendte sig til. Derved opstod der en spænding i magt balancen. 5

6 Reformationen Kejseren var dog katolik, eftersom han var kejser i det Romersk tyske rige, og derved udnævnt af paven. Det vil sige, at den tro man bekendte sig til, var afgørende for, hvem man var i alliance med. Det gjaldt og så danske konger. Blandt andet var den danske konge Christian d. II, dybt optaget af Luther og reformationens tanker, og sendte mad og gaver til Wittenberg, som anerkendelse af Luthers arbejde. Men han blev dog afsat som konge, og ville derfor bekende sig som katolik igen, for at få penge og soldater af Kejseren Karl d. 5 ( ) til at generobre magten. Men Christian den III, som nu var konge var klog og holdt sig udenfor konflikten i Europa så langtid som han kunne. Kongerne havde dog også en interesse i at blive Lutheranere, fordi de værdier og jord, som bisperne, klostrene og kirkerne havde nu overgik til kongen. NU skulle landet regeres verdsligt og ikke af kirken. Kirken blev derfor i de lande, som overgik til Lutheranismen underlagt kronen. Opholdet på Wartburg I 1521 i Rigsdagen i Worms blev Luther erklæret fredløs af pave Leo d. X. Fredløs vil sige at man uden straf kunne dræbe, den som var erklæret fredløs. Derfor blev Luther skjult på den store borg Wartburg ved byen Eisenach i Thüringen af fyrsten Frederik den vise. Her Den ene af to gårde i borgen Wartburg oversatte Luther bibelen til tysk på bare 11 uger. For første gang en tysk udgave af bibelen. Dette var vigtigt af flere årsager. Nemlig at Luther havde opbakninger fra magtfulde fyrster, so ville beskytte hans liv, samt at bibelen nu var oversat til tysk. For en af Luthers mærkesager var at bibelen skulle oversættes til lokale sprog, i sådan et sprog så karlen på gården og kvinden i køkkenet kunne forstå det. Et let tilgængeligt sprog. Allerede samme år, var der i Danmark lignende tanker om kirkens løssluppenhed og magt misbrug, men en anden afgørende begivenhed for Luthers projekt var opfindelsen 6

7 Reformationen Martin Luthers arbejdsværelse på Wartburg af bogtrykkerkunsten. Gutenberg ( ) opfandt mange år tidligere muligheden for at trykke på papir med blæk og blybogstaver, hvilket gjorde at et langt større antal bøger kunne trykkes på en gang, og processen var mindre kostbar end før. Dette gjorde det muligt for Luther at få trykt mange oversættelser af bibelen på en gang, og på den måde gøre bibelen på lokalsprogene udbredt. Luthers liv ændrede sig også. Der var som sådan ikke længere et krav om askese eller cølibat og han giftede sig med en nonne, Katharina von Bora. Mange andre katolske præster, giftede sig også, oftest med deres konkubine. Reformationen i Danmark I Danmark var en af de store kræfter bag reformationens indførelse i Danmark Hans Tausen( ), som selv havde studeret i Wittenberg. Hans Tausen oversatte bibelen til dansk, og var på alle måder den teologiske kraft bag reformationen i Danmark. Han kaldtes også den lille Luther. Der kom derudover også en dansk salmebog fra Samtidig var der i Danmark en vis lede over kirken Danmark, på grund af mange ting men blandt andet de privilegier, som kirken havde som for eksempel skattefrihed. I 1530 vandt reformationen tanker indpas, hvilket blandt andet også var fordi at Frederik d. 1 forbød kirken at have kontakt til Rom, og Vatikanet, hvor paven holdt til. Officielt indførtes reformationen i Danmark i 1536, da Christian d. 3 s dekret blev læst op i København på Gammeltorv, og alle fejl osv. begået af den katolske kirke i Danmark blev opgjort. Alle kirkens værdier overgik til kongen, og udpegelsen af biskopper var nu kongens opgave og deres løn blev også betalt af kongen. Derved blev vi protestanter, fordi vi udskilte os fra den katolske pave kirke. Nogle klostre bestod indtil den sidste døde. Det var altså ikke længere muligt at blive munk eller nonne. Fra det øjeblik, blev kirken underlagt staten, og Danmark havde nu en Luthersk Evangelisk kirke, og var dermed ikke en del af den katolske kirke mere. Overgangen var i Danmark i de enkelte kirker og sogne ikke særlig dramatisk. Som oftest forblev præsten på stedet, giftede sig og fortsatte sin gerning, dog nu ud fra en Luthers Teologi, som langsomt blev indført, gennem undervisning og forkyndelse. Kirkernes inventar blev 7

8 Reformationen efterhånden udskiftet, men mange steder, var de katolske traditioner svære at komme til livs. En decideret billedstorm forekom ikke. Kirkerne i Danmark, blev først malet hvide indvendigt langt over 100 år senere. Hvilket skyldtes at i Tyskland byggede man nye kirker, som var uden kalkmalerier. Det blev derfor mode i kirkebyggerierne i Tyskland, en mode som kom til Danmark i slutningen af 1600 tallet og starte af 1700 tallet. Kirkemode har ændret sig løbende, og en billedstorm var der altså ikke i Danmark. Nye bekendelser for kirken Hvad der så gjorde kirken til den Luthersk evangeliske kirke, blev skrevet ned. Vi har såkaldte bekendelses skrifter. Det er de skrifter, som udover bibelen er tolkninger og udlægninger af hvad kirken er og bør være. Altså en definering af hvad man står for. Det er nogle grundlæggende dogmer og antagelser for denne skrift. Den Danske Folekirke bygger på fem bekendelses skrifter: Den Apostolske Trosbekendelse, som siges i kirken om søndagen og står i salmebogen. Den Nikænokonstantinopolitanske Trosbekendelse også kaldet den nikænske fra år 325. Den Athanasianske Trosbekendelse fra år 435 Luthers lille Katekismus fra Den Augsburgske Bekendelse fra ca Fremlagt i byen Augsburg. Og netop de to sidste adskiller sig fra katolicismen, da de netop er forfattet af Martin Luther og Philip Melanchthon. Den Augsburgske Bekendelse er netop opdelt i artikler, som beskriver den nye forståelse af bibelen og dogmerne. Disse skrifter definerer, hvad den luthersk Evangeliske kirke og altså den danske folkekirke står for, hvordan dogmerne(reglerne) i kirken skal tolkes. Og egentlig også hvad den rette lære er. Det nye var blandt andet spørgsmålet om gerningsretfærdighed. Kan man blive frelst ved at gøre gode gerninger? Derudover en forståelse af hvad nadveren er og om der i elementerne Brød og Vin er realpræsens (er Kristi Legeme og blod virkelig tilstede) samt mange andre elementer. Hvis man som præst går imod den forståelse, kan man, også den dag i dag, i værste konsekvens blive afskediget. Reformatorerne var også indbyrdes uenige om nogle emner, og der har været præster, som har prædiket mere efter den ene reformator end den rigtige (Luther). Det skulle man ikke gøre, for i gamle dage kunne det medføre fængsel eller at man fik tungen skåret af. Kongen havde netop efter reformationen en del af ansvaret for at den rette lære blev forkyndt i kirken. Hvis dette ikke var tilfældet, kunne kongens plads i himmerige blive truet. Der var store ting på spil ved overgangen til den Lutheranismen. 8

9 Reformationen Bekendelserne i verden På verdens plan er der i dag mellem millioner lutheranere, til sammenligning er der over en milliard katolikker, og omkring 300 millioner græsk ortodokse, metodisterne, som også er protestanter omkring millioner. Den dag i dag, arbejdes der på et økumenisk fællesskab mellem kirkerne. Det vil sige en indbyrdes anerkendelse af hinandens dogmer. Den ortodokse kirke har den dag i dag stadig ikke anerkendt den luthersk evangeliske kirke, som en virkelig kirke, medgyldige sakramenter. Derfor kan man heller ikke modtage nadver i de pågældende kirker. Derimod kan de godt komme til os og modtage vores sakramenter. Men det ønsker de ikke, eftersom de ikke anser vores kirke for en egentlig kirke. Den ortodokse og romersk katolske har og så ligget i strid med hinanden over dogmatiske uenigheder, som kom til et brud mellem de to retninger helt tilbage omkring år Krige fortsætter Luther dør i 1546, men det er ikke årsag til fred og fordragelighed. Krige brød ud mellem protestantiske fyrster og den katolske kejser. Den schmalkaldiske krig, hvilket i første omgang gav nederlag til Kejseren. Men efter nye alliancer og slag sejrede de protestantiske fyrster, og Karl d. 5 måtte gå af i Derved blev der en religionsfred mellem kejseren og paven på den ene side og de protestantiske fyrster på den anden side. Dette sikrede religionsfreden i Augsburg i Denne freds aftalen var anledning til tredvieårskrigen som startede i Betydning I Samfundet Reformationen havde afgørende indflydelse på samfundets opbygning, rettigheder for alle og på menneske synet generelt. Skolevæsenet og fattighjælpen og mange andre ting, var ikke længere noget kirken kun stod for. Nu var det også kongens opgave at varetage disse opgaver. Den sekulære kaldstanke og dybest set arbejdsmoralen i samfundet ændrede sig, som sociologen Max Weber netop har fokus på i sin observation af arbejdsmoralen i de protestantiske lande. Uddannelse, social forsorg, sundhedsvæsen, kulturretsplejen ændrede sig ved overgangen til luthersk evangelisk kirke. Noget så enkelt som styrkelsen af det danske sprog, med udgangspunkt i kirken, er takket være reformationens indførelse. Som en afsluttende anekdote fortælles det at Mikkel Nielsen Haar er Præst i Barløse Der vides ikke andet om ham, end at han har været Munk, og har muligvis gjort Tjeneste ved Kirken i den katolske Tid. Ved Reformationen er han gået over til den lutherske Lære og har giftet sig. Dette vidner netop om en temmelig stilfærdig overgang fra katolske kirke til Lutherskevangelisk. 9

10 Aktivitetsliste oktober Kl Syng efteråret ind 17. november Kl Sandager Reformationsmaraton. (artikel 4) 29. november Kl søndag i Advent Julearrangement i Præstegården 11. december Kl Klippe/klistre i Salen januar Kl Nytårs hilsen i Barløse 12. januar Kl Holevad kirke Reformtionsmaraton (artikel 6) 17. januar Kl Sidste søndag efter Hellig Tre Konger i Holevad 7. februar Kl Fastelavn 25. februar Kl Familiegudstjeneste Sandager 3. marts Kl Syng foråret ind 24. marts Kl Skærtorsdag (Lammesteg i salen) Gudstjenstekalender DATO Barløse Sandager Holevad 18/ S.e. trin Kl / S.e. trin Kl Kl /11 Alle Helgen Kl (kaffe) 8/ S.e. trin Kl Gamtofte kl Assens kl Turup kl Gamtofte kl /11 24 S.e. trin Kl (Birgitte Lerche) 22/11 25 S.e. trin Sidste s. i kirkeåret 29/11 1. s. i Advent Kl Kl (Birgitte Lerche) 6/12 2. s. i Advent Kl Kl /12 3. s. i Advent Kl Assens kl

11 Gudstjenestekalender DATO Barløse Sandager Holevad 20/12 4. s. i Advent Turup/ Gamtofte kl Kl /12 Juleaften Kl Kl Kl /12 Juledag Kl (kaffe) Kl /12 2. juledag Kl Assens kl /12 julesøndag Kl /1 nytårsdag Kl (kransekage) 3/1 Helligtrekongerssøndag 10/1 1. s.e. h3k Kl Turup/ Gamtofte kl /1 sidste s.e. h3k Ørsted Kirke kl /1 Konfirmandernes Gudstjeneste 24/1 Septuagesima Kl Assens kl Kl (Spisning) Kl Kl (fransk H3k kage) 31/1 Seksagesima Kl Kl /2 Fastelavn Kl (Tøndeslagning) 14/2 1. søndag i fasten Kl Assens kl /2 2. søndag i fasten Kl (Birgitte Lerche) 25/2 Familiegudstjeneste Kl /2 3. søndag i fasten Turup/Gamtofte kl /3 Midfaste Kl Kl /3 Maria bebudelse Kl Kl

12 Reformationsmarathon DATO EMNE 6. oktober Dreslette (Artikel 2: Om arvesynden) 27. oktober Kærum (Artikel 3: Om Guds søn)er 17. november Sandager (Artikel 4: Om retfærdiggørelsen) 8. december Gamtofte (Artikel 5: Om det kirkelige embede) januar Holevad (Artikel 6: Om den nye lydighed) 2. februar Turup (Artikel 7: Om kirken + artikel 8: Hvad er kirken?) 23. februar Hårby (Artikel 9: Om dåben) 15. marts Flemløse (Artikel 10: Om Herrens nadver) 5. april Glamsbjerg (Artikel 11: Om skriftemålet) 26. april Ørsted (Artikel 12: Om boden) 17. maj Søby (Artikel 13: Om sakramenternes brug) 7. juni Køng (Artikel 14: Om den kirkelige ordning) 26. juni Baagø (Artikel 15: Om de kirkelige skikke) 29. NOVEMBER - 1. SØNDAG I ADVENT JULEARRANGEMENT I PRÆSTEGÅRDEN Som noget nyt vil vi i år flette brugsens juletræstænding sammen med 1. søndag i advent. Arrangementet starter i Sandager præstegården, hvor vi henter julemanden og hans kone. Derefter går vi samlet op til brugsen og tænder juletræet og danser og synger rundt om træet. Derefter går vi tilbage til præstegårdssalen her vil der være juletræ og der serveres æbleskiver, kage og varme drikke. Julemanden vil fortæller julehistorier, og give godte poser til børnene. Kl er der en kort gudstjeneste i Kirken, hvor efter der traditionen tro er hjemmelavet suppe i salen. Det er gratis og for alle glade børn, voksne og barnlige sjæle. 12

13 Arrangementer FREDAG 11. DECEMBER KL KLIPPE KLISTREDAG I PRÆSTEGÅRDSSALEN Her vil der være julehygge, julekage en masse ting som Kirsten hun kan bage. For til julen er der kun 13 dage. Kom og flet et hjerte også gerne en stjerne, stort eller småt, det er alt sammen lige godt. Tag far og mor ved hånden, og få fællesskab, der styrker ånden. På glædeligt gensyn til julehygge i salen, så rummet kan fyldes med snakken og talen. 12. JANUAR KL I HOLEVAD KIRKE Den 12. januar er reformationsmarathonet kommet til Holevad kirke, her vil det handle om artikel 6 i Confessio Augustana. Denne artikel handler om gerningsretfærdighed, og er et opgør med den katolske forestilling om hvad gerningsretfærdighed er. 7. FEBRUAR KL FASTELAVN I SANDAGER KIRKE OG PRÆSTEGÅRDSSAL Her vil der være en kort familiegudstjeneste, hvor der efterfølgende vil være tøndeslagning og lækkerier til alle. Kom udklædt også voksne. Arrangementet er gratis. 24. MARTS KL SKÆRTORSDAG I SANDAGER Igen i år mødes vi skærtorsdag til en kort gudstjeneste i kirken. Herefter er der spisning af lam i præstegårdssalen. Det er en gammel jødisk tradition at spise lam i påsken, og netop skærtorsdag indbød man til spisning af lam. Det var særlig vigtigt at man delte sin mad med dem, som ikke kunne slagte et lam denne aften. Denne tradition er med Jesus blevet en kristen tradition, som har fundet sted i snart 2000 år. Det er en gammel tradition, som praktiseres i alle kristne menigheder i verden. En tradition vi også har her. Pga. spisningen er det nødvendigt medtilmelding til Jørgen Jacobsen tlf.: SU fredag d.18 marts. 13

14 En kirkesanger siger farve - og tak! Da jeg i september 2009 startede som kirkesanger i Barløse, Sandager og Holevad, var det med sved på panden da jeg absolut intet kendte til salmer eller Gudstjenesteforløbet. Jeg var uddannet i Irland i traditionel folkemusik - men jeg glædede mig helt afsindigt til at dykke ned i de smukke salmer og til at følge kirkeårets gang og jeg var ivrig efter at lære. Jeg havde på det tidspunkt udgivet min tredje plade (som var en cd med ordet plade lyder bare bedre). Jeg havde modtaget en DMA statuette for årets visealbum et år tidligere så jeg havde en del spillejobs på diverse festivaler og folkscener rundt i landet. Det var en dejlig tid. Jeg kombinerede min kirkesangertjans med diverse Zumbahold som på dette tidspunkt hittede stort i Danmark, og jeg havde også fornøjelsen af at have både graver (en kvindelig ) og bedemand (også en kvindelig...) med på holdet. Om søndagen indledte jeg Gudstjenesten med indgangsbøn og ordrene Lad os alle bede mandag aften indledte jeg ugens første Zumbatime med ordrene Lad os alle svede... Jeps - de hang godt sammen de to jobs. Jeg har haft seks rigtig dejlige år i de tre små landsbykirker, og jeg har lært rigtig meget. Dertil må jeg rose min gode læremester organist Per Ballegaard, som er et velbevaret eksemplar af en folkeskolelærer en del dage over pensionsalderen. Tak Per for din rolige, venlige og bestemte facon - du troppede op mange søndage for at øve salmer med mig og jeg har lært utrolig meget af dig. Med tiden lærte jeg også mine kollegaer bedre og bedre at kende, man ses jo kun en enkelt gang eller to om ugen, så det tager lige et stykke tid at komme ind på hinanden. Men jeg har altid følt mig godt behandlet af alle og der har været dage hvor I også var gode venner i privat selskab det har været dejligt at lære jer at kende og jeg vil savne jer. Også tak til personalet for meget venlighed og hjælpsomhed gennem årene. Og tak til dig Adam præst, for altid at vise omsorg og hjælpsomhed 14

15 En kirkesanger siger farve - og tak! overfor mig det er ikke altid let at være Københavnersnude i et lille samfund, og det har været rart med en at spejle sig i og jeg håber at du med tiden bliver en selvfølgelig del af samfundet. Og tak for din udfordring og også tillid til at jeg ville kunne skrive en melodi til Fadervor. Jeg har glædet mig meget over at den var god nok til at blive sunget de sidste mange søndage. Jeg ønsker dig og familien alt godt. Og sidst men ikke mindst. Tak til de søde mennesker der udgjorde menigheden. I har altid været meget interesserede i mit ve og vel til trods for at jeg bare var kirkesangeren nede bagved jeg tænker tit på jer og jeg vil tænke på jer alle når jeg synger Fadervor det sker ikke så tit for tiden, men jeg nynner den engang imellem. Nu er jeg så flyttet tilbage til mine sjællandske rødder for at finde lykken med min lille familie og jeg skriver dette fra vores hyggelige lille hus i Lejre hvor jeg netop har skrevet uopfordrede ansøgninger til de omkringliggende kirker jeg savner jo allerede at synge salmer.. og jeg savner at lytte til prædiken og til orglets omfavnede klang og så savner jeg selvfølgelig også den gode snak efter Gudstjenesten. Mange kærlige hilsner fra den tidligere kirkesanger. Sussie Luscinia Nielsen 15

16 Præsentation af kirkesanger vikaren Frederik Mit navn er Frederik Leth Rehn, jeg er 19 år gammel (født november 1995). Jeg blev her til sommer færdig med min gymnasiale uddannelse på Vestfyns Gymnasium, hvor jeg havde hovedfag i engelsk og musik. Efter 9. klasse boede jeg et år i England, hvor jeg gik i skole under engelske skoleforhold, med skoleuniform og hvad der til hører. Det er stadig efter den gamle skole med Sir og Mrs. Jeg har tidligere spillet i Assens Fodbold Club og spiller stadig i Assens Badminton Club. Derudover synger jeg stadig ved Assens Syngedrengene og har i år været sanger der i 10 år. Musik har altid fyldt meget i mit liv, derfor passer kirkesangerjobbet rigtig godt for mig. Jeg startede som vikar hos jer i slutningen af august og har nydt rigtig godt af den mere hyggelige landsbykirkestemning, og jeg har følt mig rigtig godt modtaget efter kort tid. Som medlem af Syngedrengene har jeg selvfølgelig medvirket i gudstjenesterne, men også været en del af koncerter over årene. Jeg har med koret været i udlandet på sangrejser. Vi har i min tid været i Schweitz-Italien, Canada- USA, Sri Lanka og Island. Derudover modtog jeg for halvandet år siden et sanglegat fra ASK (Assens sangkraftcenter) og Bilforhandlerne i Assens, som sendte mig til Eton College i England i 9 dage, hvor der blev samlet sangere fra hele verden. Europa såvel som USA, Australien og en enkelt fra Kina. Hvilket var en fantastisk oplevelse og erfaring, når man interesserer sig for sang. Jeg har planer om i fremtiden at tage til Aarhus for at studere musik på universitetet, inden for det som hedder musikvidenskab. Jeg vil se frem til at synge for jer i kirken, såvel som at være i godt selskab i jeres menigheder. Frederik Leth Rehn 16

17 Rundvisning på Torup Bakkegård 13. juni 2015 Erfaringerne fra Grønttorvet gjorde det interessant at prøve at afsætte andre afgrøder. Derfor blev der plantet jordbær og ærter til plukning i samarbejde med Orelund. En regnfuld lørdag formiddag mødte 30 sognebørn op på Thorup Bakkegård. Jacob fortalte om de nye bygninger og haller, om afgrøderne, om bærplukkerne og deres tilknytning til Thorup Bakkegård. Vi blev vist rundt på matriklen, fik smagsprøver og hilste på arbejderne i virksomheden. Formiddagen sluttede af med kaffe og medbragte kager på Jacobs terrasse. Torup Bakkegård er ejet af Jacob B. Jacobsen, der er uddannet planteskolegartner, hvilket stadig præger meget af hans tid. I starten blev der produceret planter på lejet jord, som med tiden blev købt. For at producere flere og flere planter, samt udlægge flere arealer til asparges, blev der tilkøbt et par mindre ejendomme i Stubberup. Hurtigt efter overtagelsen af Torup Bakkegård kom der gang i erhvervsplanteskolen samt afsætningen af asparges og kirsebær til Grønttorvet. Orelund er ejet af Claus B. Jacobsen, der er uddannet landmand med stor interesse for markens drift. Efter overtagelsen af Orelund forpagtede han landbrugsjorden på Torup Bakkegård for bl.a. at afprøve en række forskellige specialafgrøder. På Orelund har der været dyrket gulerødder, hvidkål, selleri, kartofler m.m., inden det endte med at blive løg. I starten blev de solgt som industri- og konsumløg via eksternt pakkeri. Da de fik en større kontrakt, startede de eget pakkeri, der i dag pakker egne og andres løg. I dag dyrker de to gårde i fællesskab grønne og hvide asparges, grønne ærter, majs, jordbær, rabarber, løg, kartofler, salat af mange forskellige typer. Ulla Hvidkjær 17

18 Sommermøde med spisning, Sandager Præstegård Sandager Præstegård dannede rammen om en sommerfest. De lokale helårsbeboere mødtes med en stor gruppe udlændinge, plukkerne, som hver sommer kommer til egnen for at hjælpe til med årets høst på Torup Bakkegård. De kommer hovedsageligt fra Slovakiet, så udenlandske sprog måtte i brug for at gøre sig forståelig. Inden middagen var der samling i Sandager Kirke, hvor sognepræst Adam Torp fortalte om Sandager Kirke, og hvordan vi her i sognet bruger Kirken. Dernæst samledes vi i Præstegårdssalen og i et opsat telt i gården og nød den veltillavede mad, oksekød, lammekød og svinekød og liflige vine doneret af Præsten. Alle grøntsager var leveret fra Torup Bakkegård og Orelund. Et herligt møde imellem de lokale og de trofaste bærplukkere. Mange af dem har været her flere år tilbage hver sommer. Vi var ca. 100 mennesker, som havde en dejlig og udbytterig eftermiddag og aften. Ulla Hvidkjær 3. MARTS KL SYNG SAMMEN AFTEN Vi synger foråret ind. Der vil være kaffe og kage, og glade sangstemmer til at fylde salen med god stemning. Ole vil akkompagnere på tangenterne som vi plejer. KURSUS Præst er på kursus uge 46 og har efterfølgende søndagsfri. På grund af vacansen i Gamtofte/ Turup kirker, kan jeg ikke henvise dertil. I stedet henvises til Kordegn I Assens Lars Johansen. Han træffes på tlf.: eller mail: assens.sogn@km.dk Præsten har fri Den 18., 19., 20. november samt friweekend 21. og 22. november, samt friweekend den 20. og 21. februar. Der henvises igen til kordegnen Lars Johansen i Assens på mail. Assens.sogn@km.dk 18

19 Fortællinger om Kvinder i Bibelen Aftenen begyndte med at synge Septembers himmel er så blå, kaffe og hjemmebagt æblekage og småkager, bagt af Husmor Kirsten. Biskoppen indledte sine fortællinger med at læse fra Det nye Testamente, - Paulus 1. Brev til Timotheus, Kap. 2, vers 9-15: 9. Ligeså at kvinder skulle pryde sig i sømmelig klædning med blufærdighed og ærbarhed, ikke med fletninger og guld eller perler eller kostbar klædning, 10. men som det sømmer sig Kvinder, der bekender sig til Gudsfrygt med gode gerninger. 11. En Kvinde bør i stilhed lade sig belære, med al lydighed; 12. men at være Lærer, tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i stilhed. 13. Thi Adam blev dannet først, derefter Eva; 14. og Adam blev ikke bedraget, og er falden i overtrædelse. 15. Men hun skal frelses igennem sin Børnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed. Biskoppen berettede flere historier om Kvinder i Bibelen. Det vil være for omfattende at genfortælle de mange spændende beretninger, og det vil ligeledes ikke være tilstedeligt at referere Biskoppens egen forståelse og fortolkning af Historierne, thi så er det ikke Biskoppens historier længere, men et andet menneskes udlægning. Vi sluttede aftenen med at synge Vi pløjed og vi så ede... Og takkede Biskoppen for en særdeles levende, interessant og opbyggelig beretning om Kvinder i Bibelen. Ulla Hvidkjær Reformationsmaraton Tirsdag d. 17/11 kl i Sandager Provst Emeritus Karen Mogensen og i dag tilknyttet Holmens Kirke i København vil fortælle om artikel 4 i Cenfessio Augustana. Det er artiklen om retfærdiggørelse, som er en af de vigtigste artikler i bekendelserne samt for hele den Lutherske teologi. Præsten i kirken fortæller lidt om kirkens og gudstjenestens udformning efter reformationen. 19

20 Hvad gør du ved: Fødsel Jordemoderen anmelder et barns fødsel. Hvis I forældre ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarserklæring til præstegården senest 14 dage efter barnets fødsel. Inden for denne frist er erklæringen afgivet rettidigt. Navngivning og dåb Indenfor barnets første 6 måneder skal det navngives. Det kan ske ved dåb og/ eller ved navngivning. Navngivning kan foretages på nettet. Er man som barn navngivet, kan man selvfølgelig efterfølgende blive døbt. Vielse Ønsker I kirkelig vielse eller en velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab, så kontakt sognepræsten. I forbindelse med en vielse skal man hos kommunen indhente en prøvelsesattest, som på vielsesdagen højst må være 4 mdr. gammel. Det er en god idé så tidligt som muligt at aftale vielsesdato og tidspunkt. Dødsfald De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg. Man skal ikke bruge en bedemand, man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der ordnes. Men ofte er det bedst at få hjælp til det praktiske, da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Oftest er det bedemanden som kontakter den afdødes sognepræst, og her kan aftales en samtale mellem præsten og pårørende. Under samtalen taler man om afdødes liv samt hvilke salmer, man ønsker skal synges og evt. hvordan handlingen i kirken foregår. Hvis det ønskes er det muligt for pårørende at få en samtale efter begravelsen eller bisættelsen. Samtale Det er altid muligt af få en samtale med en præst enten i hjemmet, på sygehuset eller i præstegården. Det er bedst at ringe og aftale en tid med præsten. Kirkebil Assens Taxa tlf.: Kvitteringen fremsendes til regnskabsfører Britt Larsen.