Regional Udvikling, Jordforurening. Indberetning 2011 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2011 til Miljøstyrelsen

Transkript

1 Regional Udvikling, Jordforurening Indberetning 2011 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2011 til Miljøstyrelsen Maj 2012

2 Titel: Indberetning 2011 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2011 til Miljøstyrelsen Udgivet af: Region Syddanmark, Jordforureningsafdelingen - herfra kan hentes ekstra eksemplarer af denne udgivelse Udgivelsesår: 2012 Forfattere: Fotos: Forsidefoto: Trine Korsgaard, Mette Mihle Laurbak m.fl. Region Syddanmark Overvågning af forureningsfane i grundvandet ved Rødekro Side 2 af 33

3 INDHOLD 1. Indledning Ressourceforbrug i 2011 og udfordringer Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Mindske sundhedsrisikoen Borgerservice Rådgivning og kommunikation Store jordforureninger Udviklingsprojekter Budget Side 3 af 33

4 Indberetningscirkulæret - Oplysninger om gennemførte aktiviteter Efter Cirkulære om indberetning om jordforureninger fra februar 2012 skal regionens skriftlige indberetning til Miljøstyrelsen indeholde oplysninger om gennemførte aktiviteter efter jordforureningsloven, herunder: 1. En beskrivelse af prioriteringen af den samlede indsats på jordforureningsområdet. Herunder beskrives regionsrådets arbejde med kortlægning, indsatsområder samt områder med følsom anvendelse efter jordforureningslovens 6, tilsyn og påbud samt frivillige oprydninger. 2. En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger på jordforureningsområdet i det forløbne år med budgetoverførsler, men uden personaleomkostninger specificeret på: a) Ledelse og planlægning b) IT og data c) Borgerrettede opgaver d) Vidensniveau 1 kortlægning e) Indledende undersøgelser f) Videregående undersøgelser g) Projektering og etablering af afværgetiltag h) Drift og overvågning i) Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 3. En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter. 4. Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen i Aktivitetsplaner for budgetåret 2012 sat i relation til regionsrådets målsætninger, de forventede omkostninger hertil og en redegørelse for regionsrådets prioritering af hhv. grundvands-, arealanvendelses- og recipienthensyn. 6. Budget for 2012 specificeret som regnskabsoversigten for 2011 og med det forventede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen i Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen udgør en risiko for den nuværende arealanvendelse, for grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning, eller for overfladevandsrecipienter. Regionsrådet skal oplyse om de aktiviteter og udgifter, der har været på de store sager i 2011, herunder: a) forureningens baggrund og årsag, art, risiko, skønnede omfang og skønnede omkostninger opdelt på etableringsomkostninger og drift til afhjælpning af risikoen, b) regionsrådets hidtidige indsats og planer for regionsrådets kommende indsats over for forureningen, og c) evt. andre aktørers indsats og baggrund herfor. Oplysningerne skal afleveres i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. 8. Oplysninger om status og aktiviteter på jordforureningsområdet som beskrevet i skemaet»ekstra data til den skriftlige indberetning«. Side 4 af 33

5 1. Indledning I denne publikation kan du læse om Region Syddanmarks indsats over for jordforurening i Publikationen bliver udarbejdet en gang om året med det formål at give et overblik over regionens arbejde samt for at leve op til kravene fra Miljøstyrelsen angivet i cirkulære om indberetninger om jordforureninger. Se mere om hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde i boksen på modstående side. På baggrund af indberetninger fra de fem regioner og kommunerne, udarbejder Miljøstyrelsen en landsdækkende redegørelse om arbejdet med jordforurening i Det gør Miljøstyrelsen i egenskab af formand for Depotrådet, der har til opgave at følge myndighedernes administration af jordforureningsloven, sikre en samlet viden om jordforureningsområdet og rådgive miljøministeren i forbindelse med udarbejdelse af regler efter jordforureningsloven. Udover Miljøstyrelsen består Depotrådet af repræsentanter for Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, vandværksforeningerne, Landbrug og Fødevarer, Dansk Byggeri og Danmarks Naturfredningsforening. Redegørelserne kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside 2. Ressourceforbrug i 2011 og udfordringer I 2008 vedtog Region Syddanmark en strategi for den fremtidige indsats for jordforureningsområdet. Efter en høringsperiode og en forventelig endelig vedtagelse her i foråret 2012 har regionsrådet foretaget en revision af strategien. Strategien er regionens grundlag for at tilrettelægge og prioritere indsatsen over for jordforurening. Opgaverne skal løses både effektivt og i en rækkefølge, der giver den størst mulige sikkerhed og det størst mulige udbytte for de investerede penge. For at få det optimale udbytte af indsatsen og løse de vigtigste opgaver først, skal der afvejes mellem hensynet til beskyttelse af grundvandet, sikring af borgernes sundhed på forurenede grunde, de lovpligtige myndighedsopgaver og udvikling af metoder, der kan optimere arbejdet. Regionens strategi er udmøntet i mål på fem områder: 1. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen 2. Mindske sundhedsrisikoen 3. Dialog om prioriteringen af regionens indsats 4. Effektivitet og udvikling 5. Åbenhed, service og dialog Med revisionen af strategien fra 2008 er følgende principper besluttet for prioritering af arbejdet med jordforurening: Prioritet 1: Grundvandsrisiko Prioritet 2: Indeklimarisiko Prioritet 3: Kontaktrisiko Fremover opprioritere Region Syddanmark dermed indsatsen over for grundvandstruende forureningen yderligere, og indsatsen vil som udgangspunkt ske områdevis. Indsatsen vil løbende blive tilpasset efter de politiske beslutninger, der træffes i forbindelse med forureningerne i Kærgård Plantage og Grindsted By. Side 5 af 33

6 Sideløbende arbejder regionen for at optimere data og med udvikling af såvel den tekniske som den administrative opgaveløsning. Strategien fra 2008 og den reviderede strategi fra 2012 kan læses her: I 2011 har Region Syddanmark anvendt 42,7 mio. kr. og 50,6 årsværk til indsatsen på jordforureningsområdet. Driftsregnskab 2011 (1.000 kr. ekskl. moms) I alt Ledelse og planlægning IT og data Borgerrettede opgaver Vidensniveau 1 kortlægning Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Projektering og etablering af afværge Drift og overvågning Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter 358 Sum Tabel 1: Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2011 (fordeling som i indberetningscirkulæret). 1Beløbet er inklusiv bidrag til Videncenter for Jordforurening. Fra 2010 til 2011 er der overført ca. 1,4 mio. kr. til en oprensning, der blev forsinket og som afsluttes i Fordelingen af de anvendte driftsmidler i 2011 er vist i tabel 1 og i figur 1. I figur 2 på næste side er den samme fordeling vist for perioden Figur 1: Oversigt over anvendelsen af driftsmidlerne i 2011 (fordeling som i indberetningscirkulæret). Side 6 af 33

7 30,3 mio. kr. i 2008 Figur 2: Fordelingen af de anvendte driftsmidler (fordeling som i indberetningscirkulæret). Regionens samlede driftsudgifter i perioden er vist i figur 3. Eksterne midler er ikke medtaget. Figur 3: Oversigt over regionens samlede driftsudgifter eksklusive eksterne midler i Regionen gennemfører hvert år en stor indsats for eksterne midler. I 2011 har regionen udført og/eller afsluttet eksternt finansieret udviklingsarbejde og undersøgelser og oprensninger for samlet 5,4 mio. kr. Opgaver i 2011 med ekstern finansiering beløb som er refunderet (1.000 kr.) Værditabsordningen (Økonomistyrelsen) 188 Teknologiudviklingsprojekter (Miljøstyrelsen) Oprensning Kærgård Plantage: - I alt fra Miljøstyrelsen over 8 år - Heraf refunderet i I alt Tabel 2: Ekstern finansiering af udviklingsprojekter, undersøgelser og oprensninger i 2011 angivet som de beløb, der er refunderet i regnskabsåret. Side 7 af 33

8 Udfordringer For at sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen, er det nødvendigt med en balance både mellem opgaverne indbyrdes og mellem de økonomiske og personalemæssige ressourcer, som regionen afsætter til disse opgaver. Regionen har her en række udfordringer. Opgaverne er indbyrdes afhængige, se figur 4, og ressourceforbruget til de enkelte opgaver varierer både indenfor det enkelte år og fra år til år. Ressourcebehovet vokser for hvert trin en given lokalitet når i indsatsen. Regionens ressourcer er for en stor dels vedkommende bundet af lovkrav og særordninger og ressourcebehovet til de lovbundne opgaver varierer også i løbet af året og fra år til år. Det betyder at indsatsniveauet for disse opgaver ikke kan planlægges og at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats må justeres i takt med efterspørgslen på de lovfastsatte opgaver. Eksempler på lovbunden indsats er: Indledende forureningsundersøgelser på boliggrunde, som ejere af V1 kortlagte boliggrunde løbende kan anmode regionen om at gennemføre inden for en frist på et år. Undersøgelser og oprensninger under Værditabsordningen, som ejere af forurenede boliggrunde kan søge om at få fremrykket i forhold til den miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede rækkefølge. 1 Byfornyelse, byggeri mv. i byområder afslører ofte jordforurening og det indebærer, at regionen skal myndighedsbehandle et stort antal tilladelser til byggeri og ændringer af arealanvendelsen mv. på de forurenede arealer samt kortlægge arealer i byområder. Ofte er disse arealer uden miljø- og sundhedsmæssig betydning. Når indsatsen alligevel gennemføres, er det fordi den forebygger fremtidige problemer mellem følsom arealanvendelse og jordforurening. Ressourcebelastningen fra de lovbundne opgaver med en relativt mindre miljømæssig betydning, er mærkbart styrende for regionens råderum til at gennemføre den højt prioriterede grundvandsindsats. I takt med, at regionen løser opgaven med at kortlægge de forurenede arealer, skal der anvendes flere ressourcer på at myndighedsbehandle det stigende antal kortlagte grunde og den del af ressourcerne, som regionen kan råde over til den højt prioriterede indsats, bliver mindre. Derfor er det vigtigt, at regionens miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede indsats sker i den mest optimale rækkefølge, og at fleksibiliteten i organiseringen af opgaverne er høj. De senere års radikale ændringer indenfor grundvandsforvaltningen og forskelle i det datagrundlag, som regionens indsats bygger på, har kompliceret denne opgave. På den baggrund har regionen sat øget fokus på optimering af jordforureningsstrategien inden for alle trin i indsatsen. 1 Værditabsordningen er en særordning for boligejere med en forurenet boliggrund og undersøgelser og oprydninger sker efter først til mølle princippet. Regionen søger midler til arbejdet hos Økonomistyrelsen og gennemfører de videregående undersøgelser og oprensninger på grundene i takt med, at Økonomistyrelsen bevilger penge til det. Side 8 af 33

9 Udgår af regionens administration Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats Regionens administration (ingen offentlig indsats) Historisk kortlægning,, besigtigelser mv. Kortlægges ikke. Kortlægges på V1. Miljøprioriterede undersøgelser. Undersøgelse af boligejendomme efter anmodning fra grundejere.. Undersøgelser af børneinstitutionsarealer Kortlægges på V1. Ikke omfattet af offentlig indsats Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Ikke forurenet. Udtages af kortlægningen. Forurening konstateret.. Kortlægges på V2. Omfattet af offentlig indsats. Forurening konstateret. Kortlægges på V2. Ikke omfattet af offentlig indsats. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Miljøprioriterede undersøgelser. Værditabsundersøgelser Ingen yderligere indsats. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Forureningen er fjernet. Udtages af kortlægningen. Miljøprioriterede oprensninger og drift af oprensninger Værditabsoprensninger. Forureningstilstanden overvåges i en periode og indsatsen afsluttes eller genoptages. Fortsat kortlægning på V2. Administration ved fremtidige ændringer på arealet. Figur 4: Sagsforløb for en muligt forurenet lokalitet. Erfaringsmæssigt udløser 100 lokaliteter, der gennemgår en historisk kortlægning, i gennemsnit tre miljø- og/eller sundhedsmæssigt prioriterede oprensninger. Alle lokaliteter omfattet af figurens midterste søjle; Regionens opgaver og miljøprioriterede offentlige indsats administreres også ved ændringer på arealerne mv. Side 9 af 33

10 Forurening kan spredes til mennesker via jorden, luften og drikkevandet. Side 10 af 33

11 3. Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi): Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Region Syddanmark vil blandt andet: Koordinere indsatsen med statens miljøcentre og regionens kommuner, så den historiske kortlægning af jordforurening følger grundvandskortlægningen for derved at skabe et samlet overblik over relevante forureningskilder i et grundvandsindsatsområde. Prioritere rækkefølgen af videregående undersøgelser og eventuel indsats på baggrund af de enkelte områders sårbarhed og den trussel, de forurenede arealer udgør. Koordinere indsatsen over for grundvandstruende forureninger med kommunernes indsatsplaner for grundvandet og med de fremtidige vandplaner. Etablere et tæt samarbejde med kommuner, statscentre og vandforsyninger. Jordforurening kan spredes til grundvandet og i værste fald ødelægge drikkevandsressourcen i mange år fremover. Derfor ønsker regionen at målrette sin indsats over for jordforurening i de områder, hvor det værdifulde grundvand findes. Det er en forudsætning for denne indsats, at indsatsen over for jordforurening sker i sammenhæng med den øvrige grundvandsbeskyttelse, som varetages af statens miljøcentre og kommunerne. For at imødegå forureningstruslen mod grundvandet opsporer regionen jordforurening ved indsamling af historiske oplysninger og kortlægning af muligt forurenede lokaliteter. En del af lokaliteterne undersøges efterfølgende og kortlægges på V2, hvis der konstateres forurening over kortlægningskriterierne. Regionens kortlægningsindsats bygger videre på amternes kortlægningsarbejde og regionen har en væsentlig udfordring med at ensarte disse data. Samtidig resterer der en stor opgave med at kortlægge de forurenede arealer i regionen. Regionen målretter indsatsen i alle faser/trin med det formål at sikre den mest optimale indsats. Figur 5: Oversigt over antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter i Side 11 af 33

12 Status for forureningskortlægningen I Region Syddanmark var der ved udgangen af 2011 kortlagt i alt ca lokaliteter, heraf ca på V1, som muligt forurenede, og ca på V2, som konstateret forurenede. (V2 er inkl. 466 lokaliteter, der er kortlagt både på V1 og V2). Regionens kortlægningsindsats i 2011 har betydet, at der både er kommet nye lokaliteter til og der er lokaliteter, som er udgået af kortlægningen. Kortlægningen sker både som et led i regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med regionens myndighedsopgaver, f.eks. når der konstateres forurening under bygge- og anlægsarbejder eller i forbindelse med undersøgelser og oprensninger efter Oliebranchens Miljøpulje eller regionens miljøprioriterede indsats. Regionens opsporings- og mistankekortlægning (V1) har i 2011 omfattet: Vurderinger og kortlægningsafgørelser for 987 lokaliteter, heraf 495 kortlægninger på V1. Indsamling af nyt historisk materiale for 952 lokaliteter. Indberetning af oplysninger om ca nye og ændrede kortlægningsafgørelser til matrikelregisteret (Kort- og Matrikelstyrelsen). I 2011 har regionen igangsat, gennemført og/eller afsluttet indledende undersøgelser på i alt 465 lokaliteter med henblik på at afgøre, om lokaliteterne er forurenede og derfor skal V2 kortlægges, eller om de skal udgå af kortlægningen. Undersøgelserne er afsluttet for 221 lokaliteter og heraf er 62 % blevet kortlagt på V2 og 38 % er udgået af kortlægningen. 228 af undersøgelserne er igangsat efter grundejers anmodning om en såkaldt boligundersøgelse inden for et år. I figur 8 er vist en oversigt over resultatet af de indledende undersøgelser i forhold til de indsatshensyn, der har begrundet de indledende V2-undersøgelser. Resultatet er vist for de lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2 i perioden efter en indledende undersøgelse. De indsatshensyn, der skelnes mellem her er; 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads og 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen. Den samme lokalitet kan have mere end et indsatshensyn. Figur 6: Indsatshensyn i de af regionens indledende undersøgelser, der har ført til kortlægning på V2. Side 12 af 33

13 Regionen prioriterer grundvandsindsatsen højst, men da efterspørgslen på indledende undersøgelser fra ejere af V1-kortlagte boliggrunde er stor, sættes en stor del af undersøgelserne i gang efter anmodning fra boligejerne. Regionen skal gennemføre boligundersøgelserne inden for 1 år fra tidspunktet for grundejerens anmodning (lovkrav). I 2011 har ejerne af 141 boliggrunde anmodet regionen om en indledende 1 års-undersøgelse og regionen har behandlet 87 igangværende 1 årsundersøgelser på boliggrunde. I alt 90 1 års-undersøgelser på boliggrunde er afsluttet i Status for den videregående indsats Regionens videregående indsats sker indenfor V2-kortlagte lokaliteter, der er omfattet af offentlig indsats. De fleste af disse lokaliteter indebærer en potentiel grundvandsrisiko og et stort antal af lokaliteterne indebærer en potentiel sundhedsrisiko i forbindelse med anvendelse til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. For at klarlægge omfanget af forureningen og den trussel den udgør overfor grundvand, indeklima, kontakt med forurenet jord og miljøet i øvrigt, gennemfører regionen videregående forureningsundersøgelser på lokaliteterne. Oprensninger kan efterfølgende vise sig nødvendige og de sker typisk ved opgravning af den forurenede jord, behandling af jorden på stedet med eksempelvis damp eller tilsætning af kemikalier eller ved oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes yderligere. Nogle oprensningsforanstaltninger kræver en længerevarende driftsperiode efter etablering af oprensningsanlægget. I nogle tilfælde vil regionen ikke gennemføre en indsats med det samme, men overvåge forureningen i en periode. Nogle forureninger er meget kostbare og regionen har måske ikke penge til at gå i gang med det samme eller ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og anvende ny teknologi til oprensningen først. Andre forureninger udgør ikke en trussel i øjeblikket og det er måske usikkert hvordan forureningen vil udvikle sig. I disse tilfælde vil regionen som oftest overvåge forureningen i en årrække, inden det afgøres, om det er nødvendigt at bruge penge på en oprensningsindsats. Under bestemte forhold kan naturen selv nedbryde visse typer af forurening. I disse tilfælde overvåger regionen også forureningens udvikling. Figur 7: Antal sager med miljøprioriteret indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. Omfanget af den indsats, der er forbundet med de enkelte forureningssager kan variere betydeligt. Side 13 af 33

14 I 2011 har regionen gennemført en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret videregående indsats i form af undersøgelser, oprensninger, drift af oprensninger og overvågning af forureningstilstanden på i alt 140 lokaliteter. Denne indsats har kostet 16 mio. kr. ekskl. moms. Ressourceforbruget til den enkelte forureningssag kan variere betydeligt. Det fremgår af figur 8 nedenfor, at særligt udgifterne til oprensninger kan variere meget, og at videregående undersøgelser og oprensninger er mere omkostningskrævende end drift af oprensninger og overvågning. Figur 8: Udgifter til den miljøprioriterede indsats i fordelt efter trin/fase i indsatsen. I figur 9 er en oversigt over de indsatshensyn, der har været udslagsgivende for den miljøprioriterede indsats i De hensyn, der skelnes imellem her, er hensynet til, 1) Beskyttelse af grundvandet, 2) Beskyttelse af borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen, dvs. indeklimaet i boliger og børneinstitutioner og/eller risikoen for kontakt med forurenet jord på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig legeplads, 3) Både beskyttelse af grundvandet og borgernes sundhed i forhold til arealanvendelsen og 4) Væsentlige miljøhensyn i øvrigt, f.eks. til vandløb, søer og havet. Indsatsen på en lokalitet er i flere tilfælde begrundet i mere end ét hensyn. I overensstemmelse med regionens strategi er hensynet til grundvandet det mest anvendte indsatshensyn. Figur 9: Indsatshensyn i regionens miljøprioriterede indsats i 2011 fordelt efter trin i indsatsen. Side 14 af 33

15 Grundvandsbeskyttelsen sker i et samarbejde mellem flere myndigheder; staten, kommunerne og regionen. Grundvandsforholdene i en lang række områder kortlægges af statens miljøcentre. Grundvandskortlægningen følges op af konkrete planer for den indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. Det er kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne og står for at føre dem ud i livet. For at opnå en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats for grundvandsbeskyttelsen er det vigtigt, at der er en tæt dialog mellem staten, kommunerne og regionen. Regionens planlægning af indsatsen af hensyn til grundvandet, tager udgangspunkt i figur 11, der viser en status for arbejdet med kortlægning af grundvandsforholdene og kortlægning af jordforurening. Regionen prioriterer løbende sin indsats i alle faser/trin for at opnå den mest optimale indsats. Regionens arbejde med grundvandsindsatsplaner i 2011 har bestået i: Data er udvekslet med Naturstyrelsen og regionsdata er leveret til kommuner. Regionen har deltaget i kommunernes grundvandsfora samt Naturstyrelsens møder med vandværker og interessenter i grundvandskortlægning. Data er indhentet vedr. områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande m.m. Høringssvar vedr. vandforsyningsplaner, tematillæg til kommuneplaner samt indsatsplaner. Fremover vil regionen fortsat have fokus på data- og informationsudvekslingen. Regionen er afhængig af kontinuerte opdateringer af grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen fra miljøcentrene og kommunerne, for at kunne optimere og prioritere indsatsen på et korrekt grundlag. Figur 10: Status for kortlægning af jordforurening på vidensniveau 1 og grundvandskortlægning. Side 15 af 33

16 Indsat for rent grundvand og for at mindske sundhedsrisikoen Region Syddanmark står for driften af ca. 50 afværgeanlæg, der skal sikre, at kortlagte forureninger ikke udgør en risiko overfor grundvand, indeklima i boliger eller vandløb, åer, søer og havet. En stor del af afværgeanlæggene er simple anlæg, for eksempel ventilationssystemer, hvor en vindhætte på boligens tag bortleder forurenet luft under gulvet i en bygning. Der kan også være tale om drænledninger, der leder forurenet vand i kloakken. Regionen driver også mere avancerede anlæg på steder, hvor forureningskoncentrationerne er så høje, at det er nødvendigt at oppumpe og rense forurenet grundvand eller forurenet luft. Det er for eksempel anlæg, hvor forurenet grundvand pumpes op for at undgå, at det ender i drikkevandsboringer, eller anlæg, der sørger for at skabe undertryk under gulve i boliger, der ligger på arealer, hvor der damper forurenet luft op fra jorden. Eksemplet her er fra Gørding Vandværk i Esbjerg Kommune, hvor Region Syddanmark oppumper og renser forurenet grundvand for at sikre vandforsyningen. Det oppumpede vand ledes efter rensning i det viste anlæg ud i en lille bæk. Foto Region Syddanmark ved Jakob Fynsk Side 16 af 33

17 4. Mindske sundhedsrisikoen Jordforurening kan påvirke sundheden for dem, der opholder sig på de forurenede arealer. Påvirkningen kan ske ved afdampning af jordforureningen til indeklimaet i boliger eller ved direkte kontakt med den forurenede jord. Truslen mod sundheden fra jordforurening angribes fra flere sider: Dels opsporer regionen jordforurening systematisk ved indsamling af historiske oplysninger, og dels arbejder kommunerne og regionen sammen om at sikre, at etablering af for eksempel boliger eller legepladser på forurenede arealer, kan ske uden sundhedsrisiko for beboere og børn. Mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi:) Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Region Syddanmark vil blandt andet: Prioritere indsatsen over for aktuelle indeklimaproblemer på boliggrunde højt, da påvirkningen sjældent kan fjernes gennem rådgivning. I særlige tilfælde prioritere indsatsen overfor jordforurening med kontaktrisiko, hvor stoffernes farlighed og koncentration giver en uacceptabel risiko. Videreføre amternes forebyggende indsats over for jordforurening på børneinstitutioner i ældre bykerner med indledende screeninger af de resterende ca. 140 institutioner i Oplyse beboerne om, hvordan de selv kan mindske risikoen ved brugen af forurenede boligarealer. Særlig indsats over for renserier Driften af renserier har ofte givet anledning til alvorlig forurening af jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler. Ud over de problemer, det giver for grundvandet, kan forureningerne give væsentlige indeklimaproblemer i bygninger, der ligger oven på eller ved forureningerne. Det har derfor været regionens mål at få afsluttet amternes kortlægning af renseriaktiviteter i regionen og i 2008 har Region Syddanmark igangsat dataindsamling for arkivmateriale for lokaliteter, hvor der har været eller er renseri aktiviteter. I 2009 er der igangsat indledende V2-undersøgelser på af renserilokaliteterne. I 2011 har regionen gennemført indledende undersøgelser på yderligere 22 renserier. Dermed er der udført indledende undersøgelser på de kendte renserier som udgør en risiko for boliger eller betydningsfuldt grundvand. Træimprægneringstilsyn Med baggrund i mediedebatten om forureningsrisikoen på gamle træimprægneringsgrunde, har Region Syddanmark gennemgået alle kendte træimprægneringslokaliteter i regionen i Fokus har især været rettet mod overfladenær forurening med arsen, som kan være akut toksisk. Ved gennemgangen har regionen vurderet, at der på to af lokaliteterne kan være en kontaktrisiko, som følge af en kraftig overfladenær arsenforurening. Det kan betyde at tilfældige besøgende på lokaliteterne, kan komme i kontakt med arsenforurening. Derfor har regionen i 2011 i samarbejde med de implicerede kommuner arbejdet for, at håndtere denne risiko ved bl.a. at opsætte skiltning på den ene af lokaliteterne. Side 17 af 33

18 Ekstra opmærksomhed på børnenes sundhed Børn er særligt følsomme over for forurening, hvad enten den stammer fra jorden, luften, drikkevandet eller maden. Blandt andet på denne baggrund ønsker Region Syddanmark, i samarbejde med regionens kommuner, at gennemføre en særlig indsats over for jordforurening på børneinstitutioner. Regionens strategi for indsatsen over for jordforurening på børneinstitutioner er at screene børneinstitutioner beliggende i ældre byområder fra før ca. 1940, i kystnære opfyldte områder eller inden for 200 m fra en potentiel forureningskilde. Viser screeningen tegn på jordforurening, gennemfører regionen undersøgelser og renser eventuelt op, hvis der er behov for det. Regionens indsats overfor jordforurening på børneinstitutioner sker i samarbejde med kommunerne og omfatter: 1. Screeningsundersøgelser for diffus jordforurening på børneinstitutioner i ældre byområder efterfulgt af indsats, hvis der er behov for det. Opgaven omfatter den jyske del af regionen (Fyn er screenet), og der indgår allerede indsamlet materiale om den historiske anvendelse af børneinstitutionernes arealer i det tidligere Ribe Amt og i seks kommuner i det tidligere Sønderjyllands Amt: Nordborg, Sydals, Augustenborg, Rødekro, Vojens og Nr. Rangstrup. 2. Gennemgang og eventuelt undersøgelse af de børneinstitutioner, som i dag er kortlagt. 3. Hvis kommunerne selv indsamler materiale om den historiske anvendelse af børneinstitutionernes arealer gennem tiderne, vil regionen udføre en indledende undersøgelse, såfremt der har været forurenende aktiviteter på børneinstitutionernes arealer. 4. Hvis kommunerne selv udfører undersøgelser på børneinstitutioner, og det viser sig, at der er en jordforurening, som udgør en risiko, vil regionen fortsætte med en indsats og eventuelt rense op, hvis der er behov for det. Hvis screeningen viser, at der er jordforurening over kortlægningskriteriet, er det regionens målsætning, at der vil blive foretaget en indsats indenfor et år efter afslutning af screeninger og videregående undersøgelser. Som et led i strategien for indsats på børneinstitutioner, har regionen i 2011 gennemført både historiske redegørelser (V1) og indledende undersøgelser (V2) på 35 børneinstitutioner. Af de 35 undersøgte børneinstitutioner blev der konstateret forurening på tre, lettere forurening på tre og ingen forurening på 29 børneinstitutioner. Samlet har regionen kun fundet forurening på 7 af i alt 172 arealer med børneinstitution, som regionen har undersøgt i undersøgelser viste lettere forurening og 144 ingen forurening. Figur 11: Resultatet af 172 forureningsundersøgelser på børneinstitutioner i Side 18 af 33

19 I 2011 har regionen desuden gennemført videregående undersøgelser på en institution med på kontaktrisiko samt afværgeforanstaltninger på to institutioner med kontaktrisiko, da overfladejorden her var forurenet. På den tredje børneinstitution var det forurenede areal udenfor det område som bliver benyttet og der blev derfor ikke sat ind overfor forureningen. Med udgangen af 2011 er regionens særlige indsats på børneinstitutioner afsluttet. Figur 12: Oversigt over regionens videregående indsats på arealer med børneinstitution i Værditabsordningen særlig indsats for boligejere Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver de fleste boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til en fremskyndet indsats. Undersøgelser og oprensninger sker efter først til mølle princippet. Det er regionen, der gennemfører undersøgelser og oprensninger samt hjemsøger bevillinger til arbejdet i Økonomistyrelsen. Der er i øjeblikket en meget kort ventetid på videregående undersøgelser, mens der er mange års ventetid på oprensninger finansieret under værditabsordningen. I 2011 har regionen været bygherre på 22 videregående forureningsundersøgelser samt 12 oprensninger og driftssager under værditabsordningen. 20 sager er startet i 2011, 14 sager er videreført fra tidligere år og 20 sager er afsluttede i Omfanget af undersøgelser og oprensninger under værditabsordningen varierer og de kan tidsmæssigt strække sig over mere end et år. Sagerne videreføres ofte hen over årsskiftet. Figur 13: Antal nye, videreførte og afsluttede sager under værditabsordningen i Side 19 af 33

20 Til indsatsen i 2011 er der anvendt 2,481 mio. kr. Regionen har fået refunderet i alt knapt 0,2 mio. kr. fra staten for udlæg til afsluttede projekter under ordningen. I takt med, at boligejerne søger om at få gennemført forureningsundersøgelser og oprensninger, skal regionen frigøre de nødvendige personaleressourcer fra den miljøprioriterede indsats til indsatsen under værditabsordningen. Ressourcebehovet til værditabsordningen varierer betydeligt fra år til år. Figur 14: Antal sager behandlet under værditabsordningen i Nuancering af forureningskortlægningen For grundejerne kan det være vanskeligt at forholde sig til, hvad kortlægningen konkret betyder, og særligt når der er tale om et areal med bolig, kan det også give anledning til bekymringer. Derfor er der udviklet et system, der nuancerer forureningskortlægningen på boligejendomme. Systemet er udviklet i samarbejde med realkreditinstitutterne for at gøre det nemmere at optage lån i de boligejendomme, hvor forureningen ikke har betydning for anvendelsen til bolig. Ofte udgør forureningen ikke nogen risiko, eller risikoen kan fjernes ved at følge nogle enkle råd om anvendelsen af det forurenede areal. Regionen nuancerer forureningsrisikoen i forhold til tre forureningskategorier: Nuancering tre forureningskategorier: F0 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, og regionens indsats er afsluttet. F1 Jordforureningen har ikke sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis simple råd følges. Regionen giver gode råd om en hensigtsmæssig brug af arealet og regionens indsats er afsluttet. F2 Jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller nærmere undersøgelser er nødvendige og det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats. Side 20 af 33

21 Regionen nuancerer kortlægningen, samtidig med at der træffes afgørelse om V2- kortlægning. Ejere af boliggrunde, hvis ejendom er blevet V2-kortlagt før systemet blev indført, kan få nuanceret kortlægningen ved at henvende sig til regionen. Figur 15: Resultat af nuanceringen af kortlægningen på 79 forurenede boliggrunde i I 2011 har regionen nuanceret kortlægningen for 79 V2-kortlagte boliggrunde, og kun for hver fjerde har forureningen en sundhedsmæssig betydning eller det er nødvendigt med nærmere undersøgelser. Fordelingen mellem F0, F1 og F2 svarer til fordelingen i 2008, 2009 og 2010, hvor regionen nuancerede V2-kortlægningen på hhv. 141, 110 og 99 boligejendomme, jf. figur 16. Figur 16: Resultatet af nuanceringen af kortlægningen på 429 boliggrunde i Boligerklæringer Når den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen på en V2-kortlagt boligejendom er afsluttet, udsteder regionen en såkaldt boligerklæring om, at forureningen er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Erklæringen indberettes til matrikelregisteret. Regionen har udarbejdet og indberettet i alt 60 boligerklæringer til matrikelregisteret i 2011 efter en indledende undersøgelse. Side 21 af 33

22 Indsat for at mindske sundhedsrisikoen et eksempel I 2011 har Region Syddanmark arbejdet for at fjerne den sundhedsmæssige risiko fra jordforurening på et antal forurenede grunde med boliger. Her er et eksempel fra Ølgod i Varde Kommune, hvor regionen har arbejdet med at fjerne en forurening der udgjorde en sundhedsmæssig risiko for indeklimaet i flere boliger. Forureningen stammede fra et tidligere renseri- og vaskeri. Opgravning af jord forurenet med rensevæsken perchlorethylen fra det tidligere Trikohl Renseri på Egknudvej i Ølgod. Foto: Jakob Fynsk, Region Syddanmark. Fakta Egknudvej, Ølgod Varde Kommune Forurening: Fra 1995 til 2005 har der været et renseri og vaskeri på Egkundvej. Spild af rensevæske havde forurenet jord og grundvand. Afdampning fra jorden gav en sundhedsrisiko i de boliger der var i det tidligere renseri og for nogle af naboerne. Formål: Hindre at forureningen ikke udgør en uacceptabel sundhedsrisiko i boliger både i det tidligere renseri og hos naboer. Indsats: Efter en vurdering af det tidligere renseris bygningsmæssige tilstand, samt en vurdering af hvilken indsats der var mest effektivt og økonomisk, kom indsatsen til at bestå i at nedrive den ejendom som husede renseriet samt bortgravning af den forurenede jord som primært lå under bygningen. Der bliver ført kontrol med at indsatsen har givet den ønskelige forbedring af indeklimaet hos naboer. Der er fjernet 416 tons forurenet jord. Effekt: Indsatsen har opfyldt formålet, sådan at der i dag ikke længere er en uacceptabel sundhedsrisikoen i boligerne. Beløb: Ca. 1,4 mio. kr. Side 22 af 33

23 5. Borgerservice Regionens borgerservice- og myndighedsopgaver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og Oliebranchens Miljøpulje mm. bidrager til at opfylde regionens strategi på især følgende to målområder: Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen (uddrag af strategi) Uforurenet grundvand er fundamentet for regionens drikkevandsforsyning for nuværende og kommende generationer. Rent drikkevand er en kvalitet ved at bo og leve i regionen og en fælles ressource i den videre udvikling. Derfor har indsatsen overfor grundvandstruende forureninger i grundvandsindsatsområderne højeste prioritet. Mindske sundhedsrisikoen (uddrag af strategi) Det skal være muligt at bo og leve på de forurenede arealer med et minimum af risiko. Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen. Kommunen og regionen arbejder sammen om tilladelsens udformning, og derved sikres det, at begge myndigheders viden om forureningsforholdene inddrages i tilladelsen. Den såkaldte 8-tilladelse, opkaldt efter 8 i jordforureningsloven, skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for sundheden hos dem, der skal bruge arealet efter endt bygge- og anlægsarbejde eller forøger risikoen for forurening af grundvandet. Regionen har sagsbehandlet i alt 156 kommunale tilladelser efter 8 i Heraf er 87 igangsat i 2011 og 69 er videreført fra tidligere år. I alt 61 af sagerne er afsluttet i Denne type sager er ofte meget omfattende og kan strække sig over flere år. Regionen har endvidere behandlet 396 undersøgelser og/eller oprensninger finansieret af private eller andre, hovedsagelig med det formål at få udtaget en ejendom af kortlægningen eller for at undersøge ejendommen nærmere for forurening inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Regionen har afsluttet i alt 284 af disse sager i Denne type sager varierer i meget i omfang og varighed. Oliebranchens Miljøpulje er en ordning oprettet tilbage i 1993 med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte servicestationer og detailsalgsanlæg for olie og benzin. Indsatsen er en vigtig del af grundvandsbeskyttelsen, men i høj grad også vigtig for sundheden for de mennesker, der opholder sig i bygninger ovenpå forureningen. Nogle af stofferne fordamper nemt, og de kan derfor trænge ind i bygningerne, hvor de påvirker indeklimaet. I 2011 har regionen behandlet i alt 37 sager under ordningen, som er under nedlukning. Alle 37 sager er videreført fra tidligere år og 21 af sagerne har regionen afsluttet i Også denne type sager varierer meget i omfang og varighed. Under villatankordningen, jf. 48 i jordforureningsloven, har regionen behandlet 62 forureningssager og regionen har været inddraget i 73 andre påbudssager. Side 23 af 33

24 Endelig har regionen gennemført kortlægningsvurderinger i 79 sager, hvor kommunen har givet slaggetilladelse eller tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven 19. Figur 17: Nye, videreførte og afsluttede borgerservicesager, som regionen har behandlet i Det bemærkes, at der i figur 17 ikke tager højde for, at en stor del af borgerservicesagerne strækker sig over mere end et år og derfor videreføres hen over årsskiftet. Dette gælder også for behandlingen af tilladelser efter 8, hvor regionen fortsat lever op til kravet om max. 4 ugers sagsbehandlingstid. Omfanget af regionens borgerservicesager er samlet set steget i Figur 18: Oversigt over regionens myndighedsopgaver Side 24 af 33

25 6. Rådgivning og kommunikation Åbenhed, service og dialog (uddrag af strategi): Regionens konkrete viden om de forurenede arealer og generelle rådgivning om at bo på et forurenet areal skal være tilgængelig for grundejere, professionelle brugere og andre myndigheder. Målet er at 90 % af informationsbehovet ved ejendomshandel og spørgsmål af mere generel karakter fra 1. januar 2009 dækkes gennem selvbetjening via regionens hjemmeside. Region Syddanmark vil: Give relevant information af generel karakter og konkret information om den planlagte indsats især gennem udbygning af regionens hjemmeside. Gøre det muligt via hjemmesiden at afklare, om et areal er forurenet eller under mistanke for at være det. Videreføre den telefoniske rådgivning om konkrete spørgsmål angående forurenede arealer. Regionen oplever en stor efterspørgsel efter oplysninger om jordforurening. Oplysningerne indgår i mange sammenhænge og stilles til rådighed for mange forskellige interessenter, f.eks. grundejere, kommende købere, ejendomsmæglere, kommuner, statens miljøcentre, miljørådgivere m.fl. Derfor har regionen arbejdet på, at gøre sine jordforureningsdata tilgængelige via regionens internetsider og siden 2009 har det været muligt at søge oplysninger om forurenede arealer i hele regionens område på Jordforureningsafdelingens internetside. Effekten af offentliggørelsen på internettet viste sig allerede i 2009, hvor antallet af direkte forespørgsler til regionens medarbejdere blev halveret i forhold til i Denne udvikling er fortsat i 2011, hvor regionens medarbejdere har besvaret direkte forespørgsler via brev eller mail og hvor borgere, ejendomsmæglere, advokater m. fl. samtidig har foretaget websøgninger på Jordforureningsafdelingens internetsider. Figur 19: Antal direkte forespørgsler og webforespørgsler i perioden Side 25 af 33

26 Regionen rådgiver borgerne, særligt i forbindelse med køb og salg af kortlagte ejendomme. Mange spørgsmål stilles til farligheden af forureningen i forbindelse med køb af en given ejendom og om de økonomiske konsekvenser. Der rådgives ofte om, hvordan man kan komme af med en eventuel kortlægning. Regionen arbejder derfor løbende med at forbedre sin kommunikation og dialog med de forskellige interessenter. I samarbejde med de øvrige regioner, Videnscenter for Jordforurening og Miljøstyrelsen, har regionen i 2011 medvirket til en pjece om Indeklima i Boliger på forurenede grunde. En pjece der henvender sig til de grundejere, der må leve med en påvirkning af indeklimaet, indtil regionen har afklaret, hvilken indsats der er behov for. Jordforureningsafdelingens internetsider bliver løbende forbedret med tekniske løsninger til boligejerne, så de kan anmode om en boligundersøgelse og/eller ansøge om indsats efter værditabsordningen og råstofplanen er blevet opdateret med et interaktivt kort mv. Internetsiderne er desuden tilføjet en række ofte stillede spørgsmål og svar, og informationer om afdelingens arbejde i artikler og pressemeddelelser samt om aktuelle udbud er blevet gjort tilgængelige. Regionens særlige indsats over for jordforurening på arealer med børneinstitutioner bliver gennemført i dialog med personale, forældre og kommuner i form af: Informationsmøder med de kommuner, der har ønsket yderligere viden om regionens undersøgelsesstrategi. Dialog med personale og forældre efter regionens besigtigelser og undersøgelser på de institutioner, der har ønsket det. Pjecer og plakater til de berørte institutioner og kommuner. Heri er undersøgelserne og det videre forløb beskrevet, og der er råd om adfærd på arealet. Disse informationer er også gjort tilgængelige på regionens internetsider. Pressemeddelelser, der har ført til omtaler og artikler i diverse medier. Indsatsen er afsluttet i 2011 Side 26 af 33

27 7. Store jordforureninger Miljøstyrelsen indledte i 2004 et arbejde med at identificere en række store forureningssager, hvor sundhed, grundvand eller overfladevand kan være truet og hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. I 2007 medvirkede Region Syddanmark ved en detaljeret opgørelse over store jordforureningssager i Danmark, hvor de samlede udgifter til undersøgelser, indsats og overvågning forventes at overstige 10 mio. kr. På det tidspunkt var der 44 store jordforureninger i regionen og frem til udgangen af 2006 havde de tidligere amter i regionen brugt ca. 315 mio. kr. på disse forureningssager. I 2007 er der tilføjet yderligere en lokalitet til listen, således at der nu er kendskab til 45 store jordforureningssager i regionen. I 2011 har regionen gennemført indsats på de store jordforureningssager for godt 3,3 mio. kr., jf. tabel 3 nedenfor. Lok. nr. Betegnelse Aktivitet Udgift (1.000 kr.) Marstal Gasværk Undersøgelse Rebbelsgrave Losseplads Afværgepumpning Storebæltsvej Afværgepumpning Nyborg Gasværk Overvågning Odense Købstads Losseplads Overvågning Odense Gasværk Overvågning Cotti-Rens Drift Maskinfabrik Rugårdsvej Oprensning og drift Renseri Knullen, Odense Undersøgelser, oprensning Ringe Tjære- og Asfalt Unders., oprensning og drift Petrokemisk værk, Vapokon Unders., drift og overvågning Knarreborg Maskinfabrik A/S Drift Renseri, Fladhøjvej, Rødekro. Unders., oprens. og overvågn Hørløkke Losseplads Oprensning Kærgård Plantage, Grindsted Products Overvågning, undersøgelse og oprensning Grindsted By Undersøgelse Phønix Contractors Overvågning, undersøgelse Trekantens Andelsvaskeri Undersøgelser Hård-Krom Drift 13 Sum Tabel 3: Aktiviteter på store forureningssager i Note: 1 Heraf finansieres 50 % af staten. Side 27 af 33

28 Forsøg med oprensning i Kærgård Plantage Oprensningen af forurening i og under grube 1 og 2 i Kærgård Plantage sker efter aftale med Miljøministeren og omfatter tre trin. Første trin var afgravning af forurenet jord i grube 1 og 2 og blev afsluttet i august Andet og tredje trin er rettet mod oprensning af det kraftigt forurenede grundvand under de to gruber. I 2011 afsluttede Region Syddanmark arbejdet med udvikling og test af 5 mulige oprensningstekniker i Kærgård Plantage. Formålet var at finde den mest egnede teknik til oprensning af det forurenede grundvand under grube 1 og 2. Forsøgene viste overordnet, at det er teknisk muligt at anvende alle de afprøvede metoder til at oprense dele eller hele den kraftige forurening, som findes i grundvandet. Arbejdet og dets anbefalinger kan findes via dette link Forsøg med oprensning af grundvand i Kærgård Plantage. Foto Geolog Jørgen F. Christensen; Region Syddanmark. Side 28 af 33

29 8. Udviklingsprojekter Regionen ønsker at bidrage aktivt til udvikling af såvel den regionale som den nationale indsats over for jordforurening. Arbejdet med udviklingsprojekter i 2009 bidrager til opfyldelsen af regionens strategi på følgende målområde: Effektivitet og udvikling (uddrag af strategi) Den samlede opgave med at beskytte menneskers sundhed og grundvandet mod truslen fra de forurenede arealer er omfattende og langsigtet. Det er afgørende at fokusere på udviklingsaktiviteter for at holde omkostningerne nede og samtidig sikre høj kvalitet og effektivitet. Målet er at kunne koncentrere indsatsen på de forurenede arealer, hvor der er størst nytte af en indsats, samt løbende udvikle nye, bedre og billigere teknikker og mere effektive arbejdsgange. I den forbindelse er en vis risikovillighed nødvendig. Der skal udarbejdes en særskilt flerårig udviklingsstrategi. Projekterne gennemføres i samarbejde med universiteter, private firmaer i ind- og udland samt andre offentlige myndigheder. I 2011 har regionen arbejdet med 16 udviklingsprojekter, jf. figur 22. Det drejer sig blandt andet om projekter, der har til hensigt at teste og dokumentere effekten af nye indsats- og undersøgelsesmetoder samt om projekter, der skal medvirke til udvikling og dokumentation af risiko- og prioriteringsmodeller. Samlet set har regionen gennemført udviklingsprojekter i 2011 for 3,364 mio. kr., heraf finansieret udviklingsarbejde for 0,358 mio. kr. og fået tilført 3,006 mio. kr. fra Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje. Figur 20: Oversigt over anvendte midler til udviklingsprojekter De eksterne midler er opgjort som refunderede midler i regnskabsåret Side 29 af 33

30 Regionenes teknologi- og metodeudvikling Projektnavn Kort beskrivelse af projektet Eksterne samarbejdspartnere Grundvand Indsatsområde Areal Grv. + Areal Andet TUP Risikovurdering af overfladevand Projektets overordnede formål er at tilvejebringe det teoretiske grundlag for (1) at kunne risikovurdere de 45 store forureningssager, (2) at kunne risikovurdere andre lignende overfladevandstruende forureninger. Orbicon og DTU TUP Termisk oprensning Knullen Undersøgelse af jordens styrke og deformationsegenskaber i forbindelse med opvarmning, temperaturmonitering omkring kritiske installationer og overgangszone mellem ler og sandlag, samt undersøgelse af in-situ massedestruktion som følge af opvarmningen. NIRAS og Aktor Innovation TUP Start og stopkriterier Miljøstyrelsens vejledning fastlægger et langsigtet kriterium for grundvandstruende forureninger, med kontrolpunkt 100 meter nedstrøms eller 1 strømningsår. Projektet skal føre til en anvisning om hvordan det langsigtede kriterium transformeres til operationelle kriterier for oprensning i kildeområdet. Orbicon og DTU Miljø TUP Optimering af afværgestrategi på oplandsskala Formålet er at afprøve et koncept, som kan bruges til at vurdere, hvilken afværgestrategi indenfor et givent opland, der redder mest grundvand. Orbicon TUP Sammenhæng mellem masse- og fluxsammenhænge Formålet er at vurdere reel effekt på grundvandet (målt som flux) af afværgetiltag under forskellige forhold, dækkende varierende geologityper og forureningsforhold. Orbicon TUP Web baseret afværgekatalog Formålet er at implementere det tidligere udarbejdede afværgekatalog vedr. tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning til et web produkt. Der foretages derudover en faglig opdatering af afværgekataloget fra Niras TUP Kortlægning af tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler Projektet har til formål at kortlægge mulige tilsætningsstoffer i chlorerede opløsningsmidler, samt vurdere om disse stoffer kan udgøre en risiko for jord og grundvand. Orbicon TUP Undersøgelse af pesticidpunktkilder Udvikling af værkstøjer til risikovurdering af pesticidpunktkilder indenfor et samlet vandopland. Orbicon, Region Hovestaden og Københavns Energi TUP Kviksølvforurening i jord Projektets overordnede formål er at tilvejebringe en dybere forståelse af kviksølvs tilstandsformer og omdannelsesreaktioner i jord med henblik på at forbedre udførelse af undersøgelser, risikovurdering og afværge. NIRAS, Aarhus Universitet og Oak Ridge National Laboratory (The University of Tennessee) Figur 21: Oversigt over udviklingsprojekter i 2011, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi UdviklingsProjekter som finansiereres helt eller delvist af Miljøstyrelsen Side 30 af 33

31 Regionenes teknologi- og metodeudvikling Projektnavn TUP Poreluftprojekt Punktkilder på oplandsskala Kort beskrivelse af projektet Projektet skal bidrage til forståelse af de variationer, der konstateres i poreluftmålinger og gøre det muligt at reducere måleusikkerhederne. Målet er at kunne udføre bedre risikovurderinger i forhold til indeklima i bygninger. Overblik og prioritering af behov for indsats overfor grundvandstruende punktkilder, input til håndbog, og konkret i Børkop-Kongsted- Follerup-området. Området er et landområde, formentlig uden kritiske lokaliteter, som er repræsentativt for flere områder i regionen samt lignende områder udenfor regionen. Der er fokus på vandressourcen og dernæst på indvindingsoplandene. Niras, Cowi, Orbicon, Videnscenter f. Jordforurening Orbicon Eksterne samarbejdspartnere Grundvand Indsatsområde Areal Grv. + Areal Andet Bæredygtighedsprojekt i Jordforureningsafdelingen Det konkrete mål er at identificere områder, hvor der vil være en rimelig gevinst ved at arbejde med bæredygtighed. Projekt Risikovurdering Det overordnede formål med projektet er at sikre, at ressourcerne bruges på de lokaliteter, hvor forureningen udgør den største risiko, og dermed at få mest miljø og sundhed for pengene. Dette skal opnås ved at målrette risikovurderingerne i alle led af fødekæden, og derved sikre den rette vægtning mellem af få sorteret uforurenede lokaliteter fra og undersøge videre på de forurenede lokaliteter. Udviklings-projekt i kortlægning Projektet har til formål at skabe en mere effektiv og optimeret indsamlings- og kortlægningsproces i Region Syddanmark. MIRESOWA CLIWAT Regionen er med som interessent og bidragyder på to store udviklingsprojekter under det strategiske forskningsråd. Projekterne vil på sigt forbedre mulighederne for at undersøge og oprense jord- og grundvandsforureninger. CLIWAT projektet blev i 2008 godkendt som et EU-projekt. Det har bl.a. til formål at undersøge, hvilken betydning klimaforandringer kan have på udvaskningen af forureningskomponenter fra punktkilder. I forbindelse med projektet vil Region Syddanmark og andre af projektets parter udføre en række undersøgelser på Hørløkke Losseplads. Læs mere på GEUS, DTU, KU, DMU (AU), Catholic University of Leuven, Flemish Institute for Technical Research, Københavns Energi, Hvidovre Vand, Svendborg Vand, Odense Vand, MC Nykøbing Falster, MST, Maribo Seed og Krüger. MC Ribe, MC Århus, Århus Universitet, Horsens Kommune, GEUS, flere udenlandske parter fra blandt andet holland, Belgien og Tyskland. Figur 21 fortsat: Oversigt over udviklingsprojekter i 2011, som regionen er ansvarlig for eller deltager i. TUP: Teknologi UdviklingsProjekter som finansiereres helt eller delvist af Miljøstyrelsen () Side 31 af 33

32 9. Budget 2012 Region Syddanmark har i 2012 et driftsbudget på 48 mio. kr. og 47,2 årsværk til, at gennemføre den planlagte indsats på jordforureningsområdet. Fordelingen af midlerne på hovedopgaver, jf. indberetningscirkulæret, er vist nedenfor. Hertil kommer en overførsel på ca. 1,4 mio. kr. til 2011-aktiviteter, der afsluttes i BUDGET 2012 Driftsudgifter (1.000 kr.) Udgifter mio. kr. Ledelse og planlægning IT og data Borgerservice 260 V1 kortlægning Indledende undersøgelser Videregående undersøgelser Projektering og etablering af afværge Drift og overvågning Tværgående projekter herunder udviklingsprojekter (excl. IT) 980 I alt Tabel 4: Fordelingen af de budgetterede driftsmidler på hovedopgaver i Figur 22: Fordelingen af regionens budget for 2012 på hovedopgaver i hht. indberetningscirkulæret. Side 32 af 33