Forebyggelse i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse i kommunerne"

Transkript

1 2 juni 2002 Tema: Tidsskrift om forebyggelse Forebyggelse i kommunerne

2 Leder...s. 3 Tema: Forebyggelse i kommunerne Tæt på borgerne Kommunerne har ansvaret for en lang række opgaver, der har med vores sundhed at gøre, men det er vidt forskelligt, hvordan de griber det an. Nogle kommuner er skeptiske over at lægge deres opgaver ud til private firmaer, mens andre har gjort det med stor tilfredshed. KL efterlyser større sammenhæng på tværs af amt og kommuner...s. 4 Lys, luft og rent vand Klassiske emner inden for folkesundhed er rent vand, lys, frisk luft, gode fødevarer, forhindring af smittespredning, opdragelse til sund levevis og arbejdsmiljø. Alt dette har været på sundhedsmyndighedernes dagsorden siden midten af 1700tallet...s. 8 Det behøver ikke koste ekstra Kommunerne har et stort potentiale i ansatte, som arbejder med mennesker. Hvis de får sundhedsperspektivet til at fylde mere i hverdagen, kan vi nå længere end nogen kampagner, mener Jesper Fisker, formand for Det nationale råd for folkesundhed...s. 10 En ren foræring På Guderup Skole har man erkendt, at det er det lange seje træk, der øger trivslen....s. 12 I al fortrolighed Nordborg Kommunes fem skoler kan spejle sig i en videnskablig undersøgelse, der skal munde ud i handleplaner...s. 14 Indsats mod alkohol I dag vil danskerne godt tale om, hvor meget de drikker. Det viser erfaringer fra to foregangskommuner, som er kommet godt i gang med en bred alkoholindsats..s. 15 Eftertragtet kommunal rutschetur Sygefraværet i Esbjerg Kommunes afdeling Helse & Ældre er faldet markant, efter at en læge og fysioterapeut er begyndt at skabe langsigtede løsninger for at undgå arbejdsskader. I Røde Kro har man taget imod et tilbud om et trivselsprojekt fra Sønderjylland Amt...s. 17 Hjælp til nybagte mødre Gode samtaler har hjulpet Karin Korsgaard gennem efterfødselsreaktioner..s. 21 Tager problemer i starten...s.22 Sund krop giver sund psyke Et sundhedsfremmende projekt i Sverige har fået stor bevågenhed, såvel politisk som forskningsmæssigt. I Bunkeflo ved Malmø har man fundet en sammenhæng mellem børns fysiske aktivitet og deres helbred...s. 24 Kørekort til livet...s. 26 Amter sætter fokus på forebyggelse Forebyggelses- og Sundhedsudvalg i Københavns og Fyns Amt markerer en ændret politisk prioritering....s.28 Fokus på organisering: Fælles planlægning og ejerskab Fælles planlægning, målsætninger før midler og netværk på kryds og tværs af geografi og faggrupper er de vigtigste elementer i en ny samarbejdsstruktur mellem amt og kommuner i Ringskøbing Amt på sundhedsområdet...s. 30 Nede fra og op I Struer Kommune er man tilfredse med den nye samarbejdstruktur...s. 33 NB: Læsestof, Nyt, Kalender..s. 34 Med andre øjne...s. 36 Tema: Forebyggelse i kommunerne Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, (ansvh.) Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionsgruppen: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Professor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Sundhedschef Ingelise Hansen, Århus kommune Sundhedsplejerskeinspektør Jette Weiss Poulsen, Sundhedsstyrelsen Informationskonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Tlf.: , E-post: Oplag: Layout, produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: BAM Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 12. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 10. juni Deadline for næste nummer: 16. august 2002 ISSN Næste tema: Rusmidler og tobak 2

3 Leder Lokalt perspektiv Kommunerne bliver ofte nævnt som arena for alverdens tiltag inden for forebyggelsen. Her er man tæt på borgerne, har mulighed for dialog og kan i øvrigt tage passende lokale hensyn. Men hvilke opgaver udføres helt konkret i kommunerne, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme, og hvordan vælger man at gøre det? De spørgsmål giver vi med dette nummer af Vital nogle svar på. For i virkelighedens verden er der tale om mange og forskelligartede indsatser, og nogle af dem er vi som borgere så vant til, at vi måske helt har glemt deres oprindelige forebyggende sigte. Det råder artiklen Lys, luft og rent vand bod på. Den fortæller om de klassiske emner inden for folkesundhed og giver et kortfattet historisk rids af en udvikling, som vi fortsat er en del af. I 1994 fik vi en lov om, at forebyggelsesaktiviteter mellem amter og kommuner skal koordineres. Som det fremgår af interviews inde i bladet, er et styrket samarbejde bestemt også et emne, der er på dagsordenen i dag. Vi giver bl.a. ordet til formanden for Det nationale råd for folkesundhed, kommunaldirektør Jesper Fisker. Han ser et stort potentiale i, at de kommunalt ansatte, der arbejder med mennesker, får sundhedsperspektivet til at fylde mere i deres arbejde. Og så er Jesper Fiskers synspunkt i øvrigt, at øget fokus på sundhed ikke behøver at koste ekstra ressourcer. At der sker mange sjove og sunde ting i skolerne vidner artiklerne fra det hjemlige Als til Bunkeflo i Sverige om. Og i dag har vi større viden om den effekt, fysiske aktiviteter har for både trivsel og knoglestruktur. Når det gælder alkohol er kommunernes indsats også afgørende. Kommunerne kan blive centrale aktører i en effektiv og systematisk indsats, der naturligvis må tilpasses de lokale forhold. Læs om Sundhedsstyrelsens projekt om kommunale handleplaner på alkoholområdet, som seks kommuner har taget aktiv del i. Til september fremlægger regeringen sit forebyggelsesprogram, Sund hele livet.tobak, alkohol, kost og motion vil fortsat være højt prioriterede indsatsområder. Det samme vil strategien om fortsat integration af forebyggelsen i det behandlende sundhedsvæsen. Og sundhedsministeren har allerede gjort det klart, at den lokalt forankrede indsats skal prioriteres. Så kommunernes indsats, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme, vil nok være i fokus mange år endnu. God læsning Ole Kopp Christensen centerleder 3

4 Tæt på borgerne Kommunerne har ansvaret for en lang række opgaver, der har med vores sundhed at gøre, men det er vidt forskelligt, hvordan de griber det an. Nogle kommuner er skeptiske over at lægge deres opgaver ud til private firmaer, mens andre har gjort det med stor tilfredshed. KL efterlyser større sammenhæng mellem de sundhedsmæssige instanser på tværs af amt og kommuner Af journalist Lonnie Findal Når et barn bliver født, er kommunens sundhedsplejerske blandt de første, der kommer på besøg og tilbyder forældrene hjælp til at give den lille ny en god start i livet. Så snart den første mælketand bryder frem, kobles den kommunale tandpleje på, i skoleårene følger også kommunallægen og den kommunale skolesundhedsplejerske barnet. Og når et gammelt menneske forlader denne verden, er kommunens hjemmesygeplejerske ofte blandt de sidste, der tager afsked. Den kommunale sundhedstjeneste er tæt på borgerne i livets mest sårbare perioder og varetager en lang række driftsopgaver, der har med helbred og sundhed at gøre. Derfor er medarbejderne i sundhedstjenesten ofte de første, der opdager nye behov for forebyggelse i en kommune. - Det er meget vigtigt, at medarbejdere i de enkelte kommuner er opmærksomme på problemstillinger og nye behov hos borgerne, siger seniorkonsulent Kari Vieth, KL, Kommunernes Landsforening. Men det er samtidig helt afgørende, at forebyggelsen kommer på den politiske dagsorden - og også på dagsordenen blandt de ledende embedsmænd. KL gennemførte i 1998 en undersøgelse af de kommunale sundhedsredegørelser, som viste, at spørgsmål om tiltag inden for forebyggelse må op på det politiske niveau for at få gennemslagskraft. Herefter kan mål, indsats og økonomi så blive fastsat. - Reelt er der tale om et samspil mellem medarbejdere, ledelse og politikere, siger Kari Vieth. Forskellige modeller Landets 275 kommuner har et lovbundet ansvar for at arbejde sammen med amterne om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for deres borgere. En gang i hver valgperiode skal kommunerne gøre rede for, på hvilke områder, de har lagt deres indsats. Men det er vidt forskelligt, hvordan de griber det an. I Nordjylland har de 27 kommuner truffet en decideret sundhedsaftale med Nordjyllands Amt om, hvilke forebyggende tiltag de vil prioritere for en årrække ad gangen. På Fyn har kommunerne og amtet valgt en anden model for deres samarbejde. Her udvikler amtet løbende forebyggende og sundhedsfremmende projekter, hyldevarer, som kommunerne selv kan vælge at føre ud i livet alt efter deres individuelle behov. I KL er målet mere sammenhæng mellem de sundhedsmæssige instanser og tilbud. Mange steder fungerer det godt, siger Kari Vieth, men der er forskelle i mål, midler og kulturer 4

5 Danske rådhuse Foto: BAM og Scanpix mellem amt og kommuner. I kommunerne er man ofte meget opmærksomme på det sociale aspekt, når normer for eksempelvis ældreplejen skal fastsættes, mens man på amtsplan mere tænker i behandling. Det har betydning for sundhedsplanlægningen, mener Kari Vieth. Forskellige tilgange Også inden for den enkelte kommune kan der være forskel i tilgangen til forebyggelsesopgaverne. Når en sagsbehandler i social- og sundhedsforvaltningen taler om forebyggelse, drejer det sig typisk om at forhindre, at et barn må anbringes uden for hjemmet, mens sundhedspersonalet kan definere begrebet anderledes. - Når sundhedsplejersker taler om forebyggelse, handler det om sundhedsfremme, om sygdomsforebyggelse og om at forebygge ulykker, fx småbørns ulykker i hjemmet. Hver faggruppe har sin opfattelse af, hvad forebyggelse er - vi taler ikke altid samme sprog, konstaterer Else Guldager, som er ledende sundhedsplejerske i Lyngby-Tårbæk Kommune. Hun mener, det er svært at bygge bro imellem social- og sundhedsforvaltningskulturen, da arbejdsopgaverne er så forskellige, og påpeger derfor, at det er vigtigt med en tæt dialog, så faggrupperne kender og respekterer hinandens fagområder. - En sundhedsplejerske skal vide, hvornår hun skal henvise en familie til en sagsbehandler og omvendt. Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad der hører til ens eget arbejdsområde, og hvornår man skal holde sig væk, fastslår hun. Behov for fælles definitioner Else Guldager peger desuden på et juridisk problem, som hun mener bør løses, for at det tværfaglige samarbejde kan fungere optimalt. - Både social- og sundhedspersonalet i kommunerne er underlagt forvaltningsloven. Men derudover er sundhedspersonalet underlagt patientrettighedsloven, som har meget snævre grænser for, hvornår man må give oplysninger videre. Og det hænder, at sundhedspersonalet kommer ud i situationer, hvor de skal tænke sig meget grundigt om, før de giver en oplysning videre til en kollega i socialforvaltningen. Eksempelvis kan det ske, at en sundhedsplejerske besøger et hjem, hvor den unge mor fortæller, at hun er gravid igen og i tvivl om, hvorvidt hun skal få en abort. Sådan en oplysning kan være fristende at give videre til kvindens sagsbehandler, men det er uklart, om hun må gøre det. Ifølge Kari Vieth er fælles efteruddannelsesforløb og jobrotation metoder til at dæmme op for forskellene. En metode er også at få defineret et fælles sprog. Den undersøgelse, vi gennemførte i 1998 viste, at der er behov for en fælles begrebsafklaring på sundhedsområdet. Et fælles sprog gør det lettere at bygge bro mellem sektorer og fag, siger Kari Vieth. - Det er vigtigt, at sygehuspersonalet, de ansatte i kommunerne og de praktiserende læger mener det samme, når der træffes aftaler om sundhedsmæssige spørgsmål. Og så vil Kari Vieth i øvrigt gerne slå et slag for at få de praktiserende læger mere på banen, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme. Generelt set savner kommunerne mere synlighed fra de praktiserende lægers side, understreger hun. 5

6 Forskellige fokusområder De kommunale behov varierer selvsagt efter kommunens størrelse og beliggenhed. Men der er nogle tendenser i tiden, som mange kommuner er opmærksomme på. Madordninger for børn i skoler og daginstitutioner, motion og ældrepleje er eksempler på emner, der lige nu er i fokus. Ballerup er et eksempel på en kommune, der har sat daglig motion på programmet i sine skoler og daginstitutioner. I Horsens kører projektet Gør lettere, hvor kommunen blandt mange andre samarbejder med et lokalt supermarked om forretningens udvalg af varer, og hvor de skal placeres. I Århus har man som i mange andre kommuner fastlagt en kostpolitik for kommunens skoler og daginstitutioner. Og så er der de ældre, som længe har haft kommunernes store bevågenhed. Af en befolkning på 5.3 millioner danskere er femten procent over 65 år, og dette tal vil stige med en tredjedel inden for de kommende femten år. Kommunerne har ansvaret for omsorgen for de ældre, og ansvaret forbliver kommunens, også i de tilfælde hvor selve arbejdsopgaverne bliver udliciteret til private firmaer. Det har flere kommuner allerede gjort helt eller delvist, og regeringen er nu på vej med et lovforslag om, at alle kommuner skal tilbyde deres ældre frit valg imellem privat eller kommunal hjælp, når det gælder rengøring og lettere omsorg i hjemmet. Fleksibilitet på ældreområdet Karsten Bjerregård, formand for sundheds- og socialudvalget i Horsens kommune, er kritisk indstillet over for planer om udlicitering. Kommunen har i 14 år været tilsluttet Sund By Netværket og har en høj grad af borgerinvolvering. Han frygter, at de private firmaers indtog på kommunale områder vil slå skår i tillidsforholdet og samspillet imellem kommunen og dens borgere - blandt andet til skade for det sundhedsfremmende arbejde. - Alt hvad vi foretager os i kommunen, er jo gennemsyret af det.vi har implementeret sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommuneplanen - det er en del af driften og en del af den holdning, der hersker blandt kommunens ansatte. Hvis vi skal overlade nogle af arbejdsopgaverne til private firmaer, får vi svært ved at sikre, at den holdning føres ud i livet. Karsten Bjerregård er også bekymret for, om kommunen vil kunne opretholde sin fleksibilitet i forhold til de ældre i takt med at deres behov ændrer sig. - Hvornår yder vi praktisk bistand, og hvornår yder vi pleje? Det er svært at skille ad. Men som vi har organiseret os nu, kan vi lynhurtigt omprioritere og flytte personale, når en ældres behov ændrer sig, så vi kan sætte ind og undgå at tilstanden forværres. Den fleksibilitet, frygter jeg, går tabt, hvis vi ikke selv kan prioritere de dårlige ældre. Ønsket om frit valg Det problem er man ifølge socialudvalgsformand Kirsten Stuckert ikke stødt på i Greve kommune, hvor den praktiske bistand i hjemmet blev lagt ud for tre år siden som et frit valg imellem kommunen og et privat firma. - Kommunen har central visitation, og vi har løbende kontrol både hos kommunens og firmaets medarbejdere. Men enhver kan jo se det, hvis der opstår et plejebehov. Desuden følger pengene borgerne, så der er ingen grund til ikke at give visitatoren besked. Det kører helt problemløst, forsikrer hun og fortæller, at 250 borgere har valgt det private firma. Det svarer til en fjerdedel, og da KL for nylig undersøgte borgernes tilfredshed, var den lige høj uanset deres valg. Det private firma udfører arbejdet en anelse billigere end kommunen, men det var ikke den ene procents forskel, der var afgørende for beslutningen. - Det var ønsket om at give de ældre et valg. Det betyder meget for dem, at de kan vælge selv og vælge om igen, hvis de er utilfredse, fastslår hun. 6

7 Høje krav til firmaerne Også formanden for erhvervs- og sundhedsudvalget i Græsted-Gilleleje, Ole Christian Pedersen mener, det er muligt at bevare fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse selv om man udliciterer. Græsted-Gilleleje har udliciteret det praktiske arbejde på stort set hele ældreområdet, dvs. praktisk bistand i hjemmet, hjemmesygepleje, mad, genoptræning, hjælpemidler og kommunens fire omsorgscentre - og har sparet procent af udgifterne ved at gøre det. - Men myndighedsdelen giver vi på intet tidspunkt fra os.vi bevarer selv visitationen og kontrollen, og vi har jo en række værktøjer til at sikre opretholdelsen af sundhedsfremme og forebyggelse. Der er de lovbundne opsøgende hjemmebesøg, som de kommunalt ansatte sygeplejersker foretager. De står også for de opfølgende hjemmebesøg to gange årligt, hvor de kontrollerer, om de ældres behov er opfyldt. Og endelig er der rapporteringspligten for de firmaer, der udfører opgaven. Den mest afgørende faktor, mener Ole Christian Pedersen, er dog velkvalificerede medarbejdere, som tidligt er i stand til at opspore behov for en særlig indsats. Det sikrer kommunen sig allerede ved prækvalifikationen. - Her stiller vi krav til firmaernes personale- og efteruddannelsespolitik, så kun firmaer med veluddannede ansatte kan deltage i licitationen. Desuden kræver vi, at deres ansatte en gang om året deltager i et fælles udviklingsprojekt med kommunens ansatte, oplyser han. At samarbejdet internt i kommunen på tværs af forvaltninger, afdelinger og faggrupper kan lide skade, når så stor Kommunernes lovbundne opgaver en gruppe medarbejdere er ansat udenfor, kan han ikke se. - Vi har jo stadig en stor afdeling med medarbejdere, hvor de fleste faggrupper er repræsenteret, og det vil vi blive ved med at have, fordi myndighedsdelen og kontrollen forbliver i kommunen, understreger Ole Christian Pedersen. De 275 kommuner i Danmark er af vidt forskellig størrelse. København og Frederiksberg har tilsammen indbyggere, mens landets mindste kommuner, Læsø og Højer, kun tæller henholdsvis og personer. Uanset størrelsesforskellen har kommunerne dog de samme forpligtelser overfor sine borgere, når det gælder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Ifølge Lov om offentlig sygesikring skal alle danske kommuner tilbyde sundhedspleje, kommunelægeordning og tandpleje til kommunens børn samt hjemmesygepleje til sine syge og ældre borgere. Amternes indsats omfatter offentlig sygesikring, sygehusvæsenet, svangerskabshygiejne og fødselshjælp, tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme, lægeundersøgelse af børn, forebyggelse og sundhedsfremme samt sundhedsberedskab. Loven fastslår også, at kommunerne skal arbejde sammen med amterne om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse: Amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen skal i fællesskab etablere et samarbejde om den amtskommunale og den kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. For en fireårig periode ad gangen skal amterne udarbejde en sundhedsplan, der viser, hvilke områder, der prioriteres. Og kommunerne skal én gang i hver kommunal valgperiode fremlægge en sundhedsredegørelse, der viser, hvordan de har betjent borgerne med sundheds- og hjemmepleje, og på hvilke områder, de har sat ind med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 7

8 Lys, luft og

9 rent vand Foto: Københavns bymuseum De klassiske emner inden for folkesundhed er rent vand, lys, frisk luft, gode fødevarer, forhindring af smittespredning, opdragelse til sund levevis og arbejdsmiljø. Alt dette har i varierende grad været på de danske sundhedsmyndigheders dagsorden siden midten af 1700tallet Sundhedsplejerske på besøg, Af journalist Charlotte Bach Før kommunernes tilsynekomst i midten af 1800tallet var det sognene, der lokalt varetog folkesundheden. - Man kan sige, at der kom en øget interesse for befolkningens sundhed i anden halvdel af 1700tallet. Det drejede sig om bekæmpelse af smittespredning, forbedring af omgivelserne og oplysning om sund levevis, fortæller Signild Vallgårda, historiker og dr.med. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. - Befolkningen begyndte at tælle som forudsætning for et lands rigdom. Jo flere raske og flittige folk, man havde, jo rigere var landet. Derfor uddannede man jordemødre, og man forbedrede uddannelsen for medicinere og kirurger. Smitsomt syge kunne tvinges til behandling, som i øvrigt var gratis for fattige, og de første sygehuse blev bygget. Fattigkassen betalte for de fattige, og husbond, dvs. arbejdsgiver betalte for de underlydende. De rige blev behandlet derhjemme, fortæller Signild Vallgårda. I 1769 havde man den første folketælling, og de første distriktskirurger, forløberen for embedslægen, blev ansat. De holdt opsyn med vand og fødevarer og indberettede til sundhedskollegiet, forløberen for Sundhedsstyrelsen. I begyndelsen af 1800tallet underviste man i sund levevis. Koppevaccinationer blev obligatoriske i København havde på grund af sin befolkningstæthed langt større sundhedsproblemer end provinsen og landdistrikterne, og byen havde også flest læger. Herfra opstod de fleste sundhedsinitiativer. I 1850erne fik København de første vandværker. I 1858 kom Lov om tilvejebringelse af Sundhedsvedtægter, der omfattede vand, rene omgivelser, latrinvæsnet, begravelser og ventilation af fabrikker og skoler. En lov fra 1873 satte grænser for børn og unges arbejde i fabrikker og påbød tilsyn med fabrikkerne. I 1890erne var kloaknettet udbygget i hovedstaden. Man fik ligeledes i slutningen af 1800tallet kød- og mælkekontrol i København. Sundhedsvedtægterne var obligatoriske for byerne, men ikke for landet. I år 1900 havde kun 50 procent af landkommunerne sundhedsvedtægter, men 30 år senere drejede det sig om 70 procent. 20. århundrede Det 20. århundrede hyldede lys, frisk luft og udfoldelse i det fri, og badeanstalter og idrætspladser skød op i løbet af de første ti år. I 1930erne fik man gratis helbredsundersøgelse til alle, bl.a. tuberkuloseundersøgelse med gennemlysning for hele befolkningen. Skolerne tog sig bl.a. af sundhedsoplysning, og i 1939 havde man en stor sundhedsudstilling i København, som fik besøgende. 1950erne og 1960erne blev brugt på at opbygge sundhedsvæsnet, og i 1970erne kom der igen øget fokus på forebyggelse i lyset af, at dødeligheden hos danske mænd ikke faldt trods voksende udgifter til sundhedsvæsnet. - I dag er staten med til at fastsætte politikken på sundhedsområdet, fx gennem Folkesundhedsprogrammet og Det nationale råd for Forebyggelse, siger Signild Vallgårda. - Amterne iværksætter forskellige forebyggelsesaktiviteter. I 1994 fik vi en lov, der byder amter og kommuner at koordinere deres aktiviteter inden for forebyggelse. Stat, amter og kommuner varetager således folkesundhed og forebyggelse, men også private organisationer afholder forebyggelseskampagner, siger Signild Vallgårda. 9

10 Interview Det behøver i Kommunerne har et stort potentiale i ansatte, som arbejder med mennesker. Hvis de får sundhedsperspektivet til at fylde mere i hverdagen, kan vi nå længere end nogen kampagner, mener Jesper Fisker, formand for Det nationale råd for folkesundhed Af journalist Annie Hagel Jesper Fisker er cand. scient. pol., har været forsker i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, vicesocialchef i Rødovre Kommune, socialdirektør i Brøndby Kommune. Er nu kommunaldirektør i Hillerød Kommune og siden maj 2001 formand for Det nationale råd for folkesundhed. - Det, der vil rykke mest, er, at vi i kommunerne får folkesundheden ind som et perspektiv i hverdagen, som en del af det, vi i forvejen gør. Vi har et stort potentiale i lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere og andre, som er ansat til at arbejde med mennesker. Hvis de kan få sundhedsperspektivet til at fylde lidt mere i deres arbejde, tror jeg, vi kunne nå længere, end nogen sundhedskampagner kan, siger Jesper Fisker, formand for Det nationale råd for folkesundhed og kommunaldirektør i Hillerød Kommune. - Det ville også understøtte det personlige ansvar for sundhed, vi alle sammen har som forældre, familier, kolleger, elever og borgere. - Øget fokus på sundhed behøver ikke koste ekstra ressourcer. Det drejer sig om for eksempel at have øje for, at motion er vigtig allerede i børnehaven. At børnene, også i skolen, skal have god mad og lære at sætte pris på den. Det kan også dreje sig om, at kommunens tekniske udvalg skal have fokus på mulighederne for motion og risikoen for at ældre mennesker falder, når de planlægger kantstene, fortove og cykelstier. At folkesundheden er med, når vi diskuterer virksomhedsplaner. - Men der skal også være plads til nye konkrete øjenåbner projekter. De koster penge, og det skal kommunerne også være parate til at betale. Jeg kunne godt tænke mig, at alle kommuner får en forebyggelsesstrategi, ikke efter fælles skabelon, men en som sikrer, at sundheden er med som dimension i alt, hvad vi foretager os, siger Jesper Fisker. Det kan betale sig - Det er helt afgørende, at der er politisk opbakning til at sætte fokus på sundhedsområdet. Både centralt og lokalt, siger Jesper Fisker. - Der er stor konkurrence om poli- 10

11 kke koste ekstra tikernes opmærksomhed, og det er hidtil ikke lykkedes folkesundhedsperspektivet at komme særlig højt op på listen. En af grundene til det er, at forebyggelse er et langsigtet projekt, og politikerne vil gerne se resultater på kortere sigt. En anden grund er, at de økonomiske argumenter ikke har fyldt så meget. Og de betyder meget, ikke mindst for kommunerne, som føler sig stærkt økonomisk pressede. Nu kommer de hårde økonomiske argumenter for at gøre noget for folkesundheden stærkere ind i debatten side om side med de bløde argumenter for livskvalitet, lover Jesper Fisker. Det sker, når det nationale råd til efteråret udsender et informationsmateriale til kommunerne. Det skal indeholde ti gode grunde til at gøre noget for folkesundheden. En af dem er dokumentation for, at det kan betale sig - også økonomisk og på kort sigt - at gøre noget for folkesundheden. - Vores argument er, at hvis det kan betale sig, hvorfor så lade være, siger Jesper Fisker. Et af eksemplerne på det er de forebyggende hjemmebesøg hos ældre. De har klart vist at betale sig. Informationsmaterialet vil også indeholde eksempler til inspiration fra de kommuner, som er nået langt med for eksempel motions- og kostprojekter og projekter under Sund By Netværket. - Det er vigtigt at formidle de gode erfaringer, og at man i projekter lægger vægt på, at andre kan lære af dem. Det er vigtigt at sørge for at få svar på det, man spurgte om i begyndelsen af projektet. Det vil sige at man i højere grad tænker på, hvad man vil med projektet, hvad der skal komme ud af det, og hvordan det skal dokumenteres. Savner konsekvens - Den anden del af forebyggelsen, de centrale kampagner fra ministerier og amter, der skal få os til at opføre os Nationalt råd for folkesundhed hensigtsmæssigt, skal stadig være der. Men de virker ikke altid lige godt, især ikke over for dem, der har mest brug for at ændre vaner. Men hvis de to måder at arbejde forebyggende på kunne befrugte hinanden, så de brede budskaber omsættes til praktik i hverdagen, kunne vi nå meget mere, siger Jesper Fisker. - Vi skal bevare tredelingen af opgaverne og støtte hinanden og gerne samarbejde på nye måder. - Amterne har en vigtig opgave, når det drejer sig om forebyggelse på sygehusene. Især fordi det her er muligt at nå mennesker, som det ellers er svært at nå. - Og centrale initiativer i form af lovgivning og programmer er nødvendige rammer, og det skal være mere end hensigtserklæringer. - Jeg savner, at vi Danmark tager flere konsekvenser af det, vi ved om livsstil og sundhed og for eksempel indfører en differentieret moms og sætter momsen på sunde fødevarer ned. Det kunne også være en mærkningsordning, så sunde fødevarer får et særligt kvalitetsstempel. Danskerne er et anarkistisk folkefærd. Det er positivt og sundt, fordi man ikke kan tvinge danskerne til noget. Men man kan give både forbrugere og producenter nogle incitamenter til at satse på de sunde fødevarer. Der er et stort uudnyttet potentiale. Det skal være sjovt Jesper Fisker så gerne, at nogle tog initiativer til sjovere måder at dyrke motion på. At få det sociale med uden at man behøver melde sig ind i en idrætsforening. - De fleste af os vil gerne have sundhed til at fylde mere i hverdagen, men det konkurrerer med andre ting. Som mange andre løber jeg et par gange om ugen og spiller tennis om sommeren og har dårlig samvittighed over ikke at gøre mere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at finde utraditionelle måder at gøre noget på i fællesskab. Det skal være nemt og sjovt. I foråret 2001 udpegede daværende sundhedsminister Arne Rolighed medlemmerne til Det nationale råd for folkesundhed. Det nationale råd for folkesundhed er et sagkyndigt uafhængigt forum, der skal rådgive sundhedsministeren i spørgsmål om sundhed, følge den centrale og lokale indsats for forebyggelse og sundhedsfremme og være med til at skabe debat, især om forebyggelse og livsstil. Rådet består af 10 medlemmer. Det er foruden Jesper Fisker: Arne Astrup, professor dr. med. Institut for Human ernæring Jens Egsgaard, kontorchef i Københavns Kommune Solveig Gaarsmand, næstformand for Skole og Samfund Lone Jacobsen, arbejdsmiljøkonsulent i LO Christian Møller-Nielsen, cheflæge på Grenå Centralsygehus Lars Rahbek, generalsekretær for KFUM s sociale arbejde Helle Rasmussen, socialchef i Hammel Kommune Steen Tinning, idrætspolitisk sekretær, DGI Anne-Charlotte Tulinius, læge, forskningsassistent og formand for Sundhedskomiteen i DADL. 11

12 En ren foræring På Guderup Skole har man erkendt, at det er det lange seje træk, der øger trivslen. Det er især lagt i hænderne på den autonome Sundhedsgruppen at tænke sundheden ind i skolens fundament Foto: Lene Esthave På Guderup skole på Als har man i ca. 10 år arbejdet med at integrere Sundhed og trivsel i hver eneste læseplan. Musik og bevægelse er en kombination, der vækker fryd blandt eleverne i 1. klasse på Guderup Skole. Bagefter er eleverne parate til at kaste sig over det boglige igen. Skolen på Als har i over ti år leveret en lind strøm af initiativer til gavn for børnenes trivsel og sundhed. Foto: Lene Esthave 12

13 Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress Hvorfor ikke vende det hele lidt på hovedet: Den sundhedsfremmende skole er skolen, hvor inspektøren har det godt! Sikkert er det i hvert fald, at skal en skole udfolde sig, sker det ikke med en indadvendt gnavpot i spidsen, men med et fremsynet, helhedsorienteret menneske i front. Sådan er det på Guderup Skole på Als, der i et årti har arbejdet bevidst med begrebet Den Sundhedsfremmende Skole. Her er der skabt et instrument, som skoleinspektør Peter Henriksen kalder en ren foræring til skolens ledelse. - Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke findes noget lignende på alle andre danske skoler, siger inspektøren. Opfindelsen hedder Sundhedsgruppen. Frirum for ildsjæle - Her sidder håndplukkede lærere, nogle ildsjæle som nyder respekt i hele lærerkollegiet for deres dygtighed og engagement. Alle initiativer, der har med skolens trivsel at gøre, går igennem gruppen. De stammer enten fra gruppen selv, eller også har jeg ønsket at lade en idé afprøve via udvalget, forklarer skoleinspektøren. Han betegner gruppen som et frirum, skolens ledelse kun besøger på opfordring. Det afgørende for inspektøren er, at udvalget står for kontinuitet. Den Sundhedsfremmende Skole bliver i udvalget tænkt ind i stort set alt, hvad de 370 elever og cirka 30 lærere beskæftiger sig med. Inspektøren lægger også vægt på, at udvalget er selvstyrende. Initiativer, som er fostret og gennemtænkt i udvalget, glider langt lettere ud til lærere og børn i skolen, end hvis det er ovenfra-og-ned-metoden via inspektøren og souschefen, eller med afsæt i det store, lidt uhåndterlige Pædagogisk Råd. Lidt held må skoleinspektøren også erkende, at han har haft. Kontinuitet og ildsjæl er ord som især kan hæftes på udvalgets koordi- 13

14 nator Vivi Erhardsen, der har været med fra starten. Dengang i starten af 90erne, da skolen som en af ni på landsplan sluttede sig til et nationalt initiativ for sundhedsfremmende skoler. Nu sker det i samarbejde med Sønderjyllands Amt og Danmarks Pædagogiske Universitet. Listen over initiativer over en tiårsperiode er indlysende nok utrolig lang, men Vivi Erhardsen er enig med sin inspektør i, at det er det lange seje træk, der giver resultatet. Den aldrig ophørende øvelse med at sætte ordene trivsel og sundhed ind i hver eneste læseplan, som det er sket flere gange på konferencer, hvor faktorer som god tid, gode rammer og mad er blevet prioriteret. Ulve og girafsprog Vivi Erhardsen remser nogle af de initiativer op, der sidder øverst i hukommelsen, og som er kommet skolens brugere til gode: Madfestival, medbestemmelse gennem junior- og seniorelevråd, konfliktløsning hæftet på ord som ulve- og girafsprog, elever underviser elever, inddragelse af lokalsamfundet, morgensang. - Det er lidt svært, for efterhånden er sundhedsbegrebet blevet så bredt, at det glider ind i alle initiativer, siger hun og fremhæver et nyt tiltag. - Vi har indført musik og bevægelse i første klasse hver dag. Det viser sig at være en smadder god idé. Eleverne elsker det og er bagefter meget parate til at tage nok en tørn med det teoretiske, siger Vivi Erhardsen. Hun erkender også, at skolens succes med projektet i høj grad handler om at fastholde kollegerne på trivselsgrundlaget, som det er aftalt verbalt og på papir. Og så er de voksne gode til at nurse hinanden i Guderup. - Vi er gode til at skænke hinanden lidt opmærksomhed. Gode til at huske mærkedage og den slags, siger Vivi Erhardsen. - Med fare for at lyde frelste, så kan vi vist godt sige, at det er lykkedes os at skabe et miljø, hvor udvikling mere forbindes med tryghed end med frygt, supplerer Peter Henriksen og ligner en inspektør, der har det godt. I al fortrolighed Nordborg Kommunes fem skoler kan snart spejle sig i en videnskabelig undersøgelse, der skal munde ud i lokale handleplaner Af journalist Niels Ole Krogh, Borderpress Sundhed og trivsel i skolesammenhæng forudsætter en fortrolighed oparbejdet gennem års målrettet arbejde. Så ved man, hvad man skal gribe til. Når en pige fortæller, hun bliver mobbet. Når det bliver lidt for smart at drikke øl. Når en dreng har første skoledag efter sin mors begravelse. Det er den fortrolighed, vi nu opbygger, siger sundhedschef i Nordborg Kommune, Gregor Gurevitsch. Alle elever i 5., 7. og 9. klasserne i kommunens fem folkeskoler brugte en time kort før påske på at svare på 69 spørgsmål. Det gjorde de på opfordring af kommunen, der har sat sundheden og trivslen højt på den politiske dagsorden gennem en årrække. Anonymt uden forbehold Spørgsmålene er formuleret af Københavns Universitet, der også vil analysere de mange svar. Teenagerne er blevet bedt om at give deres uforbeholdne, anonyme bud på, hvordan de oplever deres egen trivselstilstand.trives du med dine kammerater? Dine forældre? Hvad spiser du? Motionerer du? Drikker? Ryger? etc. - Svarene vil give os en enestående mulighed for på en videnskabelig baggrund at danne os et billede af, hvordan eleverne rent faktisk har det her hos os. Det vil give os mulighed for at sammenligne skolerne og gøre os i stand til at lave en sundhedsprofil af hver skole. - Og for eleverne, lærerne og forældrene på hver af de fem skoler, vil det være et fint afsæt til at lave en handleplan for, hvordan de vil øge trivslen, sammenfatter Gregor Gurevitsch formålet med undersøgelsen. Inspireret af WHO Den aktuelle anledning er kommunens sundhedspolitik, senest aktualiseret af byrådet i maj sidste år. Kommunen har i en årrække arbejdet med begrebet sundhed blandt andet ved at samle det forbyggende arbejde under Gurevitsch ledelse i afdelingen Sund by. Det er blandt andet sket med inspiration fra FNs sundhedsorganisation WHO og Sønderjyllands Amt, der har samarbejdet med to af kommunens skoler om sundhedsfremme blandt andet i det nationale netværk Den Sundhedsfremmende Skole. - Alle fem skoler har nu taget sundhed på dagsordenen. Kigger vi på det i et femårigt perspektiv, forestiller jeg mig, at skolerne får udviklet et beredskab ved stille og roligt at fokusere på ét område af gangen. - Så skal bøtten vendes. Det viser erfaringen, og det er nødvendigt af hensyn til de nye elever, siger Gregor Gurevitsch. 14

15 Indsats mod alkohol Foto:Willy Hansen / BAM Kommunerne har en meget stor betydning for både den lokale alkoholkultur, for gennemførelsen af en systematisk tidlig indsats og for sikring af et godt samarbejde med de behandlende enheder praktiserende læger, ambulatorier og sygehuse. I dag vil danskerne godt tale om, hvor meget de drikker. Det viser erfaringer fra to foregangskommuner, som er kommet godt i gang med en bred alkoholindsats Af journalist Karl Jack Folk vil godt snakke om alkohol. Det er den første positive melding fra seks danske kommuner, som sammen med Sundhedsstyrelsen er i gang for at sætte ind mod danskernes voksende drikkeri. Dermed er en massiv traditionel barriere skåret ned i størrelse. Det er den, der går ud på, at en øl eller to er en del af den danske kultur, og at den enkelte godt kan styre sit forbrug. Den anden del er, at kommunerne, hvis de vil, kan blive de helt centrale aktører i en effektiv og systematisk alkoholindsats. Videnscenter om Alkohol konstaterede i en rapport fra 2001, at 78 procent af kommunerne ikke har nogen kortlægning af deres alkoholproblemer, og at der i 61 procent af dem ikke er nogen bestemt person, som er ansvarlig for alkoholindsatsen. Det skal sammenholdes med, at hver anden kommune samtidig betegner alkohol som et mellemstort eller et stort problem. Kommunerne afgørende - Kommunerne er afgørende for, om den samfundsmæssige indsats lykkes, siger Kit Broholm. Hun er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen og ansvarlig for projektet. - Kommunerne har en meget stor betydning for både den lokale alkoholkultur, for gennemførelsen af en systematisk tidlig indsats og for at sikre et godt samarbejde med de behandlende enheder praktiserende læger, ambulatorier og sygehuse, siger Kit Broholm. - Over for det voksende alkoholforbrug hos specielt de unge kan en kommune sætte målrettet ind, når det gælder festmiljøerne, de unge selv og deres forældre, så drikkevanerne påvirkes. Kit Broholm er blevet overrasket over, hvor forskelligt de seks kommuner, Ballerup, Nykøbing Rørvig, Nykøbing Falster, Fredericia, Horsens og Ikast, går til værks. Ballerup har således vægtet en samlet indsats i alle forvaltningens dele, mens Ikast arbejder mere uden for kommunens regi, bl.a. med adgangen til spiritus for de helt unge. I Nykøbing Falster er indsatsen blevet forankret i et sundhedsråd, i Ikast i et Forebyggelses- og Bevillingsnævn. 15

16 - Kommunerne er også forskellige med hensyn til befolkningssammensætning, omfanget af sommergæster og meget andet varierer, så det er naturligt, at de har forskellige fokusområder, siger hun. - For projektet er det også fint, at vi kommer paletten rundt. Men helt afgørende for, hvor meget der lykkes, er, at forankringen sker på et højt niveau i hver kommune. Kun derved kan indsatsen blive en del af sundhedsplanlægningen, som går på tværs af kommune, amt og den offentlige og private sektor. Strander det hele derimod hos en kommunal projektleder placeret ude i et hjørne af organisationen, bliver indsatsen ikke levedygtig, understreger Kit Broholm. De svære samtaler I Nykøbing Falster skal en kommunal handleplan for alkoholindsatsen vedtages af byrådet til sommer. Den er forberedt gennem en afdækningsfase, som beskriver problemets karakter og omfang, og gennem en kortlægning af, hvem der i hver kommunal afdeling tager sig af alkoholtiltag. Eller måske bør gøre det. - Vi har valgt i første omgang at samle os om de ansatte i kommunen, vor største arbejdsplads, siger misbrugskonsulent og projektleder Lasse Petersen. Det overordnede ansvar er placeret i et sundhedsråd, hvor de forskellige forvaltninger er repræsenteret. På den måde sikres en indsats, som hænger sammen. - Vi starter med kommunen selv, fordi vi vil vise, at vi har orden i egne rækker, inden vi går ud til borgerne, siger projektlederen. Jeg har været rundt i de forskellige dele af det kommunale system for at forklare, hvad vi vil, men også for at sikre ejerskab til indsatsen rundt omkring. Jeg siger, at der skal være lige vilkår i en alkoholpolitik, så der stilles de samme krav til høj og lav i det kommunale hierarki. På de fleste kommunale arbejdspladser er det faktisk vedtaget, at man ikke drikker på jobbet. Skrankepersonalet i kommunen har været på kursus, så de bedre kan spore og tackle problemer, som har med alkohol at gøre. I ældresektoren er personalet blevet opmærksomme på drikkeri blandt ældre. Samarbejdet mellem kommune og amt er blevet udbygget, så det kommunale system efter udskrivning fra sygehus på en relevant måde kan tage sig af de patienter, som har drukket for meget. Og børn og unge undervises i fornuftig omgang med spiritus. - Det er ofte svære samtaler, vi skal ud i. Mange føler, at det ikke kommer andre ved, hvor meget de drikker, bare det sker i fritiden. Vi skal sommetider gå på listesko. Men når det kommer til stykket, er drikkeri et emne, som folk gerne vil snakke om og diskutere. Det drejer sig mest om at få hul på samtalen og melde klart ud, fortæller Lasse Petersen. Tørlagt blå mandag I Ikast har man haft et alkoholprojekt i gang siden begyndelsen af år Det er siden blevet en del af Sundhedsstyrelsens projekt med handleplaner for seks kommuner. Ikasts handleplan ventes vedtaget i byrådet inden sommerferien. Nogle af de resultater, man har nået, er: Blå mandag er nu helt alkoholfri for alle skoler. Sidste skoledag er nu i samarbejde med SSP, forældre og projektlederen sat i faste rammer. Mange sportsforeninger har vedtaget alkoholpolitikker. Handleplaner på alkoholområdet De to lokale diskoteker er gået med til delvis at indstille deres priskrig, hvor de hver for sig søgte at lokke de unge med billige tilbud på drinks. Politiet har lovet at være mere opsøgende over for udskænkningssteder. Projektleder Erland Sørensen, Ikast Kommune, mener det er logisk, at Ikast som det eneste sted i landet knytter forebyggelse og bevillinger til udskænkning sammen i et nævn. For de ting skal ses som en helhed. I nævnet sidder politimesteren, et byrådsmedlem, en repræsentant for restauranterne, en for tjenerne, en for Ungdomsrådet og en for idrætsorganisationerne. Og nævnet skal ikke bare tage stilling til alkoholbevillinger, men også overvåge misbrug og komme med forslag om forebyggende foranstaltninger. For Erland Sørensen er der to ting, som er vigtige. Den ene er klarhed over, hvem der har ansvaret for hvert aspekt af alkoholindsatsen. Og den anden er, at man kan tale åbent om misbruget. - Det er lykkedes at få en bred folkelig debat, siger han. Jeg er sluppet godt fra at snakke holdninger og moral. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man er konkret og ligetil, har jeg fundet ud af. Og så kan der faktisk også flyttes holdninger. Den omtalte rapport fra Videnscenter om Alkohol kan læses på Danske unge har vesteuropæisk rekord i at drikke alkohol. Op mod hver fjerde patient på danske sygehuse har alkoholproblemer. Det er to af de ubehagelige kendsgerninger, som ligger bag et alkoholprojekt med seks kommuner, som Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse står for. Ballerup, Nykøbing Rørvig, Nykøbing Falster, Fredericia, Horsens og Ikast kommuner skal lave handleplaner på alkohol- og misbrugsområdet. Der skal skabes et grundlæggende overblik over de problemer, hver kommune har med alkohol. De enkelte kommuner skal etablere en driftsorganisation eller et forebyggelsesråd, hvor indsatses forankres og koordineres. De erfaringer, som kommunerne får, skal indgå i en manual, som Sundhedsstyrelsen udarbejder. Den forventes færdig sidst i august og stilles herefter til rådighed for de øvrige danske kommuner. 16

17 Sygefraværet i Esbjerg Kommunes afdeling Helse & Ældre er faldet markant, efter at en læge og fysioterapeut er begyndt at skabe langsigtede løsninger for at undgå arbejdsskader. I Røde Kro Kommune har man taget imod et tilbud om et trivselsprojekt fra Sønderjyllands Amt Eftertragtet kommunal rutschetur Foto: Poul Anker I Esbjerg Kommunes projekt Sund i arbejde indgår bl.a. et kommunalt motionscenter. Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress 60 procents fald i sygefraværet blandt de medarbejdere i Esbjerg Kommunes afdeling Helse & Ældre inden for ét år. Et tal, der giver et sug i maven, og givet får mange andre med ansvar for mennesker og offentlig økonomi til at ønske, de havde plads i den rutschebane. Esbjerg Kommunes projekt Sund i Arbejde kan sættes på en meget kort formel: Rettidig omhu i tælleren og professionelle medarbejdere i nævneren. Læg dertil et grundigt forarbejde og de nødvendige redskaber såsom kommunalt motionscenter og et varmtvandsbassin.tørre tal taler for, at initiativet er blevet godt modtaget. Målet var at sætte ind overfor 100 medarbejdere med arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet pr. år. Men i de to første år meldte 350 sig. Team på to Projektteamet tæller kun to personer, fysioterapeut Ellen Klinting og overlæge André Soos. Men de arbejder tæt sammen med cheferne for de ti områdecentre, der udgør grundstammen i plejesektoren i landets femte største by. Hver gang en medarbejder melder sig syg, og områdelederen vurderer, at det er et problem, der kræver videre behandling, får Sund i Arbejde e-post. - Medarbejderen bliver grundigt undersøgt i områdecenter Sædding, hvor vi har vores base. Vi kigger på kropsholdningen, spørger ud om job og uddannelse, og vurderer altid begge to, hvad der er nødvendigt at gøre, forklarer Ellen Klinting. Bagefter informerer Klinting og Soos den kommunalt ansatte om det, de har set og hørt. - Vi stiller diagnosen og tilbyder et træningsforløb, som vi varierer alt efter om det er en ung, der kan køre fuld skrue i tre uger, eller om det er et menneske, der skal begynde med lette øvelser i varmt vand, siger Ellen Klinting og tilføjer, at hun og André Soos i høj grad lægger op til hjælp til selvhjælp. Medarbejderen skal selv tage vare på det aftalte forløb. Ansvar for eget liv Ellen Klinting synes, at projektets første år fik et godt forløb. Vi sikkerhedsschefen, arbejdsmedicinsk klinik, en læge og jeg brugte meget tid på tilrettelæggelse. Det var nødvendigt, for der var ikke noget i samme stil i kommunalt regi.vi stødte naturligt nok på en del skepsis. Men det er gået op for personalet, at vi ikke kun er arbejdsgiverens forlængede arm. Det hænder, at det er os, der råder til forlænget sygefravær, siger fysioterapeuten. Ellen Klinting mener, at samfundsdebatten om ansvar for eget liv og helbred har hjulpet til en holdningsændring hos personalet. - Der breder sig en bevidsthed om, at plejesektoren er en hård branche, hvor egne initiativer er nødvendige, hvis man skal holde 25 år på arbejdspladsen. 17

18 - Vi er også tit ude på arbejdspladserne for at berette om mål og midler for projektet. Ikke kun rettet mod dem, der har skavankerne, men også forebyggende, siger Ellen Klinting. Det hele menneske Medarbejdernes tillid har de to blandt andet vundet ved at tage hele mennesket med ind i deres diagnostisering. - Vi tager folk alvorligt. Lytter til deres problemer. Spørger ind til kernen i dem. Kan vi se, at der er en depression på vej eller andre forhold, der ikke er vores bord, så spørger vi medarbejderen, om vi skal kontakte hans eller hendes praktiserende læge. Det sker ikke sjældent, at Klinting og Soos står overfor et menneske, hvor de ud fra en socialmedicinsk vinkel vurderer, at problemet er så stort, at det vil være bedst med et jobskifte. - Det kan for eksempel være en ung kvinde med risiko for at få diskusprolaps og deraf følgende behov for langvarig sygemelding. Så forbereder vi en rundbordssamtale med afdelingsleder, centerchef, fagforeningsrepræsentant og socialrådgiver. Konklusionen kan være, at medarbejderen får en blød arbejdsstart med færre timer eller permanent får mere skånsomme funktioner. Prisværdigt arbejde Der sættes pris på Esbjerg Kommunes projekt Sund i Arbejde. Blandt andet har pensionsselskabet PenSam tildelt både André Soos og Ellen Klinting sin Herkules-pris for deres arbejde for rygsundheden, og projektet var sidste år indstillet til Socialministeriets NetværksPrisen. De to medarbejdere tager gerne ud for at fortælle om modellen, men er alligevel en smule tilbageholdende. - Faktisk arbejder vi lidt ud i det blå, for vi har hidtil ikke haft tid til at lave statistik over resultaterne. For at lukke det hul og fylde en database med oplysninger er jeg kommet på fuld tid, fortæller Ellen Klinting. Ingen i kommunen tvivler dog på, at de to medarbejdere er deres vægt værd i guld. Budgettet er på beskedne kroner om året plus løn. Men de sparede kroner i sygefravær kan tælles i millioner. Røde Kro Kommune Røde Kro er en lille kommune i en landsdel med landets laveste arbejdsløshed. Også her arbejder man med forebyggelse. Ikke kun af hensyn til medarbejdernes trivsel og arbejdsindsats, men også for at være en attraktiv arbejdsplads, som medarbejderne bliver på, og som de eftertragtede unge i de små årgange vil lukke ind i deres ønsker om et godt arbejdsliv. - Vi er hele tiden undervejs i en proces for at fastholde perspektivet om en god arbejdsplads. Og det er i den sammenhæng, man skal se vores beslutning om at tage imod Sønderjyllands Amts tilbud om at levere værktøjerne til et trivselsprojekt, siger kommunaldirektør Ervin Mølgaard, der er administrativ chef for rundt regnet ansatte fordelt på 35 afdelinger. Et korps af håndværkere Det centrale i værktøjskassen leveret af amtets afdeling for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen er et korps af trivselsnøglepersoner. Via et 30 timer langt kursus får arbejdspladsen en række medarbejdere, der kan sætte en proces i gang og styre den med det mål at fremme medarbejdernes velvære. Det vigtigste redskab i kassen er et trivselstermometer, der rigtigt anvendt er i stand til at gå ind under huden på personalet for at måle det, øjet ikke ser. Men det sker selektivt, for der fokuseres ikke på problemer. Kun det positive måles og bruges, så trivslen kan fastholdes og udvikles. Kort sagt handler det om at bænke medarbejderne for at få en samtale om det, man ellers aldrig får talt om. Bagefter udbygges metoden med et katalog over ideer til forbedringer. Endelig forpligter man hinanden på konkrete handleplaner. Med enkelte undtagelser er initiativet blevet bakket fuldt op af medarbejderne. - Handleplanerne viste i min afdeling et behov for flere temadage, hvor der er tid til fordybelse, hygge og god mad uden at skulle tænke på arbejde, fortæller klinikassistent Marianne Hübschmann, der har status som trivselsperson i kommunens sundhedsafdeling. - Et mere struktureret samarbejde mellem sagsbehandlere og politikere med klarere mål hører til de ting, vi nu arbejder på. Ervin Mølgaard uddyber: - Vi gennemfører små seancer af en dag eller tos varighed, hvor vi giver trivslen skikkelse ved hjælp af en karakterskala fra en til ti. Så følger vi op med, at den 18

19 Center til sundhedsfremme på arbejdspladsen enkelte får formuleret, hvad der skal til for at forandre.vi svarer på spørgsmålene om, hvad der er egen indsats, kollegernes og kommunens ansvar. Tredje seance er så handleplanerne. Processen ender aldrig. Gentages år efter år, siger kommunaldirektøren. Marianne Hübschmann og Ervin Mølgaard understreger, at virkningerne bedst lader sig se på lang sigt. Den endelige konklusion foreligger først om nogle måneder. Netop nu indhenter amtet kommentarer fra de 35 afdelinger. I Esbjergs kommunale motionscenter er der løbende udskiftning Det er en fordel, for de gamle deltagere opmuntrer nye holdkammerater. Foto: Poul Anker Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, NCSA, er en af mange aktører, der skal realisere sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det sker med udgangspunkt i den tidligere regerings folkesundhedsprogram, der frem til 2008 blandt andet koncentrerer sig om at få virksomhederne til i højere grad at påtage sig et socialt medansvar. Mere konkret er opgaven at sikre, at: virksomhedernes arbejde for et bedre arbejdsmiljø styrkes den sundhedsfremmende arbejdsplads bliver udbredt mest muligt arbejdet med livsstil sker i sammenhæng med arbejdsmiljøet og virksomhedernes sociale ansvar. De 12 medarbejdere i det nationale center arbejder på at udbrede viden og kompetence til amter og bedriftssundhedstjenester, BST. Det gør de med udgangspunkt i baser i Haderslev og København, hvor de især fokuserer på livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. At det er amterne og BST, der er partnere skyldes, at amterne siden midten af 1990erne har været ansvarlige for den regionale sundhedsplanlægning. I fireårige sundhedsplaner fremlægger amterne deres intentioner med forebyggelse og sundhedsfremme, mens BST skal rådgive om sundhedsfremme i bred forstand. Hertil hører rådgivning om sundhedspolitikker, fx kostpolitik og rygepolitik. NCSA, der blev åbnet i april 2001, drives med støtte fra Sundhedsministeriet af Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt. Centret har et samlet budget på seks millioner kroner i de tre år, der er den aftalte prøvetid med Sundhedsministeriet. Af journalist Niels Erik Krogh 19

20 20

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Den nye alkoholpolitiske appel

Den nye alkoholpolitiske appel ALKOHOLFOREBYGGELSESKONFERENCE Statens Institut for Folkesundhed, d. 24.2.14 Den nye alkoholpolitiske appel Anette Søgaard Nielsen, formand Alkohol & Samfund Alkohol & Samfund Et ngo-initiativ med henblik

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere