Forebyggelse i kommunerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse i kommunerne"

Transkript

1 2 juni 2002 Tema: Tidsskrift om forebyggelse Forebyggelse i kommunerne

2 Leder...s. 3 Tema: Forebyggelse i kommunerne Tæt på borgerne Kommunerne har ansvaret for en lang række opgaver, der har med vores sundhed at gøre, men det er vidt forskelligt, hvordan de griber det an. Nogle kommuner er skeptiske over at lægge deres opgaver ud til private firmaer, mens andre har gjort det med stor tilfredshed. KL efterlyser større sammenhæng på tværs af amt og kommuner...s. 4 Lys, luft og rent vand Klassiske emner inden for folkesundhed er rent vand, lys, frisk luft, gode fødevarer, forhindring af smittespredning, opdragelse til sund levevis og arbejdsmiljø. Alt dette har været på sundhedsmyndighedernes dagsorden siden midten af 1700tallet...s. 8 Det behøver ikke koste ekstra Kommunerne har et stort potentiale i ansatte, som arbejder med mennesker. Hvis de får sundhedsperspektivet til at fylde mere i hverdagen, kan vi nå længere end nogen kampagner, mener Jesper Fisker, formand for Det nationale råd for folkesundhed...s. 10 En ren foræring På Guderup Skole har man erkendt, at det er det lange seje træk, der øger trivslen....s. 12 I al fortrolighed Nordborg Kommunes fem skoler kan spejle sig i en videnskablig undersøgelse, der skal munde ud i handleplaner...s. 14 Indsats mod alkohol I dag vil danskerne godt tale om, hvor meget de drikker. Det viser erfaringer fra to foregangskommuner, som er kommet godt i gang med en bred alkoholindsats..s. 15 Eftertragtet kommunal rutschetur Sygefraværet i Esbjerg Kommunes afdeling Helse & Ældre er faldet markant, efter at en læge og fysioterapeut er begyndt at skabe langsigtede løsninger for at undgå arbejdsskader. I Røde Kro har man taget imod et tilbud om et trivselsprojekt fra Sønderjylland Amt...s. 17 Hjælp til nybagte mødre Gode samtaler har hjulpet Karin Korsgaard gennem efterfødselsreaktioner..s. 21 Tager problemer i starten...s.22 Sund krop giver sund psyke Et sundhedsfremmende projekt i Sverige har fået stor bevågenhed, såvel politisk som forskningsmæssigt. I Bunkeflo ved Malmø har man fundet en sammenhæng mellem børns fysiske aktivitet og deres helbred...s. 24 Kørekort til livet...s. 26 Amter sætter fokus på forebyggelse Forebyggelses- og Sundhedsudvalg i Københavns og Fyns Amt markerer en ændret politisk prioritering....s.28 Fokus på organisering: Fælles planlægning og ejerskab Fælles planlægning, målsætninger før midler og netværk på kryds og tværs af geografi og faggrupper er de vigtigste elementer i en ny samarbejdsstruktur mellem amt og kommuner i Ringskøbing Amt på sundhedsområdet...s. 30 Nede fra og op I Struer Kommune er man tilfredse med den nye samarbejdstruktur...s. 33 NB: Læsestof, Nyt, Kalender..s. 34 Med andre øjne...s. 36 Tema: Forebyggelse i kommunerne Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, (ansvh.) Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionsgruppen: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Professor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Sundhedschef Ingelise Hansen, Århus kommune Sundhedsplejerskeinspektør Jette Weiss Poulsen, Sundhedsstyrelsen Informationskonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Tlf.: , E-post: Oplag: Layout, produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: BAM Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 12. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 10. juni Deadline for næste nummer: 16. august 2002 ISSN Næste tema: Rusmidler og tobak 2

3 Leder Lokalt perspektiv Kommunerne bliver ofte nævnt som arena for alverdens tiltag inden for forebyggelsen. Her er man tæt på borgerne, har mulighed for dialog og kan i øvrigt tage passende lokale hensyn. Men hvilke opgaver udføres helt konkret i kommunerne, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme, og hvordan vælger man at gøre det? De spørgsmål giver vi med dette nummer af Vital nogle svar på. For i virkelighedens verden er der tale om mange og forskelligartede indsatser, og nogle af dem er vi som borgere så vant til, at vi måske helt har glemt deres oprindelige forebyggende sigte. Det råder artiklen Lys, luft og rent vand bod på. Den fortæller om de klassiske emner inden for folkesundhed og giver et kortfattet historisk rids af en udvikling, som vi fortsat er en del af. I 1994 fik vi en lov om, at forebyggelsesaktiviteter mellem amter og kommuner skal koordineres. Som det fremgår af interviews inde i bladet, er et styrket samarbejde bestemt også et emne, der er på dagsordenen i dag. Vi giver bl.a. ordet til formanden for Det nationale råd for folkesundhed, kommunaldirektør Jesper Fisker. Han ser et stort potentiale i, at de kommunalt ansatte, der arbejder med mennesker, får sundhedsperspektivet til at fylde mere i deres arbejde. Og så er Jesper Fiskers synspunkt i øvrigt, at øget fokus på sundhed ikke behøver at koste ekstra ressourcer. At der sker mange sjove og sunde ting i skolerne vidner artiklerne fra det hjemlige Als til Bunkeflo i Sverige om. Og i dag har vi større viden om den effekt, fysiske aktiviteter har for både trivsel og knoglestruktur. Når det gælder alkohol er kommunernes indsats også afgørende. Kommunerne kan blive centrale aktører i en effektiv og systematisk indsats, der naturligvis må tilpasses de lokale forhold. Læs om Sundhedsstyrelsens projekt om kommunale handleplaner på alkoholområdet, som seks kommuner har taget aktiv del i. Til september fremlægger regeringen sit forebyggelsesprogram, Sund hele livet.tobak, alkohol, kost og motion vil fortsat være højt prioriterede indsatsområder. Det samme vil strategien om fortsat integration af forebyggelsen i det behandlende sundhedsvæsen. Og sundhedsministeren har allerede gjort det klart, at den lokalt forankrede indsats skal prioriteres. Så kommunernes indsats, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme, vil nok være i fokus mange år endnu. God læsning Ole Kopp Christensen centerleder 3

4 Tæt på borgerne Kommunerne har ansvaret for en lang række opgaver, der har med vores sundhed at gøre, men det er vidt forskelligt, hvordan de griber det an. Nogle kommuner er skeptiske over at lægge deres opgaver ud til private firmaer, mens andre har gjort det med stor tilfredshed. KL efterlyser større sammenhæng mellem de sundhedsmæssige instanser på tværs af amt og kommuner Af journalist Lonnie Findal Når et barn bliver født, er kommunens sundhedsplejerske blandt de første, der kommer på besøg og tilbyder forældrene hjælp til at give den lille ny en god start i livet. Så snart den første mælketand bryder frem, kobles den kommunale tandpleje på, i skoleårene følger også kommunallægen og den kommunale skolesundhedsplejerske barnet. Og når et gammelt menneske forlader denne verden, er kommunens hjemmesygeplejerske ofte blandt de sidste, der tager afsked. Den kommunale sundhedstjeneste er tæt på borgerne i livets mest sårbare perioder og varetager en lang række driftsopgaver, der har med helbred og sundhed at gøre. Derfor er medarbejderne i sundhedstjenesten ofte de første, der opdager nye behov for forebyggelse i en kommune. - Det er meget vigtigt, at medarbejdere i de enkelte kommuner er opmærksomme på problemstillinger og nye behov hos borgerne, siger seniorkonsulent Kari Vieth, KL, Kommunernes Landsforening. Men det er samtidig helt afgørende, at forebyggelsen kommer på den politiske dagsorden - og også på dagsordenen blandt de ledende embedsmænd. KL gennemførte i 1998 en undersøgelse af de kommunale sundhedsredegørelser, som viste, at spørgsmål om tiltag inden for forebyggelse må op på det politiske niveau for at få gennemslagskraft. Herefter kan mål, indsats og økonomi så blive fastsat. - Reelt er der tale om et samspil mellem medarbejdere, ledelse og politikere, siger Kari Vieth. Forskellige modeller Landets 275 kommuner har et lovbundet ansvar for at arbejde sammen med amterne om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for deres borgere. En gang i hver valgperiode skal kommunerne gøre rede for, på hvilke områder, de har lagt deres indsats. Men det er vidt forskelligt, hvordan de griber det an. I Nordjylland har de 27 kommuner truffet en decideret sundhedsaftale med Nordjyllands Amt om, hvilke forebyggende tiltag de vil prioritere for en årrække ad gangen. På Fyn har kommunerne og amtet valgt en anden model for deres samarbejde. Her udvikler amtet løbende forebyggende og sundhedsfremmende projekter, hyldevarer, som kommunerne selv kan vælge at føre ud i livet alt efter deres individuelle behov. I KL er målet mere sammenhæng mellem de sundhedsmæssige instanser og tilbud. Mange steder fungerer det godt, siger Kari Vieth, men der er forskelle i mål, midler og kulturer 4

5 Danske rådhuse Foto: BAM og Scanpix mellem amt og kommuner. I kommunerne er man ofte meget opmærksomme på det sociale aspekt, når normer for eksempelvis ældreplejen skal fastsættes, mens man på amtsplan mere tænker i behandling. Det har betydning for sundhedsplanlægningen, mener Kari Vieth. Forskellige tilgange Også inden for den enkelte kommune kan der være forskel i tilgangen til forebyggelsesopgaverne. Når en sagsbehandler i social- og sundhedsforvaltningen taler om forebyggelse, drejer det sig typisk om at forhindre, at et barn må anbringes uden for hjemmet, mens sundhedspersonalet kan definere begrebet anderledes. - Når sundhedsplejersker taler om forebyggelse, handler det om sundhedsfremme, om sygdomsforebyggelse og om at forebygge ulykker, fx småbørns ulykker i hjemmet. Hver faggruppe har sin opfattelse af, hvad forebyggelse er - vi taler ikke altid samme sprog, konstaterer Else Guldager, som er ledende sundhedsplejerske i Lyngby-Tårbæk Kommune. Hun mener, det er svært at bygge bro imellem social- og sundhedsforvaltningskulturen, da arbejdsopgaverne er så forskellige, og påpeger derfor, at det er vigtigt med en tæt dialog, så faggrupperne kender og respekterer hinandens fagområder. - En sundhedsplejerske skal vide, hvornår hun skal henvise en familie til en sagsbehandler og omvendt. Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad der hører til ens eget arbejdsområde, og hvornår man skal holde sig væk, fastslår hun. Behov for fælles definitioner Else Guldager peger desuden på et juridisk problem, som hun mener bør løses, for at det tværfaglige samarbejde kan fungere optimalt. - Både social- og sundhedspersonalet i kommunerne er underlagt forvaltningsloven. Men derudover er sundhedspersonalet underlagt patientrettighedsloven, som har meget snævre grænser for, hvornår man må give oplysninger videre. Og det hænder, at sundhedspersonalet kommer ud i situationer, hvor de skal tænke sig meget grundigt om, før de giver en oplysning videre til en kollega i socialforvaltningen. Eksempelvis kan det ske, at en sundhedsplejerske besøger et hjem, hvor den unge mor fortæller, at hun er gravid igen og i tvivl om, hvorvidt hun skal få en abort. Sådan en oplysning kan være fristende at give videre til kvindens sagsbehandler, men det er uklart, om hun må gøre det. Ifølge Kari Vieth er fælles efteruddannelsesforløb og jobrotation metoder til at dæmme op for forskellene. En metode er også at få defineret et fælles sprog. Den undersøgelse, vi gennemførte i 1998 viste, at der er behov for en fælles begrebsafklaring på sundhedsområdet. Et fælles sprog gør det lettere at bygge bro mellem sektorer og fag, siger Kari Vieth. - Det er vigtigt, at sygehuspersonalet, de ansatte i kommunerne og de praktiserende læger mener det samme, når der træffes aftaler om sundhedsmæssige spørgsmål. Og så vil Kari Vieth i øvrigt gerne slå et slag for at få de praktiserende læger mere på banen, når det gælder forebyggelse og sundhedsfremme. Generelt set savner kommunerne mere synlighed fra de praktiserende lægers side, understreger hun. 5

6 Forskellige fokusområder De kommunale behov varierer selvsagt efter kommunens størrelse og beliggenhed. Men der er nogle tendenser i tiden, som mange kommuner er opmærksomme på. Madordninger for børn i skoler og daginstitutioner, motion og ældrepleje er eksempler på emner, der lige nu er i fokus. Ballerup er et eksempel på en kommune, der har sat daglig motion på programmet i sine skoler og daginstitutioner. I Horsens kører projektet Gør lettere, hvor kommunen blandt mange andre samarbejder med et lokalt supermarked om forretningens udvalg af varer, og hvor de skal placeres. I Århus har man som i mange andre kommuner fastlagt en kostpolitik for kommunens skoler og daginstitutioner. Og så er der de ældre, som længe har haft kommunernes store bevågenhed. Af en befolkning på 5.3 millioner danskere er femten procent over 65 år, og dette tal vil stige med en tredjedel inden for de kommende femten år. Kommunerne har ansvaret for omsorgen for de ældre, og ansvaret forbliver kommunens, også i de tilfælde hvor selve arbejdsopgaverne bliver udliciteret til private firmaer. Det har flere kommuner allerede gjort helt eller delvist, og regeringen er nu på vej med et lovforslag om, at alle kommuner skal tilbyde deres ældre frit valg imellem privat eller kommunal hjælp, når det gælder rengøring og lettere omsorg i hjemmet. Fleksibilitet på ældreområdet Karsten Bjerregård, formand for sundheds- og socialudvalget i Horsens kommune, er kritisk indstillet over for planer om udlicitering. Kommunen har i 14 år været tilsluttet Sund By Netværket og har en høj grad af borgerinvolvering. Han frygter, at de private firmaers indtog på kommunale områder vil slå skår i tillidsforholdet og samspillet imellem kommunen og dens borgere - blandt andet til skade for det sundhedsfremmende arbejde. - Alt hvad vi foretager os i kommunen, er jo gennemsyret af det.vi har implementeret sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommuneplanen - det er en del af driften og en del af den holdning, der hersker blandt kommunens ansatte. Hvis vi skal overlade nogle af arbejdsopgaverne til private firmaer, får vi svært ved at sikre, at den holdning føres ud i livet. Karsten Bjerregård er også bekymret for, om kommunen vil kunne opretholde sin fleksibilitet i forhold til de ældre i takt med at deres behov ændrer sig. - Hvornår yder vi praktisk bistand, og hvornår yder vi pleje? Det er svært at skille ad. Men som vi har organiseret os nu, kan vi lynhurtigt omprioritere og flytte personale, når en ældres behov ændrer sig, så vi kan sætte ind og undgå at tilstanden forværres. Den fleksibilitet, frygter jeg, går tabt, hvis vi ikke selv kan prioritere de dårlige ældre. Ønsket om frit valg Det problem er man ifølge socialudvalgsformand Kirsten Stuckert ikke stødt på i Greve kommune, hvor den praktiske bistand i hjemmet blev lagt ud for tre år siden som et frit valg imellem kommunen og et privat firma. - Kommunen har central visitation, og vi har løbende kontrol både hos kommunens og firmaets medarbejdere. Men enhver kan jo se det, hvis der opstår et plejebehov. Desuden følger pengene borgerne, så der er ingen grund til ikke at give visitatoren besked. Det kører helt problemløst, forsikrer hun og fortæller, at 250 borgere har valgt det private firma. Det svarer til en fjerdedel, og da KL for nylig undersøgte borgernes tilfredshed, var den lige høj uanset deres valg. Det private firma udfører arbejdet en anelse billigere end kommunen, men det var ikke den ene procents forskel, der var afgørende for beslutningen. - Det var ønsket om at give de ældre et valg. Det betyder meget for dem, at de kan vælge selv og vælge om igen, hvis de er utilfredse, fastslår hun. 6

7 Høje krav til firmaerne Også formanden for erhvervs- og sundhedsudvalget i Græsted-Gilleleje, Ole Christian Pedersen mener, det er muligt at bevare fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse selv om man udliciterer. Græsted-Gilleleje har udliciteret det praktiske arbejde på stort set hele ældreområdet, dvs. praktisk bistand i hjemmet, hjemmesygepleje, mad, genoptræning, hjælpemidler og kommunens fire omsorgscentre - og har sparet procent af udgifterne ved at gøre det. - Men myndighedsdelen giver vi på intet tidspunkt fra os.vi bevarer selv visitationen og kontrollen, og vi har jo en række værktøjer til at sikre opretholdelsen af sundhedsfremme og forebyggelse. Der er de lovbundne opsøgende hjemmebesøg, som de kommunalt ansatte sygeplejersker foretager. De står også for de opfølgende hjemmebesøg to gange årligt, hvor de kontrollerer, om de ældres behov er opfyldt. Og endelig er der rapporteringspligten for de firmaer, der udfører opgaven. Den mest afgørende faktor, mener Ole Christian Pedersen, er dog velkvalificerede medarbejdere, som tidligt er i stand til at opspore behov for en særlig indsats. Det sikrer kommunen sig allerede ved prækvalifikationen. - Her stiller vi krav til firmaernes personale- og efteruddannelsespolitik, så kun firmaer med veluddannede ansatte kan deltage i licitationen. Desuden kræver vi, at deres ansatte en gang om året deltager i et fælles udviklingsprojekt med kommunens ansatte, oplyser han. At samarbejdet internt i kommunen på tværs af forvaltninger, afdelinger og faggrupper kan lide skade, når så stor Kommunernes lovbundne opgaver en gruppe medarbejdere er ansat udenfor, kan han ikke se. - Vi har jo stadig en stor afdeling med medarbejdere, hvor de fleste faggrupper er repræsenteret, og det vil vi blive ved med at have, fordi myndighedsdelen og kontrollen forbliver i kommunen, understreger Ole Christian Pedersen. De 275 kommuner i Danmark er af vidt forskellig størrelse. København og Frederiksberg har tilsammen indbyggere, mens landets mindste kommuner, Læsø og Højer, kun tæller henholdsvis og personer. Uanset størrelsesforskellen har kommunerne dog de samme forpligtelser overfor sine borgere, når det gælder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Ifølge Lov om offentlig sygesikring skal alle danske kommuner tilbyde sundhedspleje, kommunelægeordning og tandpleje til kommunens børn samt hjemmesygepleje til sine syge og ældre borgere. Amternes indsats omfatter offentlig sygesikring, sygehusvæsenet, svangerskabshygiejne og fødselshjælp, tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme, lægeundersøgelse af børn, forebyggelse og sundhedsfremme samt sundhedsberedskab. Loven fastslår også, at kommunerne skal arbejde sammen med amterne om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse: Amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen skal i fællesskab etablere et samarbejde om den amtskommunale og den kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. For en fireårig periode ad gangen skal amterne udarbejde en sundhedsplan, der viser, hvilke områder, der prioriteres. Og kommunerne skal én gang i hver kommunal valgperiode fremlægge en sundhedsredegørelse, der viser, hvordan de har betjent borgerne med sundheds- og hjemmepleje, og på hvilke områder, de har sat ind med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 7

8 Lys, luft og

9 rent vand Foto: Københavns bymuseum De klassiske emner inden for folkesundhed er rent vand, lys, frisk luft, gode fødevarer, forhindring af smittespredning, opdragelse til sund levevis og arbejdsmiljø. Alt dette har i varierende grad været på de danske sundhedsmyndigheders dagsorden siden midten af 1700tallet Sundhedsplejerske på besøg, Af journalist Charlotte Bach Før kommunernes tilsynekomst i midten af 1800tallet var det sognene, der lokalt varetog folkesundheden. - Man kan sige, at der kom en øget interesse for befolkningens sundhed i anden halvdel af 1700tallet. Det drejede sig om bekæmpelse af smittespredning, forbedring af omgivelserne og oplysning om sund levevis, fortæller Signild Vallgårda, historiker og dr.med. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. - Befolkningen begyndte at tælle som forudsætning for et lands rigdom. Jo flere raske og flittige folk, man havde, jo rigere var landet. Derfor uddannede man jordemødre, og man forbedrede uddannelsen for medicinere og kirurger. Smitsomt syge kunne tvinges til behandling, som i øvrigt var gratis for fattige, og de første sygehuse blev bygget. Fattigkassen betalte for de fattige, og husbond, dvs. arbejdsgiver betalte for de underlydende. De rige blev behandlet derhjemme, fortæller Signild Vallgårda. I 1769 havde man den første folketælling, og de første distriktskirurger, forløberen for embedslægen, blev ansat. De holdt opsyn med vand og fødevarer og indberettede til sundhedskollegiet, forløberen for Sundhedsstyrelsen. I begyndelsen af 1800tallet underviste man i sund levevis. Koppevaccinationer blev obligatoriske i København havde på grund af sin befolkningstæthed langt større sundhedsproblemer end provinsen og landdistrikterne, og byen havde også flest læger. Herfra opstod de fleste sundhedsinitiativer. I 1850erne fik København de første vandværker. I 1858 kom Lov om tilvejebringelse af Sundhedsvedtægter, der omfattede vand, rene omgivelser, latrinvæsnet, begravelser og ventilation af fabrikker og skoler. En lov fra 1873 satte grænser for børn og unges arbejde i fabrikker og påbød tilsyn med fabrikkerne. I 1890erne var kloaknettet udbygget i hovedstaden. Man fik ligeledes i slutningen af 1800tallet kød- og mælkekontrol i København. Sundhedsvedtægterne var obligatoriske for byerne, men ikke for landet. I år 1900 havde kun 50 procent af landkommunerne sundhedsvedtægter, men 30 år senere drejede det sig om 70 procent. 20. århundrede Det 20. århundrede hyldede lys, frisk luft og udfoldelse i det fri, og badeanstalter og idrætspladser skød op i løbet af de første ti år. I 1930erne fik man gratis helbredsundersøgelse til alle, bl.a. tuberkuloseundersøgelse med gennemlysning for hele befolkningen. Skolerne tog sig bl.a. af sundhedsoplysning, og i 1939 havde man en stor sundhedsudstilling i København, som fik besøgende. 1950erne og 1960erne blev brugt på at opbygge sundhedsvæsnet, og i 1970erne kom der igen øget fokus på forebyggelse i lyset af, at dødeligheden hos danske mænd ikke faldt trods voksende udgifter til sundhedsvæsnet. - I dag er staten med til at fastsætte politikken på sundhedsområdet, fx gennem Folkesundhedsprogrammet og Det nationale råd for Forebyggelse, siger Signild Vallgårda. - Amterne iværksætter forskellige forebyggelsesaktiviteter. I 1994 fik vi en lov, der byder amter og kommuner at koordinere deres aktiviteter inden for forebyggelse. Stat, amter og kommuner varetager således folkesundhed og forebyggelse, men også private organisationer afholder forebyggelseskampagner, siger Signild Vallgårda. 9

10 Interview Det behøver i Kommunerne har et stort potentiale i ansatte, som arbejder med mennesker. Hvis de får sundhedsperspektivet til at fylde mere i hverdagen, kan vi nå længere end nogen kampagner, mener Jesper Fisker, formand for Det nationale råd for folkesundhed Af journalist Annie Hagel Jesper Fisker er cand. scient. pol., har været forsker i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, vicesocialchef i Rødovre Kommune, socialdirektør i Brøndby Kommune. Er nu kommunaldirektør i Hillerød Kommune og siden maj 2001 formand for Det nationale råd for folkesundhed. - Det, der vil rykke mest, er, at vi i kommunerne får folkesundheden ind som et perspektiv i hverdagen, som en del af det, vi i forvejen gør. Vi har et stort potentiale i lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere og andre, som er ansat til at arbejde med mennesker. Hvis de kan få sundhedsperspektivet til at fylde lidt mere i deres arbejde, tror jeg, vi kunne nå længere, end nogen sundhedskampagner kan, siger Jesper Fisker, formand for Det nationale råd for folkesundhed og kommunaldirektør i Hillerød Kommune. - Det ville også understøtte det personlige ansvar for sundhed, vi alle sammen har som forældre, familier, kolleger, elever og borgere. - Øget fokus på sundhed behøver ikke koste ekstra ressourcer. Det drejer sig om for eksempel at have øje for, at motion er vigtig allerede i børnehaven. At børnene, også i skolen, skal have god mad og lære at sætte pris på den. Det kan også dreje sig om, at kommunens tekniske udvalg skal have fokus på mulighederne for motion og risikoen for at ældre mennesker falder, når de planlægger kantstene, fortove og cykelstier. At folkesundheden er med, når vi diskuterer virksomhedsplaner. - Men der skal også være plads til nye konkrete øjenåbner projekter. De koster penge, og det skal kommunerne også være parate til at betale. Jeg kunne godt tænke mig, at alle kommuner får en forebyggelsesstrategi, ikke efter fælles skabelon, men en som sikrer, at sundheden er med som dimension i alt, hvad vi foretager os, siger Jesper Fisker. Det kan betale sig - Det er helt afgørende, at der er politisk opbakning til at sætte fokus på sundhedsområdet. Både centralt og lokalt, siger Jesper Fisker. - Der er stor konkurrence om poli- 10

11 kke koste ekstra tikernes opmærksomhed, og det er hidtil ikke lykkedes folkesundhedsperspektivet at komme særlig højt op på listen. En af grundene til det er, at forebyggelse er et langsigtet projekt, og politikerne vil gerne se resultater på kortere sigt. En anden grund er, at de økonomiske argumenter ikke har fyldt så meget. Og de betyder meget, ikke mindst for kommunerne, som føler sig stærkt økonomisk pressede. Nu kommer de hårde økonomiske argumenter for at gøre noget for folkesundheden stærkere ind i debatten side om side med de bløde argumenter for livskvalitet, lover Jesper Fisker. Det sker, når det nationale råd til efteråret udsender et informationsmateriale til kommunerne. Det skal indeholde ti gode grunde til at gøre noget for folkesundheden. En af dem er dokumentation for, at det kan betale sig - også økonomisk og på kort sigt - at gøre noget for folkesundheden. - Vores argument er, at hvis det kan betale sig, hvorfor så lade være, siger Jesper Fisker. Et af eksemplerne på det er de forebyggende hjemmebesøg hos ældre. De har klart vist at betale sig. Informationsmaterialet vil også indeholde eksempler til inspiration fra de kommuner, som er nået langt med for eksempel motions- og kostprojekter og projekter under Sund By Netværket. - Det er vigtigt at formidle de gode erfaringer, og at man i projekter lægger vægt på, at andre kan lære af dem. Det er vigtigt at sørge for at få svar på det, man spurgte om i begyndelsen af projektet. Det vil sige at man i højere grad tænker på, hvad man vil med projektet, hvad der skal komme ud af det, og hvordan det skal dokumenteres. Savner konsekvens - Den anden del af forebyggelsen, de centrale kampagner fra ministerier og amter, der skal få os til at opføre os Nationalt råd for folkesundhed hensigtsmæssigt, skal stadig være der. Men de virker ikke altid lige godt, især ikke over for dem, der har mest brug for at ændre vaner. Men hvis de to måder at arbejde forebyggende på kunne befrugte hinanden, så de brede budskaber omsættes til praktik i hverdagen, kunne vi nå meget mere, siger Jesper Fisker. - Vi skal bevare tredelingen af opgaverne og støtte hinanden og gerne samarbejde på nye måder. - Amterne har en vigtig opgave, når det drejer sig om forebyggelse på sygehusene. Især fordi det her er muligt at nå mennesker, som det ellers er svært at nå. - Og centrale initiativer i form af lovgivning og programmer er nødvendige rammer, og det skal være mere end hensigtserklæringer. - Jeg savner, at vi Danmark tager flere konsekvenser af det, vi ved om livsstil og sundhed og for eksempel indfører en differentieret moms og sætter momsen på sunde fødevarer ned. Det kunne også være en mærkningsordning, så sunde fødevarer får et særligt kvalitetsstempel. Danskerne er et anarkistisk folkefærd. Det er positivt og sundt, fordi man ikke kan tvinge danskerne til noget. Men man kan give både forbrugere og producenter nogle incitamenter til at satse på de sunde fødevarer. Der er et stort uudnyttet potentiale. Det skal være sjovt Jesper Fisker så gerne, at nogle tog initiativer til sjovere måder at dyrke motion på. At få det sociale med uden at man behøver melde sig ind i en idrætsforening. - De fleste af os vil gerne have sundhed til at fylde mere i hverdagen, men det konkurrerer med andre ting. Som mange andre løber jeg et par gange om ugen og spiller tennis om sommeren og har dårlig samvittighed over ikke at gøre mere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at finde utraditionelle måder at gøre noget på i fællesskab. Det skal være nemt og sjovt. I foråret 2001 udpegede daværende sundhedsminister Arne Rolighed medlemmerne til Det nationale råd for folkesundhed. Det nationale råd for folkesundhed er et sagkyndigt uafhængigt forum, der skal rådgive sundhedsministeren i spørgsmål om sundhed, følge den centrale og lokale indsats for forebyggelse og sundhedsfremme og være med til at skabe debat, især om forebyggelse og livsstil. Rådet består af 10 medlemmer. Det er foruden Jesper Fisker: Arne Astrup, professor dr. med. Institut for Human ernæring Jens Egsgaard, kontorchef i Københavns Kommune Solveig Gaarsmand, næstformand for Skole og Samfund Lone Jacobsen, arbejdsmiljøkonsulent i LO Christian Møller-Nielsen, cheflæge på Grenå Centralsygehus Lars Rahbek, generalsekretær for KFUM s sociale arbejde Helle Rasmussen, socialchef i Hammel Kommune Steen Tinning, idrætspolitisk sekretær, DGI Anne-Charlotte Tulinius, læge, forskningsassistent og formand for Sundhedskomiteen i DADL. 11

12 En ren foræring På Guderup Skole har man erkendt, at det er det lange seje træk, der øger trivslen. Det er især lagt i hænderne på den autonome Sundhedsgruppen at tænke sundheden ind i skolens fundament Foto: Lene Esthave På Guderup skole på Als har man i ca. 10 år arbejdet med at integrere Sundhed og trivsel i hver eneste læseplan. Musik og bevægelse er en kombination, der vækker fryd blandt eleverne i 1. klasse på Guderup Skole. Bagefter er eleverne parate til at kaste sig over det boglige igen. Skolen på Als har i over ti år leveret en lind strøm af initiativer til gavn for børnenes trivsel og sundhed. Foto: Lene Esthave 12

13 Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress Hvorfor ikke vende det hele lidt på hovedet: Den sundhedsfremmende skole er skolen, hvor inspektøren har det godt! Sikkert er det i hvert fald, at skal en skole udfolde sig, sker det ikke med en indadvendt gnavpot i spidsen, men med et fremsynet, helhedsorienteret menneske i front. Sådan er det på Guderup Skole på Als, der i et årti har arbejdet bevidst med begrebet Den Sundhedsfremmende Skole. Her er der skabt et instrument, som skoleinspektør Peter Henriksen kalder en ren foræring til skolens ledelse. - Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke findes noget lignende på alle andre danske skoler, siger inspektøren. Opfindelsen hedder Sundhedsgruppen. Frirum for ildsjæle - Her sidder håndplukkede lærere, nogle ildsjæle som nyder respekt i hele lærerkollegiet for deres dygtighed og engagement. Alle initiativer, der har med skolens trivsel at gøre, går igennem gruppen. De stammer enten fra gruppen selv, eller også har jeg ønsket at lade en idé afprøve via udvalget, forklarer skoleinspektøren. Han betegner gruppen som et frirum, skolens ledelse kun besøger på opfordring. Det afgørende for inspektøren er, at udvalget står for kontinuitet. Den Sundhedsfremmende Skole bliver i udvalget tænkt ind i stort set alt, hvad de 370 elever og cirka 30 lærere beskæftiger sig med. Inspektøren lægger også vægt på, at udvalget er selvstyrende. Initiativer, som er fostret og gennemtænkt i udvalget, glider langt lettere ud til lærere og børn i skolen, end hvis det er ovenfra-og-ned-metoden via inspektøren og souschefen, eller med afsæt i det store, lidt uhåndterlige Pædagogisk Råd. Lidt held må skoleinspektøren også erkende, at han har haft. Kontinuitet og ildsjæl er ord som især kan hæftes på udvalgets koordi- 13

14 nator Vivi Erhardsen, der har været med fra starten. Dengang i starten af 90erne, da skolen som en af ni på landsplan sluttede sig til et nationalt initiativ for sundhedsfremmende skoler. Nu sker det i samarbejde med Sønderjyllands Amt og Danmarks Pædagogiske Universitet. Listen over initiativer over en tiårsperiode er indlysende nok utrolig lang, men Vivi Erhardsen er enig med sin inspektør i, at det er det lange seje træk, der giver resultatet. Den aldrig ophørende øvelse med at sætte ordene trivsel og sundhed ind i hver eneste læseplan, som det er sket flere gange på konferencer, hvor faktorer som god tid, gode rammer og mad er blevet prioriteret. Ulve og girafsprog Vivi Erhardsen remser nogle af de initiativer op, der sidder øverst i hukommelsen, og som er kommet skolens brugere til gode: Madfestival, medbestemmelse gennem junior- og seniorelevråd, konfliktløsning hæftet på ord som ulve- og girafsprog, elever underviser elever, inddragelse af lokalsamfundet, morgensang. - Det er lidt svært, for efterhånden er sundhedsbegrebet blevet så bredt, at det glider ind i alle initiativer, siger hun og fremhæver et nyt tiltag. - Vi har indført musik og bevægelse i første klasse hver dag. Det viser sig at være en smadder god idé. Eleverne elsker det og er bagefter meget parate til at tage nok en tørn med det teoretiske, siger Vivi Erhardsen. Hun erkender også, at skolens succes med projektet i høj grad handler om at fastholde kollegerne på trivselsgrundlaget, som det er aftalt verbalt og på papir. Og så er de voksne gode til at nurse hinanden i Guderup. - Vi er gode til at skænke hinanden lidt opmærksomhed. Gode til at huske mærkedage og den slags, siger Vivi Erhardsen. - Med fare for at lyde frelste, så kan vi vist godt sige, at det er lykkedes os at skabe et miljø, hvor udvikling mere forbindes med tryghed end med frygt, supplerer Peter Henriksen og ligner en inspektør, der har det godt. I al fortrolighed Nordborg Kommunes fem skoler kan snart spejle sig i en videnskabelig undersøgelse, der skal munde ud i lokale handleplaner Af journalist Niels Ole Krogh, Borderpress Sundhed og trivsel i skolesammenhæng forudsætter en fortrolighed oparbejdet gennem års målrettet arbejde. Så ved man, hvad man skal gribe til. Når en pige fortæller, hun bliver mobbet. Når det bliver lidt for smart at drikke øl. Når en dreng har første skoledag efter sin mors begravelse. Det er den fortrolighed, vi nu opbygger, siger sundhedschef i Nordborg Kommune, Gregor Gurevitsch. Alle elever i 5., 7. og 9. klasserne i kommunens fem folkeskoler brugte en time kort før påske på at svare på 69 spørgsmål. Det gjorde de på opfordring af kommunen, der har sat sundheden og trivslen højt på den politiske dagsorden gennem en årrække. Anonymt uden forbehold Spørgsmålene er formuleret af Københavns Universitet, der også vil analysere de mange svar. Teenagerne er blevet bedt om at give deres uforbeholdne, anonyme bud på, hvordan de oplever deres egen trivselstilstand.trives du med dine kammerater? Dine forældre? Hvad spiser du? Motionerer du? Drikker? Ryger? etc. - Svarene vil give os en enestående mulighed for på en videnskabelig baggrund at danne os et billede af, hvordan eleverne rent faktisk har det her hos os. Det vil give os mulighed for at sammenligne skolerne og gøre os i stand til at lave en sundhedsprofil af hver skole. - Og for eleverne, lærerne og forældrene på hver af de fem skoler, vil det være et fint afsæt til at lave en handleplan for, hvordan de vil øge trivslen, sammenfatter Gregor Gurevitsch formålet med undersøgelsen. Inspireret af WHO Den aktuelle anledning er kommunens sundhedspolitik, senest aktualiseret af byrådet i maj sidste år. Kommunen har i en årrække arbejdet med begrebet sundhed blandt andet ved at samle det forbyggende arbejde under Gurevitsch ledelse i afdelingen Sund by. Det er blandt andet sket med inspiration fra FNs sundhedsorganisation WHO og Sønderjyllands Amt, der har samarbejdet med to af kommunens skoler om sundhedsfremme blandt andet i det nationale netværk Den Sundhedsfremmende Skole. - Alle fem skoler har nu taget sundhed på dagsordenen. Kigger vi på det i et femårigt perspektiv, forestiller jeg mig, at skolerne får udviklet et beredskab ved stille og roligt at fokusere på ét område af gangen. - Så skal bøtten vendes. Det viser erfaringen, og det er nødvendigt af hensyn til de nye elever, siger Gregor Gurevitsch. 14

15 Indsats mod alkohol Foto:Willy Hansen / BAM Kommunerne har en meget stor betydning for både den lokale alkoholkultur, for gennemførelsen af en systematisk tidlig indsats og for sikring af et godt samarbejde med de behandlende enheder praktiserende læger, ambulatorier og sygehuse. I dag vil danskerne godt tale om, hvor meget de drikker. Det viser erfaringer fra to foregangskommuner, som er kommet godt i gang med en bred alkoholindsats Af journalist Karl Jack Folk vil godt snakke om alkohol. Det er den første positive melding fra seks danske kommuner, som sammen med Sundhedsstyrelsen er i gang for at sætte ind mod danskernes voksende drikkeri. Dermed er en massiv traditionel barriere skåret ned i størrelse. Det er den, der går ud på, at en øl eller to er en del af den danske kultur, og at den enkelte godt kan styre sit forbrug. Den anden del er, at kommunerne, hvis de vil, kan blive de helt centrale aktører i en effektiv og systematisk alkoholindsats. Videnscenter om Alkohol konstaterede i en rapport fra 2001, at 78 procent af kommunerne ikke har nogen kortlægning af deres alkoholproblemer, og at der i 61 procent af dem ikke er nogen bestemt person, som er ansvarlig for alkoholindsatsen. Det skal sammenholdes med, at hver anden kommune samtidig betegner alkohol som et mellemstort eller et stort problem. Kommunerne afgørende - Kommunerne er afgørende for, om den samfundsmæssige indsats lykkes, siger Kit Broholm. Hun er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen og ansvarlig for projektet. - Kommunerne har en meget stor betydning for både den lokale alkoholkultur, for gennemførelsen af en systematisk tidlig indsats og for at sikre et godt samarbejde med de behandlende enheder praktiserende læger, ambulatorier og sygehuse, siger Kit Broholm. - Over for det voksende alkoholforbrug hos specielt de unge kan en kommune sætte målrettet ind, når det gælder festmiljøerne, de unge selv og deres forældre, så drikkevanerne påvirkes. Kit Broholm er blevet overrasket over, hvor forskelligt de seks kommuner, Ballerup, Nykøbing Rørvig, Nykøbing Falster, Fredericia, Horsens og Ikast, går til værks. Ballerup har således vægtet en samlet indsats i alle forvaltningens dele, mens Ikast arbejder mere uden for kommunens regi, bl.a. med adgangen til spiritus for de helt unge. I Nykøbing Falster er indsatsen blevet forankret i et sundhedsråd, i Ikast i et Forebyggelses- og Bevillingsnævn. 15

16 - Kommunerne er også forskellige med hensyn til befolkningssammensætning, omfanget af sommergæster og meget andet varierer, så det er naturligt, at de har forskellige fokusområder, siger hun. - For projektet er det også fint, at vi kommer paletten rundt. Men helt afgørende for, hvor meget der lykkes, er, at forankringen sker på et højt niveau i hver kommune. Kun derved kan indsatsen blive en del af sundhedsplanlægningen, som går på tværs af kommune, amt og den offentlige og private sektor. Strander det hele derimod hos en kommunal projektleder placeret ude i et hjørne af organisationen, bliver indsatsen ikke levedygtig, understreger Kit Broholm. De svære samtaler I Nykøbing Falster skal en kommunal handleplan for alkoholindsatsen vedtages af byrådet til sommer. Den er forberedt gennem en afdækningsfase, som beskriver problemets karakter og omfang, og gennem en kortlægning af, hvem der i hver kommunal afdeling tager sig af alkoholtiltag. Eller måske bør gøre det. - Vi har valgt i første omgang at samle os om de ansatte i kommunen, vor største arbejdsplads, siger misbrugskonsulent og projektleder Lasse Petersen. Det overordnede ansvar er placeret i et sundhedsråd, hvor de forskellige forvaltninger er repræsenteret. På den måde sikres en indsats, som hænger sammen. - Vi starter med kommunen selv, fordi vi vil vise, at vi har orden i egne rækker, inden vi går ud til borgerne, siger projektlederen. Jeg har været rundt i de forskellige dele af det kommunale system for at forklare, hvad vi vil, men også for at sikre ejerskab til indsatsen rundt omkring. Jeg siger, at der skal være lige vilkår i en alkoholpolitik, så der stilles de samme krav til høj og lav i det kommunale hierarki. På de fleste kommunale arbejdspladser er det faktisk vedtaget, at man ikke drikker på jobbet. Skrankepersonalet i kommunen har været på kursus, så de bedre kan spore og tackle problemer, som har med alkohol at gøre. I ældresektoren er personalet blevet opmærksomme på drikkeri blandt ældre. Samarbejdet mellem kommune og amt er blevet udbygget, så det kommunale system efter udskrivning fra sygehus på en relevant måde kan tage sig af de patienter, som har drukket for meget. Og børn og unge undervises i fornuftig omgang med spiritus. - Det er ofte svære samtaler, vi skal ud i. Mange føler, at det ikke kommer andre ved, hvor meget de drikker, bare det sker i fritiden. Vi skal sommetider gå på listesko. Men når det kommer til stykket, er drikkeri et emne, som folk gerne vil snakke om og diskutere. Det drejer sig mest om at få hul på samtalen og melde klart ud, fortæller Lasse Petersen. Tørlagt blå mandag I Ikast har man haft et alkoholprojekt i gang siden begyndelsen af år Det er siden blevet en del af Sundhedsstyrelsens projekt med handleplaner for seks kommuner. Ikasts handleplan ventes vedtaget i byrådet inden sommerferien. Nogle af de resultater, man har nået, er: Blå mandag er nu helt alkoholfri for alle skoler. Sidste skoledag er nu i samarbejde med SSP, forældre og projektlederen sat i faste rammer. Mange sportsforeninger har vedtaget alkoholpolitikker. Handleplaner på alkoholområdet De to lokale diskoteker er gået med til delvis at indstille deres priskrig, hvor de hver for sig søgte at lokke de unge med billige tilbud på drinks. Politiet har lovet at være mere opsøgende over for udskænkningssteder. Projektleder Erland Sørensen, Ikast Kommune, mener det er logisk, at Ikast som det eneste sted i landet knytter forebyggelse og bevillinger til udskænkning sammen i et nævn. For de ting skal ses som en helhed. I nævnet sidder politimesteren, et byrådsmedlem, en repræsentant for restauranterne, en for tjenerne, en for Ungdomsrådet og en for idrætsorganisationerne. Og nævnet skal ikke bare tage stilling til alkoholbevillinger, men også overvåge misbrug og komme med forslag om forebyggende foranstaltninger. For Erland Sørensen er der to ting, som er vigtige. Den ene er klarhed over, hvem der har ansvaret for hvert aspekt af alkoholindsatsen. Og den anden er, at man kan tale åbent om misbruget. - Det er lykkedes at få en bred folkelig debat, siger han. Jeg er sluppet godt fra at snakke holdninger og moral. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man er konkret og ligetil, har jeg fundet ud af. Og så kan der faktisk også flyttes holdninger. Den omtalte rapport fra Videnscenter om Alkohol kan læses på Danske unge har vesteuropæisk rekord i at drikke alkohol. Op mod hver fjerde patient på danske sygehuse har alkoholproblemer. Det er to af de ubehagelige kendsgerninger, som ligger bag et alkoholprojekt med seks kommuner, som Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse står for. Ballerup, Nykøbing Rørvig, Nykøbing Falster, Fredericia, Horsens og Ikast kommuner skal lave handleplaner på alkohol- og misbrugsområdet. Der skal skabes et grundlæggende overblik over de problemer, hver kommune har med alkohol. De enkelte kommuner skal etablere en driftsorganisation eller et forebyggelsesråd, hvor indsatses forankres og koordineres. De erfaringer, som kommunerne får, skal indgå i en manual, som Sundhedsstyrelsen udarbejder. Den forventes færdig sidst i august og stilles herefter til rådighed for de øvrige danske kommuner. 16

17 Sygefraværet i Esbjerg Kommunes afdeling Helse & Ældre er faldet markant, efter at en læge og fysioterapeut er begyndt at skabe langsigtede løsninger for at undgå arbejdsskader. I Røde Kro Kommune har man taget imod et tilbud om et trivselsprojekt fra Sønderjyllands Amt Eftertragtet kommunal rutschetur Foto: Poul Anker I Esbjerg Kommunes projekt Sund i arbejde indgår bl.a. et kommunalt motionscenter. Af journalist Niels Ole Krogh, BorderPress 60 procents fald i sygefraværet blandt de medarbejdere i Esbjerg Kommunes afdeling Helse & Ældre inden for ét år. Et tal, der giver et sug i maven, og givet får mange andre med ansvar for mennesker og offentlig økonomi til at ønske, de havde plads i den rutschebane. Esbjerg Kommunes projekt Sund i Arbejde kan sættes på en meget kort formel: Rettidig omhu i tælleren og professionelle medarbejdere i nævneren. Læg dertil et grundigt forarbejde og de nødvendige redskaber såsom kommunalt motionscenter og et varmtvandsbassin.tørre tal taler for, at initiativet er blevet godt modtaget. Målet var at sætte ind overfor 100 medarbejdere med arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet pr. år. Men i de to første år meldte 350 sig. Team på to Projektteamet tæller kun to personer, fysioterapeut Ellen Klinting og overlæge André Soos. Men de arbejder tæt sammen med cheferne for de ti områdecentre, der udgør grundstammen i plejesektoren i landets femte største by. Hver gang en medarbejder melder sig syg, og områdelederen vurderer, at det er et problem, der kræver videre behandling, får Sund i Arbejde e-post. - Medarbejderen bliver grundigt undersøgt i områdecenter Sædding, hvor vi har vores base. Vi kigger på kropsholdningen, spørger ud om job og uddannelse, og vurderer altid begge to, hvad der er nødvendigt at gøre, forklarer Ellen Klinting. Bagefter informerer Klinting og Soos den kommunalt ansatte om det, de har set og hørt. - Vi stiller diagnosen og tilbyder et træningsforløb, som vi varierer alt efter om det er en ung, der kan køre fuld skrue i tre uger, eller om det er et menneske, der skal begynde med lette øvelser i varmt vand, siger Ellen Klinting og tilføjer, at hun og André Soos i høj grad lægger op til hjælp til selvhjælp. Medarbejderen skal selv tage vare på det aftalte forløb. Ansvar for eget liv Ellen Klinting synes, at projektets første år fik et godt forløb. Vi sikkerhedsschefen, arbejdsmedicinsk klinik, en læge og jeg brugte meget tid på tilrettelæggelse. Det var nødvendigt, for der var ikke noget i samme stil i kommunalt regi.vi stødte naturligt nok på en del skepsis. Men det er gået op for personalet, at vi ikke kun er arbejdsgiverens forlængede arm. Det hænder, at det er os, der råder til forlænget sygefravær, siger fysioterapeuten. Ellen Klinting mener, at samfundsdebatten om ansvar for eget liv og helbred har hjulpet til en holdningsændring hos personalet. - Der breder sig en bevidsthed om, at plejesektoren er en hård branche, hvor egne initiativer er nødvendige, hvis man skal holde 25 år på arbejdspladsen. 17

18 - Vi er også tit ude på arbejdspladserne for at berette om mål og midler for projektet. Ikke kun rettet mod dem, der har skavankerne, men også forebyggende, siger Ellen Klinting. Det hele menneske Medarbejdernes tillid har de to blandt andet vundet ved at tage hele mennesket med ind i deres diagnostisering. - Vi tager folk alvorligt. Lytter til deres problemer. Spørger ind til kernen i dem. Kan vi se, at der er en depression på vej eller andre forhold, der ikke er vores bord, så spørger vi medarbejderen, om vi skal kontakte hans eller hendes praktiserende læge. Det sker ikke sjældent, at Klinting og Soos står overfor et menneske, hvor de ud fra en socialmedicinsk vinkel vurderer, at problemet er så stort, at det vil være bedst med et jobskifte. - Det kan for eksempel være en ung kvinde med risiko for at få diskusprolaps og deraf følgende behov for langvarig sygemelding. Så forbereder vi en rundbordssamtale med afdelingsleder, centerchef, fagforeningsrepræsentant og socialrådgiver. Konklusionen kan være, at medarbejderen får en blød arbejdsstart med færre timer eller permanent får mere skånsomme funktioner. Prisværdigt arbejde Der sættes pris på Esbjerg Kommunes projekt Sund i Arbejde. Blandt andet har pensionsselskabet PenSam tildelt både André Soos og Ellen Klinting sin Herkules-pris for deres arbejde for rygsundheden, og projektet var sidste år indstillet til Socialministeriets NetværksPrisen. De to medarbejdere tager gerne ud for at fortælle om modellen, men er alligevel en smule tilbageholdende. - Faktisk arbejder vi lidt ud i det blå, for vi har hidtil ikke haft tid til at lave statistik over resultaterne. For at lukke det hul og fylde en database med oplysninger er jeg kommet på fuld tid, fortæller Ellen Klinting. Ingen i kommunen tvivler dog på, at de to medarbejdere er deres vægt værd i guld. Budgettet er på beskedne kroner om året plus løn. Men de sparede kroner i sygefravær kan tælles i millioner. Røde Kro Kommune Røde Kro er en lille kommune i en landsdel med landets laveste arbejdsløshed. Også her arbejder man med forebyggelse. Ikke kun af hensyn til medarbejdernes trivsel og arbejdsindsats, men også for at være en attraktiv arbejdsplads, som medarbejderne bliver på, og som de eftertragtede unge i de små årgange vil lukke ind i deres ønsker om et godt arbejdsliv. - Vi er hele tiden undervejs i en proces for at fastholde perspektivet om en god arbejdsplads. Og det er i den sammenhæng, man skal se vores beslutning om at tage imod Sønderjyllands Amts tilbud om at levere værktøjerne til et trivselsprojekt, siger kommunaldirektør Ervin Mølgaard, der er administrativ chef for rundt regnet ansatte fordelt på 35 afdelinger. Et korps af håndværkere Det centrale i værktøjskassen leveret af amtets afdeling for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen er et korps af trivselsnøglepersoner. Via et 30 timer langt kursus får arbejdspladsen en række medarbejdere, der kan sætte en proces i gang og styre den med det mål at fremme medarbejdernes velvære. Det vigtigste redskab i kassen er et trivselstermometer, der rigtigt anvendt er i stand til at gå ind under huden på personalet for at måle det, øjet ikke ser. Men det sker selektivt, for der fokuseres ikke på problemer. Kun det positive måles og bruges, så trivslen kan fastholdes og udvikles. Kort sagt handler det om at bænke medarbejderne for at få en samtale om det, man ellers aldrig får talt om. Bagefter udbygges metoden med et katalog over ideer til forbedringer. Endelig forpligter man hinanden på konkrete handleplaner. Med enkelte undtagelser er initiativet blevet bakket fuldt op af medarbejderne. - Handleplanerne viste i min afdeling et behov for flere temadage, hvor der er tid til fordybelse, hygge og god mad uden at skulle tænke på arbejde, fortæller klinikassistent Marianne Hübschmann, der har status som trivselsperson i kommunens sundhedsafdeling. - Et mere struktureret samarbejde mellem sagsbehandlere og politikere med klarere mål hører til de ting, vi nu arbejder på. Ervin Mølgaard uddyber: - Vi gennemfører små seancer af en dag eller tos varighed, hvor vi giver trivslen skikkelse ved hjælp af en karakterskala fra en til ti. Så følger vi op med, at den 18

19 Center til sundhedsfremme på arbejdspladsen enkelte får formuleret, hvad der skal til for at forandre.vi svarer på spørgsmålene om, hvad der er egen indsats, kollegernes og kommunens ansvar. Tredje seance er så handleplanerne. Processen ender aldrig. Gentages år efter år, siger kommunaldirektøren. Marianne Hübschmann og Ervin Mølgaard understreger, at virkningerne bedst lader sig se på lang sigt. Den endelige konklusion foreligger først om nogle måneder. Netop nu indhenter amtet kommentarer fra de 35 afdelinger. I Esbjergs kommunale motionscenter er der løbende udskiftning Det er en fordel, for de gamle deltagere opmuntrer nye holdkammerater. Foto: Poul Anker Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, NCSA, er en af mange aktører, der skal realisere sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det sker med udgangspunkt i den tidligere regerings folkesundhedsprogram, der frem til 2008 blandt andet koncentrerer sig om at få virksomhederne til i højere grad at påtage sig et socialt medansvar. Mere konkret er opgaven at sikre, at: virksomhedernes arbejde for et bedre arbejdsmiljø styrkes den sundhedsfremmende arbejdsplads bliver udbredt mest muligt arbejdet med livsstil sker i sammenhæng med arbejdsmiljøet og virksomhedernes sociale ansvar. De 12 medarbejdere i det nationale center arbejder på at udbrede viden og kompetence til amter og bedriftssundhedstjenester, BST. Det gør de med udgangspunkt i baser i Haderslev og København, hvor de især fokuserer på livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. At det er amterne og BST, der er partnere skyldes, at amterne siden midten af 1990erne har været ansvarlige for den regionale sundhedsplanlægning. I fireårige sundhedsplaner fremlægger amterne deres intentioner med forebyggelse og sundhedsfremme, mens BST skal rådgive om sundhedsfremme i bred forstand. Hertil hører rådgivning om sundhedspolitikker, fx kostpolitik og rygepolitik. NCSA, der blev åbnet i april 2001, drives med støtte fra Sundhedsministeriet af Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt. Centret har et samlet budget på seks millioner kroner i de tre år, der er den aftalte prøvetid med Sundhedsministeriet. Af journalist Niels Erik Krogh 19

20 20

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker. Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Borgermøde i Asp d. 7. februar 2011 2011 Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Ved borgermødet i Asp d. 7. februar 2011 fik borgerne mulighed for at fremsætte deres ønsker til

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forebyggelse i en ny struktur

Forebyggelse i en ny struktur Forebyggelse i en ny struktur Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Specialkonsulent Jette Jul Bruun Center for forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Disposition Tendenser Hvad ved vi? Hvad virker?

Læs mere

Sund By Mariagerfjord

Sund By Mariagerfjord Sund By Mariagerfjord 2009-2011 Baggrund Sund By Mariagerfjord har efter temadage medio januar 2009 bestemt at synliggøre afdelingens fremtidige arbejde konkretiseret ud fra politisk vedtagne mål. I Sund

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i

Læs mere

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed

Ærø Kommunes sundhedspolitik. Vision. Alle er inspireret til et sundt og godt liv. Altid hjælp til bedre sundhed Ærø Kommunes sundhedspolitik Vision I 2010 oplever vi på Ærø Alle er inspireret til et sundt og godt liv Altid hjælp til bedre sundhed 1 Sundhedspolitikkens målsætninger 1. Hverdagsmotion let og tilgængeligt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere