Evaluering af akkreditering. Radiologispecialet

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Radiologispecialet Maj 8

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion : Udbytte af akkreditering... 6 Sektion : Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... 8 Sektion 3: Faglig sparring... Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde... Sektion 5: ekvis rådgivning... Sektion 6: Akkrediteringssitet... 3 Sektion 7: Det eksterne surveybesøg... 5 Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus... 7 Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 8

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 4 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 6 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 5 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 8. Fremgangsmåde Praktiserende radiologer har haft surveybesøg i perioden september 7 til oktober 7. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt radiologerne. Spørgeskemaet er sendt ud til de 9 radiologer, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den. marts 8. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til radiologerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft uger til at besvare spørgeskemaet. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 7 ud af de 9 adspurgte praktiserende radiologer det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 78 pct. 44,4 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 78 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Det skal dog gøres opmærksom på, at samtlige resultater i denne rapport er udfaldet af blot 7 respondenters erfaringer. Der er derfor kun anvendt søjlediagrammer til repræsentation af data til at belyse udvalgte spørgsmål, og der er slet ikke anvendt statistik til at undersøge sammenhænge da materialet hertil er for småt. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion omhandler radiologernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende radiologer på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. De fandt især, at akkrediteringsarbejdet har øget fokus på kvalitetsudviklingen i klinikken, at der er skabt læring i klinikken og at systematikken i opgavevaretagelsen er blevet øget. 3 ud af 7 respondenter fandt, at akkrediteringen i høj eller meget høj grad skabte fokus på kvalitetsudviklingen i klinikken. Resten vurderede, at dette skete i nogen grad. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe mulighed for effektiviseringer og for at øge patientindtaget. 4 ud 7 radiologer fandt, at det slet ikke er mulighed for at øge patientindtaget som følge af arbejdet med akkreditering. Radiologerne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er gennemgangen af og det vundne overblik over klinikkens procedurer og arbejdsopgaver. 3 speciallæger angiver tidsforbruget på akkrediteringsarbejdet som den største udfordring ved processen. I 5 ud af 7 klinikker har lægerne i alt brugt mellem 5 og timer på akkrediteringsarbejdet. I de resterende klinikker, som har besvaret spørgsmålet, har lægerne i klinikkerne samlet brugt henholdsvis op til 5 timer og til timer. Andet klinikpersonale har i 4 ud af 7 klinikker, anvendt 5 til timer på akkrediteringsarbejdet. 4 ud af 7 klinikker angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden om aftenen, i weekender og i ferier. klinik har været lukket i en periode. 6 ud af 7 klinikker har primært arbejdet med akkreditering på specielt planlagte møder hertil. Hele 5 ud af 7 klinikker angiver, at akkrediteringsarbejder i forvejen var en del af klinikkens arbejdsgange. 5 ud af 7 klinikker har angivet, at der er blevet arbejdet med akkreditering i klinikken over en længere periode. Radiologerne har i varierende omfang benyttet sig af faglig sparring og vidensdeling i løbet at processen. 5 ud af 7 respondenter har stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger og har også anvendt andres materiale. 6 ud af 7 respondenter har deltaget i fagkollegiale netværk, mens samtlige radiologer har deltaget i møder i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. Alle de adspurgte radiologer har oplevet, at de har fået den nødvendige information, til at kunne implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 3 og 4 radiologer har opsøgt hver af de forskellige typer rådgivning, som ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) tilbyder. ekvis rådgivning pr. telefon vurderes som den mest anvendelige af rådgivningsformerne. 6 ud af 7 har desuden i varierende grad opsøgt information på 3 ud af 7 radiologer angiver, at de anvender akkrediteringssitet. radiologer har anvendt sitet, men er stoppet igen. Alle 5 har både hentet inspiration på akkrediteringssitet og mener, at sitet understøttede arbejdet med akkreditering. Samtlige radiologer havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey. 6 ud af 7 respondenter, angiver, at surveyet i høj grad levede op til deres forventninger, mens den resterende respondent angav dette i nogen grad. Samtlige adspurgte radiologers endelige status er akkrediteret. Ingen af respondenterne har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. 5

6 SEKTION Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte de praktiserende radiologer har fået ud af arbejdet med akkreditering. Radiologerne fandt umiddelbart akkrediteringsstandarderne relevante. 4 ud af 7 fandt dem relevante i høj grad, mens de resterende 3 fandt standarderne relevante i nogen grad. Udbytte af akkreditering I nedenstående tabel ses det på hvilke områder, radiologerne har oplevet det største udbytte. Spørgsmålene er rangeret således, at dem med det bedste gennemsnit står højest på listen. ud af 7 radiologer finder, at akkrediteringen i meget høj grad har skabt fokus på kvalitetsudviklingen i klinikkerne. respondent finder, at processen skabte fokus i på kvalitetsudvikling i høj grad, mens de resterende 4 fandt at akkrediteringen skabte fokus på kvalitetsudvikling i nogen grad. Gennemsnitligt fandt radiologerne, at akkrediteringen som minimum i nogen grad gav et udbytte med hensyn til fokus på systematik, konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag, patientsikkerhed samt på samarbejde i klinikken. For alle disse områder er den hyppigste besvarelse, at der i nogen grad var et udbytte. Resten af besvarelserne falder i kategorierne i mindre grad eller i høj grad. Der er således ingen respondenter, som har vurderet at der slet ikke var et udbytte på disse områder, men heller ingen, som vurderede, at udbyttet var meget højt. I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering Gennemsnit.4: har øget fokus på kvalitetsudviklingen i klinikken 3,7.3: har skabt læring i klinikken 3,43.: har øget systematikken i opgavevaretagelsen 3,9.7: har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag 3,4.5: har øget fokus på patientsikkerhed 3,4.6: har øget fokus på samarbejde i klinikken 3,.8: har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken,9.9: har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken,57 Værdierne mellem og 5 indikerer: = der er slet ikke opnået et udbytte = der er i mindre grad opnået et udbytte 3 = der er i nogen grad opnået et udbytte 4 = der er i høj grad opnået et udbytte 5 = der er i meget høj grad opnået et udbytte 6

7 SEKTION Udbytte af akkreditering Flertallet mente, at akkrediteringen kun i mindre omfang har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikkerne. 3 ud af 7 radiologer angav, at akkrediteringen skabte mulighed for effektivisering i nogen grad. Samme antal angav, at det skabte mulighed herfor i mindre grad, mens radiolog slet ikke mente, at akkrediteringen skabte mulighed for effektiviseringer. De praktiserende radiologer var ligeledes enige om, at akkrediteringsarbejdet ikke har givet mulighed for at øge patientindtaget. 4 ud af 7 radiologer mener, at akkrediteringen slet ikke har skabt mulighed for at øge patientindtaget. radiologer mener, at akkrediteringen kun har skabt mulighed for dette i mindre grad, mens en enkelt mener, at akkrediteringen i nogen grad har skabt mulighed for at øge patientindtaget. Ingen af radiologerne havde uddybende kommentarer til spørgsmål.-.9 angående relevansen af akkrediteringsstandarderne eller udbyttet af akkrediteringsarbejdet. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion har de praktiserende radiologer haft mulighed for at give uddybende kommentarer til, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål.) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål.) ved akkreditering i klinikken. 5 ud af 7 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. De nævner, at akkrediteringen har skabt anledning til at gennemgå arbejdsgangene, som også er blevet nedskrevet, hvilket kan lette oplæringen af nyansatte. Desuden nævnes det, at akkrediteringsarbejdet har skabt overblik og at det er en gevinst, at akkrediteringen viste, at klinikken i forvejen havde styr på arbejdsgangene. 5 ud af 7 radiologer har ligeledes angivet udfordringer ved akkrediteringen. 3 af kommentarerne omhandler tidsforbruget på akkrediteringsarbejdet. kommentar omhandler, at medarbejderne ikke forstod, hvad relevansen af akkrediteringsarbejdet var. Den sidste kommentar angiver, at akkrediteringen ikke har givet anledning til større udfordringer. 7

8 SEKTION Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for de praktiserende radiologers oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Spørgsmål.: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? Besvarelserne på spørgsmål. angiver, at klinikejeren og klinikpersonalet i alle klinikkerne har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Kun i ud af 7 klinikker har andre læger været involveret. En klinik har haft en ekstern konsulent tilknyttet. Spørgsmål. omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. 6 ud af 7 har afholdt særlige personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens ud af 7 klinikker angiver, at de har arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagte personalemøder. 4 ud af 7 klinikker angiver, at personalet primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. respondent angiver, at klinikken har været lukket, for at der kunne arbejdes med akkreditering. 5 ud af 7 respondenter angiver, at arbejdet i forvejen var en integreret del af klinikkens rutiner og arbejdsgange. Nedenstående figur viser antallet af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. Spørgsmål.: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) Antal klinikker

9 SEKTION Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? Spørgsmål.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i samtlige 7 klinikker. I 5 ud af 7 klinikker har lægerne samlet brugt 5- timer på akkrediteringsarbejdet. Lægerne i de to resterende klinikker har samlet arbejdet med akkreditering i henholdsvis maksimalt 5 timer og i - timer. Andet klinikpersonale har i 4 ud af 7 klinikker samlet arbejdet 5- timer med akkrediteringen. I klinikker har de arbejdet op til 5 timer, mens klinikpersonalet i en enkelt klinik har arbejdet med akkreditering i over timer. Spørgsmål.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? Til slut i sektion, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. ud af 7 praktiserende radiologer har udført arbejdet over en kortere periode, mens de resterende 5 har arbejdet med akkreditering over en længere periode. 9

10 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele materiale klinikkerne imellem. Møder i fagkollegiale netværk og speciallægeorganisation Spørgsmål 3.: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? 6 ud af 7 af de adspurgte radiologer har deltaget i fagkollegiale netværk, mens samtlige radiologer har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. 4 ud af de 6 radiologer, som deltog i fagkollegiale netværk, mener at de bidrog til arbejdet med akkreditering. speciallæge angiver, at møderne i fagkollegiale netværk bidrog i mindre grad. radiolog angiver, at de bidrog i nogen grad, mens respondenter mener, at møderne bidrog i høj grad. Som det ses af nedenstående figur, er spredningen blandt de 6 vurderinger af møder i fagkollegiale netværk stor. 4 ud af 7 radiologer angiver, at møderne i speciallægeorganisation kun bidrog til arbejdet med akkreditering i mindre grad. angiver, at de bidrog i nogen grad, mens en enkelt angiver, at møderne bidrog i høj grad. De to typer af møder vurderes gennemsnitligt omtrent lige anvendelige. Pct Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisation Møder i fagkollegialt netværk har en gennemsnitsvurdering på,5, mens møder i speciallægeorganisations gennemsnitsvurdering er,57 (= slet ikke, = i mindre grad, 3 = i nogen grad, 4 = i høj grad, 5 = i meget høj grad).

11 SEKTION 3 Faglig sparring Vidensdeling Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? 5 ud af 7 praktiserende radiologer har stillet materiale til rådighed for kolleger. Samme antal radiologer har ligeledes hentet inspiration i kollegers materiale i løbet af arbejdet med akkreditering. 4 ud af de 5 radiologer, som har delt materiale med deres kolleger, angiver, at de har gjort dette i nogen eller høj grad. 3 ud af de 5 radiologer, som har hentet inspiration i kollegers materiale, har gjort dette i nogen eller høj grad.

12 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for de praktiserende radiologers oplevelse af introduktionen til akkreditering. Samtlige respondenter oplevede, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. speciallæger vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. 4 ud af 7 vurderede, at opstartsmødet i nogen grad gav klinikken den nødvendige viden til at kunne igangsætte arbejdet med akkreditering, mens en enkelt angav at opstartsmødet gjorde dette i høj grad. Ingen af radiologerne har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed. Spørgsmål 4.: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? Antal klinikker Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Det har til slut i sektion 4 været muligt at komme med uddybende kommentarer. respondenter har valgt at uddybe. En kommentar omhandler, at kvalitetsstyring og -arbejde ikke er uvant for radiologer.

13 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende radiologers oplevelse af den rådgivning, de har haft adgang til gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Det ses af nedenstående tabel, at ekvis rådgivningsformer er blevet anvendt af omtrent lige mange radiologer. ekvis rådgivning pr. telefon vurderes i gennemsnit som den mest anvendelige rådgivningsform. Der er ingen af rådgivningsformerne, som har modtaget vurderingerne anvendelig i meget høj grad eller slet ikke anvendelig. Hovedparten af vurderingerne af ekvis rådgivning falder i kategorien anvendelig i nogen grad, hvorfor nedenstående gennemsnitsvurderinger alle ligger nær den numeriske værdi 3. Respondenterne blev tilbudt at kommentere uddybende på ekvis rådgivning. En radiolog angav, at ekvis input på var meget anvendeligt. Spørgsmål 5.: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: Rådgivningsform Antal speciallæger, som har Gennemsnitsvurdering anvendt rådgivningsformen Telefonisk rådgivning fra ekvis 4 3,5 Mailbesvarelser fra ekvis 4 3, ekvis deltagelse i netværksmøder 3 3, ekvis deltagelse i organisationsmøder 4,5 Værdierne mellem og 5 indikerer: = rådgivningen var slet ikke anvendelig = rådgivningen var anvendelig i mindre grad 3 = rådgivningen var anvendelig i nogen grad 4 = rådgivningen var anvendelig i høj grad 5 = rådgivningen var anvendelig i meget høj grad Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? De praktiserende radiologer blev herefter spurgt om, i hvor høj grad de anvendte i klinikkens arbejde med akkreditering. 3 ud af 7 radiologer angiver, at de anvendte hjemmesiden i nogen grad. De øvrige fire radiologers besvarelser fordeler sig på de resterende kategorier; slet ikke, i mindre grad, i høj grad og i meget høj grad. 6 ud af 7 har altså anvendt i klinikkens arbejde med akkreditering. Respondenterne har herefter fået mulighed for at angive hvilke redskaber på hjemmesiden, de fandt mest nyttige. radiolog har angivet en kommentar. Her nævnes skemaer og eksempler. Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? Til slut i sektion 5 blev respondenterne spurgt om der var dele af akkrediteringsarbejdet, som de havde savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med. En respondent svarede, at de ikke havde savnet information. 3

14 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende radiologers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Spørgsmål 6.: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 3 ud af 7 radiologer anvender akkrediteringssitet til håndtering af dokumenter i relation til akkreditering. radiologer har anvendt akkrediteringssitet, men er holdt op igen. radiologer har slet ikke anvendt akkrediteringssitet. Heraf har respondenter angivet hvorfor, de hhv. ikke havde anvendt sitet eller stoppede med at anvende sitet. Begge kommentarer omhandler, at systemet på akkrediteringssitet ikke passede helt til klinikkens behov og at de i forvejen havde et velfungerende dokumentationssystem. De resterende spørgsmål angående akkrediteringssitet blev kun stillet til de 5 respondenter, som har erfaring med at anvende akkrediteringssitet. Besvarelserne på spørgsmål 6. viser, at samtlige 5 radiologer, som har erfaring med at anvende akkrediteringssitet, mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering og at der kunne findes inspiration til arbejdet. Spørgsmål 6.: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 5) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 5) Antal klinikker Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet 4

15 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N=5) Spørgsmål 6.4.: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N=5) De praktiserende radiologer er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. Alle 5 radiologer, som har erfaring med at anvende akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning. 3 respondenter fandt, at vejledningen var anvendelig i nogen grad, mens de resterende fandt den anvendelig i høj grad. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? Afslutningsvist har de 5 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. respondenter har angivet fordele ved akkrediteringssitet. Kommentarerne omhandler, at sitet er fyldestgørende ift. dets formål og at det skaber fokus i arbejdet. respondent har angivet et savn ved akkrediteringssitet. Det omhandler en specifik funktionalitet. 5

16 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Spørgsmål 7.: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? 4 ud af 7 radiologer fandt, at den givne information om survey var anvendelig i nogen grad. De resterende 3 speciallæger fandt informationen anvendelig i høj grad. Spørgsmål 7.: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Surveyet levede i høj grad op til respondenternes forventninger i 6 ud af 7 klinikker, mens radiolog angav, at surveyet i nogen grad levede op til vedkommendes forventninger. Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? Af spørgsmål 7.3 ses det, at de praktiserende radiologer overordnet set vurderede, at de anvendte metoder var velegnede ved survey. 3 ud af 7 radiologer angav, at metoderne i nogen grad var velegnede, mens 4 radiologer angav, at de i høj grad var velegnede. Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? Der var delte meninger om hvorvidt akkrediteringsarbejdet var en lærerig proces, men vurderingerne var overordnet set positive. Samtlige respondenter fandt, at det var lærerigt at få andres øjne på kvalitetsudviklingen i klinikken en respondent vurderede dog, at det kun var lærerigt i mindre grad. Antal klinikker Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 6

17 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende speciallæger spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 6 ud af 7 af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj grad var passende. radiolog mente, at den afsatte tid i nogen grad var passende. Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? 5 ud af 7 radiologer oplevede, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj grad var passende. radiolog vurderede, at tidspunktet i nogen grad var passende, mens radiolog kun i mindre grad var enig heri. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? Radiologerne vurderede, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS. 4 ud af 7 vurderede, at tilbagemeldingen i meget høj grad stemte overens med surveyrapporten fra IKAS, mens de resterende 3 radiologer vurderede at tilbagemeldingen i høj grad stemte overens med surveyrapporten. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 3 ud af 7 radiologer havde en god oplevelse med det eksterne survey, mens de resterende 4 havde en meget god oplevelse. Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Til slut havde radiologerne mulighed for at afgive yderligere kommentarer til surveybesøget. To valgte at gøre dette. De beskriver surveyorne som venlige, kompetente og engagerede. 7

18 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Spørgsmål 8.: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: Af besvarelserne på spørgsmål 8. ses det, at samtlige adspurgte radiologer endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Spørgsmål 8.: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? Det ses af besvarelserne på spørgsmål 8., at 5 ud af 7 radiologer vurderer, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet i meget høj grad stemte overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. De resterende speciallæger vurderede, at rapporten fra akkrediteringsnævnet i høj grad stemte overens med overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål 8.. En respondent har valgt at uddybe. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? Ingen af de 7 radiologer har i akkrediteringsforløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. 8

19 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikkerne vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 4 ud af 7 respondenter har besvaret spørgsmålet. Respondenterne nævner især, at de blot vil gøre som de plejer og at det i øvrigt særligt er bekendtgørelsen for røntgenstråling, som driver kvalitetsudviklingen og ikke Den Danske Kvalitetsmodel. 9