1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1987/3. septennber. Lidt mere om»forvanskede«fremmedord"

Transkript

1 1987/3. septennber Lidt mere om»forvanskede«fremmedord Foranlediget af min lille artikel om»forvanskede«fremmedord i Nyt fra Sprognævnet 1987/1 marts har Dansk Sprognævn modtaget'et par breve med forslag til forklaring af de tre jyske ord, som jeg nævnede i artiklen som uopklarede, nemlig arøs 'larm', balut 'stejl' og prosyl 'pine'. Jeg skal her kun omtale de forslag, som jeg mente kunne have noget for sig, og som jeg derfor har undersøgt nærmere. Hvis man vil forklare sådanne forvanskede fremmedord, er det nemlig ikke gjort med, at man i et långivende sprog finder et eller andet ord, som har en vis lydlig lighed eller en vis betydningslighed med det ord, man vil forklare. Når fx et to- eller flerstavet dansk ord (i rigssproget eller dialekterne) har tryk på sidste stavelse, er det snarest et romansk låneord og ikke et tysk låneord, selvom man i tysk kan finde et ord med en lignende betydning, men med tryk på første stavelse. Og engelske ord skal man, når det drejer sig om ældre dansk ordstof (herunder dialektord), ikke tage hensyn til, medmindre det da drejer sig om ord, som også er romanske låneord i engelsk; så kan man have udbytte af at finde ud af, hvor de kommer fra, for eventuelt at bruge den viden til forklaring af de tilsvarende danske låneord. Ud over betydningsligheden skal der være en vis regelrethed i lydudviklingen, hvis man sammenligner ordets lydlige form i det långivende sprog med den form, det har i modtagersproget; et r inde i ordet kan fx let blive til et I i modtagersproget, og et I til et n, mens det er mere usandsynligt, at et r skulle blive til fxp og et I til fx g.

2 Af de indkomne forslag er der et, som har stor sandsynlighed for sig. Det er, at jyskprosyl skulle komme af fransk pressure (udtalt præsyr). Begge ord har tryk på sidste stavelse, til det franske -r svarer et -I ijysk i dette tilfælde, og den tryksvage førstestaveise pre- har let kunnet ændres til pro-. Desuden er der bet ydningslighed mellem det gammelfranske pressure 'overvældende smerte, stærk pine, pinsel' og det jyske prosyl 'pine' (pressure i den betydning findes ikke i moderne fransk, det er ifølge ordbøgerne kun kendt op til omkring 1600). Om det gammelfranske pressure er kommet ind i jysk direkte fra fransk, eller om det er gået gennem tysk, oplyser de eksisterende ordbøger intet om; begge muligheder står åbne. Andre læserbemærkninger til min artikel gælder balut (udtales med langt u og tryk på sidste stavelse). Det kan ifølge Feilbergs jyske ordbog bruges både i ligefrem betydning (om en stejl brink) og i overført betydning, fx (tage en) balut 'med hårdhed', (falde) balut 'hovedkulds'. Dette ba/ut er der en læser, der foreslår at sætte i forbindelse med fransk partout, som vi har i dansk med betydningen 'absolut'; det kunne godt passe til Feilbergs overførte betydning, men ikke så godt til den ligefremme betydning 'stejl, om brink'. En anden læser foreslår, at balut skulle være en form af badut (springe badut), men her passer betydningerne ikke sammen; badut i springe badut og badutspring er ifølge Ordbog over det Danske Sprog (ODS) vistnok det franske batoude 'spring over heste'. En tredje mulighed til forklaring af balut er at sætte ordet i forbindelse med bardus (med sideformen badus), sådan som redaktøren af artiklen bardus 'pludselig, brat, hovedkulds' i ODS indirekte gør det ved at nævne Feilbergs balut i en parentes. Betydningen passer godt med Feilbergs overførte betydning, og den ligefremme betydning kan godt udledes heraf: når en brink går brat, pludseligt ned, er den stejl; den overførte betydning er så den oprindelige, den ligefremme betydning den sekundære. Lydligt set synes bardus og balul ved første øjekast ikke at passe særlig godt sammen, men når bardus i Nordvestsjælland kan hedde balovs, og når barduse 'tyk kvinde' på Vestfyn kan hedde ba/usse eller baludde, så er der i hvert fald paralleller tillydudviklingen fra bardus til balul. Men hermed er vi havnet i den situation, at vi ikke i ba/ul har med et fransk låneord at gøre, for bardus kommer ifølge ODS af middelnedertysk pal dues, som er et lydord! Så indviklet kan det blive at finde ud af, hvor et ord kommer fra; i lyd ord kan. selv trykket narre. Marie Bjerrum f. 1920, lektor ved Institut for Dansk Dialektforskning 2

3 HISTORIEN OMETORD Kodicil En kodicil er en tilføjelse til et testamente. Ordet bruges og kendes næsten kun af jurister. Efter at Retskrivningsordbogen var udkommet i sin nye udgave i efteråret 1986, skreven advokat til Sprognævnet at han undrede sig over at ordet kodicil (han stavede det ganske vist codicil - mere om det nedenfor) har to l'er i flertalsformen kodiciller:»1 de 32 år, jeg har været advokat, har jeg altid udtalt flertalsformen af codicil med langt i, hvorfor det støder mig, at der skal være 21'er«. Sprognævnet svarede ham at så længe ordet har været med i de officielle retskrivningsordbøger, dvs. siden 1891, har l'et været fordoblet foran bøjningsendelserne -en og -er, og at det samme gælder alle de moderne fremmedordbøger og tosprogede ordbøger, samt at når sådanne ordbøger oplyser ordets udtale er den altid med kort og ikke langt -ii sidste stavelse. Samtidig gjorde vi opmærksom på at ordet er med k- i alle de nævnte ordbøger, men at vi udmærket ved at det er meget almindeligt at jurister skriver ordet med c-o Det følger af almindelige principper for stavning af fremmedord at kodicil skal begynde med k- da ordet i talesproget begynder med k-lyd. Når danske ordbøger har dobbelt-i i kodicillen og kodiciller er det fordi udtalen med kort -i- i sidste stavelse er lagt til grund. Og det stemmer med det sprog som ordet går tilbage til, latin: codicillus. Jf. norsk kodisill, svensk kodicill, tysk Kodizill, fransk codicille. Også engelsk har kort vokal i sidste stavelse: codicil (hovedtryk på co-). Hvor vi har mødt kodicil i bøjede former har der altid været dobbelt-i foran endelserne -en og -er. For at få lidt klarhed over hvordan ordet udtales, spurgte vi mellem tyve og tredve jurister. Det viste sig at det - nu - kun er et mindretal som udtaler ordet på den måde ordbøgerne angiver: med kort vokal i sidste stavelse og stød på l'et som i ild. Flertallet bruger den udtale som advokaten skrev at han havde brugt i 32 år: med langt -i- med stød som fx i missil. En af de jurister vi spurgte sagde at han tilfældigvis sad med et dokument foran sig hvor der kun var et I i en bøjningsform: codkiler. Den nye udtale må skyldes påvirkning fra ord som automobil, domicil, eksil, koncil, missil, profil, projektil, tekstil, ventil, foruden de mange tillægsord på trykstærk t -il, såsom civil, habil, senil, stabil, steril, subtil. Foruden kodicil har Retskrivningsordbogen ti andre navneord på -il hvor-i fordobles under bøjning. Et af dem rimer på til: pastil. Af dem som rimer på ild er kun pupil almenkendt. De øvrige er: mandril (bavian), papil (vorteformet fremspring), paskvil (smædeskrift), pistil (støder i en morter), postil (prædikensamling), potentil (et plantenavn), tonsil (mandel i svælget), tormentil (et 3

4 plantenavn). Desuden er der fire som ikke er med i Retskrivningsordbogen men som ligeså rimer på ild: aksil (armhule), fibril (trådagtig dannelse i væv), sigil (segl) og spiril (skrueformet bakterie). Ved de to plantenavne, potentil og tormentil, oplyser Ordbog over det Danske Sprog (henholdsvis 1935 og 1948) at hovedudtalen er med kort -i- men at der desuden findes en med langt -i- (med stød). Her har vi altså en parallel til den udvikling der er sket med kodicil. Et enkelt tillægsord på -il har gennemløbet den samme udvikling, men det er længe siden. Det er imbecil (dum). Det sidste -i- var oprindelig kort, og endnu i 1890'erne kunne man møde bøjningsformen med dobbelt-l: imbecil/e. Ordet er lånt fra fransk imbecile, hvor det andet -i- er kort ligesom i det latinske ord det går tilbage til: imbecillus. Nu udtales ordet kun så det rimer på civil, senil osv. Baggrunden er den samme som ved kodicil: Der findes kun få og sjældne flerstavelses-fremmedord som rimer på ild (jf. Lars Brink og Jørn Lund: Dansk Rigsmål, 1975, s. 599). I et ord af en helt anden oprindelse end de ovennævnte møder vi den samme udvikling. Det er refill. Ordbøgerne vil kun kendes ved en udtale med kort -i-, altså som på engelsk (ordet udtales nu også med hovedtryk på anden stavelse, modsat engelsk). Ordbøgerne fortier den meget udbredte udtale hvor -fill lyder nøjagtig som -fil i profil. Grunden til denne udtaleudvikling må være den samme som ved kodicil. Og så er der endelig et enkelt eksempel på den modsatte udvikling. Det er april. Ordbøgerne kender kun udtalen med stød på -i- (som i profil), men ordet kan også høres udtalt med kort -i- (og stød på -l som i pupil), bl.a. i dialekterne på sydøerne og i Sydsjælland. Også svensk, tysk og fransk har kort -i- her, og samme udtale findes i norske dialekter. Arne Hamburger f. 1921, amanuensis i Dansk Sprognævn NAVNE Tåstrup eller Taastrup? Fra Høje-Taastrup kommune har Sprognævnet fået et brev om stavemåden Tåstrup eller Taastrup. I brevet oplyses det at byrådet har vedtaget at den rette stavemåde skal være Taastrup, og kommunen henstiller i den anledning»at andre offentlige myndigheder samt virksomheder, firmaer osv. følger denne stavemåde i alle forbindelser, hvor stedbetegnelsen Taastrup, henholdsvis Høje Taastrup, forekommer«. Brevet fra Høje-Taastrup kommune blev drøftet i Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Svaret til kommunen er gengivet nedenfor. Danske stednavnes stavemåder er fastlagt i Stednavneudvalgets stednavnefortegneiser: Fortegnelse over Stednavne i Amterne øst for Lillebælt (1978) og Fortegnelse over Stednavne i Amterne Vest for Lillebælt (1985), begge udgivet af Stednavneudvalget og autoriseret af Mi- 4

5 nisteriet for Kulturelle Anliggender. Disse fortegnelser indeholder kun skrivemåden Tåstrup for alle de lokaliteter der er anført med dette navn, eller hvori navnet indgår, således også Høje Tåstrup. Retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn (1986), er med hensyn til stavningen af danske stednavne i nøje overensstemmelse med Stednavneudvalgets forskrifter og anfører derfor i selve ordbogen kun formen med å i navne som fx Ålborg og Århus. Navnet Tåstrup er ikke med i selve ordbogen, men er nævnt i Retskrivningsreglerne 3.2 (s. 511). Det oplyses der at danske stednavne som hovedregel skal skrives med å, og blandt eksemplerne på dette nævnes Tåstrup (dette navn forekommer i øvrigt 8 gange på Øerne og 3 gange i Jylland). I den efterfølgende sætning gøres der dog opmærksom på at statstjenesten i henhold til Kulturministeriets cirkulære nr. 94 af valgfrit kan skrive danske stednavne med å eller aa. Dette indebærer at statsinstitutioner kan vælge at skrive fx Aalborg og Taastrup uden dermed at komme i konflikt med de officielle retskrivningsregler. Men det indebærer efter nævnets opfattelse ikke at statsinstitutioner kan være forpligtede til at følge eventuelle lokale henstillinger om generelt at bruge stavemåder med aa i stedet for å. H vad specielt angår det officielle navn på den enkelte kommune, bør det dog efter nævnets opfattelse behandles på samme måde som navne på firmaer mv. Sådanne navne er behandlet i et tillæg til Retskrivningsreglerne, og det fremgår der at navne»på personer, firmaer, foreninger mv. bør staves på samme måde, som de pågældende selv skriver dem«( 67.3; s. 613). Det er den anbefaling Sprognævnet har fulgt ved ovenfor at omtale kommunen som Høje-Taastrup kommune (i stedet for Høje Tåstrup Kommune). * I næstsidste afsnit i Retskrivningsreglernes 3.2 slås det fast at det»altid (er) korrekt at skrive danske stednavne med å«. Institutioner og personer der foretrækker skrivemåderne Tåstrup og Høje Tåstrup er altså i deres gode ret til at holde fast ved dem - ligesom de er i deres gode ret til at efterkomme kommunens ønske om at skrive Taastrup og Høje Taastrup. * Det er senere blevet oplyst at kommunen nu skriver det sidste ord i navnet med stort: Høje-Taastrup Kommune. 5

6 RETSKRIVNINGS REGLER l Nyt fra Sprognævnet 1987/1 skrev Arne Hamburger i artiklen»fra en til billionte«om talord i den nye Retskrivningsordbog. Den handlede om talordene i selve Retskrivningsordbogen, og først og fremmest om talord skrevet med bogstaver (en Nn, toti/tyve, hundred(e) osv.). Artiklen nedenfor drejer sig om de tal problemer der er behandlet i Retskrivningsreglerne i ordbogen, herunder om problemer i forbindelse med talord skrevet med taltegn (1, 20, 100 osv.). Tal, tal, tal Der er ikke en bestemt paragraf i Retskrivningsreglerne der handler om talord og taltegn. Oplysningerne om den slags må findes rundt om i forskellige paragraffer. Her i artiklen giver jeg en samlet oversigt over de retskrivningsregler for tal og taltegn der fremgår af Retskrivningsordbogen. Bindestreg i sammensætninger I sammensætninger hvis første led er et taltegn, sættes der bindestreg mellem tallet og det følgende ord, fx 6 S-krone, S-kr., 6-kantet, IO-kroners, 18-års, uverturen, 1900-tallet, A4-ark, PI-udsendelse. l de tilfælde hvor en sådan»talsammensætning«står som førsteled af en anden sammensætning, sættes der yderligere en bindestreg efter»talsammensætningen«, fx 2-komponent-lim, 2-takts-motor, 10-kroners-frimærke, 10-kr.-frimærke, 18-års-fødselsdag, 20-styks-pakke, 20-stk.-pakke, 30-års-krig, 60-watt-pære, 60-W -pære, 100-krone-seddel, 100-kr. -seddel, 1900-tals-digter. (l 19.2 i Retskrivningsreglerne er anført eksemplet 30 km-stenen. Det er en trykfejl: Efter de her anførte regler skal det skrives 30-km-stenen). På tilsvarende måde sættes der bindestreg mellem næstsidste og sidste ord i sammensætninger hvis førsteled består af to eller flere ord skrevet hver for sig, fx B 1909-tilhænger, klokken 8-flyet, A 38-karton, klør 3-kort, paragraf B-eftersyn, B-eftersyn. Disse skrivemåder er ikke specielle for sammensætninger med tal, men passer helt med reglerne for brug af bindestreg i almindelige»gruppesammensætninger«, fx væg til væg-tæppe og slå om-nederdel ( 63.3.d). Sammensætninger hvis førsteled er et tal skrevet med bogstaver, skrives på samme måde som almindelige sammensætninger, dvs. i et ord og uden bindestreg, fx totaktsmotor, femkrone, sekskantet, tikroners, tikroners frimærke, attenårs, attenårsfødselsdag, tredive-

7 årskrig, treswattpære, hundredkroneseddel, femhundredekroneseddel, nittenhundredetallet. Sammensætning eller ej? Til grund for skrivemåderne i eksemplerne ovenfor har ligget at de forskellige ordforbindelser udtales som sammensætninger, dvs. med hovedtryk (stærkt tryk) på det første led og bitryk (svagere tryk) på det andet led. For eksempel udtales ordet femkrone med hovedtryk på fem og bitryk på krone, og tikronersfrimærke med hovedtryk på tikroners og bitryk påfrimærke. Enkelte af disse ordforbindelser kan imidlertid også udtales med lige stærkt tryk på begge ord. Når de udtales på den måde er de ikke sammensætninger og skal derfor ikke skrives i et ord. Det kan fx gælde ordforbindelserne tikroners frimærke og attenårs fødselsdag, hvor der er lige stærkt tryk på tikroners og frimærke og på attenårs og fødselsdag. Det viser at tikroners og attenårs er brugt som selvstændige tillægsord der lægger sig til navneordene frimærke og fødselsdag ligesom fx tillægsordene dyrt og dejlig gør i et dyrtfrimærke og en dejlig fødselsdag. Sådanne ikke-sammensætninger skrives altså i to ord - uanset om de er skrevet med bar bogstaver eller om der indgår taltegn i dem: tikroners frimærke el. lo-kroners frimærke el. lo-kr. frimærke, ]2-personers spisestel, lb-års fødselsdag, 400-siders digtsamling. (Men det hindrer altså ikke at forbindelser der e r sammensætninger, skrives i et ord, fx tikroners frimærke el. lo-kroners-frimærke el. lo-kr.-frimærke). Apostrof i afledninger I afledninger til taltegn sættes der apostrof mellem tallet og afledningsendelsen, fx 6'er, l3'er, 80'erne, 1930'erne, de glade 60'ere, B 1909'erne. Bemærk at betegnelser som fx BO'erne og 1930'erne nu får tilføjet apostrof + -erne, også selvom det foranstående tal i forvejen ender på et e når det skrives med bogstaver. Afledninger til tal skrevet med bogstaver skrives uden apostrof ligesom andre afledninger, fx sekser, trettener, fyrrerne. Apostrof i bøjningsformer Der sættes apostrof mellem et taltegn og en eventuel bøjningsendelse. Det drejer sig først og fremmest om ejefaldsendelsen -s, fx 165's nattegn, Program l's programflade, B 1909's målmand, Christian IV's regeringstid (men: Christian 4.s uden apostrof, se nærmere nedenfor). Ordenstal Der sættes punktum efter taltegn (arabertal) for at vise at de er ordenstal, fx Frederik 9., Margrethe 2., den 26. februar 1987, , den 3. verden. Efter sådanne ordenstal med punktum tilføjes (ligesom efter forkortelsespunktum i øvrigt) ejefalds-s uden apostrof, fx Frederik 9.s, Margrethe 2.s 7

8 Der sættes dog ikke punktum efter romertal i regenters navne, og i overensstemmelse hermed bruges der apostrof foran et ejefalds-s: Frederik IX, Margrethe II; Frederik IX's, Margrethe H's. Et eller flere ord? De gamle regler for skrivning af talord i et eller flere ord gælder stadig. Det vil sige at talord under 100 stadig skal skrives i et ord, mens større tal skal deles op, fx fyrretyve, femogtres, sekstifem, nioghalvfems, nitini; fire hundrede, fem tusind, otte millioner, fem tusind og fire hundrede. Talord under 100 skrives også i et ord når de indgår som dele af større tal, fx fire hundrede og femogtres, fem tusind og fire hundrede og femogtres, fem tusind og fire hundrede og sekstifem, femogtres tusind. vet regler for hvornår dette og skal med, og hvornår det kan udelades, men det fremgår af ordbogens eksempler at det kan udelades i nogle tilfælde, fx i tre tusind (og) to hundrede (og) niogtyve, men ikke i andre, fx ikke i tretusind og tyve. I praksis kan man følge den regel at rette sig efter sin udtale af tallet: Hvis og kan undværes i udtalen, kan det også undværes i skriften, og hvis det ikke kan undværes i udtalen (fx i tre tusind og tyve og i tusind og femogtres), kan det heller ikke undværes i skriften. Der er ikke nogen tilfælde hvor et og s k a l udelades i udtalen. Er man i tvivl, er man altså på den sikre side hvis man tager og'et med. Note Artiklen bygger især på følgende paragraffer i Retskrivningsreglerne: 6.2 (apostrof), 18.3 og 19.4 (et eller flere ord), 2l.3 (ejefald), 42.3 (ordenstal), 63.3.a og 63.3.d (bindestreg). Henrik Oa/berg Jacobsen f. 1944, amanuensis i Dansk Sprognævn Som nævnt i den ovenfor omtalte artikel af Arne Hamburger er der valgfrihed mellem former med og uden -e ved mængdetallene hundred(e) og tusind(e). For overskuelighedens skyld har jeg i eksemplerne ovenfor holdt mig til den ene af de tilladte former. Og eller ikke og? I alle eksemplerne ovenfor er der skrevet og mellem tusinderne og hundrederne og mellem hundrederne og det følgende tal. Der er ikke i Retskrivningsordbogen gi- 8

9 SPØRGSMÅL OG SVAR Plasticglas og guldplomber I svaret om plasticglas i sidste nummer af bladet (s. 15) er ordet plombe skrevet medp:»plompe«- to gange endda. Det er en trykfejl som vi naturligvis ikke burde have overset. Den korrekte stavemåde er plombe (og guldplombe) ligesom i det tilsvarende udsagnsord plombere. Som nævnt i sidste nummer kommer ordet plombe fra det latinske plumbum, som betyder 'bly'. Det er grunden til at vi også i dansk skriver b i sidste stavelse. Man kan så undre sig over at vi ikke også skriver ordet med u ligesom på latin. Det skyldes at vi ikke har fået ordet direkte fra latin, men fra tysk Plombe, der igen har det fra det franske ord plomb. Billed(e) og hoved(e) Spørgsmål: For en del år siden erfarede jeg at mindre børn blandt andre ord havde svært ved at stave ordene billede og hoved. Det blev ofte til billed og hovede. Ved læsning af nyere danske forfattere har stavningen hovede gentagne gange mødt mit øje. En enkelt gang har jeg også mødt stavemåden billed. Denne senere erfaring får mig til at spekulere på om der er ved at ske en ændring af disse to ords stavemåde. H vad siger Sprognævnet? Svar: Begge ord er naturligvis med i Retskrivningsordbogen der udkom i september 1986, og begge er kun anført med deres traditionelle stavemåde, altså billede og hoved. Der er altså ikke sket noget med ordenes officielle stavemåde. Men De har ret i at der er usikkerhed mht. hvordan ordene skal skrives. Ikke blot hos børn, men også hos mere trænede og i øvrigt sikre skribenter kan man ofte (også uden for poesi) støde på formerne billed og hovede, der jo også ofte vil gengive ordenes udtale lige så godt som billede og hoved. Det er heller ikke så underligt at de to ords grundformer blandes sammen, når man tænker på at de ser»ens«ud i de fleste andre forbindelser som de indgår i, fx billedet, hovedet, billeder, hoveder, billedhugger, hovedregning; ud fra sådanne bøjningsformer og sammensætninger kan man jo ikke se at det ene ord skal ende på -e i grundformen, mens det andet ikke skal. Sprognævnet har i sin Årsberetning 1972/73 trykt et svar om staveformerne hoved og hovede (og hode). Vi skrev dengang at vi ville overveje at tillade hovede ved siden af hoved i en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Arbejdet med den nye udgave af ordbogen er nu afsluttet, og resultatet af overvejelserne blev altså at hovede i k k e blev tilladt ved siden af den gamle form hoved, da dette ord jo normalt udtales som et tostavelsesord. Servicere Spørgsmål: Hvad mener De om at servicere? Jeg har hørt ordet i radioen, brugt i betydningen 'yde service til' og med første stavelse udtalt ligesom i servere. Or- 9

10 det er ikke med i den nye Retskrivningsordbog. Svar: Vi kender ordet og mener at den udtale af det som De har hørt er den normale. Når det ikke kom med i den nye udgave er det fordi vi under redigeringen havde det indtryk at det endnu var ret sjældent. Vi har også kun fundet en ordbog som ordet er med i: Egon Bork: Dansk-tysk ordbog, 1975 og alle senere udgaver, oversat med bedienen, altså 'betjene'. Siden 1966 har vi mødt servicere i aviser, tidsskrifter osv., og siden først i 1970' erne er vi blevet spurgt en del gange om ordet findes. En enkelt gang er vi også blevet spurgt om et navneord til det: servicering. Også dette ord har vi mødt, men ikke så tit som at servicere. Norsk har servisere eller servicere i samme betydning. Svensk har haft servisera 'gå (nogen) til hånde' og lign., men ordet bruges vistnok ikke mere. Det danske og norske ord er nok dannet som oversættelse af engelsk to service, som desuden kan betyde 'efterse', 'tilse', 'reparere'. Ordet servicere er dannet regelmæssigt af navneordet en service ved hjælp af afledningsendelsen -ere, sådan som fx præmiere er dannet af præmie. Det er nok et ord som er kommet for at blive. Navneordet servicering er dannet regelmæssigt (som fx præmiering til præmiere). Det kan ikke spille nogen praktisk rolle at servicering uden en nærmere sammenhæng kunne tænkes fejllæst som service-ring, altså med navneordet en ring som andet led (selvom der faktisk er et par foretagender som hedder Service-Ringen). Kogab Spørgsmål: Vi har spillet kriblekryds og er blevet uenige. Jeg skrev ordet kogab som er et udmærket og forståeligt ord; det betyder nemlig' gabet på en ko'. Min modstander nægtede at anerkende det; han siger at det er et urimeligt og konstrueret ord. Vi har set i Retskrivningsordbogen og i Nudansk Ordbog, men det er der ikke. Vil De afgøre om kogab er et ord der eksisterer? Svar: Ja, ordet kogab eksisterer i det danske sprog i og med at det er dannet i forbindelse med krydsordsspillet og at det har en betydning. Men om det bruges af andre eller om det vil blive almindeligt, er vanskeligere at udtale sig om. Det forholder sig nemlig sådan at man som dansker har en række regler for hvordan man kan danne nye ord, og holder man sig inden for disse regler, kan man selv danne nye ord. Det er det samme som de grammatiske regler der giver os mulighed for at danne nye, rigtige sætninger som aldrig er set eller hørt før. Der er altså en fond af muligheder for at danne nye ord, når man har brug for det. I en ordbog er der derimod i princippet kun medtaget et vist udvalg af ord; det er især de ord som man kalder leksikaliserede. Ved leksikaliserede ord forstår man ord hvor man ikke umiddelbart kan slutte sig til hvad de betyder selvom man ved hvad deres bestanddele er. I et ord som lilleskole kan man som dansker forstå de dele som ordet består af, men derfra kan man ikke slutte sig til den egentlige betydning af ordet. En lilleskole er ikke blot en lille skole, men en skole med bestemte pædagogiske prin- 10

11 cipper - størrelsen af skolen er mindre væsentlig. Ordet kogab hører til den gruppe ord som kan kaldes lejlighedsdannelser, altså ord som man i en konkret situation har brug for og som man danner i et sådant tilfælde. Og betydningen af ordet er indlysende, fordi man kender begge de dele ordet er dannet af. Ordet er altså regelret dannet og som sådant er det et ord der eksisterer. Men om ordet er accepteret i den forstand at det hører til i det almindelige ordforråd, er nok mere tvivlsomt. Ordet er ikke med i nogen af de ordbøger vi kender, og det er heller ikke med i Sprognævnets udklipssamling. Så i forbindelse med ordets værdi i krydsordsspillet er vi ikke utilbøjelige til at give Deres modstander ret i at ordet er konstrueret selvom det er regelret dannet. En sætningsknude Spørgsmål: Vi er nogle lærere på Handelshøjskolen som er kommet i diskussion om denne sætning:»1 stedet for at vort produkt indgår som gave, mener vi dog at begge firmaer i det lange løb ville få langt større glæde af fælles reklamekampagner«. Nogle siger at den er acceptabel, andre hævder at sætningen bør omskrives til» Vi mener dog at i stedet for at vort produkt indgår som gave ville begge firmaer i det lange løb få langt større glæde af fælles reklamekampagner«. Hvad mener Sprognævnet? Svar: Deres første sætning er konstrueret som en såkaldt sætningsknude, hvor et led i en underordnet sætning rykkes frem forrest i hovedsætningen. Leddet»1 stedet for at vort produkt indgår som gave«er led i bisætningen»at begge firmaer i det lange løb ville få langt større glæde af fælles reklamekampagner«, og det er altså rykket frem først i hovedsætningen. Den fulde bisætning ville lyde således:»at begge firmaer i det lange løb ville få langt større glæde af fælles reklamekampagner i stedet for at vort produkt indgår som gave«. Sætningsknuder er ikke forkerte, men der er en tendens til at undgå dem i mere formelt og forretningsmæssigt skriftsprog. I Deres næste sætning» Vi mener dog at i stedet for at vort produkt indgår som gave, ville begge firmaer... «er leddet»i stedet for... «rykket forrest i bisætningen»at begge firmaer... «hv6rved bisætningen får samme ordstilling som en hovedsætning. Dette er ikke ukorrekt, men også den konstruktion søges undgået i mere formelt og forretningsmæssigt sprog. En nørd Spørgsmål: I de danske oversættelser af replikkerne i en amerikansk film som jeg for nylig så i tv, forekom ordet nørd; det blev brugt om en mand. Hvad betyder det, og hvad kommer det af? Svar: Ordet står endnu ikke i danske ordbøger, men to aviscitater vi har fra 1985 og 1986 tyder på at ordet betegner en person der er kedelig, ikke er med på noderne, men ikke nødvendigvis ubegavet. Ordet må gå tilbage til engelsk nerd (også stavet nurd), et amerikansk slang- 11

12 ord som har været brugt siden 1960' erne og som kan betyde 'et fjog', 'en charmeforladt, ubetydelig person'. Ordet er en videreudvikling af et engelsk slangord fra 1940'erne, nert, som betød 'en dum person' og som er en omdannelse af nut, der kan betyde 'skør fyr', 'besværlig fyr', altså lige hvad også det danske ord nød kan betyde i moderne slang. Stavemåden nørd gengiver nogenlunde den engelske udtale af nerd (eller nurd), men hvor -er-, -ir- eller -ur- udtales sådan i ord vi har optaget fra engelsk, plejer vi ikke at fordanske stavemåden (jf. ord som service (med tryk på første stavelse), callgirl, burger, curler), undtagen når der er tale om meget gamle lån fra engelsk, såsom en tørn, at tørne, der jo også udtalemæssigt har fjernet sig fra engelsk. Yderligere en undtagelse er fagordet en lørner, som siden 1970' erne har været brugt i sprogpædagogikken som gengivelse af engelsk a lem ner. Ultimativ Spørgsmål: Hvad siger Sprognævnet til den nye brug af ultimativ i betydningen 'sidst', 'endelig' som i det ultimative mål? Det må jo være engelsk ultimate der ligger bag. Svar: Vi har mødt denne nye brug en lille halv snes gange siden 1967 og må tage afstand fra denne anvendelse af ordet. Det har hidtil haft en klar betydning: 'som har karakter af et ultimatum', fx et ultimativt krav. Der synes ikke at være noget behov for at oversætte engelsk ultimate på anden måde end med velkendte ord som endelig, sidst. Hvis man vil have et fremmedord, kan man hellere evt. bruge ultimal eller ultimat (vi har mødt begge en enkelt gang i 1970'erne). Et meget lignende tilfælde er den nye brug af definitiv i betydningen 'bestemt', 'afgørende', fx definitivt ikke. Også her ligger der et engelsk ord på -te bag: definite, som biord definitely, fx definitely not. Den nye brug af definitiv er blevet ret almindelig og er derfor med i Pia Riber Petersen: Nye ord i dansk (1984). Også på norsk kendes den, og den er helt almindelig på svensk (allerede siden 1950'erne, på dansk og norsk først fra 1960' erne). Kidnappe Spørgsmål: I radio og tv hører jeg - til min forbavselse - gang på gang kidnappe udtalt med blødt d. I øvrigt hedder det bortføre, da kidnappe er latterligt, især når det drejer sig om voksne. Svar: De to udtaler, den gamle med hårdt d som i badminton og den nyere med bogstavet udtalt som i et bad, et kid, må nu regnes for lige gode. l ordbøger og andre håndbøger er kun den gamle udtale nævnt. Dog skriver Knud Sørensen i sin bog Engelske lån i dansk, 1973, s. 38, at udtalen med blødt d er den almindelige men at den veksler»med den»finere«udtale«med hårdt d. Og Erik Hansen siger i tidsskriftet Mål & Mæle, 3. årgang, 1976, s. 6, at kidnappe»som regel«har»dansk udtale af kid-«. Det er reglen at d i ord som vi har fra engelsk udtales som d- i da, også efter vokal, fx badminton, speeder. En gammel undtagelse er at padle (fra engelsk 12

13 paddle), og kidnappe er altså nu en yderligere undtagelse fra reglen. Ordet har været almindeligt på dansk siden marts 1932, da det vakte enorm opsigt at den amerikanske atlantflyver Charles Lindberghs toårige søn blev bortført og senere fundet dræbt. l 1934 kom det for første gang med i en dansk ordbog: Vor Tids Fremmedord, og samme år blev der indspillet en dansk film som hed Kidnapped. En berømt roman fra 1886 af den skotske forfatter Robert Louis Stevenson med den engelske titel Kidnapped blev oversat flere gange til dansk, de første gange under titlen Røvet (i 1921: David Balfours Bortførelse), men siden 1935 har oversættelsen heddet Kidnapped. Til at begynde med fik ordet kidnappe en udtale som svarede nogenlunde til den engelske, muligvis også med -a- udtalt som på engelsk, især når ordet fik engelsk endelse: kidnapped, og når man som navneord brugte den engelske form kidnapping. Nu kan ordet altså have helt dansk udtale; det kan have den danske bøjningsendelse -et, og navneordets endelse kan følge det danske mønster som gælder for afledning fra udsagnsord hvis stamme ender på -p (fx lapning: kidnapning). l øvrigt er det engelske ord kidnap sammensat af to ord som oprindelig kommer fra nordiske sprog. Det kan spores tilbage til 1680'erne, og kid var allerede dengang et slangord for et barn, mens nap eller nab var et dialektord for at stjæle. Ordet kom hurtigt også i brug når det drejede sig om at bortføre voksne. De har ikke ret i at man lige så godt kan bruge ordet bortføre i stedet for kidnappe. Det sidste ord er nemlig præcisere, for det kan kun bruges når der er tale om afpresning, fx for at få løsepenge (desuden kan kidnappe kun bruges når genstanden er et menneske, ikke fx et fly). Havanna eller Havana? Spørgsmål: Cubas hovedstad har lagt navn til en cigar og en farve. Byens navn er som bekendt Havana - på spansk Habana - altså med et -n-o Hvorfor skal vi så både efter Retskrivningsordbogen fra 1986 og den fra 1955 skrive havannacigar og havannabrun? Ganske vist rimer bynavnet på Anna, men det gør Louisiana og marihuana jo også. SVal: Stavemåden med dobbelt-n er den traditionelle, også i ordet havanneser (havannacigar). Den har været i overensstemmelse med den officielle retskrivning siden Men når det gælder navnet på Cubas hovedstad har Sprognævnet siden 1961 rådet til at skrive det enten Habana eller Havanna. Bortset fra geografisk fagsprog og fra konversationsleksikoner forekommer den spanske stavemåde, Habana, vist ikke særlig ofte i fx dagspressen. Men den ligger til grund for ordet habanera, som jo betegner en dans. Det kan ikke nægtes at skrivemåden Havana er ret almindelig, vel især under påvirkning fra engelsk, fx i navnet på Graham Greenes roman (fra 1958, oversat samme år) Vor mand i Havana. Bynavnet rimer ikke alene på de tre ord De nævner: Anna, Louisiana og marihuana, men også på hosianna og manna. Ellers plejer ord på -ana at have langt a 13

14 i næstsidste stavelse, såledesjatamorgana, afledningsendelsen -iana (som fx i holbergiana), Diana, Cavalleria rusticana og de geografiske navne Ghana, Kana. Tirana og Toscana. V2 gang mere? Spørgsmål: Mange, bl. a. Radioavisen, benytter vendingen!;2 gang mere når de mener 1!;2 gang så meget. Kan man det? Svar: J a, man kan godt bruge vendingen!;2 gang mere i samme betydning som 1!;2 gang så meget. Ganske vist må man i mange andre tilfælde foretrække formuleringer med gang + så meget (el. så stor, så lang osv.) frem for formuleringer med gang + mere (el. større, længere osv.), da de sidstnævnte formuleringer ofte er flertydige. Men netop ved tal der som Yz er mindre end 1, er denne flertydighed ophævet, og man kan derfor i Deres tilfælde bruge mere-formuleringen uden at risikere at blive misforstået. Nogle eksempler kan nærmere belyse problemet. De drejer sig om prisen på en fodskamrnel og en lænestol, og vi ved at fodskamlen koster 1000 kr. Lad os først se på en formulering hvor tallet foran gange er større end l: (1) Lænestolen koster 3 gange mere end fodskamlen. Denne sætning er ikke entydig. Den kan enten betyde at lænestolen koster 1000 kr. x 3 = 3000 kr. Sådan vil de fleste nok opfatte den - umiddelbart. Og sådan vil den nok også for det meste være ment. Men man kan ikke være sikker, for den kan også forstås sådan at lænestolen koster det fodskamlen koster + 3 gange fodskamlens pris, dvs kr kr. = 4000 kr. Og sådan vil mange nok opfatte sætningen hvis den læses som en art regnestykke. En tilsvarende uklarhed er der ikke hvis man vælger en formulering med så meget: (2) Lænestolen koster 3 gange så meget som fodskamlen. Den kan kun forstås sådan at lænestolen koster 3 x 1000 kr. = 3000 kr. Det er ud fra et ræsonnement som dette at man kan anbefale at man benytter sig af så meget som-formuleringer frem for mere end-formuleringer. Men det gælder altså kun ved tal over l (eller over ), fx ikke i disse tilfælde: (3a) Lænestolen koster!;2 gang mere end fodskamlen. (3b) Lænestolen koster 0,5 gange I1lere end fodskamlen. (3c) Lænestolen koster 50% mere end fodskamlen. De kan ikke betyde at lænestolen kun koster 500 kr. (altså det halve af fodskamlen), men kan kun opfattes sådan at lænestolen koster det samme som 1 fodskamrnel + Yz fodskamrnel, altså 1500 kr. Og vil man udtrykke denne betydning med en så meget som-formulering, så kan man ikke bare bruge»lænestolen koster '12 gang så meget som fodskamlen«, der jo må betyde at lænestolen koster det halve af fodskamlen, men må i stedet sige: 14

15 (4) Lænestolen koster 1 Y2 gang så meget som fodskamlen. Man kan altså ikke generelt afvise formuleringerne med x gange mere (større, længere osv.). Men man kan dog bemærke at formuleringerne med x gange så meget (så stor, så lang osv.) altid er umisforståelige, og at man altså er på den sikre side hvis man holder sig til dem. Hun lykkedes ikke med det Spørgsmål: Jeg har lige hørt Piet Hein tale i radioen om situationer hvor»man ikke lykkes med noget«, og i bladene læser jeg ustandseligt om fodboldspillere der»lykkes med deres driblinger«. Kan sådanne sætningskonstruktioner, hvor altså en person er grundleddet til lykkes, accepteres som korrekt dansk, eller må de regnes for sprogfejl - og i givet fald hvor længe? Svar: Sprognævnet udtalte i 1976 (Nyt fra Sprognævnet, nr. 16, s. II) om sådanne konstruktioner at»selv om nogle nok kan føle et vist behov for«dem, tør nævnet»dog endnu ikke sige god for«dem. I den samme udtalelse står der at nævnet har»nogle citater fra de senere år med«konstruktionen. Siden da er mængden af sådanne citater steget til op mod et halvt hundred (bøger, dagblade, radio, tv osv.). Også blandt sikre sprogbrugere er udtryksmåden nu blevet så almindelig at den må accepteres; men den støder endnu mange. Ordbog over det Danske Sprog betegner denne konstruktion og den tilsvarende med mislykkes som»nu«, dvs. 1932, sjælden. Den forekom i 1700-tallet, bl.a. hos Holberg; ordbogen har citater med den fra sidst i 1920' erne (litteraturhistorikeren Vilh. Andersen og historikeren Holger Hjelholt). På norsk, svensk og engelsk bruges de tilsvarende ord på samme måde (fx på svensk: han Iyckades med det). Indvandrermænd? Spørgsmål: Er det sprogligt mere korrekt at skrive mandlige indvandrere end indvandrermænd? Man kan jo sagtens sige indvandrerkvinder. Svar: Hvis man mener 'indvandrere af hankøn' er det bedst at bruge udtrykket mandlige indvandrere frem for indvandrermænd. Ordet indvandrermænd kan naturligvis dannes og bruges, men det vil snarest blive opfattet i den mere specielle betydning 'indvandrerægtemænd',altså svarende til den kvindelige betegnelse lfldvandrerkoner. Det kan forekomme underligt at man udmærket kan omtale k vindelige indvandrere som indvandrerkvinder, men ikke bruge ordet indvandrermænd på tilsvarende måde. Men det passer egentlig meget godt med at man også i mange andre tilfælde har (eller har haft) særlige betegnelser for kvinder af en bestemt gruppe (fx lærerinde, lytterske, rengørings/(one), mens man normalt bruger (eller brugte) en sprogligt set mere kønsneutral betegnelse for de mandlige udøvere eller for udøvere uden særlig tanke på deres køn (lærer, skuespiller, rengøringsassistent). 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Postgiro Abonnement mv (Københavns Universitets omstillingsbord) Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag 10-14) 1987/3. september Lidt mere om»forvanskede«fremmedord.... Kodicil Tåstrup eller Taastrup?... 4 Tal, tal, tal Spørgsmål og svar Næste nummer udkommer i december Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 40 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement ved at indbetale 40 kr. på Sprognævnets postgirokonto H vis bladet skal sendes til en anden adresse end indbetalerens, beder vi om at det fremgår udtrykkeligt af indbetalingen. Artikler med navn står for den enkelte forfatters regning. Usignerede artikler giver udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. ISSN: Tryk: Bianco Luno A/S, København

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Tryk og melodi, førøvelse

Tryk og melodi, førøvelse Tryk og melodi, førøvelse Hvordan vil I læse grupperne her op? 1) Æbler Pærer Bananer Kirsebær 2) havregryn havregrød æblekage æbletærte 12 kr. 13 kr. 25 kr. 26 kr. 3) i e æ a 4) 50 82 15 12 51 82 15 12

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes? Sprogtip 2007 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V002000A - LBH UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 15. juni 2005 blev af retten i sagen V-20-04 1) Spirits International N.V. (Advokat Christian Akhøj) 2) Spirits Product International Intellectual

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver

Retstavning lug ud i dine sprogfejl. Opgaver Retstavning lug ud i dine sprogfejl Opgaver Opgave 1 A: Vælg det rigtige ord Skriv, hvad hans/hendes eller sin/sit henviser til i følgende sætninger (sin egen /en andens ) 1. Peter købte altid blomster

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

1991/3. september. Erik Hansen 60 år

1991/3. september. Erik Hansen 60 år 1991/3. september Erik Hansen 60 år Den 18. september 1991 fylder Dansk Sprognævns formand, professor Erik Hansen, 60 år. Erik Hansen har været medlem af Sprognævnet og dets arbejdsudvalg siden 1973, og

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har opnået det provenu, han er blevet stillet i udsigt af indklagede. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Realmæglerne Kurt Strøm ApS Søndergade 8D 9300 Sæby Nævnet har modtaget klagen den 23. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager har

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere