CFK/Arbejdsgruppen er nu klar til afrapportering inden den endelige offentliggørelse på Novemberkonference

Transkript

1 Deltagere: Kate Bøgh, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Henrik Beyer, Lotte Henriksen, Kjeld Bertelsen, Karin Holland, Helle Odde Poulsen, Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Henning Hansen, Henrik Beyer, Karin Holland Mødedato: 25. september 2013 Dato: Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, mødelokale 1.17 Referat, møde i Forretningsudvalget den 25. september 2013 Dato: 26. september 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 15. august 2013 v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 15. august Referat: Godkendt. 3. Auditundersøgelse på hjerneskadeområdet, kommunernes indsats Forretningsudvalget igangsatte i november 2012 i regi af Rammeaftale 2012 en tværkommunal auditundersøgelse på området for voksne borgere med erhvervet hjerneskade med behov for en specialiseret kommunal rehabiliteringsindsats i fase III. Undersøgelsen er udformet som en casebaseret audit af 12 anonymiserede borgerforløb i kommunerne. Rapporten er udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i tæt samarbejde med en tværkommunal/regional arbejdsgruppe og Sekretariat for rammeaftaler. Derudover har i alt 20 erfarne fagpersoner fra de midtjyske kommuner, Region Midtjylland og Hammel Neurocenter deltaget i de tre auditpaneler, der har gennemgået de 12 borgerforløb. CFK/Arbejdsgruppen er nu klar til afrapportering inden den endelige offentliggørelse på Novemberkonference den 6. november Formål: De nye snitflader, der inden for de seneste år er vokset frem mellem regionens og kommunernes tilbud på hjerneskadeområdet, skal synliggøres gennem auditten, således at der kan udstikkes hovedspor og opmærksomhedspunkter for en fælles fremadrettet indsats på området. Det er i denne forbindelse vigtigt, at undersøgelsen bidrager med forbedringsforslag inden for kommunernes eksisterende økonomiske ramme. Undersøgelsen skal bidrage til tværkommunal læring på et område med komplicerede faglige snitfalder og stor bevågenhed.

2 Rapporten opsummerer en række konkrete anbefalinger, der på baggrund af auditundersøgelsen er blevet udpeget af auditpanelerne som centrale i den fremtidige udvikling af fase III indsatsen. Marianne Balleby og Kirsten Overgaard fra CFK vil forestå præsentationen og svare på spørgsmål. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter udkast til rapport med henblik på offentliggørelse på Novemberkonferencen. - Forretningsudvalget drøfter, om der skal iværksættes tiltag på baggrund heraf. Bilag: - Bilag 2. Tværkommunal auditundersøgelse, hjerneskadeområde (rapporten offentliggøres først i endelig udgave den 6. november) Referat: Marianne Balleby og Kirsten Overgaard fra CFK præsenterede rapporten med fokus på de enkelte anbefalinger. Forretningsudvalget godkendte rapporten. I forhold til oplæg på Novemberkonferencen anmodes der om, at fokus bliver på: 1. de 3 vigtigste ting, der kan uddrages af rapporten 2. pege på den mindste indsats med størst effekt 3. fokus på udfordringen med at identificere specialiserede sager til undersøgelsen og dermed udfordringen med at vurdere, hvad der kræver en specialiseret indsats. Forretningsudvalget drøftede forskellige muligheder for tiltag, der kan/skal sættes i værk: 1. Rapporten løftes ind i Arbejdsgruppen for kvalitet i det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver i regi af KOSU, v/ Leif Gjørtz Christensen. 2. KOSU evt. etablere en fællesgruppe med KOSU, der arbejder videre med anbefalingerne 3. Involvering af VISO, der udover enkeltsager også tager sig af emnesager 4. I Hjerneskadesamrådet, der giver en tilbagemelding, v/ Sekretariat for rammeaftaler. 5. Praksiskonsulenterne eller/og samarbejdsudvalg med praktiserende læger 4. Manglende neurologisk udredning af borgerne KOSU drøftede på møde den 29. august 2013 et punkt vedr. manglende neurologisk udredning af borgerne. KOSU finder det betænkeligt, hvis regionen ikke i tilstrækkelig grad kan sikre den påkrævede neurologiske udredning af borgere med hjerneskader. Denne udredning er bl.a. afgørende for at sikre en god genoptræning i kommunerne og et centralt element i den sundhedsaftale, der er lavet for neurologiområdet. Regionen har anerkendt, at der kan være udfordringer her og er ved at udrede problemstillingen. KOSU vil følge den regionale udredning tæt og følge op på KOSU-mødet i november. Uddrag fra sagsfremstilling: Det er kommunernes oplevelse, at hospitalerne ikke i tilstrækkelig grad gennemfører disse neuropsykologiske undersøgelser. Efter implementeringen af neurologiplanen, har borgerne ofte en meget kort indlæggelsestid. Borgerne er derfor ikke på samme måde som tidligere kognitivt udredt. Det giver udfordringer både for borgerne og for kommunerne. De kognitive begrænsninger som ikke er udredt og kortlagt kan for borgerne medføre, at borgeren har svært ved at klare sig i eget hjem og vende tilbage til arbejdsmarkedet. For kommunerne er det en problemstilling i forhold til at designe den konkrete bistand. Der findes derfor at være behov for, at borgerne i større grad er kognitivt udredt, inden udskrivning, og behov for, at borgerne hurtigere kan genhenvises til specialisten, hvis der skulle vise sig problemstillinger efter. Der forekommer at være en kapacitetsudfordring, som hospitalerne må løse.

3 Der indstilles: - til orientering Referat: Forretningsudvalget vil følge sagen. Sekretariat for rammeaftaler indhenter på passende tidspunkt en statustilbagemelding herpå i KOSU med fokus på evt. geografiske forskelle i øst og vest. 5. Hjerneskadesamråd, nyt kommissorium Forretningsudvalget har ønsket at sikre en bedre sammenhæng til social- og arbejdsmarkedsområdet i kommunerne i forhold til de emner Hjerneskadesamrådet drøfter, jf. møde i Forretningsudvalget den 14. januar Som følge heraf blev der rettet henvendelse til Hjerneskadesamrådets sekretariat med henblik på, at det specialiserede socialområdet, herunder DAS- SOS, indarbejdes i nyt kommissorium, ligesom at sammensætning af deltagerkredsen gerne må afspejle dette og de koordineringsopgaver kommunerne har. Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen besluttede på møde den 15. august 2013, at der også nedsættes et børne-hjerneskadesamråd og at der udarbejdes nyt kommissorium for både børne-hjerneskadesamråd og hjerneskadesamråd for voksne. Kontaktudvalget fremhævede, at der skal være ledelsesrepræsentanter i begge samråd, kommunerne repræsenteres klyngevis og opgavebeskrivelsen skal være tydelig. Formål med nyt kommissorium er at sikre, at der gennem en ændret organisering sker en bedre koordinering mellem sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. Der skal således være en sammenhæng til både Sundhedsstyregruppen/Sundheds-koordinationsudvalget og DAS- SOS. Referencen skal tydeliggøres. Følgende skal repræsenteres i nyt Hjerneskadesamråd: Ledere og medarbejdere fra hospitalerne (akutte fase og rehabiliteringsfase), socialområdet i kommunerne og regionen, sundhedsområdet i kommunerne, Sekretariatet for rammeaftaler, KOSU-sekretariatet, almen praksis, arbejdsmarkedsområdet (voksen), PPR (børn-unge), uddannelsesområdet (voksne og børn-unge) og Nære Sundhedstilbud. Følgende kan være repræsenteret i arbejdsgruppen, som udarbejder nyt kommissorium: - Repræsentanter for kommunernes og regionens socialområde og sundhedsområde (udpeges af DASSOS, sundhedsstyregruppen og hospitalsledelsen) - Repræsentanter fra almen praksis - Sekretariat for rammeaftaler - KOSU-sekretariatet - Formandsskabet for hjerneskadesamrådet - Nære Sundhedstilbud Udkast til kommissorium behandles af DASSOS, Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget. Der indstilles: - Forretningsudvalget udpeget deltager til arbejdsgruppen for udarbejdelse af nyt kommissorium for Hjerneskadesamrådet Referat: Forretningsudvalget anmoder Karin Holland, Horsens Kommune, om at pege på en repræsentant til arbejdsgruppen udpeget af DASSOS.

4 6. Differentierede takster DASSOS havde på møde den 15. august en generel drøftelse af brugen af differentierede takster, jf. Styringsaftalens ordlyd: Der er enighed om, at fortsætte udviklingen af differentierede takster for de enkelte tilbud med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. Som følge heraf bad DASSOS om en opgørelse over de kommuner, der har indført differentierede takster, på hvilke områder og efter hvilke principper. Opgaven blev forankret i Takstgruppen og resultatet præsenteres i vedhæftet bilag. Takstgruppen bemærker, at 54 % af takstgrundlaget i 2014 vil være fra tilbud der har differentierede takster, og 15 af 19 driftsherre vil benytte differentierede takster. Angående principperne har Takstgruppen undersøgt 2 karakteristika - antal niveauer og om der benyttes en basistakst. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter undersøgelsens resultater, herunder om den giver anledning til særlige opmærksomhedspunkter i forhold til Rammeaftalen. Bilag: - Bilag 3. Differentierede takster, opgørelse og principper Referat: De fleste kommuner og regionen har indført differentierede takster, jf. opgørelsen. Spørgsmålet er, om det har givet opdrift i udgifterne, hvorfor Takstgruppen anmodes om at udarbejde et bud på den mest kvalificerede måde at undersøge dette på. Vigtigt at være opmærksom på, at fokus skal være på de bagvedliggende udgifter. KKR inddrages når Forretningsudvalget finder det hensigtsmæssigt. Samtidig bedes Myndighedsnetværk give deres bud på, hvordan de fornemmer taksterne har udviklet sig med differentierede takster. 7. Oprettelse af specialiserede tilbud i tilknytning til psykiatrien Forretningsudvalget besluttede på møde den 14. januar 2013, at der skal rettes henvendelse til Socialstyrelsen med henblik på at drøfte opfølgning på Blåkærgård-sagen, herunder muligheden for at etablere sociale institutioner med socialfagligt personale - med en særlig tilknytning til psykiatrien. Repræsentanter for kommuner og region (Henning Hansen, Ikast-Brande, Leif Gjørtz Christensen, Viborg, Helle Bro, Holstebro og Søren Johnsen, Region Midtjylland) afholdt den 29. april møde med Socialstyrelsen (Knud Aarup, Else Lund Frydensberg mv.), hvor emnet mv. blev drøftet. Socialstyrelsen var positivt stemt i forhold til etablering af sociale institutioner i tilknytning til psykiatrien og foreslog også, at en skrivelse herom sendes til Regeringens Psykiatriudvalg. Skrivelsen er vedhæftet. DASSOS blev på møde den 29. maj 2013 orienteret herom. Sekretariat for rammeaftaler har den 20. september et indledende møde herom med repræsentanter fra Region Midtjylland. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter hvilke initiativer, der eventuelt skal iværksættes. Bilag: - Bilag 4. Etablering af sociale institutioner i tilknytning til psykiatrien

5 Referat: Forretningsudvalget besluttede, at der nedsættes en lille arbejdsgruppe, der får til opgave at beskrive problematikken, lovgivningen på området samt fremgangsmåde i resten af landet inden sagen drøftes igen i Forretningsudvalget. Region Midtjylland og Aarhus Kommune deltager i arbejdsgruppen. Sekretariat for rammeaftaler rundsender med henblik på yderligere én kommunal deltager. 8. Fælles målsætninger på det specialiserede socialområde DASSOS drøftede på møde den 29. maj forslaget fra Socialchefforeningen i den midtjyske region om udarbejdelse af fælles målsætninger på det specialiserede socialområde. Eftersom KL arbejder på at udarbejde tilsvarende målsætninger på nationalt plan, blev det besluttet, at emnet drøftes igen på et senere møde, hvor Sekretariat for rammeaftaler har afdækket status på KL s arbejde. Status på KL s arbejde: Fælles sociale mål er neddroslet lige for nu i KL. KL s direktør, Jane Wiis, har valgt at dreje deres projekt i retning af regeringens - og særligt Socialministerens 2020 mål. KL henleder opmærksomheden på 6-bys samarbejdet, som ser ud til at være kommet ret langt i processen med at formulere fælles mål. Randers og Aarhus Kommuner er med i 6-by samarbejdet, hvorfor Lotte Henriksen fra Aarhus Kommune vil orientere herom. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter den videre proces i den midtjyske region, herunder om emnet kan være omdrejningspunkt for den politiske konference (i februar 2014) Referat: Regeringens 2020-mål bliver højt profileret områder i de kommende år. Emnerne skal spille sammen med politikerkonferencen den 19. februar Forretningsudvalget drøfter emner på næste møde. 9. Koordinationsforum Forretningsudvalget udpegede på møde den 14. januar 2013 Henning Hansen og Henning Haahr som deltagere i det tværgående koordineringsforum for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som KL har nedsat. Koordinationsforum afholdt møde den 17. september. Forud for dette møde havde Region Midtjylland udarbejdet et notat, der gennemgik nedenstående punkter. Hvilke principper skal danne grundlag for den tværgående koordination Visitationsprocedure Kapacitet på de sikrede institutioner i egen region Belægningsprocent på de sikrede institutioner Udgifter Sikrede og særligt sikrede Kvalitet i tilbuddet Forretningsudvalget besluttede på møde den 15. august, at notatet var fyldestgørende i forhold til punkterne.

6 Der indstilles: - Henning Haahr orienterer om mødet. Bilag: - Bilag 5. Dagsorden, møde i koordinationsforum den 17. september Bilag 6. Notat vedr. sikrede institutioner til DASSOS-møde den 15. august. - Bilag 7. Referat, koordinationsforum den 17. september Referat: Hovedtræk fra hvert af punkterne skal indarbejdes i Udviklingsstrategi 2015 med enslydende tekst i alle 5 Udviklingsstrategier. DASSOS inddrages igen, når teksten foreligger. 10. Feriepengesagen Forretningsudvalget drøftede den 16. august 2012 et punkt vedr. feriepengehensættelser ved kommunale overtagelser af regionale tilbud. Ligeledes orienterede kommunaldirektør, Henning Hansen, herom på møde i Forretningsudvalget den 14. januar og 21. februar Holstebro, Silkeborg, Horsens og Skive Kommuner samt Region Midtjylland afholdt den 29. maj møde, hvor også Henning Hansen og repræsentanter fra Takstgruppen deltog. Holstebro, Silkeborg og Horsens Kommuner har bedt BDO udarbejde et responsum om, hvordan loven skal forstås omkring spørgsmålet om initiale feriepengehensættelser og muligheden for at indhente disse via fremtidige takststigninger. Når retstilstanden er afklaret skulle drøftelserne om mulige løsninger fortsætte herudfra. Notat herom er vedhæftet. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 8. Notat vedr. initiale feriepengehensættelser Referat: Punktet udsættes. Der afholdes et nyt møde mellem parterne. 11. Pædagogisk bistand under ferie Favrskov Kommune ønsker en drøftelse af konsekvenserne af vedhæftet skrivelse, idet Pårørenderådet for Bostøtte og botilbud har henvendt sig til kommunen med henblik på, om kommunen vil udvide serviceniveauet, således de udviklingshæmmede m.v. får betalt pædagogisk bistand under ferie m.m. Fra administrativ side kan det ikke umiddelbart efterleves, når reduktionerne på rammeaftale området tages i betragtning. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 9. Svar fra ministeriet, ferietilbud og salg af medarbejdertimer mv Referat: Problematikken drøftes med Myndighedsnetværk på voksenområdet. Kate Bøgh tager initiativ hertil via Sekretariat for rammeaftaler. Tilbagemelding til Forretningsudvalget på næste møde.

7 12. Eventuelt Politikerkonference, onsdag den 19. februar Referat: Jf. seneste møde i Forretningsudvalget en arbejdsgruppe med Henning Hansen, Henning Haahr, Leif Gjørtz Christensen, Eva Glæsner og Karsten Binderup giver en tilbagemelding.

8 Bilag 1

9 Deltagere: Henning Hansen, Kate Bøgh, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Bjarne Høyer Andresen, Kjeld Bertelsen, Gert Pilgaard (afløser Charlotte Josefsen), Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Henrik Beyer og Karin Holland Mødedato: 15. august 2013 Dato: Mødetid: kl Mødested: Regionshuset i Viborg, Konference 1. Referat, møde i Forretningsudvalget den 15. august 2013 Dato: 29. august 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 25. april 2013 v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 25. april Referat: Godkendt. 3. Sundhedsudgifter på Sølund DASSOS s Forretningsudvalg drøftede henholdsvis den 16. august og den 3. oktober 2012 et punkt omkring indregning af sundhedsudgifter på Sølund. Det blev i den forbindelse aftalt, at Skanderborg Kommune vender tilbage med yderligere oplysninger til Forretningsudvalget. Direktør, Henning Haahr, Skanderborg Kommune, orienterer herom. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter sagen. Bilag: - Bilag 2. Status på Sundhedslovsydelser på Landsbyen Sølund - Bilag 3. Sundhedsudgifter på Sølund brev til FU-DASSOS - Bilag 3.1. Notat 1 til revisionen om sundhedslovydelser på Sølund - Bilag 3.2. Notat 2 til revisionen om sygepleje jf. sundhedslov på Sølund - Bilag 3.3. Samlet regnskab Sølund Sundhed Bilag 3.4. Sygepleje efter sundhedslov Sølund Bilag 3.5. Tilbagebetaling Sølund (uden cpr)

10 - Bilag 3.6. Skanderborg Kommune, Sølund, notat om korrektion af taksterne Referat: Henning Haahr fremlagde Skanderborg Kommunes fremsendte materiale. Skanderborg og Aarhus Kommuner er enige om, at være meget tæt på en løsning. Efter Forretningsudvalgsmødet har Skanderborg Kommune udbetalt pengene til køberkommunerne. Hvis ingen kommuner gør indsigelser herimod, anses sagen som værende afsluttet. 4. Takstudvikling Forretningsudvalget drøftede på møde den 25. april 2013 beregningen af takstudviklingen fra 2011 til Beregningen blev gennemført i overensstemmelse med principperne i Rammeaftalen 2013 og beregningsprincipperne beskrevet i "Beregning af takstreduktioner", der blev godkendt på Forretningsudvalgsmøde den 3. maj 2012, jf. vedhæftet. Forretningsudvalget berammede en principiel drøftelse af beregningen af takstudviklingen, gennemløbshastigheder mv. til et senere møde. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 4. Beregning af takstreduktion Referat: Forretningsudvalget drøftede de nationale økonomiske tendenser på det specialiserede socialområde. Forretningsudvalget berammer på et senere tidspunkt en strategisk drøftelse af udgiftsstyringen i den midtjyske region. Det kunne eventuelt være i form af en minikonference med oplæg fra forskellige parter, herunder et oplæg af Region Midtjylland med fokus på udgiftsstyringen på sundhedsområdet. 5. Fokus på de mest specialiserede tilbud Regeringen ønsker med ny lovgivning at give Socialstyrelsen en ny rolle med at sikre en faglig planlægning af den meget specialiserede indsats på det sociale område. Socialstyrelsen får således kompetence til at udpege målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne for at sikre udbuddet af specialiserede indsatser og videreudvikle viden på området, jf. Regeringens opfølgning på evaluering af kommunalreformen. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har i den netop godkendte Udviklingsstrategi for 2014 defineret ni sociale tilbud som de mest specialiserede i hovedstadsregionen, jf. nedenstående link: Samme øvelse er gennemført i Syddanmark og igangsættes i Region Sjælland og Region Nordjylland til efteråret. Det indstilles: - Forretningsudvalget drøfter, om en lignende øvelse skal igangsættes i den midtjyske region med henblik på at identificere de mest specialiserede sociale tilbud.

11 Referat: Forretningsudvalget besluttede at afvente et nationalt udspil fra Socialstyrelsen. 6. Lov og Cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi I Styringsaftale 2014 er der i kapitel 3 anført, at Sekretariatet for rammeaftaler, hvert år når Lov og Cirkulære programmet kendes, beregner hvilken konsekvens det har for driftsherrers økonomi. Ordlyden er medtaget i Styringsaftalen som følge af, at det er driftsherren der belastes via lovændringer, mens det er kommunerne der kompenseres via DUT midlerne. Skal driftsherren have del i kompensationen skal det ske via takstændringer. Sekretariat for rammeaftaler har regnet sig frem til en påvirkning på -0,02%. Det vil sige at taksterne skulle falde med 0,02% for at driftsherre fik samme kompensation via DUT midlerne som Kommunerne får for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Procenten er dog beregnet med det forbehold, at omkostningen på samtlige tilbud i den midtjyske region ikke kendes, men kun dem der er indberettet til takstfilen. Dermed er den reelle procent mindre en de 0,02%. I Styringsaftale 2014 står anført, at ved store ændringer kan det have betydelig konsekvens om eksempelvis besparelser for driftsherre. Nævnte procentsats betragtes af Sekretariat for rammeaftaler som ikke værende stor. Beregningen fremgår af vedhæftet bilag. Der indstilles: - Forretningsudvalget godkender, at Takstreduktionen for 2014 fortsat skal være 2,5%. Bilag: - Bilag 5. Beregning af Lov og Cirkulæreprogrammets påvirkning, Referat: Godkendt. 7. Sikrede institutioner - forberedelse af drøftelse i koordinationsforum Forretningsudvalget udpegede på møde den 14. januar 2013 Henning Hansen og Henning Haahr som deltagere i det tværgående koordineringsforum for lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som KL har nedsat. Den 17. september 2013 er der igen møde i koordinationsforum, hvor det forberedes, hvordan forslag til tværgående koordination kan indgå i udviklingsstrategien for Forud for dette møde er det aftalt, at hver af de administrative styregrupper i dialog med regionen har en drøftelse af følgende punkter: Hvilke principper skal danne grundlag for den tværgående koordination Visitationsprocedure Kapacitet på de sikrede institutioner i egen region Belægningsprocent på de sikrede institutioner Udgifter Sikrede og særligt sikrede Kvalitet i tilbuddet I vedhæftet notat Sikrede institutioner forberedelse af drøftelse i koordinationsforum er ovenstående punkter oplistet mere udførligt.

12 For at sikre de bedste forudsætninger for drøftelserne, sendte Sekretariat for rammeaftaler før sommerferien spørgsmålene til Region Midtjylland. Region Midtjylland har i vedhæftet notat og eksempel på opkrævningsmodel gennemgået de ovenstående punkter. I nedenstående link findes årsstatistikken for de sikrede institutioner: Der indstilles: - Forretningsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af relevant materiale forud for drøftelse i koordinationsforum Bilag: - Bilag 6. Sikrede institutioner forberedelse af drøftelse i koordinationsforum - Bilag 7. Belægning på de sikrede institutioner, februar april Bilag 8. Notat vedr. sikrede institutioner drøftelser på DASSOS-møde - Bilag 9. Sikrede institutioner eksempel på opkrævningsmodellen Referat: Forretningsudvalget besluttede ikke at nedsætte en arbejdsgruppe. Det fremsendte materiale fra Region Midtjylland findes fyldestgørende. Gert Pilgaard orienterede om, at regionen stiller sig til rådighed i det omfang materialet skal suppleres. 8. Novemberkonference 2013 og Januarkonference 2014 Den 6. november 2013 afholder kommunerne og Region Midtjylland den årlige administrative Novemberkonference. DASSOS besluttede på møde den 21. februar 2013 på baggrund af de gode erfaringer fra seneste Novemberkonference, at metodeudvikling igen skal temasættes på konferencen - igen med besøgsstande, hvor kommunerne udstiller aktuelle projekter og igen med udarbejdelse af et katalog med emner fra de enkelte kommuner. Invitationen til konferencen må gerne være rettet lidt bredere i kommunerne. Leif Gjørtz Christensen har i den forbindelse foreslået, at lade metodeudvikling med særlig fokus på velfærdsteknologi indgå som hovedtema - med Per Holm, direktør i SUS, som oplægsholder (Per Holm er forhåndsreserveret). Dette kan fint kombineres med den allerede indgåede aftale med Metodecentret om at udarbejde en ny version af deres inspirationskatalog med særlig fokus på velfærdsteknologiske løsninger. Inspirationskatalogerne vil også indeholde udviklingstiltag, der ikke indeholder velfærdsteknologi - men på anden måde er nyskabende og effektiviserende. Velfærdsteknologiske løsninger vil imidlertid have en særlig opmærksomhed i katalogerne. Sekretariat for rammeaftaler har allerede været i dialog med Metodecentret samt Per Holm herom og på baggrund af ovenstående, udarbejdet vedhæftet udkast til invitation. Januarkonference 2014: Der skal traditionen tro udpeges to tovholdere fra Forretningsudvalget, der kan bistå Sekretariat for rammeaftaler med planlægningen af Januarkonference Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter udkast til invitation for Novemberkonference Forretningsudvalget udpeget to tovholdere ifht. Januarkonference 2014

13 Bilag: Bilag 10. Udkast til invitation for Novemberkonference Referat: Udkast til invitation for Novemberkonference 2013 blev godkendt. Udsendes snarest. Henning Hansen, Henning Haahr og Leif Gjørtz Christensen indgår som tovholdere i forhold til planlægningen af politikerkonferencen primo Tidspunktet for konferencen er endnu ikke afklaret. Konferencens tema bør denne gang være bredere mindre emnespecifikt og mere fokuseret på nogle overordnede målsætninger, der skal forsøges indfriet i den kommende valgperiode. 9. Eventuelt Referat: Forretningsudvalget giver deres opbakning til et Ph.d-projekt vedr. Antropologisk forskning om sundhedsaftaler på psykiatriområdet, jf. rundsendte forespørgsel.

14 Bilag 2

15 Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet hjerneskade - en casebaseret auditundersøgelse Udkast, 16. september 2013 Godkendt af arbejdsgruppen

16

17 Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet hjerneskade - en casebaseret auditundersøgelse DASSOS, Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i de midtjyske kommuner og CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Konsulent Marianne Balleby Marianne.balleby@stab.rm.dk Tlf Konsulent Kirsten Overgaard kirsten.overgaard@stab.rm.dk Tlf DASSOS Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N

18 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Undersøgelsens baggrund og formål Om denne rapport 1 2 KONKLUSION 3 3 FOKUSOMRÅDER OG ANBEFALINGER Overgang og timing Overlevering af neurofaglig viden mellem fase II og III prioriteres af hospital og kommune Kommunen skal videregive information til relevante fagpersoner Brug de tværfaglige statusbeskrivelser aktivt Koordinering Behov for tværfaglig behovsvurdering med inddragelse af den rette neurofaglige viden tidligt efter udskrivelsen Behov for en organisatorisk koordinerende struktur ikke kun en koordinator Bevilling af hjælpemidler skal ske ud fra et helhedsorienteret perspektiv Den praktiserende læge en vigtig samarbejdspartner Erhvervsevneafklaring centralt med inddragelse af neurofaglig viden Borgerinddragelse Borgeren skal inddrages i rehabiliteringsprocessen Pårørendeindsats Dokumentation Journalvirvar Tydelig dokumentation af faglige til- og fravalg i forløbet Økonomi Helhedsorienteret indsats kan forventes at nedbringe udgifterne 18 4 DISKUSSION Hvad er en specialiseret fase III indsats? Neurofaglig viden i den specialiserede fase III indsats Inddragelse af eksperter fra VISO og Regionshospitalet Hammel Neurocenter Dokumentation Krav til dokumentation af den specialiserede fase III rehabiliteringsindsats Dokumentationsudfordring angående pårørendeindsats og supervision Det matrikelløse specialiserede fase III tilbud Volumen og tilbud til unge Førtidspensionsreform og koordinering i forhold til hjerneskaden 24 5 UNDERSØGELSENS PROCES OG METODE Auditundersøgelsens arbejdsgruppe 25

19 5.2 Auditundersøgelsens design Den anvendte auditmetode Operationaliseret definition af specialiseret rehabiliteringsindsats Undersøgelsens tidsplan Udvælgelse af borgerforløb Sagsmateriale Deltagere i auditpanelerne Styrker og forbehold ved den anvendte auditmetode 31 BILAG 1 VURDERINGSSPØRGSMÅL 33 BILAG 2 FORLØBSPROGRAMMET OG SUNDHEDSAFTALEN OM ALMEN PRAKSIS ROLLE I FASE III 35

20

21 1 Indledning 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i den midtjyske region (DASSOS) igangsatte i november 2012 i regi af Rammeaftale for 2012 en tværkommunal auditundersøgelse på området voksne borgere med erhvervet hjerneskade med behov for en specialiseret kommunal rehabiliteringsindsats i fase III. Undersøgelsen er udformet som casebaseret audit af 12 borgerforløb i kommunerne. De udtrukne borgerforløb er forløb, hvor borgeren i løbet af 2011 er blevet udskrevet fra hospitalsindlæggelse. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK) har varetaget undersøgelsesopgaven. 1 Undersøgelsen skal bidrage til tværkommunal læring på et område med komplicerede faglige snitflader og stor bevågenhed. 1.2 Om denne rapport Denne rapport er udarbejdet af CFK s konsulenter og baserer sig på de fokuspunkter, konklusioner og anbefalinger til fremtidig praksis, som paneledeltagerne er fremkommet med under auditeringen af borgersagerne. Rapporten er gennemgået og korrigeret i et samarbejde mellem CFK og arbejdsgruppen. 2 I de følgende kapitler gennemgås resultaterne af auditundersøgelsen. Først præsenteres konklusionerne i kort form, hvorefter de enkelte fokusområder uddybes og forklares ved beskrivelser af auditpanelernes drøftelser og konkrete eksempler fra borgersagerne. I et diskussionskapitel suppleres med en række temaer og spørgsmål til kvalitetssikring og udvikling af området, som dels auditpanelerne, dels arbejdsgruppen har fundet relevante at udlede på baggrund af auditundersøgelsen. Af fortrolighedshensyn er borgerne anonymiseret. Caseeksempler, der er illustrative for konklusionerne og anbefalingerne, præsenteres således i en sløret og forkortet form. Efter opdrag fra DASSOS Forretningsudvalg er også kommunenavne og tilbudsnavne anonymiserede. Dette krav til afrapporteringen skal markere det budskab, at undersøgelsen ikke har til formål at udpege kommuner eller faglige tilbud, som bedre eller dårligere i forhold til området erhvervet hjerneskade, men at den fælles læring er i højsædet. 1 Læs mere om undersøgelsens baggrund og proces i kapitel 5 2 Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af kapitel 5 Side 1

22 Side 2

23 2 Konklusion I dette afsnit sammenfattes resultaterne fra auditforløbet. På tværs af de tre afholdte auditmøder har der tegnet sig fælles fokusområder, anbefalinger og diskussionspunkter, som peger fremad i forhold til praksis på hjerneskadeområdet. Med øje for LEON princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau) har fagfolkene i auditpanelerne fået til opgave at pege på, hvad der kan forbedre den fremtidige praksis. Efter gennemlæsning af anbefalingerne peger undersøgelsens arbejdsgruppe på, at nogle af forslagene ikke blot er omkostningsneutrale. Der er anbefalinger, der peger på, at ansatser til en bedre og mere strømlinet koordinering internt i kommunerne ligeledes vil være besparende målt i sagsbehandlertimer. Arbejdsgruppen peger endvidere på, at anbefalingerne vil betyde en hurtigere, mere kvalificeret og mere rettidig indsats over for borgerne. Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at der fra et borgerperspektiv forventeligt vil kunne opleves større brugertilfredshed. I det følgende angives de konkrete anbefalinger, der på baggrund af auditundersøgelsen er blevet udpeget af auditpanelerne som centrale i den fremtidige udvikling af fase III indsatsen: Overgang og timing Det anbefales, at overleveringen af neurofaglig viden i forbindelse med udskrivningen det være sig via et fysisk møde eller et videomøde eller en anden form for overlevering af viden - prioriteres af såvel hospital som kommune. Det anbefales, at kommunen sikrer, at information om borgeren overdrages til de relevante fagpersoner for at sikre koordineringen i overgangen fra fase II til fase III i overensstemmelse med sundhedsaftalen 3. Det anbefales, at kommunerne anerkender og aktivt gør brug af den neurofaglige vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov, som er foretaget i fase II. Koordinering Det anbefales, at der tidligt efter udskrivelsen etableres et koordinerende møde i hjemkommunen med henblik på tværfaglig behovsvurdering og tilrettelæggelsen af de relevante indsatser i et helhedsorienteret perspektiv og med inddragelse af personer med den rette neurofaglige viden. Med den rette neurofaglige viden forstås, at der sker inddragelse af neurofaglig viden på det niveau, der er behov for i forhold til den aktuelle problemstilling. Der skal således ske en stratificering efter behovet for niveauet af den neurofaglige viden. Det understreges af auditpanelerne, at en koordinator ikke er en løsning på alle koordinationsudfordringer, idet det anbefales, at koordinatorens arbejde skal understøttes af en struktur, der er organisatorisk koordinerende. 3 Jf. den sundhedsfaglige sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade for perioden , udateret Side 3

24 Det anbefales, at der foregår ledelsesmæssig opbakning til de ansatser, der gøres i forhold til forløbskoordination. Den ledelsesmæssige opbakning har fokus på hurtig og rettidig bevilling. Det anbefales, at bevilling af hjælpemidler sker i et helhedsorienteret perspektiv. Det anbefales, at der sættes fokus på almen praksis ansvarsområder i fase III rehabiliteringsindsatsen. Jobcentrene og deres tilknyttede lægekonsulenter er vigtige aktører i mange borgeres rehabiliteringsforløb, og det anbefales, at der er fokus på, at jobcentrene er orienterede om, hvad der foregår i den øvrige del af rehabiliteringsindsatsen for borgeren med hjerneskade, således at der arbejdes ud fra fælles målsætninger. Det anbefales endvidere, at neurofaglig viden på rette niveau afhængig af problemstillingens karakter inddrages i erhvervsevneafklaringsforløbene. Borgerinddragelse Det anbefales, at borgerens perspektiv spiller en central rolle i fase III rehabiliteringsindsatsen såvel som i den løbende evaluering af rehabilitering og målsætning. Pårørendeindsats Det anbefales, at pårørende og det øvrige netværk medtænkes i rehabiliteringsindsatsen i det omfang, de pårørende og netværket magter og ønsker dette og i overensstemmelse med borgerens ønsker. En del af den specialiserede indsats er at tilbyde pårørende den relevante støtte. Dokumentation Det anbefales, at det overvejes, hvordan et overblik kan etableres; både af hensyn til fagpersoner og af hensyn til borgere, der måtte ønske at få indsigt i det samlede sagsforløb. Der peges på de gevinster, der kan opnås ved en fælles rehabiliteringsplan, en tidslinje eller lignende. Det anbefales, at der skabes tydelighed om vigtigheden af at dokumentere de faglige overvejelser i forbindelse med beslutninger i forløbet. I det følgende uddybes ovenstående fokuspunkter og anbefalinger med tilhørende illustrerende eksempler. Diskussion På baggrund af gennemgangen af de 12 borgersager har dels auditpanelerne, dels arbejdsgruppen sat en række forhold til diskussion. Særligt drøftes kommunernes vanskeligheder med at operationalisere, hvad der kræves af en specialiseret indsats i fase III. Det sættes til diskussion, at pårørendeindsatsen og supervision og vejledning til fagpersonerne ikke umiddelbart er dokumenteret, og derfor er vanskelig at vurdere. Der peges i det hele taget på nødvendigheden af dokumentation af den specialiserede indsats. Side 4

25 Udfordringerne angående volumen trækkes frem og spørgsmålet om at sikre den nødvendige grad af erfaring med det tætte interdisciplinære teamsamarbejde. Det matrikelløse fase III tilbud og særlige forhold vedrørende tilbud til unge diskuteres endvidere. Som led i auditundersøgelsen har der desuden været en perspektiverende drøftelse af, hvordan koordineringen af indsatsen på hjerneskadeområdet bedst kan korrespondere med reformerne af fleksjob og førtidspension. Side 5

26 3 Fokusområder og anbefalinger I det følgende præsenteres de fælles fokusområder og anbefalinger, som fremkom på de tre auditmøder. De samlede anbefalinger er udarbejdet på baggrund af referater fra auditmøderne og i samarbejde med arbejdsgruppen. På tværs af de tre auditpaneler tegner der sig en række fælles fokusområder og anbefalinger. Dette på trods af, at de 12 gennemgåede sager er af meget forskellig karakter. Der formuleres anbefalinger, som indeholder potentiale for forbedringer. Der er enkelte anbefalinger, der af arbejdsgruppen vurderes vigtige at fremhæve, på trods af, at ikke alle paneler havde anbefalinger på dette område. Som eksempel kan nævnes fokusområdet vedrørende almen praksis. Fokusområderne og anbefalingerne med illustrerende eksempler fra de enkelte individuelle cases gennemgås nedenfor. Under hver anbefaling gives i en eller flere bokse et eller flere konkrete individuelle caseeksempler, som tjener det formål at illustrere baggrunden for anbefalingen. Det skal understreges, at der typisk ikke er to hjerneskadesager, der er ens og at den individuelle tilgang i alle hjerneskadesager er central. Som eksempel på dette kan angives, at et auditpanel i den konkrete case peger på vigtigheden af et egentligt udskrivningsmøde, men i anbefalingen i brødteksten ovenfor angives, at overlevering af viden i overgangen mellem fase II og III kan foregå på mange forskellige måder. Vigtigheden i overdragelsen af den konkrete viden og den gensidige forventningsafstemning påpeges imidlertid i hvert enkelt tilfælde. 3.1 Overgang og timing Overlevering af neurofaglig viden mellem fase II og III prioriteres af hospital og kommune Overlevering af neurofaglig viden mellem de involverede parter er centralt for forventningsafstemningen mellem borgere, pårørende og kommunen med henblik på målsætning, planlægning og koordinering af det videre rehabiliteringsforløb. Det anbefales, at overleveringen af neurofaglig viden i forbindelse med udskrivningen det være sig via et fysisk møde eller et videomøde eller en anden form for overlevering af viden - prioriteres af såvel hospital som kommune. Individuelt caseeksempel på positiv overgang mellem fase II og fase III I en af de gennemgåede sager afholdes forud for udskrivelsen fra fase II et samarbejdsmøde på baggrund af den foreløbige genoptræningsplan og tværfaglige status. Mødets deltagere er borgeren, teamet på hospitalet, hjerneskadekoordinatoren, en bostøttemedarbejder (efter servicelovens 85) og en kommunal sagsbehandler. Vurdering Overgangen mellem fase II og fase III fremhæves i den konkrete case som et positivt eksempel på opstart af forløbskoordination i kommunen. Det fremhæves endvidere som positivt, at sagsbehandleren på hospitalet allerede under indlæggelsen varskoer kommunen om, at borgeren har ønske om et skånejob, så den nødvendige erhvervs- og mobilitetsafklaring kan igangsættes. Side 6

27 Individuelt caseeksempel om manglende vidensudveksling og dets betydning I en af de auditerede sager ses det ikke af sagsmaterialet, om der er afholdt et udskrivningsmøde i forbindelse med udskrivelsen fra fase II indsatsen. Der synes ikke at have været dialog mellem hospital og kommune ud over fremsendelse af tværfaglig status og genoptræningsplan. Vurdering Auditpanelet vurderer i denne case, at kommunens manglende deltagelse i udskrivningssamtalen og den manglende dialog i øvrigt får betydning for tiden efter udskrivelse, idet der mangler en egentlig koordinering af sagen fra start. Auditpanelet fremhæver den hurtige, koordinerede indsats i kommunen som et opmærksomhedspunkt i forhold til forberedelsen af hjemtagningen af borgeren. Auditpanelet konstaterer endvidere, at genoptræningsplan og tværfaglig status ifølge dokumentationen ikke har været gennemgået med borgeren eller pårørende i forbindelse med udskrivelsen fra hospitalet Kommunen skal videregive information til relevante fagpersoner Den hurtige koordinerede indsats i kommunen fremhæves som et opmærksomhedspunkt i forhold til forberedelse af hjemtagningen af borgeren. Det anbefales, at kommunen sikrer, at information om borgeren overdrages til de relevante fagpersoner for at sikre koordineringen i overgangen fra fase II til fase III i overensstemmelse med sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen for voksne med erhvervet hjerneskade Kommunen gør følgende: Videresender indlæggelsesadvis til relevant(e) medarbejder(e) i kommunen eksempelvis hjerneskade koordinatoren og visitatoren, som involverer relevante samarbejdspartnere internt i kommunen. Forbereder hjemtagning af borgeren. Kilde: Sundhedsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade side 13, Region Midtjylland (sundhedsfaglig sundhedsaftale), tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale for perioden , udateret Brug de tværfaglige statusbeskrivelser aktivt Arbejdsgruppen og de tre auditpaneler vurderer, at brug af de neurofaglige vurderinger i den tværfaglige statusbeskrivelse kan være med til at sikre en rettidig rehabiliteringsindsats. Det anbefales, at kommunerne anerkender og aktivt gør brug af den neurofaglige vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov, som er foretaget i fase II. Side 7

28 Individuelt caseeksempel om manglende inddragelse af neurofaglig viden I en af de auditerede sager peges fra hospitalets side på behov for en specialiseret indsats i rehabiliteringsindsatsen i fase III. I den pågældende sag går der et år, inden borgeren får tildelt denne. Vurdering Auditpanelet vurderer, at kommunen i højere grad kunne have gjort brug af de neurofaglige beskrivelser, som fulgte med borgeren fra fase II indsatsen. Borgeren og dennes pårørende befinder sig i en uafklaret tilstand alt for længe på det kommunale midlertidige og ikke specialiserede genoptræningstilbud. De udførlige beskrivelser fra fase II indsatsen kunne have understøttet en rettidig indsats i forhold til borgerens behov. 3.2 Koordinering Behov for tværfaglig behovsvurdering med inddragelse af den rette neurofaglige viden tidligt efter udskrivelsen I flere sager observeres manglende viden om komplekse hjerneskader på myndighedsniveauet, hvor beslutninger om rehabiliteringsindsatsen foretages. Det anbefales, at der tidligt efter udskrivelsen etableres et koordinerende møde i hjemkommunen med henblik på tværfaglig behovsvurdering og tilrettelæggelsen af de relevante indsatser i et helhedsorienteret perspektiv og med inddragelse af personer med den rette neurofaglige viden. Med den rette neurofaglige viden forstås, at der sker inddragelse af neurofaglig viden på det niveau, der er behov for i forhold til den aktuelle problemstilling. Der skal således ske en stratificering efter behovet for niveauet af den neurofaglige viden. Individuelt caseeksempel om vigtigheden af, at personer med den rette neurofaglige viden inddrages I en auditeret sag har borgeren en svær og omfattende hjerneskade på grund af en massiv hjerneblødning, som påvirker borgeren på stort set alle livsområder. Borgeren har behov for støtte til at udføre alle daglige handlinger og aktiviteter og har ifølge den tværfaglige status fra hospitalet behov for overvågning døgnet rundt. Vurdering Auditpanelet vurderer, at der i den konkrete case på ingen måde er en positiv kommunikation mellem de involverede forvaltninger og at silo-tænkningen påvirker rehabiliteringsindsatsen i negativ retning. Processen bliver langstrakt på grund af langvarig afklaring omkring, hvem der skal bevilge og dermed betale tilbudet. Auditpanelet har adgang til en omfattende mailudveksling mellem forskellige myndighedsafdelinger om placeringen af borgeren, og panelet kan ikke se af materialet, at man har mødtes for at afklare forløbet eller i denne del af forløbet har arbejdet med inddragelse af fagpersoner med viden om den konkrete hjerneskades kompleksitet. Panelet efterspørger neurofaglig viden om hjerneskadens kompleksitet hos myndighedspersonerne, eller inddragelse af fagpersoner med denne viden. Det er vanskeligt for panelet at vurdere borgerens funktionsevneniveau på baggrund af Side 8

29 sagsmaterialet, da borgerens hjerneskade er meget omfattende og kompleks. Ikke desto mindre vurderer panelet, at man i denne sag kunne have undgået megen spildtid og at borgeren eventuelt kunne have opnået et højere funktionsevneniveau, hvis der var sat ind med det intensive rehabiliteringstilbud først frem for et døgndækket kommunalt genoptræningstilbud, hvor borgeren opholder sig i knapt et år. Individuelt caseeksempel om en god overgang med hurtig tværfaglig behovsvurdering I en af de gennemgåede sager udskrives borgeren i en ferieperiode. Borgeren har behov for en specialiseret rehabiliteringsindsats med flere forskelligartede indsatser, herunder taletræning. Vurdering Auditpanelet vurderer i den konkrete sag overgangen og timingen fra fase II til fase III rehabiliteringsindsatsen som værende henholdsvis i høj eller i nogen grad tilfredsstillende. På trods af, at der er udskrivningsmøde i ferieperioden, formår kommunen at tilrettelægge en indsats, hvor der er plan for hjemmepleje, fysioterapi og ergoterapi fra start. Auditpanelet vurderer det yderst positivt, at der ikke er slip i træningen i overgangen fra sygehusregi til kommunalt regi. Jobcentret er endvidere også involveret tidligt i forløbet. Der sker således en fælles faglig behovsvurdering. Det, der dog trækker ned i panelets vurdering, er, at det ikke fremgår klart af sagsmaterialet, hvornår talepædagogen deltager i rehabiliteringsindsatsen og panelet peger på, at der er behov for at se på, hvordan taletræning kan indgå i det samlede rehabiliteringsforløb Behov for en organisatorisk koordinerende struktur ikke kun en koordinator Det understreges af auditpanelerne, at en koordinator ikke er en løsning på alle koordinationsudfordringer, idet det anbefales, at koordinatorens arbejde skal understøttes af en struktur, der er organisatorisk koordinerende. Det anbefales, at der foregår ledelsesmæssig opbakning til de ansatser, der gøres i forhold til forløbskoordination. Den ledelsesmæssige opbakning har fokus på hurtig og rettidig bevilling. Individuelt caseeksempel på, at en hjerneskadekoordinator ikke kan stå alene I en af de gennemgåede sager får borgeren ikke det specialiserede tilbud i fase III, som auditpanelet i den konkrete sag vurderer, at borgeren har behov for. Borgeren bevilges først ophold på et kommunalt døgndækket tilbud, som, auditpanelet vurderer, ikke er specialiseret. Borgeren udskrives derefter til eget hjem uden støtte. Borgeren oplever ifølge auditpanelet en social deroute. Vurdering Auditpanelet betragter det som kritisabelt, at der ikke bevilges den 85 bostøtte efter Side 9

30 serviceloven med neurofaglig baggrund, som er på tale ved udskrivelsen fra det døgndækkede ophold. Personalet på det døgndækkede tilbud fremsender først ansøgningen om 85 bostøtte to dage forud for udskrivelsen, og sikrer sig derved ikke, at der er nogen til at tage over, når borgeren er hjemme. For en borger som denne er det uhensigtsmæssigt, at den fornødne støtte i hjemmet ikke er til stede. Auditpanelet vurderer, at det i denne borgers tilfælde er et for stort skridt at flytte til egen bolig. I stedet burde der have været en lang række små skridt. Eventuelt ville borgeren have brug for et botilbud, en udslusningsbolig eller andet i en periode, vurderes det. Det vil sige et tilbud med struktur og rammer, hvor borgeren kunne blive klar til at bo i eget hjem. Som forløbet udvikler sig med et eskalerende misbrug og en forværring i borgerens sociale færdigheder, er arbejdet hen imod, at borgeren kan klare sig i eget hjem blevet vanskeligog måske umuliggjort. Der synes at være sket en afvikling af borgerens færdigheder, beskrives det af en paneldeltager. Auditpanelet ser af hjerneskadekoordinatorens dokumentation, at hjerneskadekoordinatoren er opmærksom på borgerens udfordringer omkring sygdomsindsigt og hjerneskadens karakter og løbende forsøger at gøre opmærksom på, at borgeren ikke modtager den optimale støtte. Panelet drøfter, at hjerneskadekoordinatoren må have manglet den fornødne ledelsesmæssige opbakning til at få sikret tilstrækkelig støtte til at få etableret et tværfagligt samarbejde om borgeren og til at få iværksat den rette indsats. Auditpanelet ser det som en fordel, hvis koordinatoren i dette tilfælde havde formået at iværksætte tværfaglige møder og peger på, hvor vigtigt det er, at der er den tilstrækkelige ledelsesmæssige opbakning til, at dette kan lade sig gøre Bevilling af hjælpemidler skal ske ud fra et helhedsorienteret perspektiv Hjælpemidler betragtes som vigtige neurorehabiliteringsredskaber. Ved sagsgennemgang på alle tre auditmøder ses eksempler på, hvordan søjler i det kommunale system kan blokere for helhedsorientering. Det konstateres, at forsinkelser af selv mindre bevillinger kan hæmme den kontinuitet, som kan være afgørende for rehabiliteringsforløbet. Det anbefales, at bevilling af hjælpemidler sker i et helhedsorienteret perspektiv. Individuelt caseeksempel på manglende helhedsorientering i mindre bevillinger I en af de gennemgåede sager er der et eksempel på et afslag på en ekstra badebænk, der i denne sag ville kunne lette tilværelsen for den pårørende til en borger med en omfattende hjerneskade. Den pårørende må transportere badebænken fra botilbuddet til hjemmet, når borgeren er på hjemmebesøg. Vurdering Panelet ser det at komme hjem på weekendbesøg under de rette rammer og strukturer som et led i rehabiliteringen. I denne kontekst skal hjælpemidlet ses som et neurorehabiliteringsredskab, som kan have ganske stor betydning, vurderer auditpanelet. Side 10