Region Midtjylland Sundhed. Referat. til møde i Akutfagligt Råd 29. marts 2017 kl. 14:00 i Regionshuset Viborg, mødelikale B1. 16.

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 16. maj 2017 /ANBROE Referat til møde i Akutfagligt Råd 29. marts 2017 kl. 14:00 i Regionshuset Viborg, mødelikale B1

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Staus Akutapp - Mobil epj 1 2 FATE - uddannelse og kvalitetssikring 2 3 Status Radiologisk beskriverfunktion 3 4 Kompetenceprofil Sygeplejersker. Børn i akutafdelingen 4 5 Subakutte tider 6 6 Rådgivende funktioner 8 7 Eventuelt 10

3 1 1. Staus Akutapp - Mobil epj Administrativ Akutprogramgruppe indstiller, at Akutfagligt Råd tager status vedrørende Akutapp til efterretning Sagsfremstilling AkutAppen er klar til drift i første udgave - og også allerede i brug taget flere steder i regionen. Der er således pincipielt ikke noget i vejen for, at man allerede nu kan begynde at registrere Set af speciallæge i den SFI, der ligger i applikationen. Ole Mølgaard vil på mødet give en kort status over udvikling, udfordringer og kommende nye funktioner, samt demonstrere de eksisterende funktioner, herunder Set af speciallæge. Det foreslås at der derudover tages en kort runde, hvor akutafdelingerne fortæller om lokal status og erfaringer med AkutAppen. Ole Mølgaard orienterede om status, og viste hvordan appen ser ud, og hvordan den bruges. Akutappen er i praksis en mobil epj dvs, at det der registreres i akut-appen har gennemslagskraft direkte i EPJ. Akutappen er også udviklet så den kan bruges til registrering af Set af speciallæge. Der klikkes på en SFI, som kommer frem med default-indstilling til aktuel dato og tid så der skal umidellelbart bare accepteres/klikkes for at registreringen er i hus. De ledende overlæger har aftalt at anmode om udvikling af en særskilt app til registrering af Konfereret med speciallæge, for at undgå juriske problemstillinger. Denne SFI bygges over eksisterende SFI Set af speciallæge, men med et åbent felt så navn på speciallæge der er konferet med kan registreres. Mulighed for rullemenu til valg af speciallæge i stedet for fritekst undersøges. Hospitalerne skal selv indkøbe devices pt er appen afprøvet på både en Samsung smartphone og en Samsung tablet. Appen fungerer på begge platforme. Akutafdelingerne i henholdsvis Viborg og Århus kan være behjælpelige med foreløbige erfaringer. Selve applikationerne/softwaren er færdigudviklet, men der kommer en lokal proces med at vælge den præcise opsætning på eget hospital/egen afdeling. Patientjournal Produkter

4 2 i IT-afdelingen kan være behjælpelig med information om både software og hardware. Den konkrete indsats med at sætte de indkøbte devises op så de passer med de lokale valg, skal koordineres med lokal IT og teknisk afdeling den konkrete opgave med opsætning skal ske lokalt. Michael Bräuner-Schmidt understregede, at formandsskabet i Akutfagligt Råd nok skal være med til at skubbe på og understøtte indkøb og lokale implementeringsprocesser. 2. FATE - uddannelse og kvalitetssikring Administrativ Akutprogramgruppe indstiller, at Akutfagligt Råd kommer med forslag til videre proces vedrørende plan for uddannelse og kvalitetssikring i forindelse med FATE i akutafdelingerne Sagsfremstilling I forbindelse med den i gangværende proces omkring akut kardiologi i Region Midtjylland, har plan for uddannelse af Akutlægerne og andre speciallæger med akutvagt i brug af FATE været diskuteret. Den igangværende arbejdsgruppe (bestående af hospitalsledelsesrepræsentanter og lige dele kardiologer og akutlæger) har foreslået, at det videre arbejde med at beskrive en plan for uddannelse og kvalitetssikring vedrørende FATE forankres i Akutfagligt Råd. Planen skal beskrive omfanget af uddannelsesbehov (konkret her og nu, og løbende), komme med input til krav til uddannelsen, samt komme med forslag til, hvor der sikres sytematisk kvalitetssikring af tolkning af resultaterne. Konkret foreslås nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til plan. Der blev på mødet orienteret om, at der har været en proces i gang omkring akut kardiologi i Region Midtjylland, og herunder har der været diskuteret en plan for uddannelse af akutlæger i brug af FATE. FATE skal bruges bredere end i dag på akutområdet, og det er meningen, at akutlæger på sigt skal kunne foretage en FATE.

5 3 Det blev pointeret, at der skal skabes legitimitet omkring undersøgelsesproceduren og kompetencen skal fastholdes. Derfor er det vigtigt, at akutlægerne på sigt kommer til at bruge FATE dagligt, så rutinen/kompetencen fastholdes. Det blev bemærket, at akutapp'en (se forrige punkt) i princippet kan bruges til at registrere, at der er gennemført FATE, hvis der ligger en SFI. Det er således muligt at sikre opfølgning med data hvis der laves en SFI. I forbindelse med arbejdet omkring akut kardiologi blev det foreslået, at Akutfagligt Råd varetager det videre arbejde vedr. FATE. Det blev på mødet aftalt, at Ulf, Tommy, Ole, Jacob og Christian melder nogen ind til at sidde i en arbejdsgruppe. Gruppen får til opgave at beskrive en plan for uddannelse og kvalitetssikring vedrørende FATE, herunder at beskrive, hvilke patienter, der altid skal laves FATE på. Anne orienterede slutteligt om kommende undersøgelse om modtagelse af Akutte hjertepatienter. Bilag Opsamling af inputs vedrørende FATE 3. Status Radiologisk beskriverfunktion Administrativ akutprogramgruppe indstiller, at Akutfagligt Råd tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Den Fælles Beskriverenhed var tiltænkt at skulle dække radiologvagten for regionshospitalerne, således at vagten for regionshospitalerne (seks matrikler) blev dækket af et vagthold. Præmissen var, at der kunne spares i alt fem vagthold med en fælles vagt. Der har været udfordringer i relation til patientsikkerhed, organisation, IT og senest økonomi. Dette har betydet, at Den Fælles Beskriverenhed har haft en forsinket opstart, en indskrænkning af vagttiden, og at HE Vest og RH Viborg ikke er omfattet af vagtordningen, som det oprindeligt var forudsat. Det faktum, at der i Region Midtjylland er tre forskellige RIS-/PACS-systemer (de primære IT-systemer i forbindelse med billeddiagnostikken), giver ekstra udfordringer i forhold til driften af Den Fælles Beskriverenhed.

6 4 Der er fundet IT-løsninger på dette, men de giver uhensigtsmæssige arbejdsgange for personalet som også har givet udtryk for usikkerhed ved at skulle arbejde med andre IT-systemer, end de gør til dagligt og udgifterne til IT-udstyr og licenser bliver langt højere end oprindeligt forudsat i spareforslaget. Derfor holder de økonomiske forudsætninger for spareforslaget ikke. Disse forhold gør, at direktionen har besluttet, at Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg ikke indtræder i Den Fælles Beskriverenhed før tidligst på det tidspunkt, hvor de tekniske muligheder er til stede. Det betyder, at Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Viborg med de nuværende IT-systemer ikke indtræder i Den Fælles Beskriverenhed, og Den Fælles Beskriverenhed fortsætter med den nuværende organisation dækkende RH Randers, RH Horsens, RH Silkeborg med personale fra RH Randers, RH Horsens, RH Silkeborg og AUH. Michael Bräuner Schmidt orienter om sagen på mødet Michael Braüner-Schmidt orienterede om dette punkt. Det blev pointeret, at det er ambitionen at få hele regionen med, men grundet tekniske udfordringer er Hospitalsenheden Vests og Regionshospitalet Viborgs indtræden i Den Fælles Beskriverfunktion udsat på ubestemt tid. Den Fælles Beskriverenhed i sin nuværende organisation har været en succes, men den har ikke har frigjort radiologiske ressourcer, idet opgaverne tidligere reelt set blev løst gennem overarbejde. 4. Kompetenceprofil Sygeplejersker. Børn i akutafdelingen Administrativ programgruppe indstiller, at Akutfagligt Råd drøfter kompetenceprofilen med henblik på eventuelle kommentarer til arbejdsgruppe Sagsfremstilling

7 5 Akutstyregruppen besluttede ved møde den 28. januar 2016, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe til udarbejdelse en fælles kompetenceprofil for det sygeplejefaglige personale, der skal arbejde med modtagelse, behandling og pleje af akut syge og tilskadekomne børn i akutafdelingerne. Kompetenceprofilen skal bidrage til, at modtagelse af børn gennem akutafdelingerne sker bedst muligt og med de rigtige sygeplejefaglige kompetencer. Arbejdsgruppen er nu færdige med udarbejdelsen af den fælles kompetenceprofil. Udarbejdelsen af kompetenceprofilen for sygeplejersker, der modtager børn og unge ved akutafdelingen har givet anledning til tilføjelser i den oprindelige kompetenceprofil for sygeplejersken i akutafdelingen, Region Midtjylland. I vedlagte kompetenceprofil for sygeplejersken i akutafdelingen er disse markeret med rødt. Kompetenceprofilen "Den kompetente sygeplejerske, der modtager børn og unge" fremstår som arbejdsgruppens endelige dokument. Kompetenceprofilen har været drøftet med de sygeplejefaglige direktører ved møde den 9. februar 2017, og i Akutstyregruppen på møde den 3. marts. Akutstyregruppen godkente kompetenceprofilen, men med den tilføjelse, at Kompetenceprofilen for "Den kompetente sygeplejerske, der modtager børn og unge" skal sendes til det pædiatriske specialeråd, med henblik på eventuelle bemærkninger (møde 13. marts), samt præsenteres for Akutfagligt Råd på møde den 29. marts. Eventuelle kommentarer fra de to fora vidseresendes til arbejdsgruppen. Den tilrettede profil behandles endeligt i det Regionale Uddannelsesråd for Akutuddannelsen for sygeplejersker Pia orienterede på mødet om kompetenceprofilen vedrørende modtagelse mv af akutte børn. Pia pointerede, at der i arbejdet har været et særligt fokus på arbejdet med de pårørende og det juridiske aspekt. I denne forbindelse blev det bemærket, at akutafdelingerne måske kunne lære noget af de pædiatriske afdelingers samarbejde med de pårørende. Der er enkelte rettelser på vej ind i den oprindelige profil afledt af arbejdet med den supllerende kompetenceprofil for børn og unge. Spørgsmålet er nu, hvordan der ledelsesmæssigt arbejdes videre med kompetenceprofilen. Det blev aftalt, at Anne opfordrer til, at det sættes på dagsordenen hos de sygeplejefaglige direktører, og herunder henviser til, at der kan tages kontakt til Pia for indhold i et sådant dagsordenspunkt. Bilag Kompetenceprofil børn og unge i akutafdelingen

8 6 5. Subakutte tider Administrativ Akutprogramgruppe indstiller, at Akutfagligt Råd reflekterer over rapporten, og kommer med forslag til yderligere opfølgning Sagsfremstilling Som opfølgning på Akutstyregruppens og Sundhedsstyregruppens milepæle vedrørende henholdsvis sagsgang til subakutte tider og adgang til speciallægerådgivning, har Sundhedsplanlægning gennemført en undersøgelse af, om hospitalsvisitationerne og almen praksis oplever, at der er et tilstrækkeligt antal subakutte tider til rådighed, samt om de praktiserende læger oplever tilfredsstillende adgang til speciallægerådgivning. Undersøgelsen er gennemført via udsendelse af elektroniske spørgeskemaer, ét til alle medarbejdere i hospitalsvisitationerne i Region Midtjylland og ét til alle praktiserende læger i Region Midtjylland. Formålet med undersøgelsen var at indsamle viden om og erfaringer med, hvorvidt det tilgængelige antal subakutte tider og speciallægerådgivning er tilstrækkelige, eller om der er behov for en udbygning af tilbuddene. Overordnet viser undersøgelsen, at især hospitalsvisitationernes personale oplever, at der fortsat er mangel på subakutte tider. Samtidig peger undersøgelsen på, at der generelt efterstår en informationsopgave i forhold til de praktiserende læger omkring adgang til subakutte tider. Det er varierende fra hospital til hospital, hvor stor manglen på subakutte tider opleves, ligesom det er varierende, indenfor hvilke specialer der især efterspørges flere subakutte tider. Med hensyn til speciallægerådgivning viser undersøgelsen, at de responderende sygeplejersker i hospitalsvisitationerne oplever, at mulighederne for at omstille til speciallægerådgivning er gode. Samtidig oplever de responderende praktiserende læger, at de nemt kan få speciallægerådgivning, når de har brug for det, samt at kvaliteten af rådgivningen er tilfredsstillende. Der er dog også på dette omrpde konkrete forslag til forbedringer. Sammenfattende peger analysen på følgende overordnede indsatsområder for at styrke tilgængelighed af det relevante antal subakutte tider, og adgang til relevant speciallægerådgivning: Subakutte tider: Konkret dialog på de enkelte hospitaler med henblik på at afsøge mulighederne for at øge tilgængeligheden af subakutte tider inden for alle relevante specialer, herunder f.eks.: o Give adgang til at hospitalsvisitationen selv kan booke ambulatorietider

9 7 o Udvide adgangen til at booke subakutte tider, f.eks. gennem udvidelse af ambulatoriernes åbningstideflere åbne ultralydsambulatorier o Mulighed for henvisning til akutte røntgenundersøgelser og beskrivelser samme dag o Oprettelse af ortopædkirurgisk ambulatoriespor til gamle skader hvor det ikke findes o Øget information til de praktiserende læger om mulighed for at benytte subakutte tider som alternativ til indlæggelse Rådgivningsfunktion: Vagtnumre på bagvagter/speciallæger skal være tilgængelige i alle hospitalsvisitationer Større brug af -korrespondance, og mulighed for anvendelse af skriftlige dag-til-dag korrespondancer med speciallægerne Ens anvendelse af korrespondancemodulet på de forskellige hospitaler og afdelinger Fast tidsrum hvor speciallægerne er tilgængelige for sparring Akutstyregruppen vurderede, at det overordnet set ser godt ud, men der er en del forskelle på tværs af hospitaler og afdelinger. Rapporten har været diskuteret på de enkelte hospitaler, og bliver brugt i den videre dialog med afdelingerne. Akutstyregruppen diskuterede mulige videre indsatser. Her blev muligheden for patientinventering i akutafdelingen nævnt som mulig fremgangsmåde for lokalt at blive klogere på problemstillingen. Derudover blev behovet for yderligere undersøgelser drøftet. Her blev talt om to tilgange. For det første blev behovet for yderligere belysning af faktiske tilgængelighed (antal tider indenfor de enkelte specialer), efterspørgsel og udnyttelse af tiderne drøftet. For det andet blev behovet for at undersøge hvordan det så går patienterne nævnt. I forbindelse med begge dele blev mulighederne for at benytte nogle af de strategiske forskningsmidler til at belyse området fremhævet. Akutstyregruppen besluttede at bede Akutfagligt Råd se på rapporten, og komme med forslag til yderligere opfølgning jævnfør ovenstående. Det blev indledende bemærket, at der er sket en del siden rapporten, men et forslag kunne være tættere kontakt til speciallæge, da det er vigtigt, at patienten ses af den rigtige fagperson. Det er bedre, at der eksempelvis går to dage i stedet for en, hvis man kommer ind til den rigtige speciallæge. Der var enighed om, at det i visse tilfælde kan give god faglig mening, at få en subakut tid efter to dage, hvis det betyder at man kan ses direkte af den rette speciallæge først. Søren pointerede i denne sammenhæng, at man kunne dele diskussionen op i vagttid og dagtid, idet det som regel er i dagtiden der er behov for flere tider, mens det vil være færre patienter i vagttiden, der kan vente på en subakut tid. Herunder efterspurgte Søren bedre kommunikation mellem hospitalsvisitationerne og de praktiserende læger, og hospitalsvisitationerne kunne i denne forbindelse med fordel i højere grad oplyse om alternative tilbud (både subakutte tider og kommunale tilbud). Det blev yderligere påpeget, at der er brug for at supplere med mere viden herunder, om de subakutte tider rent faktisk virker efter hensigten. Det blev her pointeret, at dette

10 8 er første skridt i forhold til at indhente viden, men vi er nødt til at finde ud af, hvor indsatsen skal lægges herunder om de præhospitale ressourcer eventuelt kunne udnyttes bedre. Bilag Rapport Rådgivende funktioner Administrativ Akutprogramgruppe indstiller, at Akutfagligt Råd med udgangspunkt i kommuneres ønsker, kommer med forslag til hvad et aftalt og sammenligneligt system for kommunernes sundhedsfaglige personales adgang til faglig rådgivning på akuthospitalerne kan indebære. Indgangen til rådgivningsfunktionerne forudsættes at være hospitalsvisitationerne. Sagsfremstilling Akutstyregruppen og Sundhdsaftalen har en fælles milepæl vedrørende Rådgivende funktioner i forhold til kommunerne. I følge milepælen er hospitalerne forpligtede til at lave en plan for etablering af et aftalt og sammenligneligt system for kommunernes sundhedsfaglige personales adgang til faglig rådgivning på akuthospitalerne, når kommunerne har formuleret hvilke ønsker og forventninger de har til en sådan rådgivning. Kommunerne har via KOSU fremsendt vedlagte ønsker og forventninger til den fremtidige rådgivning. Der er fokuseret på rådgivning, der kan gives som telefonrådgivning Overordnet ønskes det, at telefonrådgivningen stilles til rådighed for kommunerne på en sådan måde At sundhedsfaglige kompetencer anvendes mere fleksibelt på tværs af sektorer til gavn for den enkelte borger At borgeren kan tilbydes den bedst mulige hjælp i nærmiljøet og dermed evt. forebygge en (gen)indlæggelse At medarbejdere i det kommunale sundhedsvæsen får mulighed for at handle hurtigt i de konkrete forløb, så evt. forværringer i borgerens tilstand kan tages i opløbet. Kommunerne ønsker, at en ordning med telefonrådgivning understøtter forløb, hvor både hospital og kommune har/ eller har haft behandlingskontakter til borgeren.

11 9 Dvs. at medarbejdere i kommunen kan kontakte relevant specialist på hospitalet om konkrete borgere, der enten er ny-udskrevede fra hospitalet og/eller er i et ambulant forløb og samtidig får behandling og pleje i kommunalt regi. Rådgivningen vil være relevant i de tilfælde, hvor der opstår problemer efter udskrivelsen eller undervejs i det ambulante forløb, som relaterer sig til den behandling, som borgeren har fået på hospitalet. Telefonrådgivning er også relevant i forhold til borgere, der udskrives med en genoptræningsplan, men hvor der er behov for uddybning/rådgivning fra udskrivende afdeling eller ambulatorie. Behovet for rådgivning kan knytte sig både lægefaglige råd og råd fra specialiseret sygepleje. Kommunerne understreger samtidig, at det er væsentligt, at psykiatriske og somatiske problemstillinger ligestilles. Kommunerne understreger, at det er meget væsentligt, at der aftales klare rammer for det lægefaglige ansvar i forbindelse med rådgivning fra hospital til kommuner. Styrkelse af udgående funktioner og rådgivning fra hospitalerne indgår også som et indsatsområde i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Regionen skal i den forbindelse inden sommerferien indsende en plan til ministeriet for udvikling af rådgivende og udgående funktioner. Til at give input til dette arbejde, er der i regi af Sundhedsstyregruppen nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe. Konneks til Akutfagligt Råd er sikret gennem deltagelse af Inge Pia Kristensen, Thomas Hahn, Bente Fogh, Cathrine Hauerslev Foss og Peter Mikkelsen. Udgangspunkt for gruppens arbejde er blandt andet vedlagte input fra kommunerne, samt input til principper for udgående funktioner, udarbejdet af Strategisk Sundhedsledelsesforum efter input fra Akutfagligt Råd og Akutstyregruppen. Henvendelse fra kommunerne sættes efter ønske fra Akutstyregruppen på dagsordenen i Akutfagligt Råd, med henblik på, at input herfra også kan indgå i arbejdet i den tværregionale arbejdsgruppe. Det blev indledende bemærket, at det er vigtigt at få kommunerne med i denne diskussion, og da de ikke var repræsenteret på mødet blev der åbnet for skriftligt input. Jens pointerede dog, at man skal huske de psykiatriske patienter, og have opmærksomhed på, om man kan støtte personalet omkring de psykisk sårbare således det ikke bliver akut Bilag Kommunernes ønsker til telefonrådgivning

12 10 7. Eventuelt Ingen punkter