K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

Transkript

1 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 23. april 2013 Kl Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 6 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup Knudsen (A) Jannie Hjerpe (F) Karin Helweg-Larsen (Ufp) Afbud fra: Lene Kaspersen (C) Danni Olsen (O) Mødet sluttede kl

2 Indholdsfortegnelse Side: 1. Børnesundhedsprofilen 3 2. Opfølgning på oplæggene om ulighed i behandlingen mio. kr. puljen 8 4. Opfølgning på Sundhedsdage Meddelelser Eventuelt 14 2

3 Den 23. april 2013 UDVALGET VEDR. UDSATTE BORGERE SAG NR. 1 BØRNESUNDHEDSPROFILEN Den regionale børnesundhedsprofil er blevet offentliggjort i forbindelse med Sundhedsdagene den 22. til 24. marts Børnesundhedsprofilen er den første regionale sundhedsprofil vedrørende børn. Den indeholder informationer om sundhed og trivsel blandt 0-1 årige og børn i indskolingen. Data til brug for sundhedsprofilen er hentet fra databasen Børns Sundhed, som er placeret på Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed. Databasen blev etableret i 2002 af kommunerne i det daværende Københavns Amt. De deltagende kommuner benytter kvalitetssikrede journaler, hvor den kommunale sundhedspleje registrerer en række oplysninger i barnets første leveår og ved indskolingen. Data fra den standardiserede journal overføres til den kliniske database Børns Sundhed. For at udbrede kendskabet til profilen er følgende aktiviteter indtil videre under planlægning: Behandling af profilen på møde i maj måned i den administrative styregruppe under Sundhedskoordinationsudvalget. Temamøde om profilen for kommuner og hospitaler i juni måned. På mødet vil professor Bjørn Holstein præsentere børnesundhedsprofilen. KONKLUSION Udvalget drøftede rapporten og fandt den interessant og brugbar i forhold til arbejdet med at sikre de bedst mulige vilkår for børn, uanset deres sociale baggrund. Udvalget bemærkede at databasen Børns Sundhed er ved at udarbejde et screeningsværktøj for psykosocial udvikling. Dette fandt udvalget interessant. Det blev drøftet, om man fremadrettet i sundhedsprofilen kunne mindske afstanden mellem aldersgrupperne, der følges og fx at man med fordel kunne tilføje børns 3-års undersøgelse, såfremt denne overgår til sundhedsplejerskerne. 3

4 Udvalget kom med ideer til temaer for en evt. næste version af rapporten: 1. koble data fra Børns Sundhed til registerdata fra Danmarks Statistik 2. barnets udvikling inden for det første leveår Temadagen for fagprofessionelle blev også drøftet (datoen er endnu ikke på plads, men det bliver forhåbentlig i juni måned). Formålet med temadagen er at: præsentere rapporten give ideer til, hvordan den kan bruges i kommuner og på hospitalerne promovere databasen overfor nye kommuner erfaringsudveksling Udvalget forhørte sig også om projektet Familie med hjertet. Projektet er startet som et partnerskab mellem Center for Socialt Ansvar, Holstebro Kommune og Region Midtjylland. Man kan læse mere om det her: Lene Kaspersen og Danni Olsen deltog ikke i mødet. Bilagsfortegnelse: Bilag 1 Bjørn Holsteins præsentation 4

5 Den 23. april 2013 UDVALGET VEDR. UDSATTE BORGERE SAG NR. 2 OPFØLGNING PÅ OPLÆGGENE OM ULIGHED I SUNDHED SAGSFREMSTILLING På udvalgets seneste to møder har der været oplæg omhandlende ulighed i behandlingen. Udvalget har efterspurgt bedre tid til at drøfte implikationerne af disse oplæg. Oplæg ved Søren Geckler fra CASA den 29. oktober 2012 På baggrund af Søren Gecklers oplæg konkluderede udvalget følgende: Drøftelsen i udvalget på baggrund af Søren Gecklers præsentation gik på behovet for at få mere viden om sociale forskelle i behandling. Ved vi nok allerede og er det handling der skal til, eller er der behov for mere konsekvent monitorering af sociale forskelle i behandling og behandlingsresultat? Konkret blev der efterspurgt viden om, hvem der tilbydes følge-hjem-ordning og systematisk viden om, hvem der falder fra behandlingen (der findes systematisk viden om dette i forhold til børn). Der monitoreres ikke på social ulighed i behandling, og udvalget pointerede, at det medfører at man ikke er opmærksom på problemet på hospitalerne. Der blev draget paralleller til arbejdet med såvel patientsikkerhed som opmærksomheden på ulighed på uddannelsesområdet. Drøftelsen blev ikke afsluttet, men fortsættes på næste møde, hvor der vil være et oplæg omkring social ulighed i rehabiliteringen. Søren Gecklers præsentation på mødet er vedlagt i bilag 1. Oplæg ved Ole Snorgaard den 11. marts 2013 Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital er nogle af de hospitaler, som har stor interesse i ulighedsproblematikken og som detaljeret har undersøgt udeblivelse fra rehabilitering på diabetes ambulatorierne. 5

6 På Hvidovre Hospital viste gennemgangen, at 215 patienter med type 2 diabetes påbegyndte et behandlingsforløb i sidste halvdel af af dem havde anden etnisk baggrund end dansk svarende til 30 % (i området er 17 % af diabetes populationen af anden etnisk baggrund). Af de 215 patienter modtager 56 patienter et gruppebaseret tilbud om rehabilitering og meget få af disse er af anden etnisk baggrund end dansk. Ud af de 56 patienter der får et tilbud gennemfører 63 % mere end 75 % af sessionerne. På Endokrinologisk Ambulatorium på Bispebjerg Hospital har man også undersøgt udeblivelsesproblematikken. Hospitalet oplever at en gruppe af sårbarpatienter cirkulere rundt i systemet og udebliver gang på gang. 64 % af patienterne tilhører kommunesocial gruppe 4 (laveste socialgruppe). 32 % har anden etnisk baggrund. Hospitalet oplever at i 25 % af alle henvisninger har egen læge anført problemer med compliance fx i forhold til medicin indtag. 22 % er genhenviste patienter og over halvdelen af dem har compliance problemer. Alle de genhenviste med compliance problemer var alle tidligere afsluttet fra selv samme ambulatorium pga. af udeblivelse. Af alle de patienter som blev henvist pga. af compliance problemer, blev 40 % afsluttet igen pga. udeblivelse. Hospitalet er meget optaget af denne problematik og overvejer om en form for udgående funktion kan hjælpe med at løse op for denne problematik. Ole Snorgaards præsentation er vedlagt i bilag 2. Regionen arbejder aktivt med at sikre lighed i behandlingen. Det sker gennem tiltag på det systemniveauet, bl.a.: en hospitalsplanlægning, der sigter mod at sikre samme høje kvalitet i behandlingen uanset hvor i regionen patienten bor implementeringen af forløbsprogrammer og pakkeforløb, der skal tilsikre at alle patienter modtager den rette behandling på rette tid og sted implementering af KISO på samtlige hospitaler i regionen. KISO er en standardiseret elektronisk sygeplejejournal, som er med til at sikre at den indledende sygeplejevurdering også er umiddelbart tilgængelig for personalet i patientens videre forløb ved overflytning til anden afdeling på hospitalet. Det sker også gennem individorienterede tilbud, fx: social sygeplejersker er blevet ansat på alle regionens akuthospitaler der er etableret forløbskoordinatorer på alle regionens demens enheder, der skal identificere og støtte særligt sårbare patienter under udredning for demens følge hjem-ordninger udgående diagnose specifikke teams gadeplansteamet i psykiatrien 6

7 Ovenstående er ikke en udtømmende liste, og der er på hospitalerne fokus på særligt sårbare patienter og på ulighed. Således har regionens vicedirektører efterspurgt forslag til, hvordan man kan mindske ulighed i forbindelse med sektorovergange. Dette er sket på baggrund af en række tværsektorielle utilsigtede hændelser, der har involveret sårbare patienter. På mødet vil udvalget drøfte, hvordan man fremadrettet vil arbejde videre med problemstillingen. KONKLUSION Udvalget drøftede, hvordan man på baggrund af de hidtidige oplæg bedst arbejder videre med emnet social ulighed indenfor behandling på hospitalerne, samt hvordan dette skal afrapporteres fra udvalget. På udvalgets møde i juni måned vil første udkast til en afrapportering fra udvalget blive fremlagt til drøftelse. Afrapporteringen vil tage sit udgangspunkt i udvalgets afrapportering ift. kvalitetspolitikkens handlingsplan fra oktober I den forbindelse blev følgende drøftet: Hvad har vi egentlig data på, og hvor mangler vi viden? Socialsygeplejerskerne: hvor meget bliver de benyttet? - når evalueringsrapporten for pilotprojektet foreligger, vil den blive præsenteret for udvalget - kan de bruges til fx uddannelse af personalet på hospitalerne? - kunne man forestille sig en bredere målgruppe end stofmisbrugere og hjemløse (fx alkoholikere) Hvad sker der med vores andre ordninger? Virker det og bliver der fulgt op? Kan udgående funktioner være en hjælp til de personer der udebliver på hospitalernes ambulatorier? Hvad ved vi allerede og hvad kunne det give mening at afprøve? Kan der peges på andre individorienterede tilbud end dem man allerede har? Hvad ved vi om hvilke tilbud gravide i gruppe 3 og 4 får? Og hjælper det? Fungerer inddelingen? 7

8 Den 23. april 2013 UDVALGET VEDR. UDSATTE BORGERE SAG NR MIO. KR. PULJEN SAGSFREMSTILLING Udvalget har ansvaret for at indstille projekter til Regionsrådet i forbindelse med den tredje fase af udmøntningen af 50 mio. kr. puljen. Puljen er netop blevet annonceret overfor kommuner, hospitaler og psykiatrien (brevet kan ses i bilag 3). Ligeledes bliver regionens tre dialogfora informeret pr. mail om det nye puljeopslag. På udvalgets møde den 11. marts blev følgende konkluderet: Udvalget bad om at få oplyst hvilke kommuner der har modtaget midler i de to første faser og en oversigt over hvilke projektforslag fra de oprindelige cafe-møder, der ikke er blevet realiseret i de to første faser. I bilag 4 ses en oversigt over hvilke kommuner der deltager i hvilke projekter fra de to første faser af puljen. Bilaget indeholder tillige en oversigt over, hvilke projekter der blev foreslået i forbindelse med de to første faser og en beskrivelse af, hvilke årsager der ligger til grund for at nogle af disse projekter ikke blev realiseret. På mødet vil udvalget drøfte bilag 4. KONKLUSION Udvalget ser gerne at kommuner og hospitaler udformer nogle pilot-projekter med afsæt i resultaterne fra Børnesundhedsprofilen. Udvalget drøftede også behovet for at lave projekter til gavn for ældre medicinske patienter i tiden efter udskrivelse med henblik på en hurtigere rehabilitering og færre genindlæggelser. Der blev peget på eksisterende projekter omkring dette, blandt andet projekt fra Hillerød Hospital m.fl. om forebyggelse af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Evalueringsrapporten er vedlagt i bilag 2. Desuden er der også sat fokus på dette i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, hvor Sundhedsstyrelsen bl.a. har udarbejdet 3 værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, underernæring og nedsat fysisk funktionsniveau, til brug for kommunerne. 8

9 Værktøjerne kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: tient/vaerktoejer_tidlig_opsporing.aspx Bilagsfortegnelse: Bilag 2 - Evalueringsrapport 9

10 Den 23. april 2013 UDVALGET VEDR. UDSATTE BORGERE SAG NR. 4 OPSAMLING PÅ SUNDHEDSDAGE SAGSFREMSTILLING Sundhedsdagene blev afviklet den marts i Øksnehallen. Dagene blev en stor publikums succes med ca deltagere. Fredagen var der særligt sat fokus på børn og unge. Skoleklasser fra 2. klassetrin til ungdomsuddannelserne havde tilmeldt sig, og en del dukkede uanmeldt op på selve dagen. Som en del af Sundhedsdagene blev der afholdt fire dialogmøder. Hvert dialogmøde var forankret i et politisk udvalg. Udvalget vedrørende udsatte borgere var vært for fredagens dialogmøde. Mødet havde to forskellige temaer. Det første tema omhandlede unges syn på deres egen livsstil og på hvordan nuværende sundhedsadfærd påvirker fremtidige muligheder. Det andet tema tog udgangspunkt i Børnesundhedsprofilen og omhandlede amning. 1. Unges livsstil Forud for mødet var to gymnasieklasser fra henholdsvis Ishøj og Egedal inviteret til at diskutere emnet med regionens politikere. Det var hovedsagligt de unges alkoholvaner der blev drøftet. De unge efterspurgte: Positive rollemodeller, fx fra sportens verden. o Det kunne være en metode til at skubbe til kulturen og fx gøre det mere almindeligt accepteret at man godt kan have det sjovt uden at være fuld. o Rollemodellerne skal nå de unge, før de begynder at drikke (altså de yngre aldersgrupper). Sundhed på skoleskemaet gerne med eksamenskrav. Kontrol og restriktioner fra de voksne der er tæt på de unge (skole, forældre mm.) kan risikere at fører til modstand hos de unge. o Man bør i stedet se på aldersgrænsen for at købe alkohol og om den evt. skal sættes op. Samtidig var der bred opbakning til at aldersgrænsen i højere grad bliver håndhævet. 10

11 Under dette punkt deltog følgende fra Regionsrådet: Lise Müller, Per Seerup Knudsen, Marianne Stendell, Hanne Andersen, Abbas Razvi og Birgitte Kjøller Pedersen. 2. Amning På mødet blev en mor interviewet om hendes udfordringer omkring at fastholde amningen indtil hendes datter var over 6 måneder. På dialogmødet deltog politikere sammen med kommunale sundhedsplejersker og ansatte fra hospitalerne (jordmødre, sygeplejersker fra Neonatal Afdeling mm). Udfordringerne i at identificere de familier med særlig behov for støtte og hjælp blev drøftet ca. 12,5 % får en efterfødselsreaktion, det tager tid at finde dem. Derudover var der generel ros til samarbejdet mellem de forskellige sektorer. Især når det gælder familier med misbrugsproblemer mm. De fagprofessionelle efterspurgte: Familiestuer til alle herunder at man betragter faderen som med-indlagt, således at der også er ressourcer til at tage hånd om hans spørgsmål/behov i forbindelse med fødsel o At der kan være plads til begge forældre når børn indlægges på børneafdelingen. Adgang til sundhedsplejerske rådgivning døgnet rundt fx via 1813 Mere fokus på amningen i forbindelse med fødselsforberedelsen her har man på Hillerød Hospital sat særligt fokus på amningen i forbindelse med jordmoderkonsultationen i uge 29 af graviditetsforløbet. Under dette punkt deltog følgende fra Regionsrådet: Lise Müller og Per Seerup Knudsen. KONKLUSION Udvalget var tilfreds med dialogmødet på Sundhedsdagene. Der har efterfølgende været god respons på især den del, der omhandlede amning. Mødet rejste nogle spørgsmål om, hvorvidt alle fødeafdelinger har en hotline og hvor længe må man benytte hotlinen efter man har født. Er kendskabet til disse hotlines godt nok (kender 1813 dem fx). Udvalget efterspurgte en bredere børne- og ungepolitik end der hvor drøftelserne indtil nu har befundet sig. Børnebeskyttelsescentrene kunne fx indgå. 11

12 Udvalget efterspurgte mere viden om den socialpædiatriske indsats i regionen, gerne i relation til det kommende børnehus. Administrationen blev bedt om at overveje mulige oplægsholdere hertil fx fra Herlev Hospital enten i juni eller efter sommerferien. 12

13 Den 23. april 2013 UDVALGET VEDR. UDSATTE BORGERE SAG NR. 5 MEDDELELSER SAGSFREMSTILLING Der er ingen skriftlige meddelelser. KONKLUSION Ingen meddelelser. 13

14 Den 23. april 2013 UDVALGET VEDR. UDSATTE BORGERE SAG NR. 6 EVENTUELT SAGSFREMSTILLING KONKLUSION Intet hertil. 14